10 Trafik og transport

10 Trafik og transport Kapitlet beskriver planer for vejnettet, Femern Bælt forbindelsen, trafiksikkerhed, cykelstier, offentlig servicetrafik, havne og flyvepladser. Hovedparten af transporten af personer og gods i kommunen foregår i dag på vejnettet, og trafi kken forventes fortsat at stige. Erhvervstrafi kken, herunder specielt kørsel med landbrugskøretøjer, bidrager til en væsentlig del af trafi kken. I den offentlige servicetrafi k befordres omkring 2 mio. passagerer i kommunen årligt med tog og busser. Lolland Kommune har ansvaret for planlægningen af trafi k- anlæg med undtagelse af motorvejen og landsdelsforbindelsen mellem Maribo og Tårs, som er statsveje. I kommunen er der ingen større problemer med trafi kafviklingen. Men trafi ksikkerheden kan gøres bedre og skolevejene sikrere, blandt andet ved etablering af fl ere cykelstier. Flere af kommunens trafi k- og færgehavne ligger tæt ved internationale transportkorridorer. Med den kommende Femern Bælt forbindelse forventes godstrafi kken i Rødbyhavn og gennem kommunen at stige. Målsætninger Trafi kken, herunder cykel- og gangtrafi k, skal sikres høj fremkommelighed og god trafi ksikkerhed. Transporttunge erhverv skal placeres tæt på den overordnede infrastruktur. Den offentlige servicetrafi k og transportinvesteringer i øvrigt skal understøtte byudviklingen. Generelle retningslinjer 10.1 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke anvendelse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være forbundet med bestemte miljøkrav. 10.2 Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer være nødvendigt at ombygge eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld eller dårlig linjeføring. 10.3 Ved udformning og placering af trafi kanlæg skal der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer. Trafi k på motorvejen. 130 TRAFIK OG TRANSPORT

10.1 Vejnettet Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse for vejnettet. Målsætning Vejene skal holdes i en stand, som trafi kkens art og størrelse kræver. Retningslinjer 10.1.1 Kommunens overordnede vejnet omfatter statsveje og kommuneveje. Vejnettet er opdelt i 4 vejklasser som vist på kort 10.1.1. A Internationale forbindelser B Landsdelsforbindelser C Tværkommunale veje D Lokale veje 10.1.2 De vigtigste vejforbindelser - klasse A, B og C veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklasse trafi kveje med høj fremkommelighed og stor trafi k- sikkerhed. 10.1.3 I byer, hvor overordnede veje opretholdes gennem byer og bebyggelser, skal der normalt etableres miljøvenlig trafi ksanering. 10.1.4 For veje i vejklasse A, B og C har fremkommelighed høj prioritet, og skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre, skal eksisterende overkørsler fjernes. 10.1.9 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke anvendelse til bebyggelse, rekreativt brug m.m. vil være forbundet med bestemte miljøkrav jf. kapitel 15, Vand, og kapitel 16, Miljø og forsyning. 10.1.10 Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer være nødvendigt, at ombygge eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld eller dårlig linjeføring. 10.1.11 Ved udformning og placering af trafi kanlæg, skal der tages hensyn til naturen, herunder de internationale beskyttelsesområder, økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer. 10.1.12 Der kan planlægges for anlæggelse af en omfartsvej sydvest om Nakskov og bag om Kramnitse, og for en opgradering af landsdelsforbindelsen (Rute 9) til motortrafi kvej. På Kort 10.1.2, samt hovedstrukturkortet vises områder med mulighed for vejprojekter. Der påregnes udført VVM-undersøgelser på udlagte vejkorridorer. 10.1.5 For veje i vejklasse B og C tilstræbes en afstand på minimum 1.000 meter mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land. Gennem byområder tilstræbes afstande på minimum 500 meter mellem vejtilslutninger. 10.1.6 Der skal etableres afskærmende og støjdæmpende beplantning ud mod eksisterende veje, planlagte veje og ved nye bolig- og erhvervsudstykninger jf. kapitel 6, Byudvikling og bosætning, 7, Boliger og 8, Erhverv. 10.1.7 Langs veje med tinglyste vejbyggelinjer, må der ikke opføres bebyggelse eller anlæg på arealet mellem vej- og byggelinje uden dispensation fra henholdsvis stat eller kommune, da byggelinjerne er pålagt for at sikre, at landevejen kan udvides til en større bredde. 10.1.8 I forbindelse med forlægning eller udbygning af overordnede veje uden om eller igennem byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og byens udvikling. Vejnettet ved Blæsenborg Allé i Maribo. Redegørelse Vejnet og vejklasser Den internationale vejforbindelse, motorvejen E47 udgør vejdelen af Fuglefl ugtslinjen mellem Skandinavien og Nordtyskland. Vejforbindelsen er den vigtigste vejforbindelse fra Lolland til Hamborg og København. Vejdirektoratet er vejbestyrer og er ansvarlig for at motorvejen løbende udbygges som højklasse trafi ksikker vej med stor fremkommelighed. TRAFIK OG TRANSPORT 131

Kort 10.1.1 Vejnet med vejklasser. Landsdelsforbindelsen rute 9 forbinder Odense og Maribo. Fra Tårs Færgehavn til Halsted er vejen en motortrafi kvej, og videre fra Halsted til Maribo en 2-sporet hovedlandevej med tilslutning til motorvej E47. Vejdirektoratet er vejbestyrer og er ansvarlig for vedligeholdelse og udbygning. De tværkommunale veje forbinder kommunen med Guldborgsund Kommune og går imellem kommunens største bysamfund. De lokale veje fordeler trafi kken til kommunens mindste bebyggelser i landområderne, til sommerhusområderne og til byernes bolig- og erhvervsområder. Inddelingen i vejklasser fastlægger de enkelte vejes trafi kale funktion i kommunen, og er et redskab for strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet. 132 TRAFIK OG TRANSPORT

Motorvejsafkørselen ved Maribo (afkørsel 48). Vejplanlægning Kommunen har ansvaret for alle trafi kanlæg, der ikke er statsveje. Kommunens vejplanlægning skal koordineres med den statslige transportplanlægning og ved kommunegrænsen med nabokommunen. I forbindelse med udbygning af overordnede veje - klasse A, B og C veje uden om eller igennem byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og byens udvikling. De fl este nye trafi kanlæg skal vurderes i forhold til anlæggets virkninger på miljøet. For nærmere beskrivelse, se afsnit 16.2, VVMpligtige anlæg og risikovirksomheder. Trafikafviklingen Den spredte bosætning og de lange afstande gør bilen til en nødvendighed for mange familier, og vejene bruges af erhvervs- og landbrugskøretøjer. Prognoser fra Vejdirektoratet viser stigende biltrafi k på landsplan, og samme tendens ses for de overordnede veje i kommunen. Der er i kommunen ingen større problemer med trafi kafviklingen. Selvom trængselsproblemerne i trafi kken er af mindre karakter, forekommer de i morgen- og aftenmyldretiderne, ved indkøbscentrene om lørdagen, samt på fl ere af vejene i de måneder hvor transporten af roer fi nder sted. Med øget trængsel forringes trafi ksikkerheden og uheldsfrekvensen har i perioder været stigende. Men trængselsproblemerne skyldes også i høj grad trafi kvaner, hvor især bybefolkningen bruger bilen til indkøb og andre ærinder inden for byområdet. Mange forhold spiller ind i forhold til vejenes kapacitet og trafi ksikkerhed. Det er f.eks. antallet af indkørsler og markoverkørsler, antallet af kryds og rundkørsler, vejens bredde og forløb i landskabet, samt trafi ktypen osv. De eksisterende veje skal løbende gøres bedre og mere sikre, hvor det er muligt, samt vedligeholdes. Afviklingen af trafi k og transport på vejene skal ske på den mest bæredygtige måde. Befolkningstætheden i Lolland Kommune er lav og bosætningen relativ spredt. Det betyder at den kollektive og den individuelle transport skal supplere hinanden. Privatbilismen skal fortsat sikres gode vilkår, men det er på linje med kommunens miljøpolitik at fremme anvendelsen af mindre brændstofforbrugende køretøjer og elbiler. Vejprojekter En udbygning af det eksisterende vejnet sydvest om Nakskov, bag om sommerhusområdet ved Kramnitse, og af den eksisterende landsdelsforbindelse (rute 9) mellem Tårs og Maribo, er en nødvendighed for at opfylde de overordnede mål om god fremkommelighed og sikker trafi kafvikling. Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan planlægges for anlæggelse af disse veje, som vist på kort 10.1.2. Ny omfartsvej i Nakskov I dag afvikles trafi kken fra det sydlige havneområde over Nybro, til gene for store transporter og de svage trafi kanter, samt for boligerne i bykernen pga. af støj og udstødning. I kommunens planer for erhvervsudviklingen i Nakskov, er der udlagt store erhvervsarealer ved Stensø, syd for Nakskov Havn. Udbygningen af dette område vil øge trafi kken, især den tunge trafi k, og dermed behovet for omfartsveje. Byrådet har igangsat planlægningen for en ny omfartsvej, og undersøger forskellige linjeføringer fra erhvervsarealerne syd for Nakskov Havn til Nakskov Syd landevejen, som vist på kort 10.1.2. Der foreligger udkast til mulige linjeføringer. På baggrund af en VVM - redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) vil byrådet tage stilling til en endelig linjeføring, og herefter udlægges en reservationszone. Omfartsvejens videre forbindelse til det overordnede vejnet skal nærmere vurderes. Omfartsvejen er beskrevet yderligere på www.lolland.dk. Omfartsvej nord om Kramnitse Ved Kramnitse planlægges der en omfartsvej nord om Kramnitse og Hummingen, fra Vibelunden i Kramnitse øst, ad Pumpehusvej til Gloslunde Strandvej nord om Hummingen, som vist på kort 10.1.2. Et sådant vejanlæg vil fredeliggøre sommerhusområderne Hummingen og Kramnitse for TRAFIK OG TRANSPORT 133

Kort 10.1.2 Vejprojekter. gennemkørende trafi k. Linjeføringen vil blive fastlagt på baggrund af en VVM-redegørelse, og herefter udlægges en reservationszone. Opgradering af landsdelsforbindelsen rute 9 Vejdirektoratet har planlagt en opgradering af landsdelsforbindelsen rute 9 fra Maribo til Tårs til motortrafi kvej på hele strækningen, og har fastlagt en linjeføring langs den eksisterende vej med omfartsveje ved Nørreballe, Stokkemarke og Halsted. Der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 meter på hver side af linjeføringen, som vist på kort 10.1.3 Den endelige linjeføring vil blive fastlagt indenfor reservationszonen på baggrund af en VVM-redegørelse og projekteringen. 20-20-20 forbindelsen Byrådet arbejder desuden på en opgradering af vejnettet til landsdelsforbindelsen mellem Tårs og Rødbyhavn, også kal- 134 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.1.3 Forslag til fremtidig statsvej. det 20-20-20 forbindelsen, som vist på kort 10.1.2 og på kort 5.7 i kapitel 5, Femern Bælt. Byrådets mål er sammen med Langeland og Svendborg Kommuner, at skabe hurtig og god fremkommelighed, og en attraktiv transportkorridor mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Byrådets vision om 20-20-20 forbindelsen er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Opgradering af motorvej E47 I forbindelse med Femern Bælt forbindelsen projekterer Vejdirektoratet de nødvendige opgraderinger og miljømæssige forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, se også kapitel 5, Femern Bælt. Transportministeriet har i Aftale om grøn transportpolitik 2009 afsat 6 mio. kr. til igangsættelse af en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Det ønskes undersøgt, hvilke perspektiver der kan være for rute 9, som en alternativ forbindelse til Femern Bælt forbindelsen fra Fyn og Jylland. Forundersøgelsen skal være færdig i 2011. Motorvejsafkørselen ved Rødby/Holeby (afkørsel 49). TRAFIK OG TRANSPORT 135

10.2 Femern Bælt forbindelsen Dette afsnit beskriver planer for arealreservationen til ilandføring af en fast forbindelse over Femern Bælt, og for arbejdshavne, og produtionssteder til fabrikation og afskibning af elementer til byggeriet. Målsætning Der skal reserveres de nødvendige arealer til landanlæg, arbejdshavne og evt. produktion af elementer mv. i forbindelse med bygningen af Femern Bælt forbindelsen. Retningslinjer 10.2.1 Øst for Rødbyhavn reserveres arealet vist på kort 10.2.1 og hovedstrukturkortet, til ilandføring af en fast Femern Bælt forbindelse. Indtil en anlægslov har udpeget de endelige arealer, skal de viste bruttoarealer reserveres til ilandføring af forbindelsen, til diverse landanlæg, herunder terminalanlæg, vej- og jernbanetracéer og midlertidige produktionssteder til brug for anlæg af forbindelsen. 10.2.2 Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn og i hele reservationszonens bredde, reserveres mulighed for at planlægge for anlæg af arbejdshavne. Tilsvarende kan planlægges for at landarealer i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse, som vist på kort 10.2.1. 10.2.3 Vest for det eksisterende havneanlæg og erhvervsarealer i Nakskov kan planlægges for anlæg af arbejdshavn og for midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse på de tilknyttede landarealer, se kort 10.2.2. Redegørelse Beslutningen om en fast forbindelse over Femer Bælt, herunder projekteringsloven, og udviklingsperspektiverne for kommunen er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Femern Bælt forbindelsens betydning for motorvej E47 er beskrevet i afsnit 10.1, Vejnettet, og betydningen for jernbanen mellem Ringsted og Rødbyhavn, samt Rødby Færgehavn station er beskrevet i afsnit 10.5, Offentlig servicetrafi k. Reservationszonen Forud for beslutningen om Femern Bælt forbindelsen er der i gældende planlægning foretaget reservation af arealer øst for Rødbyhavn til forbindelsens landfæste. Arealet er reserveret til diverse landanlæg som betalingsanlæg, vej- og jernbanetracéer, samt til de midlertidige arbejdshavne og produktionssteder, der er nødvendige for fabrikation af forbindelsen. Reservationszonen er vist på kort 10.2.1. Indtil den endelige projektering er færdig, og en anlægslov er vedtaget og har udpeget de endelige arealer, må der i reservationszonen ikke bygges eller etableres nye anlæg, som evt. kunne komme i konfl ikt med senere anlæg i forbindelse med byggeriet. Reservationszonen ophæves ved vedtagelse af en anlægslov. Lolland Kommune kan herefter gennemføre planlægning i reservationszonen for øvrige anlæg, som ikke er fastlagt i en anlægslov. Den danske stats forberedende arbejde med Femern Bælt forbindelsen, herunder anlægsloven er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Høring i Vejdirektoratet og Banedanmark Udover at Lolland Kommune ikke kan planlægge indenfor reservationen, sender kommunen alle byggeansøgninger, i området syd for motorvej E47, i høring hos Vejdirektoratet og Banedanmark. Dette er med til, at forebygge at der etableres nybyggeri på arealer uden for reservationszonen, som evt. efter den indledende projektering og forundersøgelser viser sig, at skulle anvendes til byggeriet. Kommunal planlægning for øvrige anlæg En række anlæg, som skal etableres i forbindelse den faste forbindelse, bliver ikke fastlagt i anlægsloven. Det drejer sig om følgende midlertidige anlæg: Arbejdshavne og produktionssteder til fabrikation og afskibning af elementer til byggeriet. Administrationsbygninger, værksteder og laboratorier. Indkvarteringsfaciliteter i nærområdet for ansatte ved anlægsarbejdet. Lolland Kommune er som planmyndighed på ovennævnte midlertidige anlæg bevidst om de store opgaver, som venter i forbindelse med planlægningen, anlægsarbejderne og den fremtidige situation med Femern Bælt forbindelsen. Kommunen vil arbejde for, at skabe optimale betingelser for processernes gennemførelse, samt sikre maksimale natur-, miljø- og sundhedsmæssige hensyn i anlægs- og driftsfasen. For at kunne tiltrække entreprenører til anlægsbyggeriet vil kommunen være på forkant. Når anlægsloven vedtages i 2012/2013 vil kommunen kunne tilbyde et gældende plangrundlag, som gør det muligt at etablere de midlertidige anlæg. Kommunen lægger vægt på, at anlægsinvesteringer i forhold til byggepladser og anden infrastruktur, der skal foretages, planlægges og indrettes således, at de kan indgå i en fremtidig lokal infrastruktur til gavn for erhvervsudviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Kommunens visioner for udvik- 136 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.2.1 Reservation øst for Rødbyhavn. lingen og erhvervsstrategien er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt og i kapitel 8, Erhverv. Arbejdshavn og produktionssteder Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov for havneudvidelser i Rødbyhavn og Nakskov til midlertidig produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt forbindelsen. Kommuneplanen reserverer derfor områder i Rødbyhavn og Nakskov som mulige placeringer, som beskrevet nedenfor og vist på kort 10.2.1 og 10.2.2. Indledende undersøgelser Lolland Kommune vil i planperioden undersøge, om der er mulighed for at planlægge for midlertidige arbejdshavne og produktionssteder, administrationsbygninger, indkvarteringsmuligheder m.m. for de forskellige grupper af Femern Bælt ansatte. Kommunen har allerede i 2010 igangsat undersøgelser, som danner baggrund for placering af de midlertidige an- TRAFIK OG TRANSPORT 137

Kort 10.2.2 Reservation vest for Nakskov. læg, og for en efterfølgende detaljeret planlægning, som er beskrevet nedenfor. I samme forbindelse vil kommunen gøre sig overvejelse omkring erhvervelse af nødvendige arealer til de midlertidige anlægsaktiviteter. Efterfølgende detaljeret planlægning Efter de indledende undersøgelser vil Lolland Kommune i planperioden, gennem et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og lokalplan, undersøge mulighederne for at inddrage landarealer i både Rødbyhavn og i Nakskov til produktionssteder. Gældende lokalplaner for de landarealer i Rødbyhavn og Nakskov, som der planlægges produktionssteder for, ophæves ved vedtagelse af nye lokalplaner for produktionsstederne. Kystdirektoratet skal give tilladelse til anlæg, herunder arbejdshavne på søterritoriet, og i den forbindelse afgøre, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan. Planlægningen vil ske i et samarbejde med Lolland Kommune. Etableringen af arbejdshavne og produktionssteder i Rødbyhavn og Nakskov forudsætter, at Naturstyrelsen Storstrøm meddeler dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Reservation øst for Rødbyhavn Umiddelbart øst for den nuværende færgehavn i Rødbyhavn, er der i Regionplan 2005-2017, i et regionplantillæg med VVM-redegørelse og en lokalplan (383-211.4) mulighed for planlægning af et nyt færgehavneanlæg (Europort), som beskrevet i afsnit 10.6, Havne. Tages færgehavneanlægget ikke i brug, kan der etableres en midlertidig arbejdshavn, og landarealerne i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse, se kort 10.2.1. Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes en planlægning for et midlertidigt anlæg til arbejdshavn umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn og i hele reservationszonens bredde. Samtidigt gives der mulighed for, at der kan planlægges for de bagvedliggende landarealer i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse. Arealreservationerne er vist på kort 10.2.1. Reservation vest for Nakskov Havn Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes en planlægning for en midlertidig arbejdshavn i Nakskov Fjord i et område umiddelbart vest for Nakskov Havn. Samtidigt gives der mulighed for, at der kan planlægges for de bagvedliggende arealer i erhvervsområdet i Nakskov Industri- og Miljøpark som kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse over Femer Bælt. Arealreservationerne er vist på kort 10.2.2. 138 TRAFIK OG TRANSPORT

TRAFIK OG TRANSPORT 139

10.3 Trafiksikkerhed Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse for trafiksikkerhed. Målsætninger Lolland Kommune tilstræber, at følge færdselssikkerhedskommissionens mål om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafi kken inden udgangen af 2012 skal reduceres med 40 % i forhold til 1998. Trafi ksikkerheden skal forbedres på vejene, særligt for de bløde trafi kanter. Retningslinjer 10.3.1 Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre trafi ksikkerheden på de steder, som årligt udpeges som farlige i trafi ksikkerheds- og handlingsplanen. 10.3.2 Trafi ksikkerhed skal tænkes ind ved planlægning af nye anlæg og bebyggelser. Redegørelse Trafikuheld fra 2000-2008 I Lolland Kommune er der i perioden 2000-2008 sket i alt 1.981 uheld på kommunens veje, heraf er 741 med personskade, og 37 af dem med dødelig udgang. Der sker hyppigst uheld i Nakskov og Maribo by, samt på vejene mellem de større byer som Nakskov-Søllested- Nørreballe, Søllested-Rødby og Rødby-Maribo, jf. Lolland Kommunes Trafi ksikkerheds- og handlingsplan. Blandt tilskadekomne trafi kanter udgør personer i motorkøretøjer 50 %, knallertførere 18 %, cyklister 16 %, mens fodgængere udgør 7 %. Ved 45 % af personskadeuheldene er mindst en af de implicerede påvirket af alkohol. Samtidigt involverer en stor del af personskadeuheldene unge mellem 18-24 år. I begge tilfælde er andelen højere end landsgennemsnittet. Trafiksikkerheds- og handlingsplanen Kommunen følger løbende uheldsfrekvensen og årsagerne til uheldene. Dette arbejde sammenfattes i trafi ksikkerhedsplanen, som revideres en gang om året. På de steder hvor uheldene sker hyppigst iværksættes om muligt modforanstaltninger, som f.eks. hastighedsdæmpende foranstaltninger, bomme eller opsætning af advarselstavler. Fremadrettet vil trafi ksikkerheds- og handlingsplanen have fokus på de bløde trafi kanter. Det gælder især i byområder hvor fortove, fodgængerovergange og belægninger skal have en udformning, der gør det lettere at bevæge sig rundt. Derudover er der behov for en særlig indsats i forhold til forebyggelse af alkoholulykker og personskader i aldersgruppen mellem 18-24 år. Indsatsen vil blive koordineret med det nationale arbejde på området. Planlægning af nye anlæg og bebyggelser Ved planlægning af nye boligområder skal trafi kken så vidt muligt differentieres. Dette udmøntes ved at veje og stier adskilles og forløber i hvert sit tracé. Boligområder opbygges med stamveje, der leder frem til områderne, og selve kvartererne udformes med veje, der sikres mod uvedkommende gennemkørende trafi k. Blinde veje skal udformes med vendepladser. I erhvervsområder, kan der i modereret form trafi ksikres på lignende måde som i boligområder. Trafi ksikkerhed i Errindlev. 140 TRAFIK OG TRANSPORT

10.4 Cykelstier Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse for cykelstier. Målsætninger Langs de trafi kbelastede veje på landet og i byerne skal cyklister så vidt muligt kunne færdes på cykelstier. Cykelruter og cykelstinettet skal udbygges således, at der skabes et sammenhængende net med forbindelse til trafi kknudepunkter. Retningslinjer 10.4.1 Eksisterende cykelstier langs det overordnede vejnet, og prioriterede nye cykelstier er vist på kort 10.4.1 og kort 10.4.2. 10.4.2 Cykelstier langs med landevejene, samt de nationale og regionale cykelruter langs de tværkommunale og lokale veje ønskes stadig forbedret og udbygget. Der skal sikres sammenhæng mellem de lokale, regionale og nationale cykelruter. Cykelruter er vist på kort 12.8.2 i kapitel 12. Redegørelse Brug af cykel Mere brug af cykler kan lokalt gøre trængselsproblemerne mindre, samt nedsætte luftforurening og CO 2 -udledning. Samtidig er det godt for sundheden. Men det er også et spørgsmål om at kunne færdes sikkert på cykel i trafi kken. Trafi kpolitisk vil kommunen fortsat prioritere bedre og sikrere forhold for cyklister i trafi kerede områder og på skoleveje. De gode erfaringer fra Nakskov skal udnyttes i resten af kommunen. Ifølge Vejdirektoratet benyttede borgerne i den tidligere Nakskov Kommune i 2006 cyklen mere end dobbelt så meget (35 %) som borgerne i Maribo Kommune (14 %). Samtidig var cykelturenes længde i Nakskov i 2006 mere end dobbelt så lange som turene i Maribo. Det vurderes, at forskellen skyldes at cyklestinettet i Nakskov er langt mere udbygget i forhold til kommunens øvrige byer. Cykelstier Cykelstier og cykelstinettet skal gøres bedre, da de har stor betydning for trafi ksikkerheden, især for børn og ældre. Etablering af cykelstier er et middel til at fremme brug af cyklen. Cykelister i Maribo. TRAFIK OG TRANSPORT 141

Kort 10.4.1 Eksisterende og prioriterede cykelstier. Størstedelen af vejstrækningerne i kommunen er uden cykelstier, og cyklisterne er henvist til at benytte kørebanen sammen med biler, lastvogne og landbrugskøretøjer. På visse strækninger er der et særligt behov for cykelstier. Enkeltrettede cykelstier i begge vejsider anses for de sikreste, mens dobbeltrettede stier kan anvendes i særlige tilfælde. Fremtidige cykelstier Landevejen fra Maribo til Tårs skal på hele strækningen opgraderes til motortrafi kvej hvorpå man ikke kan cykle. Det er derfor vigtigt at der langs hele vejstrækningen sikres en sammenhængende cykelstiforbindelse. Langs de tværkommunale veje og vigtige interne kommunale vejforbindelser skal der etableres mere sammenhængende cykelstier. Det gælder strækningerne: Nakskov-Søllested og Maribo-Sakskøbing, samt mellem Rødby-Hillested, Vestenskov-Nakskov og Ullerslev-Søllested, se kort 10.4.1. 142 TRAFIK OG TRANSPORT

En udbygning af cykelstinettet i Havnegade, Winchellsgade og Nybrogade i Nakskov er nødvendig for at kunne opfylde målsætningen om at trafi ksikkerheden skal forbedres for de bløde trafi kanter og målsætningen om, at cykelruter og cykelstinettet skal udbygges således, at der skabes et sammenhængende net. Udbygningen vil skabe sammenhæng til cykelstinettet rundt om Nakskov bymidte, og vil binde cyklestinettet i Nakskov og ringstien gennem den nye bynære skov omkring Nakskov sammen, som vist på kort 10.4.2. Den bynære skov omkring Nakskov ses på kort 6.3.2 i afsnit 6.3, Byparker og rekreative grønne arealer i byerne. Den kommende trafi kplan for Lolland Kommune vil omhandle en samlet plan for cykelstiudbygningen i hovedbyerne Nakskov og Maribo samt for centerbyerne. Bymønsteret, herunder hovedbyer og centerbyer er beskrevet i kapitel 6, Byudvikling og bosætning. Digecykelstien ved Nakskov Fjord. Kort 10.4.2 Fremtidige cykelstier og ny ringsti ved Nakskov. TRAFIK OG TRANSPORT 143

10.5 Offentlig servicetrafik Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse for offentlig servicetrafik. Målsætninger Fastholde en national og international togstation i Lolland Kommune efter etablering af Femern Bælt forbindelsen. Bustrafi kken skal samordnes med lokal og regional togtrafi k. Den offentlige servicetrafi k skal prioriteres i kommunens tættest befolkede områder så den tilgodeser fl est borgere og miljøet. Retningslinjer 10.5.1 Busrutenettet skal løbende justeres, og der skal tages initiativ til nye ruter, hvis der er behov herfor. Busruterne er vist på kort 10.5.1. 10.5.2 For at forbedre koordination og omstigningsfaciliteter mellem tog og bus skal byrådet i samarbejde med baneselskaber så vidt muligt søge at placere busholdepladser i tilknytning til jernbanestationer. 10.5.3 For at forbedre muligheden for kombination af cykel/ bil, bus og tog, skal der ved stationer sikres gode parkeringsmuligheder for såvel cykler som bil. 10.5.4 Det eksisterende banetracé Maribo - Rødbyhavn reserveres til eventuel fremtidig person - og godsbefordring med lokalbane med en reservationszone, som vist på kort 10.5.2. Traceet kan dog i en nærmere angiven periode anvendes til stiforbindelse. 10.5.5 For at sikre en mulig fremtidig udbygning af person- og godsbefordring, udlægges der arealreservationszoner langs de på kort 10.5.2 viste banestrækninger. Arealreservationerne skal sikre elektrifi cering og udbygning til dobbeltspor. 10.5.6 Der kan efter nærmere forhandlinger mellem byrådet og vedkommende baneselskaber etableres supplerende standsningssteder på de eksisterende banestrækninger. 10.5.7 I forbindelse med udbygning af jernbanestrækninger, udvidelse af driften på eksisterende strækninger samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne, skal der tages de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjfølsomme områder jf. kapitel 16 om Miljø og Forsyning. 10.5.8 Ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne skal ske under hensyntagen til trafi kforholdene i øvrigt i det berørte byområde. 10.5.9 Der bør ikke ske nedlæggelse af togstationer og/eller terminalanlæg uden det sikres, at betjeningen senere vil kunne genoptages. Redegørelse Den offentlige servicetrafik Den offentlige servicetrafi k befordrer omkring 2 mio. passagerer i kommunen årligt med tog og busser. Statsbanerne kører gennem Lolland Kommune med station i Rødbyhavn og togforbindelser til København og Hamborg. Fyn og Lolland-Falster er forbundet med en regional busforbindelse. Busser og skolekørsel Lolland Kommune har ansvaret for busruteforbindelserne i tæt samarbejde med Trafi kselskabet Movia. Kommunen deltager ligeledes i planlægningen af busruterne, mens Movia har ansvar for udbud af buskørslen og de kontraktlige forpligtelser med vognmænd. Offentlig servicetrafi k i Rødby. En tværkommunal rute med Guldborgsund Kommune, 11 lokalruter og 2 bybuslinjer samt 21 skoleruter er vist på kort 10.5.1. Videre eksisterer der særlige aftaler med bybustaxa i Nakskov, der supplerer bybusserne på trafi ksvage tidspunkter (lørdage/søndage), samt transportere passagerer fra Nakskov station til Tårs Færgehavn og retur, de skal dog bestilles på forhånd hos Taxa Lolland. På Femø og Fejø er der kørsel uden for trafi kselskabets regi og kørslen er gratis for borgerne. 144 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.5.1 Bus- og færgeruter. Pr. 12/12-2010 er der indført R-netstandard på Lollandsbanens togdrift samt busrute 720 R, Dette medføre en øget frekvens med halvtime drift i dagtimerne på hverdage for Lollandsbanens tog samt busrute 72 fra Maribo via Hillested og Lalandia til Rødby Færge, samt timedrift i aftentimerne og weekend. En af udfordringerne er de relativt store udgifter til offentlig servicetrafi k, dels på grund af kommunens størrelse, og dels på grund af den spredte bosætning. Folkeskoleelever skal ifølge folkeskoleloven transporteres til og fra skolerne, enten ved buskørsel eller specielle kørselsordninger. Buskørslen skal løbende optimeres og rationaliseres. I den kommende planperiode vil den kommunale buskørsel blive taget op til revision. Der er overvejelser om indførelse af behovsstyret trafi k som f.eks. telekørsel, da forhold som f.eks. differentierede ringetider i skolerne eller mere koncentreret bosætning kan have indfl ydelse på afvikling af bustrafi kken. Den offentlige bustrafi k skal målrettes mod de ruter og tids- TRAFIK OG TRANSPORT 145

punkter, der har fl est passagerer. Det kan betyde forringelser på tyndt benyttede ruter på visse tidspunkter af dagen. Lolland Kommune ejer og driver færgefarten mellem Lolland og henholdsvis Fejø, Femø og Askø i Smålandsfarvandet, som vist kort 10.5.1. Havne er beskrevet yderligere i afsnit 10.6, Havne. Bedre omstigningsfaciliteter Koordinationen mellem bus og tog skal gøres bedre, og der skal skabes bedre omstigningsfaciliteter. Busterminalerne skal ligge ved stationerne, hvor det er muligt. For at forbedre trafi kbetjeningen skal banegårdene i Nakskov og Maribo sikres service og faciliteter, som fremmer rejsekomforten og gør det lettere og sikrere, at kombinere cykel, bus, tog og bil. Den lokale jernbane Jernbanetrafi kken mellem Nakskov og Nykøbing Falster Lollandsbanen drives af Regionstog A/S og transporterer årligt hen ved 900.000 passagerer. I Lolland Kommune er der banegårde i Nakskov og Maribo og standsningssteder i Søllested, Avnede og Ryde. Transportmuligheder via jernbane kan i fremtiden få større betydning, og det er vigtigt at fastholde eksisterende muligheder for udbygning af skinnenettet og standsningssteder. Lollandsbanen er en unik mulighed for udviklingen af bæredygtig offentlig servicetrafi k på Lolland og Falster. Banen forbinder de største byer med tilsammen hen ved 50.000 borgere, der bor stationsnært og let kan transportere sig mellem arbejdspladser, skoler og hjem. På et sidespor kører veterantog fra Maribo til Bandholm. I forbindelse med projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt, foretages en projektering af en udbygning af jernbanen til dobbeltspor på strækningen fra Vordingborg til Storstrømsbroen og fra Orehoved til Rødbyhavn, og elektrifi cering af jernbanen på strækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn. Samtidigt tages Rødbyhavn Færge station ud af drift med Femern Bælt forbindelsens åbning. Erstattes stationen ikke vil Lollands togbetjening alene bestå af Lollandsbanen. Med en hurtig togforbindelse til Sjælland forventes passagertallet at stige. Derfor er det vigtigt at fastholde en station i Lolland Kommune efter etableringen af Femern Bælt forbindelsen. Lolland Kommune betragter også anlæggelsen af en erstatningsstation som en strategisk satsning i forhold til bæredygtig transport og offentlig servicetrafi k, nationalt og internationalt. Visioner om en erstatningsstation er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Støj fra jernbaneanlæg Der skal tages forholdsregler mod den støj som jernbanetrafi kken skaber i tilgrænsende støjfølsomme områder. Der må således ikke ved baneanlæg udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau på over 60 db(a) fra jernbanetrafi k og arealer til rekreative områder hvor støjniveauet er over 55 db(a). Tilsvarende værdier skal anvendes ved udlægning af arealer ved nye baneanlæg som beskrevet i kapitel 16, Miljø og forsyning. Den nationale jernbane DSB driver jernbanetrafi kken mellem Rødbyhavn og Nykøbing Falster med direkte forbindelser til Hamborg og København. Lidt under 200 pendler fra Rødbyhavn Færge station på hverdage uden for turistsæsonen (DSB 2007). Banegården i Maribo. 146 TRAFIK OG TRANSPORT

Kort 10.5.2 Jernbaner. TRAFIK OG TRANSPORT 147

10.6 Havne Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse for havne. Målsætning Kommunens beliggenhed ved Femer Bælt og Langelandsbæltet med gode trafi kforbindelser til Europa og Skandinavien skal styrke transport af gods og passagerer i de største havne. Retningslinjer 10.6.1 Eksisterende og planlagte havne ses på kort 10.6. 10.6.2 Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn reserveres mulighed for anlæg af en færgehavn (Europort) eller arbejdshavn i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen. Arealreservationen ses på kort 10.6. 10.6.3 Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes opretholdt som erhvervshavne, skal planlægges under hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene. Der kan under hensyn til natur- og miljøinteresserne reserveres arealer forbeholdt virksomheder med særlig havnetilknytning. I de gamle erhvervshavne skal der tages særlige hensyn til bevaring af kulturmiljøværdier. 10.6.4 For at styrke godstransport med skib og jernbane kan der til eksisterende og nyanlagte erhvervshavne anlægges jernbanespor, når det sker under hensyn til især landskab, kulturmiljø, natur, støj og naboer. 10.6.5 Der gives mulighed for at planlægge for udvidelse af Tårs Færgehavn til anløb af hurtigfærger, under forudsætning af, at der tages hensyn til landskab, kulturmiljø, natur, støj og naboer. Kort 10.6 Havne. Redegørelse Tæt på internationale ruter og skibstrafik Lolland ligger tæt ved vigtige internationale ruter med betydelig skibstrafi k. Det forventes, at den økonomiske udvikling omkring Østersøen og Femer Bælt vil skabe mere transport af gods. I Lolland Kommune medfører dette sandsynligvis en vis stigning og koncentration af godstransport i havnene i Nakskov og Rødbyhavn, samt i mindre grad i Bandholm. Byrådet arbejder for, at disse muligheder skal udnyttes til gavn for beskæftigelse og erhvervsliv. Der befi nder sig to store færgehavne: Rødbyhavn og Tårs, og 5 mindre færgehavne, som sikrer transporten til øerne: Kragenæs, Bandholm, Vesterby, Femø, og Askø. Nakskov Havn Nakskov Havn er kommunens største og nr. 3 på regionsplan. Havnen er kommunal selvstyrehavn. Havnen ligger ved den stærkt befærdede internationale sejlrute i Langelandsbæltet. Havnen kan håndtere stort set al slags gods, og sejlrende og havn er blevet uddybet til 8,5 meter. Langø Havn. Etableringen af en omfartsvej fra havneområdet og industriområdet syd for byen med tilslutning til Nakskov Syd landevejen og evt. rute 9 mellem Maribo og Tårs vil styrke mulighederne for, at fastholde den ønskede udvikling for havnen jf. afsnit 10.1, Vejnettet og kapitel 8, Erhverv. 148 TRAFIK OG TRANSPORT

Rødbyhavn Havn. Erhvervs- og Færgehavnen i Rødbyhavn Færgehavnen i Rødbyhavn ejes af Scandlines og betjener overfarten mellem Rødbyhavn og Puttgaarden. Erhvervshavnen i Rødbyhavn fungerer som gods- og fi skerihavn. Havnen bliver anvendt i forbindelse med Rødsand 2 vindmølleprojektet og forundersøgelserne til etableringen af Femern Bælt forbindelsen. Lolland Kommune ejer erhvervshavnen. I Rødbyhavn kan der i tilknytning til havnen etableres et godstransportcenter i forbindelse med motorvejen og jernbanenettet jf. retningslinjen i kapitel 8, Erhverv. Formålet med centret er, at give plads til virksomheder, som tilbyder serviceydelser i forbindelse med godsbehandling og erhvervstrafi k mv. Vejdirektoratets rapport 163 fra 2008 Råstofforsyning i Danmark - Sand, grus og sten peger på Rødbyhavn som en af Sjællandsregionens fremtidige råstofhavne med Nakskov som alternativ. Den endelige placering af centret skal gennem kommuneplanlægningen koordineres med planerne om en fremtidig fast forbindelse over Femer Bælt. Bandholm og Kragenæs Havn Bandholm Havn ejes af Knuthenborg Gods. I havnen lastes der korn, og godset har planer og ønske om yderligere oplagringsmuligheder i forbindelse hermed. Bandholm Havn betjener overfarten til Askø. Havnen på Askø ejes af Lolland Kommune. Kragenæs Havn, og havnene på Fejø og Femø ejes af Lolland Kommune. Kragenæs betjener færgefarten fra Lolland til Fejø henholdsvis Femø. Arbejdshavne til Femern Bælt forbindelsen Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn i forbindelse med produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt forbindelsen. Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan planlægges for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn jf. afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen. Umiddelbart øst for Rødbyhavn er der gennem et regionplantillæg med VVM-redegørelse skabt mulighed for, at udvide Rødbyhavn Havn mod øst med en ny færgehavn (Europort) samt de bagvedliggende landarealer, som vist på kort 10.6. Arealreservationen kan også benyttes til en midlertidig arbejdshavn, og landarealerne i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse over Femer Bælt jf. afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen. Tårs Færgehavn Tårs Færgehavn, ejet af Sund og Bælt, er færgehavn for trafi kken til Langeland, og en del af det lovkrævede færgeberedskab som sikkerhed i forbindelse med evt. problemer på Storebæltsbroen. Øget trafi k og væsentlig større færger eller eventuelt hurtigfærger, vil stille krav til udvidelse af havnefaciliteterne, hvorfor der gives mulighed for at påbegynde en planlægning for en eventuel udvidelse. TRAFIK OG TRANSPORT 149

10.7 Flyvepladser Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse for flyvepladser. Målsætning Styrke Lolland Falster Airport og fastholde de andre landingsbaner. Retningslinjer 10.7.1 Eksisterende fl yveplads og landingsbaner er vist på kort 10.7. 10.7.2 Nye fl yvepladser kan etableres på baggrund af en planlægning. Støjmæssige hensyn, og hensyn til kulturmiljø, natur og landskab skal på et tidligt tidspunkt indgå i overvejelser ved placeringen af nye fl yvepladser. 10.7.3 Nye fl yvepladser, udvidelser eller ændringer af eksisterende fl yvepladser, der kan medføre øget støjbelastning af omgivelserne, skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. Redegørelse Lolland Falster Airport Lolland Falster Airport ved Højbygård syd for Holeby er den eneste offentlige fl yveplads på Lolland-Falster med status som regional fl yveplads. Flyvepladsen har motorfl yveklub, svævefl yveklub og faldskærmsklub og drives af Lolland og Guldborgsund Kommuner. Lolland Falster Airport kan anvendes hele døgnet med en startbane på 1.200x30 meter asfalt. Flyvepladsen kan befl yves af næsten alle kategorier fl y med op til 40-50 passagerer. Årligt er der omkring 6.000 fl yvninger. Flyvepladsen er et godt udgangspunkt for lægehelikoptere og indgår med optankningsmuligheder som en del af redningsberedskabet i forbindelse skibsulykker i Femer Bælt. Kort 10.7 Flyveplads og landingsbane. Støjbelastning af omgivelser Øget støjbelastning af omgivelserne skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. En sådan godkendelse vil normalt kræve, at der foretages en støjberegning efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om beregning af støj omkring fl yvepladser. Lolland Falster Airport har en central beliggenhed for udviklingen af erhverv ved Holeby, da besøgende, specialassistance og reservedele hurtigt vil kunne fl yves til og fra. Placeringen er også central i forbindelse med byggeriet af forbindelsen over Femer Bælt, Rødsand vindmøllepark og andre erhvervsvirksomheder på Lolland, se iøvrigt kapitel 5, Femern Bælt og kapitel 8, Erhverv. Landingsbaner Udover Lolland Falster Airport kan små fl yvemaskiner benytte landingsbanerne ved Købelev, Vejrø, Femø og Askø. Lolland Falster Airport, Holeby. 150 TRAFIK OG TRANSPORT

TRAFIK OG TRANSPORT 151