12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010
# 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer indbetalinger for ca. 6,5 mia. om året fordelt på ca. 260.000 kunder
AP PENSION 12.11.2010 # 3 Halvårsregnskab 2010 Afkast før skat 12% 10% 10,3% 8% 7,2% 6,4% 7,7% 6% 5,0% 4% 2,5% 2% 0% AP Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Pensionsforsikring Topdanmark Liv 1 PFA Pension Kilde: Selskabernes hjemmesider
# 4 Nøgletal 1 afkast før skat Akkumuleret 10 år 2000-2009 Kilde: F&P 1999-2003; Finanstilsynet 2003-2007; Selskabernes årsregnskaber 2008 og 2009
# 5 Beskattet depotrente 2001-2010 Akkumuleret 100% 68,6% 57,9% 56,5% 60,5% 58,8% 59,0% 0% AP Pension PFA Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Pensionsforsikring Topdanmark Liv Selskabernes hjemmesider
AP PENSION 12.11.2010 # 6 Halvårsregnskab 2010 Vækst i bruttopræmier 50% 40% 39,1% 30% 25,2% 20% 10% 0% 2,7% 0,0% 4,7% 3,7% AP Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Topdanmark Liv PFA Pension Pensionsforsikring Kilde: Selskabernes hjemmesider
AP PENSION 12.11.2010 # 7 Halvårsregnskab 2010 Vækst i løbende præmier 20% 16% 12% 8% 7,7% 4% 3,0% 0,8% 0% -4% AP Pension Danica Pension -4,5% Nordea Liv SEB Pension Topdanmark PFA -4,7% -8% -7,4% -12% Kilde: Selskabernes hjemmesider
AP PENSION 12.11.2010 # 8 Halvårsregnskab 2010 Bonusgrad (kundernes ufordelte reserver) 9% 8% 8,3% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1,3% 4,3% 2,1% 0,0% AP Pension Danica Pension Nordea Liv SEB Topdanmark Liv Pensionsforsikring 3,6% PFA Pension Kilde: Selskabernes hjemmesider
AP PENSION 12.11.2010 # 9 Halvårsregnskab 2010 Afkast i markedsrente, mellem risiko 7% 6,24% 6% 5,32% 5% 4% 4,13% 3,76% 3% 2,77% 2% 1,64% 1% 0% AP Profil 15 Danica Link Middel Risiko Nordea Link Mellem Risiko PFA Plus Profil C - Mellem SEB Investeringspleje Mellemlang Topdanmark Vælger II Kilde: Morningstar samt PFA s hjemmeside
Tilfredshedsprofil
Imageprofil Egne kunder
12.11.2010 POSITIV UDVIKLING I MARKEDSANDELEN 6,5% 6,2% 6,0% 5,5% 5,6% 5,0% 5,0% 4,5% 4,5% 4,4% 4,5% 4,3% 4,4% 4,0% 4,0% 3,5% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010* 2010 er estimeret ud fra regnskabstal for 1. halvår 2010
To vigtige forhold fra pension som påvirker markedet Vi bliver ældre Mere regulering
Vi bliver ældre Mere opsparing Lavere realrenter Pres på offentlige finanser
Vi bliver ældre Hvem skal betale? De unge? De gamle? De rige? Landmændene? Obligationsejerne?
AP Pension og krisen
AP Pension og krisen
Nye regler: risiko bliver dyrere meget dyrere Rødt i dag Rødt "i morgen" Aktier 12% 32% Renter 0,70% 1,20% Ejendomme 8% 20%
Nye regler: risiko bliver dyrere meget dyrere netto risiko scenarie i dag scenarie i morgen aktier 3.000 360 960 renter 3.000 21 36 Ejendomme 3.000 240 600 621 1.596
Konsekvenser Relativt billigere aktier risikotillæg op på 6% Relativt lavere realrenter formentlig ned til 0% + ny risikofri rente % køb af unoterede investeringer (indpakkede) + køb af unoterede investeringer (direkte ejede) Opsamling af likviditetspræmier Pris for risikokapital bliver meget dyrere Pris for ikke at løbe risiko bliver meget lavere Højere grad af spredning af risikokapital Højere fokus på kontrol. Det vil sige: - Adgang til løbende cash flow - Tillid er godt, kontrol er bedre. - Adgang til ændring af ledelse
Ny regulering af banker hvorfor, hvordan og hvad kommer det til at betyde? SEMINAR HOS FORMUEPLEJE VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Jesper Rangvid, CBS
Pointen i finansiel regulering 40 GØRE DEN FINANSIELLE SEKTOR MERE STABIL MINDSKE SANDSYNLIGHEDEN FOR FINANSIELLE KRISER, SOM ER FRYGTELIG DYRE Jesper Rangvid, CBS
Indhold 3 hvad er 41 Hvad har omkostningerne ved krisen været? Hvad er den nye regulering - fokus på kapitalkrav? Hvad kommer de nye kapitalkrav til at betyde? Jesper Rangvid, CBS
Den finansielle krise har været dyr! 42 Længste og hårdeste recession i USA siden Den Store Depression. Arbejdsløsheden mere end fordoblet i mange OECD-landene. Mange lande kører med underskud på de offentlige finanser på +10% af BNP. Væksten halter. Lad os illustrere det Enorme formuer tabt (aktier, huse, ). Bankerne har haft kæmpe tab. Jesper Rangvid, CBS
BNP vækst i udviklede lande 43 Jesper Rangvid, CBS
BNP vækst i udviklede lande 44 Jesper Rangvid, CBS
Arbejdsløsheden i Danmark 45 Jesper Rangvid, CBS
Arbejdsløsheden i Danmark 46 Jesper Rangvid, CBS
Offentlig saldo 47 Jesper Rangvid, CBS
Omkostninger ved krisen i Danmark Jesper Rangvid, CBS
Teoretisk 49 Jesper Rangvid, CBS
For Danmark 50 Jesper Rangvid, CBS
Konstateret tab 51 200 mia. kr. Jesper Rangvid, CBS
Sandsynligt tab 52 1600 mia. kr. Kan nemt blive mere. Jesper Rangvid, CBS
Hvad siger litteraturen? 53 Over de seneste 25 år har sandsynligheden for en finansiel krise i et givent land i et givent år været ca. 4,5%. Kriser koster i gennemsnit omkring 69% af et års BNP, men ofte op til 170% af et års BNP. Den seneste krise kan koste 350% af BNP i 2008. For hvert procentpoint vi kan nedbringe sandsynligheden for en krise, vil den årlige gevinst være et sted ml. 0,69% af BNP og 3,5% af BNP. Kan vi nedbringe med to procentpoint, vil gevinst være 1,38%-7% af BNP per år. Jesper Rangvid, CBS
Fremtidig regulering 54 Jesper Rangvid, CBS
Svært at bevare overblikket Basel III det vigtige! EU-kommissionens initiativer. Danske initiativer/finanstilsynets initiativer. US Wall Street Reform. G20 diskussioner. IMF diskussioner... 55 Jesper Rangvid, CBS
Basel III tager fat i problemerne som blev klarlagt af den finansielle krise 56 Kapitalproblemer Banken har ikke kapital nok. Likviditetsproblemer: Banken har (måske) kapital nok, mangler likviditet på kort sigt. Jesper Rangvid, CBS
Basel III: Kapitalkravene Fokus på egenkapital i bankerne. Mere egenkapital Endnu mere egenkapital i boomtider. Endnu, endnu mere egenkapital i systemisk vigtige banker. Gearingsforhold (ingen risikovægtning). 57 Jesper Rangvid, CBS
Basel III 58 Jesper Rangvid, CBS
Systemisk vigtige banker. Schweiz som ex. 59 To (meget) store banker: UBS og Credit Suisse. I 2008 (før krisen) var de to bankers balance ca. 8 gange Schweiz BNP. Egenkapital: 10%(!) af risikovægtede aktiver. 9% konvertible obligationer. Dvs. kapitalkrav på 19%! Jesper Rangvid, CBS
Dyrt??? 60 Hvis banker skal holder mere kapital, kan de udlåne/investere mindre per krone kapital. Bankerne argumenterer, at det er dyrere at rejse egenkapital end lånekapital. (Nogle argumenterer imod: Miller & Modigliani). Jesper Rangvid, CBS
Ifølge sektoren meget dyrt Finansrådet (notat fra maj): 61 IIF. Effekter i Europa (rapport fra juni). Udlånsrenter stiger. Udlånsrenter stiger 1%. Udlån 5 procent lavere. Udlån falder. BNP 1% lavere. BNP 4,4% lavere. 40.000 færre arbejdspladser! 4,8 millioner færre arbejdspladser! Jesper Rangvid, CBS
Men nu husk at læse det, der står med småt. 62 IIF: We do not address the benefits of reform. Finansrådet: BNP-tabet skal dog ses i sammenhæng med den "gevinst" i form af færre fremtidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sted komme. Jesper Rangvid, CBS
Men nu husk at læse det, der står med småt. 63 IIF: We do not address the benefits of reform. Finansrådet: BNP-tabet skal dog ses i sammenhæng med den "gevinst" i form af færre fremtidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sted komme. Jesper Rangvid, CBS
BIS har lavet en mere omfattende analyse 64 Det gode ved at øgede kapitalkrav: Reducerer omkostningerne ved kriser. Reducerer sandsynligheden for kriser. Det dårlige ved at øgede kapitalkrav: Øger rentemarginal i banker. Højere renter medfører lavere vækst. Jesper Rangvid, CBS
BIS resultater: Nettolangsigtsgevinster 65 Jesper Rangvid, CBS Øget egenkapitalbeholdning ift. historisk gennemsnit
Langt de fleste banker vil have kapital nok 66 Jesper Rangvid, CBS
Danske selvstændige initiativer Offentliggørelse af individuelle solvensbehov. Offentliggørelse af tilsynets inspektionsrapporter. Tilsynsdiamanten: 67 Udlånsvækst < 20% p.a., Udlån/indlån <1,25%, ejendomseksponering < 25% af udlån, likviditetsregler, regler for store arrangementer. Nye regler for udbetaling af bonus og aktieoptioner. Etablering af afviklingsberedskab. Ny indskydergarantiordning. Jesper Rangvid, CBS
Konklusion 68 Jesper Rangvid, CBS
Konklusion 69 Vil man sige noget om den samlede effekt af regulering, må man naturligvis både indregne de gode og de dårlige ting. De gode: Man reducerer sandsynligheden for kriser, og kriser er dyre! Analyser fra BIS viser, at der vil være forholdsvis store nettogevinster ved øgede kapitalkrav. Analyser fra BIS viser også, at der kan være mindre negative effekter i overgangen til det nye regime. Men overgangsfasen bliver lang, hvilket trækker de mindre effekter endnu længere ned. Jesper Rangvid, CBS
Konklusion II 70 Vi skal også passe på, at vi ikke regulerer for meget! Den finansielle sektor er vigtig for væksten i økonomien. Tonsvis af forskning viser, at lande oplever højere vækst, hvis den finansielle sektor er velfungerende. Effekterne er store. Men vi skal selvfølelig sørge for, at vi ikke får finansielle kriser. Øget kapitalkrav kan hjælpe, uden at omkostningerne bliver for store. Jesper Rangvid, CBS
Jesper Rangvid, CBS Tak for opmærksomheden!
Basel 3 Hvorfor? Garantier kan være dyre Indskydergaranti bibeholdes Too-big-to-fail garantien skal fjernes Målet er at afskaffe finansielle kriser 1/8
Solvens 2 Hvorfor? 1400 1200 1000 Tab 2008-2010 Meget få tab 2008-2010 Ingen statsgarantier Mia. USD 800 600 400 Why should I go on a diet, just because my neighbour is fat? 200 0 Bank Forsikring Forbrugerbeskyttelse 2/8
Store underskud men lave renter 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% US Eurozone Statsunderskud (2009+2010)/BNP Opkøb/BNP Forsikringsbalance/BNP 3/8
Store underskud men lave renter 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% US Eurozone Statsunderskud (2009+2010)/BNP Opkøb/BNP Forsikringsbalance/BNP 3/8
Statslig kamp for dansk realkredit Græske/Irske statsobligationer sikrere end dansk realkredit? Nationalbanken, embedsmændene og brancheorganisationer kæmper for dansk realkredit Husk: Formålet er forbruger-/skatteyderbeskyttelse Fortolkningen må være, at der er en implicit statsgaranti på danske realkreditobligationer 4/8
Sektoren fravælger afkastgaranti 100% 90% 80% Aktiver i Nordea Pension Rentegarantier bliver dyre 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Svært at se forskel på almindelig kapitalforvalter og pensionskasse 0% 2004 4Q 2005 4Q 2006 4Q Unit link 2007 4Q Traditionel 2008 4Q 2009 4Q Større kamp om pensionskunder i fremtiden 5/8
Udbud og efterspørgsel risikovillig kapital Udbud - efter Udbud P P Efterspørgsel M M 6/8
Opsummering Lavere statsrenter i fremtiden Implicit statsgaranti på dansk realkredit Kamp om pensionskunder Højere afkast på risikovillig kapital 7/8
Vindere og Tabere ved den nye regulering Vindere: Forsikringskunderne (større sikkerhed) Staterne (lavere renter ; ingen bank bail-outs ) Investorer i dansk realkredit (implicit statsgaranti) Øvrige investorer (højere afkast ikke statsobligationer) Pensionskunder i DK (større konkurrence) Aktionærer i Formueplejeselskaberne Tabere: Investorer i Forsikringsselskaber Investorer i Banker 8/8