Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune IDA Miljø 14. november 2016

Indledning Myndighed: Recipienter, der lever op til målsætninger og miljøkrav

Indledning Planlægger, projektleder, forsyninger: Billig og effektiv transport af regnvand til recipient

Indledning Planlægger, projektleder, forsyninger Billig og effektiv transport af regnvand til recipient Gode og effektive BAT-løsninger, der kan rense regnvand, så vandet kan leve op til de miljøkrav og målsætninger, der er gældende for recipienterne, og samtidig løse problemet med vandafledning Myndighed Recipienter, der lever op til målsætninger og miljøkrav

Indledning Planlægger, projektleder, forsyninger Billig og effektiv transport af regnvand til recipient Alle er glade Myndighed Recipienter, der lever op til målsætninger og miljøkrav

Disposition Baggrund Hvorfor gør vi det her? Rammer Lovgrundlag Målsætninger Problemstilling Udgør udledning og nedsivning et problem? Krav Hvad skal der til for at opnå et tilladelse til udledning, nedsivning og rekreativt brug af regnvand Renseprincipper

Baggrund På grund af klimaændringerne er der behov for at afkoble 30% af den årlige nedbør fra fælleskloakken. Det afkoblede regnvand skal håndteres væk fra kloakken og i sidste ende primært udledes til recipienter. Recipienter i København er vandløb, søer, havnen (havet) og grundvand. Håndteringen af regnvandet vil primært ske på overfladen med supplement af rør og tunneler.

Rammer Lov- og plangrundlag Lov om Miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1189 af 27. september 2016. Lov om Vandløb (Vandløbsloven), LBK nr. 1219 af 28. september 2016. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen), BEK nr. 726 af 1. juni 2016 Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr 921 af 27. juni 2016) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand (BEK nr. 439 af 19. maj 2016) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), BEK nr. 926 af 27. juni 2016 EU's Vandrammedirektiv & Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 1150 af 17. december 2003 med senere ændringer. Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland Den Blå By - Københavns Kommunes vandhandleplan, 2015 Gældende Kommuneplan for Københavns Kommune Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan 2011 Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012 Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008 + tillæg

Rammer målsætninger for recipienter Regnvand er defineret som spildevand efter at det har ramt tage, overflader og veje (jf. spildevandsbekendtgørelsens 4). Håndtering af spildevand til søer, vandløb, hav og grundvand reguleres overordnet af EU s Vandrammedirektiv, der er udmøntet i de statslige vandområdeplaner, der danner lovgrundlag for kommunernes administration af vandområderne. Udledninger til recipienter og nedsivning til grundvand reguleres derudover af Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen Vandområdeplanerne fastslår, at for alle vandforekomster skal opnås god tilstand, som for overflade-recipienter opnås ved en god økologisk og god kemisk tilstand og for grundvand en god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. I Københavns havn skal der endvidere være en udmærket badevandskvalitet, da havnen skal kunne benyttes til badning.

Problemstilling Udpluk af nogle af de mange planlagte nedsivninger og udledninger af regnvand til recipienter i København. Mange af udledninger er aktive både under hverdagsregn og under skybrud.

Problemstilling Flere undersøgelser udført både i Danmark og udlandet viser at afstrømmende regnvand indeholder miljøfremmede stoffer og næringsstoffer, som gør det svært at overholde gældende miljølovgivning og målsætninger. Afstrømmende regnvand kan ikke kategoriseres som værende rent og som uproblematisk at introducere i miljøet, da regnen ved sin vej gennem atmosfæren og efter at have været i berøring med forskellige overflader, er blevet mere eller mindre belastet med forurening, som ikke er ønskelige i miljøet. I en tæt bebygget by som København vil forureningen af regnvandet typisk stamme fra veje, tage og tagelementer, men også andre befæstede arealer som parkeringspladser, fortove og pladser kan bidrage til forurening. Saltning af veje, fortove og pladser udgør også et problem.

Problemstilling vejvand,modellering af badevandskvalitet og miljøfremmede stoffer Københavns Kommune har fået udført en modellering af effekten af en udledning af vejvand til Københavns Havn. Beregningerne omfatter både udledning af hverdagsregn og skybrudsregn. Formålet var at kunne vurdere påvirkningen af badevandskvalitet og miljømål. Resultaterne viser, at en afkobling af vejvand fra fællessystemet vil aflaste fællessystemet betydeligt med færre overløb (CSO). Badevandskvaliteten vil blive forbedret med færre lukkedage på grund af færre de overløbshændelser fra fælleskloakken. Til gengæld vil koncentrationen af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer stige i havnen på grund af den øgede mængde udledt vejvand, således at miljømålene ikke ville kunne overholdes.

Problemstilling - analyser af tagvand Analyser af regnvand fra tegltage med tagrender, tagnedløb og inddækning samt kviste af zink i København viser at koncentrationen i afstrømmende vand ligger mellem 480-4500 Zn µg/l. Samme niveau er fundet i andre studier både herhjemme og i udlandet. Tagrende Indfatninger/ tagafdækninger Zink (µg/l) Forår Sommer Efterår 1 Efterår 2 Efterår 3 Efterår 4 Hus A Zink? 3.600 2.200 --- 4.500 --- 2.600 Hus B Zink Zink 2.300 480 --- --- --- --- Hus B udestue Zink ingen --- --- 370 --- --- --- Hus C, foran Zink Bly/zink 3.000 920 --- --- --- --- Hus C, bagved Zink Bly/zink --- --- --- 2.800 1.400 3.900 Hus D Plast ingen 15 140 --- 35 22 22

Problemstilling - RegnKvalitet, primært tagvand Som en del af en miljøscreening for et skybrudsprojekt er det opmålt omfanget af zink på bygninger i form af tagrender, tagnedløb, kviste og inddækninger. De opmålte arealer er indtastet i RegnKvalitet. (www.regnvandskvalitet.dk) Zink udgør i dette tilfælde ca. 3,5 % af det samlede tagareal, hvilket betragtes som værende lavt. Normalt kan forventes at zink udgør 20-30 % af en bygning. RegnKvalitet viser at der kan forventes en koncentration på ca. 210 Zn µg/l

Problemstilling - RegnKvalitet

Problemstilling - analyse af afstrømmende vand fra et byområde Målinger af regnvand, der afstrømmer fra en mindre opland i det indre København, viser tilsvarende forhøjede værdier af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer Oplandet er bestående af overfladetyperne asfalt, fortov, trafikeret vej (brosten) og tagflader Stof SS Total-P Ortho-P Total-N Nitrit+nitrat-N Ammonium-N Sulfat Metaller Zink Zink filt Kobber Kobber filt Bly Bly filt PAH Acenapthen Fluoren Phenanthren Fluoranthen Pyren Benz(a)pyren Benz(bjk)fluoranthen Indeno(1,2,3 cd)pyren Benz(ghi)perylen Opsamlet regnvand μg/l 2 170 130 2.500 1.300 820 5.000 710 700 7,4 8,7 34 25 <0,01 <0,01 0,018 0,019 0,016 <0,01 0,014 <0,01 <0,01

Problemstilling - vurdering Ved at betragte resultaterne for undersøgelserne tegner der sig et billede af, at det afstrømmende regnvand fra de fleste af overfladerne vil udgøre et problem for recipienterne. Derfor har vi vurderet, at udledning og nedsivning fra nogle overfladetyper er problematisk, da det kan medføre at gældende lovgivning og målsætninger for recipienterne ikke kan overholdes. Derfor skal det afstrømmende regnvand i nogle tilfælde renses inden udledning og til dels også nedsivning. Der er dog undtagelser, da forureningsgraden af regnvandet afhænger af hvilken overflade vandet er afstrømmet fra. Fx er det muligt at nedsive tagvand fra tegltage uden zink og kobber uden forudgående rensning. Vi har derfor opstillet en række regnvandstyper, hvor der er opstillet krav til rensning eller ikke.

Disposition Baggrund Hvorfor gør vi det her? Rammer Lovgrundlag Målsætninger Problemstilling Udgør udledning og nedsivning et problem? Krav Hvad stilles af krav for at opnå en tilladelse til udledning, nedsivning og rekreativt brug af regnvand? Renseprincipper

Krav til rensning af hverdagsregn Det er kun hverdagsregn, som skal renses. Skybrudsregn vurderes at være praktisk umuligt at rense inden udledning. Det vurderes også, at, da det sker så sjældent, vil den miljømæssige påvirkning være begrænset Ved afledning til recipienterne skal det tages hensyn til to ting: Vandkvalitet inden udledning og nedsivning Hydrauliske kapacitet ved udledning til vandløb og sø. Hydraulisk kapacitet er et udtryk for, hvor meget vand et vandløb eller sø kan håndtere

Krav til rensning af hverdagsregn Hverdagsregnen foreløbigt delt op i seks regnvandstyper, der afhænger af, hvilke overflader regnen har været i berøring med: Tagvand 1 fra ikke-metaltage uden tagrender, kviste og inddækninger af zink, kobber eller bly. Tagvand 2 fra tage, tagrender, kviste og inddækninger af zink, kobber eller bly. Vejvand 1 fra mindre villaveje (op til 500 biler pr. døgn) og større P-pladser (>20 biler) Vejvand 2 fra veje 500-5000 biler pr. døgn (ÅDT) Vejvand 3 fra veje over 5000 biler pr. døgn (ÅDT) Andre befæstede arealer fra befæstede arealer uden væsentlig trafik, fx brandveje, pladser, baggårde, fortove, cykelstier, mindre P-pladser (<20 biler).

Krav til rensning af hverdagsregn Recipienttype Tilstand og målsætning samt regnvandstype Marint vand (her kun gældende for Kbh. Havn) Søer i Vandplan / Vandområdeplan eller med tilsvarende tilstand og målsætning Sø uden for Vandplan / Vandområde-plan Sø uden for Vandplan / Vandområde-plan Vandløb Grundvand Nuværende Tilstand Moderat økologisk potentiale God økologisk tilstand og god kemisk tilstand Moderat økologisk tilstand Ringe til moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale til dårlig økologisk tilstand Ringe Målsætning Godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand God økologisk tilstand og god kemisk tilstand Forbedret tilstand Forbedret tilstand God økologisk tilstand og god kemisk tilstand God kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand Tagvand 1 Uden rensning Uden rensning Uden rensning Uden rensning Uden rensning Uden rensning Tagvand 2 Rensning Rensning Rensning Rensning Rensning Rensning Vejvand 1 Uden rensning Rensning Rensning Rensning Rensning Rensning Vejvand 2 <5.000 ÅDT Vejvand 3 >5000 ÅDT Uden rensning Rensning Rensning Rensning Rensning Rensning Skal ledes til kloak Skal ledes til kloak Skal ledes til kloak Skal ledes til kloak Skal ledes til kloak Skal ledes til kloak Hydraulisk kapacitet Nej Ja Ja Ja Ja Ja Andre befæstede arealer Der er mange forskellige typer andre befæstede arealer i kommunen, så der kan ikke opstilles generelle retningslinjer. Derfor skal der laves en konkret vurdering på den enkelte lokalitet. Pladser som Rådhuspladsen og Kultorvet er eksempler på befæstede arealer, som vil kræve rensning. Tåsinge Plads og promenaden langs havnen ved Islands Brygge er eksempler på andre befæstede arealer, som ikke vil kræve rensning.

Krav til nedsivning af regnvand fra mindre tage med zink Kommunen har fornyeligt besluttet at nedsivning fra faskine af regnvand fra mindre tage (fx villatage) med tagrender og nedløb af zink kan tillades urenset. Studier har vist, at den opløste zink i regnvandet binder sig til lerede jorde omkring nedsivningspunktet (faskinen), men at udbredelsen af forureningen er beskeden, og at der er en ubetydelig risiko for at opløst zink vil påvirke grundvandet. Det vurderes, at den bundne zink i jorden ikke er til fare for organismer, da zink på bunden form ikke kan optages af organismer. Foreløbigt gives det kun tilladelse til nedsivning af tagvand fra mindre tage (typisk op til 200 m 2 ), og kun hvis jorden er leret (typisk moræneler). Der er indført et vilkår i tilladelsen om, at jorden omkring faskinen skal fjernes(20 cm under bunden og 20 cm halvt op af siderne), når faskinen nedlægges. Jorden skal bortskaffes efter gældende regler om forurenet jord.

Dispostion Baggrund Hvorfor gør vi det her? Rammer Lovgrundlag Målsætninger Problemstilling Udgør udledning og nedsivning et problem? Krav Hvad skal der til for at opnå et tilladelse til udledning, nedsivning og rekreativt brug af regnvand? Renseprincipper

Renseprincipper Da det her er tale om almindeligt belastet separate regnvandsudledninger (diffus kilde) træder BEK 921 af 27/06/2016 ikke i anvendelse, hvorfor der ikke kan opstilles specifikke miljøkvalitetskrav (punktkilde), men funktionskrav ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. 3 i Miljøbeskyttelsesloven. Desuden skal målsætningerne i vandområdeplanerne opfyldes. Forebyggelse skal prioriteres før den traditionelle renseteknologi, således at man skal gøre brug af indgreb ved kilden først, fx ved valg af tagmaterialer, hvor der ikke udvaskes stoffer til regnvandet. Rensning af hverdagsregn skal som nævnt ske efter principperne om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Da der ingen kendte BAT-løsninger er for rensning af regnvand i urbane områder og fra overflader, der ikke kun er veje, er det inden for kommunernes råderum at definere, hvad der er BAT for udledning og nedsivning af afstrømmende regnvand.

Renseprincipper Der findes følgende renseprincipper, som vi vurderer at være mest velegnede: Regnvands- og udligningsbassiner, herunder våde regnvandsbassiner Adsorptionsfiltre (fx dobbelt porøst filter (DPF), sandfilter, kalkperler, olivin) Fældningsanlæg (fx Actiflo) Vejbede/regnbede evt. i kombination med faskiner (filterjord) Vandbremser/First Flush til regulering til fælleskloak For alle rensemetoder gælder, at de skal forbindes med et sandfang og evt. olieudskiller.

Afsluttende bemærkninger og opfølgning 1. På grund af tilpasning af byen mod klimaændringer vil udledning og nedsivning af regnvand blive markant forøget i de kommende år. 2. Recipienterne er vandløb, søer, hav og grundvand, og som har tilknyttede målsætninger fra Vandområdeplaner og er underlagt regulering af miljølovgivning 3. Undersøgelser og studier har vist at regnvand, der afstrømmer fra et byområde vil være belastet med forskellige forureningskomponenter, som især udgøres af tungmetaller (zink og kobber), oliekomponenter og næringsstoffer (især fosfor) 4. Det er derfor i flere tilfælde nødvendigt at rense regnvandet inden udledning eller nedsivning. Der gælder følgende hovedregler: a) Rent tagvand kan udledes via sandfang til alle recipienter og vejvand fra mindre veje under 5000 ÅDT og p-pladser kan afledes urenset til havnen (og kun havnen). Dertil kan andre befæstede arealer godt udledes urenset, hvis de vurderes egnet til det. Alt udledt vand skal udledes via et sandfang. b) Alle andre typer regnvand (fra større zink- og kobberpåvirkede tage, vejvand fra større veje og særligt belastede befæstede arealer) skal renses inden udledning.

Afsluttende bemærkninger og opfølgning 5. Vi har behov for flere analyser og undersøgelser 6. Vi har brug for veldokumenterede, effektive og kompakte rensemetoder til rensning af regnvand i byerne. TAK!