VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2013-2014)

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2013-2014) 1

INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN 1.4.1- ELEVOPTAGELSE 1.5- KOSTPOLITIK 1.6- RYGEPOLITIK 1.7- MENTOR-ORDNING 1.8- STUDIEVEJLEDNING 1.9- ORDENSREGLER 2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN 2.2- UNDERVISNING 2.3- LEKTIECAFÉ 2.4- STILLETIME 2.5- PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD 2.6- SENGETIDER 2.7- FÆLLESMØDE 2.8- KONTAKTGRUPPER 2.9- WEEKENDAKTIVITETER 2.10- HJEMMEWEEKENDER 2.11- DAGSRYTME 3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE 3.2- PROJEKTUGER 3.3- TERMINSPRØVER 3.4- FSA-PRØVERNE 3.5- STUDIETURE 3.6- SKOLEFEST 2

3.7- SLUTUGE 3.8- FERIER 4- UNDERVISNING I VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING 4.2- SKEMA-KLASSER 4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER 3

1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi ønsker at eleverne skal udforske og udfordre deres egne personligheder, hvorigennem de vil være i stand til at udnytte deres potentiale fuldt ud og derved opnå det optimale i deres skoleforløb både under deres ophold på Vesterborg Efterskole og i deres uddannelses- og arbejdsliv i fremtiden Det er skolens formål at danne eleven til at medvirke i det demokratiske samfund de lever i. Lærergruppens opgaver bygger på at gøre eleverne opmærksomme på universelle værdier som det er beskrevet i værdigrundlaget. Eleverne skal gennem deres deltagelse i fælles og kontaktgruppemøder lærer at samarbejde omkring fx planlægning af fælles arrangementer, weekender mv. Dette kræver at de respektere forskellige meninger holdninger ved at vise at de kan lytte og være konstruktive respondenter. 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG: Skolen bygger sit virke på: Faglighed: En vigtig del af undervisningen er at lærerne konstant søger et udfordrende faglighedsniveau. Dette vil ruste eleverne til at varetage de opgaver og udfordringer, de vil møde i deres fremtidige liv. Tryghed: Det er en forudsætning for at modtage læring og udvikle sig socialt, at eleverne har trygge rammer i deres hverdag. Respekt: Det er nødvendigt for eleverne at respektere fælles værdier, holdninger og lære at udvise respekt for deres omgivelser. Samarbejde: Det er grundlæggende for alt arbejde i skolen, i andre fællesskaber og det er en styrke at man lærer at udnytte hinandens styrkesider. Åbenhed: Demokrati er en grundlæggende værdi både indenfor og udenfor skolen. Derfor er det vigtigt at eleverne udviser tolerance og forståelse for andres meninger og holdninger. 1.3- DE FYSISKE RAMMER: Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, beliggende på Rosningevej 9 i Vesterborg på Lolland. Skolen har til huse i en bygning der tidligere også er blevet brugt som en centralskole samt afvænningscenter og asylcenter. Skolen ligger ud til Vesterborg Sø og har en fantastisk udsigt til søen. 4

Bygningens areal udgør over 2600 m2 og består af tre etager. I kostafdelingen bor eleverne på 3 og 4 mandsværelser. Der er fælles bad- og toiletfaciliteter i nærheden af værelserne. Derudover er der en opholdsstue til rådighed for elever i hver klassetrin. På undervisnigs- og administrationsetagen er der 3 undervisningslokaler udstyret med whiteboards og projektorer, et fysiklokale,et frilæsningslokale / bibliotek, et kunst ogdesignsrum og et grupperum til elevernes brug udenfor undervisningen. Lærerværelset og kontorer befinder sig også på samme etage. Skolen har sin egen indendørs gymnastiksal på ca. 190 m2. Skolens underetage rummer et køkken samt en spisesal indrettet til at kunne opvarte ca. 80 personer. Der findes en kantine på skolen som er designet som en hjemmebiograf med projektor og surround anlæg. Lokalet benyttes også til fællesmøder, foredrag og andre fælles arrangementer. Eleverne har også mulighed for at benytte sig af faciliteterne i aktivitetsarealerne med bordfodbold, playstation, fitnessrum og bordtennis, samt en multibane i skolegården. På hver sin side af skolen befinder der sig to tjenesteboliger. 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN: Vesterborg Efterskole har 62 sengepladser. Dog har bestyrelsen og skoleledelsen af pædagogiske årsager valgt at bibeholde elevtallet på 48, fordelt på 8. og 9. og 10. klassetrin. Alle tre klasser i 2013/2014 består af drenge med anden etnisk baggrund. 1.4.1- ELEVOPTAGELSE: Elevoptagelsen foregår således at den enkelte elev udfylder et ansøgningsskema. Derefter bliver eleven og forældrene indkaldt til samtale og rundvisning. Under samtalen vurderes elevens faglige niveau, hvorefter skolen tager stilling til om elevens optagelse på skolen. 1.5- KOSTPOLITIK Skolen gør meget ud af at eleverne får sig nogle sunde spisevaner. Derfor er dagligt salat til frokost og aftensmad. Maden skal være tilberedt med minimum fedt og der skal helst være varm mad til begge måltider. Derudover har vi gjort plads til at familier/elever med særlige forhold bliver respekteret og får opfyldt deres behov, eksempelvis elever med sygdom mv. I ramadanen bliver der taget hensyn til fastende elever i forhold til spisetiderne, dog skal det understreges at udgangspunktet for ændringerne er at det ikke vil have nogen konsekvens for undervisningen. 5

1.6- RYGEPOLITIK Vesterborg Efterskole er en total røgfri skole. Der er ikke nogen rygerum hverken for personale eller elever, da rygning ikke tolereres. 1.7- MENTOR-ORDNING Formålet med denne ordning er, at eleverne får sig nogle rollemodeller, der har prøvet skoleopholdet på egen krop, samtidig med at mentorerne får hjælp til at gennemføre egne studier. Mentorerne er tidligere elever fra skolen. Igennem denne ordning får skolen mulighed for at følge op på gamle elever, så vi ikke slipper eleverne når de er færdige med 9. klasse. En lærer er ansvarlig for vores mentor- ordning. De nye elever får en indsigt i hvad det vil sige at bo på skolen, Mentorernes primære opgaver er socialt samvær og lektiehjælp. Socialt samvær kan være i forbindelse med weekendaktiviteter eller fællesarrangementer. Da vi har lektiehjælp hver aften har vi fordelt opgaven mellem mentorerne, så arbejdstiden er tilpasset til deres studier. 1.8- STUDIEVEJLEDNING Formålet med vejledningen er, at give eleverne en forestilling om egne fremtidige muligheder. Samt være tovholder på elevernes placering efter endt skoleophold. Eleverne på Vesterborg Efterskole har brug for ikke-officielle samtaler hvor de får snakket om muligheder og mål. Derfor er det en vigtig del af skolens vejledning at alle lærerne er opmærksomme på at vejledning ikke kun foregår hos skolevejlederen, men også i dagligdagen. Mål og slutresultat Eleven opnår: erkendelse af egne muligheder og begrænsninger. træffer valg i forhold til egen fremtid. får indsigt og forståelse for fremtidsmuligheder på jobmarkedet. overvejer egen fremtid i et længere perspektiv. erkender uddannelse og job som bærende elementer i det gode liv. mulighed for at ytre drømme og ønsker i forhold til eget liv. forståelse for krav i forbindelse med uddannelsesvalg. forståelse for indhold og arbejdsvaner i ønskede jobs. Vejledningens udgangspunkt: Vejledningen på Vesterborg Efterskole forestås af skolens studievejleder. Dette i samarbejde med kontaktlærere samt UU - centre, myndigheder og familie. 6

Den enkelte elev tildeles minimum 2 x 30 min fordelt på efterår og forår. Der ud over vil der være mulighed for yderligere samtaler, i det omfang det findes nødvendigt. Studievejleder står for tilmelding til brobygning, kontaktlæreren for besøg og evaluering. Praktik, virksomheds- og skolebesøg udføres af studievejleder eller kontaktlærer. Som udgangspunkt foregår velledningen i et samarbejde mellem kontaktlærer og studievejleder. Ansvaret for uddannelsesbøger / -planer, tilmelding til brobygning, tilmelding til uddannelser etc. ligger hos vejleder. Uddannelsesplan og uddannelsesbog Der udarbejdes uddannelsesbog for elever i 8. kl. og uddannelsesplan for elever i 9. kl. Uddannelsesplan / bog er udgangspunkt for samtaler med studievejleder, samtidig fungerer den som overlevering ved afgang fra skolen. Skolen vægter elevens selvstændighed i denne periode højt. Det er elevens eget valg, der går i spidsen for udfyldelse af ansøgningsblanketten. Forældrene og vejlederen spiller begge en vejledende rolle i denne fase. 1.9- ORDENSREGLER Enhver omgang med rusmidler på skolen er forbudt. Enhver omgang med øl & spiritus på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden er forbudt. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier. Rygning er forbudt på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier. Ov ertr ædel se af ov enstående r egl er o g samvær sfo rmer medfør er bor tvi sni ng Vi tolerer ikke nogen form for mobning Der er mødepligt til undervisning, hovedmåltiderne, lektiecafeen, valgfagene, rengøring, samt andre lignende fælles arrangementer. I skiftende perioder har man pligter i køkkenet. På samme måde har man i skiftende perioder rengøringspligter af egne- og fællesområder Anvendelse af mobiltelefoner er ikke tilladt under undervisning/lektiecafeen/stilletimen og efter sengetiden. Ov ertr ædel se af ov enstående r egl er samv ær sfo rmer ka n medfør e bor tvi sni ng 7

Ved misbrug af elektroniske udstyr, som bærbar computer samt mobiltelefoner, vil det blive konfiskeret af skolen. Eleven vil modtage det tilbage igen ved den næste hjemrejse. Fritagelse fra undervisning, pligter og aktiviteter kan kun ske ved skriftlig / mail henvendelse fra en voksen med forældremyndighed. Læge og tandlægebesøg mv. bedes klaret i hjemrejse weekender og ferier. Der er ingen besøg i første skole uge. Ellers foregår besøg efter aftale med skolen. Det er forbudt, at have bærbar computer på værelserne efter kl. 22:30 i hverdagene 2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN Eleverne bliver vækket af vagtlæreren kl. 7.00 i hverdagene. Vagtlæreren skal om morgenen sørge for at alle elever står op, rydder værelserne op og godkende værelserne. Derefter SKAL alle elever samles i spisesalen til morgenmaden. Under morgenmaden sørger vagtlæreren for at eleverne får set nyhederne, så de starter med et indblik i hvad der foregår udenfor skolens fire vægge. 2.2- UNDERVISNING Undervisningen foregår i moduler. Modulerne består af 2 gange 45 minutter. 2.3- LEKTIECAFÉ Der er fastsat 90 minutters obligatorisk lektielæsning. I dette tidsrum har eleverne mulighed for at få lektiehjælp af blandt andet skolens mentorer og vagtlæreren. Formålet er at det individuelle behov eleverne har til at højne deres faglige niveau skal tilgodeses udenfor undervisningen. Udover dette har alle elever en personlig mappe med opgaver, som vil styrke deres svagheder. Endvidere har vi to gange om ugen obligatorisk boglæsning på 45min. 2.4- STILLETIME Eleverne skal i dette tidsrum have mulighed for at fordybe sig i et roligt arbejdsmiljø.dette kan enten forgå på værelserne eller i et af undervisningslokalerne. Skolen 8

lægger vægt på at eleverne respekterer hinandens behov for stilhed. Det er vagtlæreren der sørger for at opretholde denne arbejdsro. 2.5- PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD Alle eleverne tager del i det daglige praktiske arbejde omkring rengøring og køkkenarbejde. Eleverne skal sørge for at deres værelser og skolens fællesarealer vedligeholdes. I det daglige er der afsat en halv time til rengøring af fællesarealerne. Udover den daglige rengøring er der afsat en time til hovedrengøring hver uge. Køkkenarbejde består af borddækning, opvask og rydning af borde. Det er vagtlæreren der holder opsyn med at rengøringspligten overholdes. 2.6- SENGETIDER Skolen lægger vægt på at eleverne får sovet så de er friske og veloplagte til programmet dagen efter. De må ikke forlade værelserne efter sengetid. Eleverne skal til sengetid have slukket alt elektronisk udstyr. 2.7- FÆLLESMØDE En gang om ugen afholdes fællesmøde af forstander, hvor lærere og alle elever er tilstede. Udover at videregive fællesbeskeder er formålet med fællesmødet at styrke elevernes demokratiske forståelse og give dem mulighed for selvbestemmelse. De kan til enhver tid bringe emner op til debat og drøfte diverse forslag med ledelse og lærere. 2.8- KONTAKTGRUPPER Eleverne deles op i kontaktgrupper på ca. 7-9 elever i hver gruppe. Der tildeles en kontaktlærer til hver gruppe. Kontaktlæreren har det overordnede ansvar for eleverne i den enkelte gruppe samt kontakten til forældrene. Kontaktgrupperne fungerer som forum for elevernes aktive indsats i det daglige liv på efterskolen. 9

2.9- WEEKENDAKTIVITETER Eleverne fastsætter i kontaktgrupperne hvilke aktiviteter der skal foregå i weekenderne. Herigennem får vi fordelt ansvaret for de sociale arrangementer ud på elevgrupperne, hvilket øger deres ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Af aktiviteter kan blandt andet nævnes turneringer indenfor forskellige grene fx bordtennis, fodbold mv., ture til Lalandia, lokale seværdigheder, Safaripark, filmaften, bål/grillaftener 2.10- HJEMMEWEEKENDER Eleverne kan, med tilladelse fra deres forældre, tage hjem i weekenderne. Dog kan dette ske fra fredag eftermiddag til søndag aften. Eleverne forventes at være tilbage på skolen til aftensmaden. 2.11- DAGSRYTME 07.00-07.30 Vækning 07.30-08.00 Morgenmad 8.15-9.45 1.modul 9.45-10.00 Pause 10.00-11.35 2.modul 11.35-12.15 Mad + pause 12.15-13.45 3.modul 13.45-14.00 Pause 14.00-15.30 4.modul 15.30-18.00 Egentid/Valgfag 18.00-18.45 Aftensmad 10

18.45-19.30 Rengøring 19.30-21.30 Lektiecafe 21.30-22.50 E ge nt id 22.50-23.00 Gør klar til at sove 23.00-07.00 Sov godt. 3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE Den første skoleuge er afsat til at introducere eleverne for hinanden, lærerne og efterskolelivet. Der er arrangeret forskellige aktiviteter der skal ryste elever og lærere sammen. Eleverne skal de første to dage gennemføre 4 forskellige moduler. De første to handler om praktiske ting på skolen; 1) Rundvisning på skolen - Eleverne lærer om skolens fysiske rammer og bliver sat ind i lov og orden omkring brug af de forskellige faciliteter 2) Rengøring - Eleverne får en introduktion til hvordan rengøring foregår på de forskellige arealer og i køkkenet De sidste to moduler skal indtroducere eleven for hvad det vil sige at bo på Vesterborg Efterskole. Det gælder både en introduktion i at være kostskoleelev og at bo på Lolland. 3) Kostafdelingen - Livet på efterskolen bliver beskrevet gennem undervisning/fortælling, men også ved at vi om eftermiddagen og aftenen har arrangeret forskellige aktiviteter der har til formål at give dem en forsmag på hvordan det kommende år vil forløbe. 4) Rundvisning i lokalområdet - Eleverne bliver vist rundt i Vesterborg. Derudover bliver der en endagstur til Nakskov. I intro-ugen afholdes faglige prøver i matematik, engelsk dansk og tysk,således at vi kan indplacere eleverne på de rette niveauer når de skal have lektiehjælp. 3.2- PROJEKTUGER I begge klasser udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. 11

Eleverne i 9.klasse kan vælge at få påført karakteren og udtalelsen på deres afgangsbeviser. Dette er ikke gældende for 8.klasse. 3.3- TERMINSPRØVER Der er afsat to uger om året henholdsvis i november og februar til terminsprøver. Terminsprøvernes overordnede formål er at gøre eleverne trygge med de skriftlige eksameners prøveform. Der lægges vægt på at gøre prøvesituationen så realistisk som mulig. Terminsprøverne danner det overordnede grundlag for vurderingen af elevernes standpunktskarakterer. 3.4- FSA-PRØVERNE Formålet med prøverne er at evaluere undervisningen i henhold til prøvebekendtgørelsen i de boglige fag. Under FSA-prøverne nedlægges skoleskemaet og der afholdes fagdage. 3.5- STUDIETURE Skolen arrangerer en studietur på hvert klassetrin hvert år. 8. k l t a g e r p å en udlandstur, hvor de får sprogundervisning. I 9/10.klasse kan eleverne se frem til en udlandstur med det formål at opleve forskellige kulturer. Formålet med studieturene er at lade eleverne få en oplevelse af det at rejse sammen, få fælles oplevelser og indsigt i historie og geografi i andre lande og kulturer. Studieturene er en del af undervisningen og danner hermed også grundlag for det fælles mål at øge elevernes forståelse for folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Turene er hver af 7-8 dages varighed, kan dog deles op i to destinationer på 3-4 dage. Dette afgøres nærmere i planlægningen med lærerne. 12

3.6- SKOLEFEST Der afholdes en skolefest første uge i juni hvert år. Til denne fest hylder vi 9.klasse og deres afgangsbevis allerede inden de får beviset. Eleverne får overrakt en plakette af forstanderen. Festen afholdes på Sjælland for at sørge for flest mulige deltagere. Festen er en tidlig dimissionsaften. Skolen ønsker at give den enkelte elev følelsen af at det ikke er resultaterne på afgangsbeviset der er vigtig men indsatsen de har vist i løbet af året. Festen består af forskellige teaterstykker, taler, sange, optagelser, folkedans mv forberedt af eleverne i samråd med lærerne. 3.7- SLUTUGE Formålet med slutugen er at få rundet skoleåret af på den bedst mulige måde. Ligesom vi introducerede eleverne i deres kommende liv på efterskolen er det vigtigt at de får en afslutning der gør adskillelsen fra venner og skolemiljøet til noget særligt. Eleverne skal på fællestur, for både 8. og 9. klasse, og de får blandt andet selv lov til at arrangere en afskedsaften for elever og lærere. Den sidste uge er der også bogaflevering, fællesoprydning, hovedrengøring af ind og udearealer. Eleverne skal kunne aflevere skolen i den samme tilstand som de modtog den, da andre skal have de samme muligheder som de fik da de ankom. 3.8- FERIE Skolen følger kommuneskolernes ferieplaner, på nær påskeferie der kun består af helligdagene. 4- UNDERVISNING PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING OK HG RK YC KK MHK MB MATEMATIK X X DANSK X X ENGELSK X TYSK X 13

FYSIK/Kemi X GEOGRAFI X HISTORIE X SAMFUNDSFAG X X KONTAKTGRUP X X X X X PE Idræt X X X Tyrkisk X X Fodbold X X X DSA. X BIOLOGI X Religion X LEGO/Ebru Kunst X Fitness X 4.2 skemaer 8.A Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 07.30 Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op 07.45-08.15 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad 08.15-08.30 Morgensamling Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning 08.30-09.15 MB HG HG MHK RK 09.15-10.00 MB HG HG MHK RK 10.00-10.30 Pause Pause Pause Pause Pause 10.30-11.15 HG RK RK MB HG 11.15-12.00 HG RK RK MB HG 12.00-13.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost 13.00-13.45 HG RK HG MHK Cuma 13.45-14.30 HG RK HG MHK Fællesmøde 14.30-15.00 Pause Pause Pause Pause Lærermøde 15.00-15.45 Valgfag MHK Valgfag KK Lmøde/MB/M K 15.45-16.30 Valgfag MHK Valgfag KK Lmøde/MB/M K 9.A Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 07.30 Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op 07.45-08.15 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad 08.15-08.30 Morgensamling Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning 08.30-09.15 HG RK RK MB KK 09.15-10.00 HG RK RK MB KK 14

10.00-10.30 Pause Pause Pause Pause Pause 10.30-11.15 OK KK KK OK MHK 11.15-12.00 OK KK KK OK MHK 12.00-13.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost 13.00-13.45 YC HG KK RK Cuma 13.45-14.30 YC HG KK RK Fællesmøde 14.30-15.00 YC Pause Pause Pause Lærermøde 15.00-15.45 Valgfag RK Valgfag MB Lmøde/MB/M K 15.45-16.30 Valgfag RK Valgfag MB Lmøde/MB/M K 10.X Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 07.30 Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op 07.45-08.15 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad 08.15-08.30 Morgensamling Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning 08.30-09.15 OK KK KK OK MHK 09.15-10.00 OK KK KK OK MHK 10.00-10.30 Pause Pause Pause Pause Pause 10.30-11.15 RK FLEX HG MHK OK 11.15-12.00 RK FLEX HG MHK OK 12.00-13.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost 13.00-13.45 OK KK RK KK Cuma 13.45-14.30 OK KK RK KK Fællesmøde 14.30-15.00 Pause Pause Pause Pause Lærermøde 15.00-15.45 Valgfag OK Valgfag MK Lmøde/REN. 15.45-16.30 Valgfag OK Valgfag MK Lmøde/REN. 4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER AF FAGENE På Vesterborg Efterskole står undervisningen i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål. Undervisningen skal skal sigte mod de trin-og slutmål der står beskrevet i ministeriets vejledning. Skolen er prøveafholdende. 3.1- DANSK Formål med Faget Dansk 15

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål for faget dansk efter 9. Klassetrin Det talte sprog tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. 16

Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation 17

karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. 4.3.2 ENGELSK Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk 18

forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der 19

anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. 4.3.3 HISTORIE Formål for faget historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdagsog samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin dviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik 20

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 1.*) *) Overgangsordning: Den i bilag 1 anførte historiekanon gælder for elever, der går i 3.-6. klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i 7. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i 8. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie. 4.3.4 - SAMFUNDSFAG Formål for faget samfundsfag 21

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet 22

reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder 23

fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. 4.3.5 - MATEMATIK Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) 24

udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri i arbejdet med geometri at benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer arbejde med forskellige typer af tegninger arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier 25

forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. 4.3.6 - GEOGRAFI Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og 26

betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår 27

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data somet arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. 4.3.7 FYSIK/KEMI Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin 28

Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling 29

kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. 4.3.8 - TYSK Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. 30

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier 31

vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. 4.3.9 - BIOLOGI Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur 32