Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grenaa Varmeværk, Energivej 4, 8500 Grenaa Dato: Torsdag den 26. juni 2014 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 17:10 Medlemmer: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) Fraværende: Norddjurs Kommune
Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Grenaa Varmeværk og orientering om varmeforsyning og energi...1 2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo maj 2014...2 3. Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på miljø- og teknikudvalgets område...4 4. Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget...5 5. Reno Djurs I/S, årsrapport 2013....7 6. Gebyrblad 2015 for Reno Djurs I/S...8 7. Godkendelse af klimatilpasningsplan og tillæg nr. 1 til kommuneplan1...11 8. Renovering af boliger på Bakkehegnet, Grenaa - B45 afdeling 8...14 9. Godkendelse af huslejestigning pga. udskiftning af vinduer, terrassedøre og tag mm. - B45 afd 10, Carl Svenstrupsvej 1-79...15 10. Godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse på grund af facaderenovering / energirenovering af GAB's afd. 2. 1 og 2, Fuglevænget 16-62, Grenaa...16 11. Opfølgning på samarbejde med lokale foreninger om vedligehold af grønne arealer i landsbyer...19 12. Arealerhvervelse og status vedr. omfartsvej nord om Grenaa...21 13. Hovedgaden Allingåbro - parkering...23 14. Cykelegnet stiforbindelse mellem Skovgårde og Fjellerup...26 15. Udkast til spildevandsplan 2014-2022 i høring...30 16. Vandløbsindsats i planperiode 2015 til 2021...33 17. Nyt udbud om rottebekæmpelse...36 18. De åbne skoleruter i Norddjurs - forlængelse af kontrakter...39 19. Bybussen i Grenaa - forlængelse af kontrakt...41 20. Antal taxitilladelser i Norddjurs Kommune...43 21. Meddelelser / efterretninger...46 Bilagsoversigt...48 Norddjurs Kommune
1. Dialogmøde med Grenaa Varmeværk og orientering om varmeforsyning og energi 00.01.00.P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget afholder dialogmøde med Grenaa Varmeværk, og der bliver orienteret om varmeforsyning og energi. Programmet er følgende: Kl. 13.00-13.30 Dialogmøde med Grenaa Varmeværk, herunder opgaver og kommende udfordringer ved direktør Søren Gertsen. Kl. 13.30-14.00 Kommunernes opgaver og råderum efter varmeforsyningsloven ved advokat Pernille Aagaard. Kl. 14.00-14.30 Strategisk energiplan for Grenaa. Mulighederne i partnerskabet og orientering om aktuel status på projektet ved Rambøll. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at dialog og orientering tages til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Godkendt. 1
2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo maj 2014. 00.30.14.S00 14/2861 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførte midler. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt en mindreudgift på 5,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede merforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion. Anlæg Der forventes et mindreforbrug på anlæg på 5,4 mio. kr. omfattende projekter specificeret i vedlagte bilag til budgetopfølgningen. Af mindreforbruget forventes 5,1 mio. kr. overført til anvendelse i 2015 og 0,3 mio. kr. henlagt i kassen. Bemærkninger fremgår af bilaget. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* 2
(Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 73,5 75,7 2,2 Overførte driftsmidler 19,4 15,5-3,8 Drift i alt 92,9 91,3-1,6 Anlæg 48,5 43,1-5,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. maj 2014.pdf 81623/14 2 Åben Anlæg ult. maj 2014.pdf 81435/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Godkendt. 3
3. Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på miljø- og teknikudvalgets område. 00.30.10.S00 14/30 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den 1. - 30. april 2014 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag/spørgsmål og udvidelses- og/eller reduktionsforslag. Jf. budgetprocedure 2015 2018 skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret 2014. Udviklingsdirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører miljø- og teknikudvalgets område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger. På mødet medio august (uge 34) skal miljø- og teknikudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Godkendt. 4
4. Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget 00.01.00.P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget i 2014 Af arbejdsplanen for miljø- og teknikudvalget fremgår miljø- og teknikudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i miljø- og teknikudvalget 2014. Udvalgets mødeplan er ændret for så vidt at det er besluttet, at flytte mødet den 26. august til den 22. august 2014. Mødet den 22. august finder sted på Anholt, hvor Natura 2000 og færgedriften er naturlige temaer. Den 23. september planlægges der nu at holde dialogmøde med Grenaa Havn, herunder med klimatilpasning som tema. Den 28. oktober på Entreprenørgården med mobilitet/veje som tema. Derudover er det relevant med en besigtigelse på forbrændingsanlægget. Den 25. november er planlagt møde på Beredskabsgården. Der tages dog forbehold for, at aftalerne med dialogparterne ikke er helt på plads endnu. Endelig skal der i uge 34 sandsynligvis være et ekstraordinært budgetmøde. Arbejdsplanen opdateres løbende. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan MTU 26. juni 2014 73973/14 5
Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Godkendt. 6
5. Reno Djurs I/S, årsrapport 2013. 00.17.20.S00 14/10032 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Med henvisning til 9 i vedtægten for Reno Djurs I/S fremsender Reno Djurs I/S årsrapport 2013 til orientering. Resultatopgørelsen for 2013 viser en omsætning på 117,8 mio. kr. Denne omsætning svarer til indeks 93 i forhold til omsætningen i 2012. Faldet i omsætningen er primært en konsekvens af færre mængder for behandlingsanlægget i Glatved. Det samlede resultat for Reno Djurs I/S i 2013 er markant bedre end budgettet, idet der var budgetteret med et underskud på ca. 4,7 mio. kr., mens det realiserede resultat er et overskud på ca. 1,3 mio. kr. primært som følge af mindre affaldsmængder og dermed lavere omkostninger. Af revisionspåtegningen fremgår det, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at årsrapport 2013 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Reno Djurs årsrapport 2013.pdf 79221/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 7
6. Gebyrblad 2015 for Reno Djurs I/S 00.17.20.S29 14/10033 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Reno Djurs har anmodet kommunalbestyrelsen om at godkende interessentskabets gebyrblad for 2015. Gebyrbladet er vedlagt som bilag. Gebyrerne er beregnet på baggrund af Reno Djurs budget 2015, som bestyrelsen godkendte på møde den 19. marts 2014. Reno Djurs budget 2015 kan ses på interessentskabets hjemmeside. I forbindelse med behandling af budgettet drøftede bestyrelsen spørgsmålet om at tillægge deponeringstaksterne et enhedsgebyr som henlæggelse til fremtidige investeringer på 25 kr./ton. Et flertal bestående af Per Dalgaard, Jens Meilvang, Kai Pedersen og Niels Ole Birk besluttede ikke at tillægge deponeringstaksten et sådant tillæg. Et mindretal i bestyrelsen bestående at Kim Lykke Jensen og Mads Nikolajsen ønsker budget 2015 revurderet, når den nye affaldsplan er behandlet, og når en øget formidling på genbrugspladserne er drøftet i bestyrelsen. De væsentligste forhold vedr. budget 2015 i forhold til budget 2014, herunder de afledte konsekvenser for gebyrerne, er følgende: Basisydelse Forbrændingsegnet affald I foråret 2015 lukker Grenaa Forbrændingsanlæg, hvorefter Reno Djurs udelukkende vil levere forbrændingsegnet affald til Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg. Denne strukturændring indebærer en omkostningsreduktion og dermed reducerede gebyrer for forbrændingsegnet affald: 2014 (kr./ton ex. moms) 8 2015 (kr./ton ex moms) Småt brændbart 560 515
Stort brændbart 660 615 Farligt affald Som følge af at statsafgiften for deponering af farligt affald pr. 1. januar 2015 øges fra 160 kr./ton til 475 kr./ton, øges gebyret for deponering af farligt affald (shredderaffald) tilsvarende: 2014 (kr./ton ex. Moms) 2015 (kr./ton ex moms) Deponeringsegnet farligt affald 400 715 Alle basisydelsens øvrige gebyrer fastholdes uændret. Dagrenovation Renovationen har gennem de seneste år oparbejdet en økonomisk overdækning på 14,4 mio. kr. (pr. ultimo 2013). Med henblik på at tilbageføre overdækningen til forbrugerne, anbefales det at fastholde gebyrerne i 2015 uændrede, idet der herved vil ske en budgetteret tilbageførsel af 4,1 mio. kr. til forbrugerne Set over en årrække vil gebyret leve op til hvile-i-sig-selv-princippet, om end renovationsgebyret for 2015 isoleret set ikke dækker de faktiske omkostninger. Genbrugsstationer Genbrugsstationerne har gennem de seneste år haft lavere omkostninger end budgetmæssigt forudsat. Ud fra ønsket om omkostningsægthed er der grundlag for en mindre budgetmæssig omkostningsreduktion og dermed reduktion af enhedsgebyret for genbrugsstationerne. 2014 (kr./ton ex. moms) 2015 (kr./ton ex moms) Enhedsgebyr genbrugsstationer 620 610 Tømningsordning for bundfældningstanke Tømningsordningen har gennem de seneste år oparbejdet en økonomisk overdækning på 3,6 mio. kr. (pr. ultimo 2013). Med henblik på at tilbageføre overdækningen til forbrugerne, der er omfattet af ordningen, anbefales det at reducere de faste årlige gebyrer for tanktømninger. 9
Fast årligt gebyr for tanke op til 2,49 m 3 2014 (kr./ton ex. moms) 2015 (kr./ton ex moms) Helårshuse (tømmes 1 gang om året) 476 408 Sommerhuse (tømmes hvert andet år) 272 242 Økonomiske konsekvenser De mindre reduktioner i taksterne vil kun have begrænset positiv økonomisk konsekvens for de kommunale institutioner, der gør brug af ydelserne hos Reno Djurs. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller at gebyrblad 2015 for Reno Djurs godkendes. Bilag: 1 Åben Reno Djurs' gebyrblad for 2015 - Gebyrblad 2015.pdf 76699/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 10
7. Godkendelse af klimatilpasningsplan og tillæg nr. 1 til kommuneplan1 01.02.03.P20 12/2733 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Regeringen og KL har som en del af økonomiaftalen for 2013 indgået en aftale om klimatilpasning, som forpligter alle kommuner til at gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsplaner. Klimatilpasningsplanen skal udarbejdes som tillæg til kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vedtog med Kommuneplan 2013 en række mål for kommunens indsats i arbejdet med klimatilpasning. I perioden fra 19. november til 4. december 2013 blev der afholdt foroffentlighedsfase/debatfase forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg og klimatilpasningsplan. I debatfasen er der indkommet forslag og ideer fra kommunens borgere. Disse forslag er brugt i forbindelse med udarbejdelse af klimahandlingsplan og kommuneplantillæg. Kultur- og udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget blev i marts 2014 orienteret om status på forvaltningens arbejde med kommuneplantillæg og klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen revideres i forbindelse med kommuneplanrevisioner, og det vil fremadrettet være muligt at tage nye områder ind i planen, såfremt der er konkret behov for det. Forvaltningen fremlægger nu forslag til kommuneplantillæg og klimatilpasningsplan. Forslaget fremlægges både for miljø- og teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget. Miljø- og teknikudvalget behandler sagen, fordi udvalget har ansvar for klima, og kultur- og udviklingsudvalget behandler sagen, fordi udvalget har ansvar for den overordnede planlægning, som kommuneplanlægning er et udtryk for. Klimatilpasningsplanen udgøres dels af en risikokortlægning, der danner baggrund for udpegning af områder, hvor det vurderes at behovet for at imødegå risikoen for 11
oversvømmelse er mest aktuelt. Derudover udgøres planen af en beskrivelse af hvilke konkrete indsatser, som foreslås iværksat inden for de kommende år. Der foreslås udpeget 7 risikoområder, hvor det vurderes, at der er et særligt behov for at iværksætte indsatser. De foreslåede indsatser i disse områder har i de fleste tilfælde karakter af uddybende undersøgelser af både behov og muligheder for at klimatilpasse områderne. 1. Område omkring Grenaa Havn og område langs Grenåen inklusiv vejanlæg og institutioner 2. Område i Allingåbro mellem Alling å og Skolegade/Kirkestien 3. Gudekvarteret i Grenaa 4. Erhvervsområde ved Trekanten i Grenaa 5. Boligområde i Bønnerup syd for havnen 6. Sommerhusområde ved Gjerrild Nordstrand/Brøndstrup Å 7. Område omkring Auning hallerne og Auning skole. Udover indsatser i de udpegede risikoområder foreslås også iværksat en række andre initiativer herunder tværgående indsatser. En samlet oversigt over de foreslåede indsatser findes i planens Bilag til kapitel 4. Indsatser, der vedrører kloakker er koordineret med indsatser, der fremgår af forslag til spildevandsplan, som også behandles på miljø- og teknikudvalgets møde den 26. juni 2014. Forslaget til klimatilpasningsplan kan ses her. Kommuneplantillægget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser 12
Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller at klimatilpasningsplan og kommuneplantillæg sendes i offentlig høring fra 2. september til 29. oktober 2014. I høringsperioden kan kommunens borgere og øvrige interessenter indsendes høringssvar til både klimatilpasningsplan og kommuneplantillæg. Bilag: 1 Åben Kommuneplantillæg.docx 80336/14 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den 23-06-2014 Tiltrådt. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrædes, idet Mads Nikolajsen har følgende tilføjelse til klimatilpasningsplanens afsnit om Kolindsund: Undersøgelse af klimatilpasning i Kolindsund skal belyse alle tre prioriterede scenarier: Uændret anvendelse, gendannelse af hele Kolindsund som sø samt delvis gendannelse. Undersøgelserne igangsættes straks efter vedtagelse af klimatilpasningsplanen. Der udarbejdes snarest et tillæg til klimatilpasningsplanen, som også inddrager grundvandsstigninger. 13
8. Renovering af boliger på Bakkehegnet, Grenaa - B45 afdeling 8 03.02.00.G00 13/14199 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling På kommunalbestyrelsens møde den 17. september 2013 blev renoveringsprojekt for ovennævnte godkendt. Blandt andet renovering af forsynings- og afløbsledninger samt etablering af nye vindfang, gulvopbygninger og køkkener. Finansieringen var forudsat med et nyt realkreditlån på 20,2 mio. kr., uden kommunegaranti. I brev af 23. maj 2014 til B45 tilbydes et realkreditlån på 20,166 mio. kr. dog forudsat, at 29,18 % ydes mod kommunegaranti. Det bemærkes, at øvrige forudsætninger i forbindelse med godkendelsen den 17. september 2013 renoveringens samlede pris på 22,8 mio. kr. samt huslejestigningen på 56 % ikke påvirkes af, at der nu kræves kommunegaranti for lånet. Økonomiske konsekvenser Ingen umiddelbart, da kommunegaranti til almene boliger ikke påvirker kommunens låneramme. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der ydes kommunegaranti for 29,18 % af lånet på 20,166 mio. kr. Bilag: 1 Åben Bilag MTU 26.6.2014 - Bakkehegnet, 5-79 B45 afd 8 77948/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 14
9. Godkendelse af huslejestigning pga. udskiftning af vinduer, terrassedøre og tag mm. - B45 afd 10, Carl Svenstrupsvej 1-79 03.02.00.G00 14/5235 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling På kommunalbestyrelsens møde den 22. april 2014 blev ovennævnte projekt godkendt. Finansieringen var forudsat med et nyt realkreditlån på 5,569 mio. kr. uden kommunegaranti. I det vedlagte brev af 23. maj 2014 til B45 tilbyder Nykredit et realkreditlån på 5,569 mio. kr. mod 100 % kommunegaranti. Det bemærkes, at øvrige forudsætninger i forbindelse med godkendelsen den 22. april 2014 renoveringens samlede pris på 6,5 mio. kr. samt huslejestigningen på 11 % ikke påvirkes af, at der nu kræves kommunegaranti for lånet. Økonomiske konsekvenser Ingen umiddelbart, da kommunegaranti til almene boliger ikke påvirker kommunens låneramme. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der ydes 100 % kommunegaranti på lånet på 5,569 mio. kr. Bilag: 1 Åben Bilag MTU 26.6.2014 - Carl Svenstrupsvej 1-79, Grenaa B45 afd 10 77958/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 15
10. Godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse på grund af facaderenovering / energirenovering af GAB's afd. 2. 1 og 2, Fuglevænget 16-62, Grenaa 03.02.00.S00 14/9843 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Boligforeningen GABolig har i brev af 2. juni 2014 ansøgt om godkendelse af huslejestigning samt optagelse af realkreditlån i forbindelse med renovering af afdeling 2, 1 & 2, Fuglevænget 16 62, Grenaa. Det bemærkes, at denne renovering omfatter facaderenovering/isolering af gavle, kældre, trappeopgange, tagrum og indgangssider. Som det fremgår af den tidligere fremsendte helhedsplan vil den resterende renovering forudsætte støtte fra LBF (Landsbyggefonden), vedlagt. Afdelingen er opført i 1966/67 og er i henhold til datidens byggemåde opført uden nogen særlig form for facadeisolering, hvilket ud fra en miljø- og energimæssig betragtning er uhensigtsmæssigt. Arbejdet vil ske etapevis og forventes afsluttet inden sommeren 2015. Udgifterne til renoveringen beløber sig efter afholdt licitation til 21 mio. kr. Renoveringen og huslejestigningen er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 5. december 2013 og dels på et ordinært afdelingsmøde den 27. maj 2014. Kommunalbestyrelsen skal godkende låneoptagelsen, jfr. Lov om almene boliger 29 samt godkende en renovering, som medfører en huslejestigning på over 5 %, jfr. Lov om drift af almene boliger m.v., 76, stk. 4. Renoveringen, som beløber sig til 21 mio. kr., finansieres med et realkreditlån på 21,378 mio. kr., der jfr. vedlagte ansøgning er uden kommunegaranti. Huslejestigningen udgør 696 kr. pr. md. eller ca. 15,32 %, idet det bemærkes, at forventet energibesparelse udgør 60 kr. pr. md. 16
Økonomiske konsekvenser Renoveringen vil medføre øgede udgifter til boligstøtte. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. renoveringen gennemføres med huslejestigning som anført, 2. renoveringen finansieres med optagelse af realkreditlån, stort 21,378 mio. kr., kontantlån, 30 år, til rente 3,0308 %. Bilag: 1 Åben Bilag MTU 26.6.14, Ansøgning om tilsagn til låneoptagelse - renovering afd. 2.1&2, Fuglevænget 16-62, 8500 Grenaa - ansøgni om tilladelse til låneoptag 2½.PDF 2 Åben Bilag MTU 26.6.14, Ansøgning om tilsagn til låneoptagelse - renovering afd. 2.1&2, Fuglevænget 16-62, 8500 Grenaa - 2014.05.27_Afd.møde_Fuld udgave.pdf 3 Åben Bilag MTU 26.6.14, Ansøgning om tilsagn til låneoptagelse - renovering afd. 2.1&2, Fuglevænget 16-62, 8500 Grenaa - 2013.12.05_Afd.møde_huslejeberegning 4 Åben Bilag MTU 26.6.14, Ansøgning om tilsagn til låneoptagelse - renovering afd. 2.1&2, Fuglevænget 16-62, 8500 Grenaa - Energibesparelse_20131202_fase 1 5 Åben Bilag MTU 26.6.14, Ansøgning om tilsagn til låneoptagelse - renovering afd. 2.1&2, Fuglevænget 16-62, 8500 Grenaa - REF_2013 12 05_EKSTRAORDINÆRT AFD MØDE_2 1OG2_1079_GAB 6 Åben Bilag MTU 26.6.14, Ansøgning om tilsagn til låneoptagelse - renovering afd. 2.1&2, Fuglevænget 16-62, 8500 Grenaa - ref afd 2½ - maj 2014.doc 75626/14 75624/14 75621/14 75620/14 75619/14 75618/14 17
7 Åben Bilag MTU 26.6.2014 - Renovering adf. 2.1 & 2, Fuglevænget 16-62, 77146/14 Grenaa. - Oversigt energibesparelser.xlsx.pdf 8 Åben Bilag MTU 26.6.2014 - GAB Helhedsplan Fuglevænget marts 2013 77166/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrædes, idet der skal fremstilles yderligere begrundelse for den forholdsvist lave energibesparelse. 18
11. Opfølgning på samarbejde med lokale foreninger om vedligehold af grønne arealer i landsbyer 04.01.00.G01 13/18592 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Som del af budgettet for 2012 blev det besluttet, at: Der søges indgået aftaler om overdragelse af det grønne vedligehold af kommunale arealer til lokale foreninger i det omfang, der er eller kan etableres grundejerforeninger eller tilsvarende foreninger. Opgaven vedrører såvel grønne områder som vejbeplantninger. Gennemførelse af projektet skal ske i et samarbejde med kultur og udvikling (både administration og udvalg). Det blev i den forbindelse forudsat, at 2/5 dele af budgettet på 500.000 kr. tildeles til lokalområdet og at de resterende 3/5-dele spares. I et forsøg på at få aftaler er der i udviklingsforvaltningen etableret en ad hoc arbejdsgruppe, der koordinerer forskellige tiltag i landsbyerne og løbende søger at indgå aftaler, hvor der viser sig mulighed for det. Det kan f.eks. være planer om et øget serviceniveau, privates overtagelse af uhensigtsmæssige små arealer, eller en by der vil noget anderledes. Dette kan blive realiseret med et tilskud fra driftsmidlerne. Gode aftaler skal sikre en kontinuitet, når overtagelsen er sket. Aftalen kan være en overtagelse af arealet, så man bliver forpligtet i lighed med en grundejer. Aftalen kan også være mere driftsorienteret, hvor foreningen f.eks. modtager et tilskud i form af redskaber, så den uden problemer kan opretholde et ordentligt serviceniveau. I aftalen skal det klart fremgå hvilke krav, der er til arealet, hvis / når aftalen opsiges / misligholdes. Overdragelse af eksisterende drift: Der er blevet indgået aftale med Krolf klubben i Ørum om selv at passe en græsskråning, der skal klippes jævnligt. Tilskuddet her har været en græstrimmer, som de selv står for vedligeholdelsen af. 19
Et mindre grønt område på 150 m2, langs et fortov på Jeppe Aakjærs vej i Grenaa er driftsmæssigt overtaget af ejeren af grunden beliggende lige bag arealet. Ønsket er at passe arealet mere intensivt. I Vivild er der en dialog med Vivild og Omegns beboerforening omkring overtagelsen af driften af nogle af de kommunale grunde i beliggende på Langgade og Søndergade med baggrund i et ønske om at højne plejeniveauet og at kunne bruge arealerne mere fleksibelt. Som forberedelse til dette er grunden på Søndergade blevet ryddet. Der er startet en dialog med bylauget i st. Sjørup, der på sigt kan føre til aftaler omkring inddragelse af frivillige i driften af de kommunale arealer i byen. Overtagelse af ny drift: Der blev på miljø- og teknikudvalgets møde den 27. mats. 2014 vedtaget et driftstilskud til Ørsted og Omegns beboerforening på 7.000 kr. årligt til drift af del af det grønne område på Silogrunden, som borgerforeningen bygger legeplads m.m. på. Økonomiske konsekvenser I overensstemmelse med budget 2012 er de 300.000 kr. blevet sparet. Det er sket ved en generel besparelse på driften af de grønne områder. Tilbage er 200.000 kr. årligt, der fortsat kan bruges til grøn drift på landet. Ud af de 200.000 kr. er der prioriteret støtte til organisering af den grønne drift i landsbyer jvf. Ovenstående. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Godkendt. 20
12. Arealerhvervelse og status vedr. omfartsvej nord om Grenaa 05.00.00.P17 10/4449 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har indgået kontrakt med Landinspektørcentret LG 98 A/S, landinspektør Henning Elmstrøm, som skal forestå den kommende jordfordeling. Som det første indkaldes der til et orienteringsmøde for de berørte lodsejere sidst i juni måned 2014. Der udpeges et lodsejerudvalg, som skal bistå landinspektøren i forbindelse med jordfordeling. Ligeledes skal landinspektøren forberede lodsejerne på de kommende geotekniske og arkæologiske undersøgelser. Det forventes, at jordfordelingen er færdig ultimo 2014. I det udkast til linjeføring af omfartsvej, der blev offentliggjort i forbindelse med VVMundersøgelsen, var Stensmarkvej forbundet til omfartsvejen i en rundkørsel vest for den oprindelige Stensmarkvej. Efter gennemførelsen af VVM-undersøgelsen er der indkommet 2 alternative forslag til Stensmarkvejs tilslutning til omfartsvejen. Norddjurs Kommune har udarbejdet et notat, der beskriver de 3 forskellige linjeføringer (alternative tilslutninger af Stensmarkvej). Notatet sendes i høring hos de berørte parter i juli måned og materialet forelægges miljø- og teknikudvalget på august måneds møde. Norddjurs Kommune har modtaget en klage over den gennemførte VVM undersøgelse, klagen ligger lige nu hos Natur og Miljøklagenævnet, og det er uafklaret, om klagen har opsættende virkning. De relevante forundersøgelser fortsættes, men de arkæologiske undersøgelser kan blive forsinket, såfremt Natur og Miljøklagenævnet ikke træffer afgørelse vedrørende den opsættende virkning snarest. Den opdaterede tidsplan for projektet er vedlagt som bilag. Åstedsforretning forventes afholdt i januar 2015, licitationen i marts 2015, anlægsstart i april 2015 og vejen åbnes i december 2016. 21
Norddjurs Kommune er i gang med opbygningen af en projekthjemmeside, hvor projektet er beskrevet, og nyheder og tidsplan fremgår. Projekthjemmesiden bliver en del af kommunens hjemmeside og forventes klar inden sommerferien. Kommunalbestyrelsen har besluttet at gennemføre anlæg af en nordlig omfartsvej ved Grenaa, således, som beskrevet i Kommuneplan 2013. Arbejdet indledes i 2014. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, at de fornødne erhvervelser og aftaler gennemføres efter gældende vejlovgivnings regler om ekspropriation. Det skal tillige besluttes, at en jordfordeling gennemføres som grundlag for aftaler med flest mulige berørte lodsejere. Jordfordelingen vil indgå i den senere ekspropriation. Økonomiske konsekvenser Udgifter til erhvervelser og aftaler indgår i overslaget på omfartsvejen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. statusorienteringen tages til efterretning 2. erhvervelse af arealer og rettigheder til anlæggelse af en nordlig omfartsvej omkring Grenaa gennemføres ved ekspropriation efter vejlovens bestemmelser og at der indledningsvist vil blive gennemført en jordfordeling i området, som grundlag for aftaler med flest mulige af de berørte lodsejere. Jordfordelingen vil indgå i den senere ekspropriation. Bilag: 1 Åben Tidsplan120614 77732/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 22
13. Hovedgaden Allingåbro - parkering 05.01.08.G00 11/24655 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Parkering etape 2 Forvaltningen har udarbejdet to forslag til udformning af etape 2 af renovering af Hovedgaden i Allingåbro. Etape 2 går fra Hovedgaden 31 (FSA Norton / Bike British) og til Hovedgaden 10 (Q8). På strækningen skal der etableres nyt fortov (i den ene side af vejen), cykelbaner og parkeringslommer. Forvaltningen har afholdt møde med 2 af de berørte forretningsdrivende Julles Kiosk og Djurslands Bank. På mødet blev ønsker og muligheder for parkering i Hovedgaden diskuteret. Julles Kiosk ønsker så mange parkeringspladser som muligt på den nordlige side af Hovedgaden og så tæt på kiosken som muligt. For Djurslands Bank er det vigtigst, at der er parkerings muligheder så tæt på bankboks og hæveautomat (som findes cirka midt i bygningen) som muligt. Forvaltningen har skitseret 2 løsningsforslag (vedlagt som bilag). Løsningsforslag 1 har 9 p- pladser i alt, fordelt med 5 på nordsiden og 4 på sydsiden af Hovedgaden. Løsningsforslag 2 har 8 p-pladser i alt, fordelt med 5 på nordsiden og 3 på sydsiden af Hovedgaden. P-pladserne på sydsiden er placeret så tæt på bankboks/hæveautomat som muligt. Ingen af de forretningsdrivende ønsker tidsbegrænsning på de pågældende p-pladser, men det er en mulighed, man kan tage i brug efterfølgende for at skabe mere flow i parkeringsmulighederne. Parkering etape 1 Forvaltningen har i løbet af 2014 været i dialog med Allingåbro Handelstandsforening og Allingåbro Borgerforening omkring antallet af p-pladser i Hovedgaden. Efter en række møder blev det foreslået at etablere nye p-pladser på arealer ved Jernbanegade og på pladsen ved Pakhuset (se vedlagte bilag). 23
Forvaltningen har nu fået respons på forslag til nye parkeringspladser fra Allingåbro Borgerforening (svar mail er vedlagt som bilag). Foreningen ønsker, at alle tiltag stilles i bero, således der kan laves en plan for området mellem pakhuset og jernbaneoverskæringen ved Jernbanegade. Derudover har foreningen mindre ændringsforslag til projektet. Forvaltningen foreslår, at de beskrevne parkeringspladser udføres i stabilgrus/stenmels belægning og begrænset beplantning, hvilket betyder, at de er forholdsvis billige at anlægge og kan indgå i en ny plan for området uden større tab. Specielt parkeringspladsen ved pakhuset er tænkt som et fleksibelt område, som udover parkering kan benyttes til markedsplads mv. Der er ikke kommunale planer for området mellem pakhuset og jernbaneoverskæringen ved Jernbanegade, som i dag benyttes og vedligeholdes af Djursland for fuld Damp. Økonomiske konsekvenser Etablering af parkeringspladser er indeholdt i oprindelig bevilling. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der vælges et løsningsforslag til parkeringsudformning i etape 2, 2. de planlagte parkeringspladser i etape 1 fastholdes, dog udformes parkeringspladsen ved pakhuset under hensyn til bla. borgerforeningens juletræ. Bilag: 1 Åben Etape 2 Parkering løsningsforslag 1 77725/14 2 Åben Etape 2 Parkering løsningsforslag 2 77726/14 3 Åben Etape 1 Parkering 77728/14 4 Åben Svar fra Allingåbro Borgerforening 77753/14 24
Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Ad 1. Løsningsforslag 1 med 9 p-pladser. Ad 2. Godkendt. Forvaltningen retter henvendelse til Ældrerådet. 25
14. Cykelegnet stiforbindelse mellem Skovgårde og Fjellerup 05.04.00.G01 14/7314 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling På eget initiativ har en arbejdsgruppe for etablering af sti mellem Skovgårde og Fjellerup, bestående af Dalgårde Camping, FDM Camping, Skovgårde Grundejerforening, Grundejerforeningen for Fuglevejene i Skovgårde, Hegedal vest Grundejerforening og Gl. Hegedal Strand Grundejerforening,i maj 2013 fremsat et fælles ønske om etablering af en cykel- gangsti langs Nordkystvejen fra rundkørslen i Fjellerup til Skovgårde. Efter politisk behandling i 2013 blev projektet udmøntet i budget 2014 med mulighed i to anlægspuljer; A505 på 150.000 kr. og A530 på 800.000 kr. Da det afsatte beløb ikke svarede til at imødekomme arbejdsgruppens ønske om etablering af en asfalteret cykel- gangsti langs Nordkystvejen, blev projektet revurderet på møde den 3. januar 2014 med deltagere fra forvaltningen samt repræsentanter fra Arbejdsgruppen for etablering af sti mellem Skovgårde og Fjellerup. På mødet var der enighed om, at en cykelegnet stiforbindelse, udenfor eksisterende kørebane/nordkystvejen, vil øge trafiksikkerheden og antal cyklende sommerhusejere og turister i området. Det var dog ikke muligt for arbejdsgruppens parter at blive enige om en fælles alternativ løsning i form af etablering af forbindende naturstier til eksisterende vejnet i sommerhusområderne, for på denne måde at udnytte de bestående veje og stier så meget som muligt og dermed tilpasse anlægget til budgettet. Efterfølgende blev arbejdsgruppen delt i tre; benævnet Skovgårde Vest, Skovgårde Øst/Hegedal samt Gl. Hegedal Strand. Forslagene fra disse tre interessegrupper er bearbejdet og nærmere beskrevet i hvert sit besigtigelsesnotat. Forslagene er vist på nedenstående kort efterfulgt af et kort resume: 26
1. Markeret med turkis: en sti, der starter i Skovgårde vest og løber langs Nordkystvejen. Denne sti har stor synlighed for alle, ikke kun de lokale, høj trafiksikkerhed, god tilgængelighed og synlighed for alle. Skønnet pris er 5 mio. kr. for 3,3 km dobbeltrettet asfaltsti. 2. Markeret med gul: den kystnære sti. Denne sti er naturnært beliggende, har god trafiksikkerhed, men er primært synlig/tilgængelig for lokale brugere. Skønnet pris er 1,6 mio. kr. for 1,22 km dobbeltrettet grussti. 3. Markeret med orange: Anlæggelse af to nye stier, der binder de eksisterende stier sammen. Denne stiforbindelse, har også god trafiksikkerhed, men er primært synlig/tilgængelig for lokale brugere. Skønnet pris er 0,6 mio. kr. for 0,45 km dobbeltrettet forbindende grussti. En realisering af stiforslagene kræver bl.a. dispensation fra lov om strandbeskyttelse, - naturbeskyttelse og fredsskov. Til erhvervelse af arealerne vurderer udviklingsforvaltningen, at ekspropriationsretten kan benyttes. I dag er der cyklemulighed på Nordkystvejen, mens et uofficielt trampespor nær kysten mere henvender sig til gående færdsel. 27
Oversigten nedenstående viser de tre interessegruppers prioritering af ønske for en kommende cykel- gangsti mellem Fjellerup og Skovgårde. Udviklingsforvaltningens vurdering af forslagenes værdi, sårbarhed og trafiksikkerhed er medtaget under det enkelte forslag: Arbejdsgruppen for Skovgårde vest Arbejdsgruppen for Skovgårde øst/hegedal Arbejdsgruppen for Gl. Hegedal Strand Cykelsti langs Nordkystvej Værdi: Stor Sårbarhed: Lille Trafiksikkerhed: Høj Kystnær forbindende sti Værdi: Attraktiv Sårbarhed: Høj Trafiksikkerhed: Høj 1. prioritet Delvis mulighed, dog ikke ønsket 1. prioritet 2. prioritet (forbehold, syd for som alternativ vej) Forbindende Stier til eksisterende veje Værdi: Forbindende Sårbarhed: Lille Trafiksikkerhed: Høj 1. prioritet - 2. prioritet som alternativ - - Økonomiske konsekvenser Ønsket blev politisk behandlet i 2013 og udmøntet i budget 2014 med mulighed i to anlægspuljer; A505 på 150.000 kr. og A530 på 800.000 kr. Der har hidtil ikke været forbrug. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter, hvilket/hvilke af de tre fremsatte stiforslag, der skal udarbejdes nærmere forundersøgelser for. Bilag: 1 Åben Økonomi Status 75466/14 2 Åben Besigtigelsesnotat Skovgårde Vest/Nordvang 75536/14 3 Åben Besigtigelsesnotat Skovgårde Øst/Hegedal 75535/14 4 Åben Besigtigelsesnotat Gl. Hegedal Strand 75534/14 5 Åben visende de forskellige stimuligheder/ønsker 75538/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Mail fra Ole Hag og Rasmus Thomsen er udleveret, dels på mødet og på mail d.d. 28
Der arbejdes videre med den kystnære sti (gul). Den turkise stiforbindelse langs nordkystvejen udelukkes. Ældrerådet skal høres. 29
15. Udkast til spildevandsplan 2014-2022 i høring 06.00.05.G01 12/18243 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med AquaDjurs as udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan for Norddjurs Kommune. Forslaget skal i 8 ugers offentlig høring, inden det kan vedtages endeligt. Kommunerne er forpligtet til at udarbejde en spildevandsplan, og den udgør kommunens retlige grundlag for administration af spildevandsområdet og indeholder oplysninger om bl.a. eksisterende og planlagte kloakerede områder, en kloakrenoveringsplan, hvilke anlæg der udføres ved spildevandsselskabets eller ved privat foranstaltning, renseniveauer for enkeltejendomme uden for kloakerede områder samt en tids- og investeringsplan. Planen skal blandt andet medvirke til at sikre opfyldelse af miljøkvalitetsmål og fastlægge serviceniveauet over for borgerne mht. afledning af regn- og spildevand. Forslaget til spildevandsplan har titlen Fra fælleskloak til separat kloak og har særligt fokus på omlægning fra fælleskloakerede til separatkloakerede systemer, således at der i højere grad afledes spildevand og regnvand igennem tostrengede rørsystemer. Med den nye spildevandsplan er der ikke planlagt større ændringer i forhold til den tidligere plan. Dog sættes klima, miljø, driftssikkerhed og -økonomi endnu mere i fokus. Der er ikke udlagt nye større områder til kloakering, men der er foretaget mindre justeringer i afgrænsningen af kloakområder og i valget af planlagt kloakeringsform, og der er lagt en aktuel tidsplan for kloakeringsprojekter i de kommende år. Det planlægges dog at fortsætte kloakeringen af mindre landbyer, der i dag kun renser spildevandet i septiktanke, inden det ledes ud i vandløb. Det drejer sig om Vester Alling, Ring, Søby og Ginnerup inden for de næste 8 år. Indsatsen for forbedring af spildevandsrensning på ejendomme i ikke-kloakerede områder afsluttes i planperioden. 30
Spildevandsplanen er udarbejdet sideløbende med klimatilpasningsplanen for at sikre, at det er koordinering imellem planerne. Planerne er knyttet til hinanden på den måde, at oversvømmelsesproblemer ofte vil kunne håndteres ved spildevandsmæssige tiltag ved etablering af bassiner eller større rørdimensioner inden for de kloakerede områder. Det fremgår af planforslaget, at som følge af spildevandsplanens realisering vil det blive nødvendigt at etablere anlæg på private arealer. Med vedtagelse af spildevandplanen tilkendegiver kommunalbestyrelsen, at man er villig til at foretage de nødvendige ekspropriationer til planens gennemførelse, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler. Hermed kan erstatninger ved frivillige aftaler udbetales på ekspropriationslignende vilkår. Af spildevandsplanen fremgår hvilke matrikler, der berøres at fremtidige pumpeledninger. Der er foretaget en miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det konkluderes, at effekten ved gennemførelse af spildevandsplanen vil være positiv i forhold en række forskellige parametre. Det vil ligeledes være muligt for offentligheden at kommentere miljøvurderingen, når forslaget til spildevandsplanen sendes i høring. Den nye spildevandsplan bliver i elektronisk form, og er tilgængelig for borgerne via kommunens hjemmeside. Det bliver dermed lettere at orientere sig om, hvad der planlægges af spildevandsmæssige tiltag i de kommende år. Et resume af planen er vedlagt som bilag. Forslag til spildevandsplanen ses her. Økonomiske konsekvenser Realisering af spildevandsplanen er brugerfinansieret og afholdes af AquaDjurs as. Der forventes en årlig investering på 25-35 mio. kr., herunder indregnet udgifter til renovering af kloaksystemer, bygværker og pumpestationer. Planen medfører ikke i sig selv forhøjelse af de eksisterende takster på området. Norddjurs Kommunes administration af planen, sker inden for det eksisterende budget, og er anslået til 0,20 mio. kr. pr. år. 31
Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. forslag til Spildevandsplan 2014-2022 for Norddjurs Kommune med tilhørende miljøvurdering godkendes og sendes i offentlig høring 8 uger, 2. administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden udsendelse i høring, 3. med vedtagelsen af spildevandplanen vil kommunalbestyrelsen tilkendegive, at man er villig til at foretage de nødvendige ekspropriationer til planens gennemførelse, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler imellem forsyningsselskab og grundejere om placering af tekniske kloakanlæg, hvorved erstatninger ved frivillige aftaler kan udbetales på ekspropriationslignende vilkår. Bilag: 1 Åben Bilag til MTU - resume af spildevandsplan 78133/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 32
16. Vandløbsindsats i planperiode 2015 til 2021 06.02.00.G00 14/6758 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for at implementere dele af EU s vand- og naturdirektiver. Den primære kommunale opgave og indflydelse ligger i at udarbejde og gennemføre indsatsprogrammer, der beskriver den konkrete indsats i et givet vandløb. Staten sætter de overordnede mål og rammer for kommunernes indsats gennem lovgivning, bekendtgørelser og planer. Norddjurs Kommune skal i samarbejde med Syddjurs Kommune udarbejde et samlet indsatsprogram for de vandløb inden for hovedvandopland Djursland, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2021. Til at rådgive kommunerne om opgaven er der nedsat et vandråd. Det er besluttet, at Norddjurs Kommune er sekretariatskommune, og skal servicere vandrådets arbejde. For de vandløb, der i Norddjurs Kommune har tilløb til hovedvandopland Randers Fjord, skal kommunen ligeledes udarbejde et indsatsprogram for vandløbene og sende forslaget til indsats til Viborg Kommune, der er sekretariatskommune for oplandet til Randers Fjord. Bilag 1. viser en oversigt over forslag til vandløbsindsats for de udpegede vandløb i hovedvandopland Djursland og Randers Fjord i Norddjurs Kommune. Bilag 2. viser en oversigt over forslag til vandløbsindsats for de udpegede vandløb i hovedvandopland Djursland i Syddjurs Kommune. Vandråd Djursland består af 18 medlemmer, der repræsenterer landsdækkende organisationer og lokale foreninger, hvis formål er beskyttelse og benyttelse af vand. Der har været afholdt i alt 6 møder i vandrådet, heraf 1 ekskursion til vandløb, hvor der skal være en indsats. 33
Der har været en god og konstruktiv debat i rådet, og rådet har bidraget væsentligt til kvalificering af kommunalbestyrelsernes arbejde med udarbejdelse af indsatsprogrammer. Et enigt vandråd har valgt at anbefale de to kommunalbestyrelser at godkende forvaltningens forslag til indsatsprogram. Bilag 3. viser vandrådets anbefalinger til indsatsprogram for vandløbene i hovedvandopland Djursland. Til planperioden 2015 til 2021 skal Norddjurs Kommune udarbejde forslag til vandløbsindsats til forbedring af de fysiske forhold og bekæmpelse af okker. For hovedvandopland Djursland har Naturstyrelsen udmeldt en samlet økonomisk ramme på 12,2 mio. kr. Denne ramme skal som minimum sikre god tilstand i 34 km vandløb og fjernelse af 1 spærring. For hovedvandoplandet Randers Fjord har Naturstyrelsen udmeldt en samlet økonomisk ramme på 53,4 mio. kr. Rammen skal som minimum sikre god tilstand på minimum 127 km. vandløb og fjernelse af mindst 19 spærringer. Norddjurs Kommune har kun en mindre andel af vandløb i dette hovedopland. Det forventes, at vandløbsindsatserne gennemføres omkostningseffektivt så flest mulige kilometer opnår god tilstand. Som følge heraf har Norddjurs Kommune i samarbejde med Syddjurs Kommune foreslået en indsats på 139 km. i vandløbene og fjernelse af 6 spærringer i hovedvandopland Djursland. Forslag til indsats er overvejende udskiftning af bundmateriale og udlægning af faste substrater i de dele af vandløbene, der har godt fald. I oplandet til Randers Fjord har Norddjurs Kommune fremsendt forslag til indsats i 11 km. vandløb. Økonomiske konsekvenser 34
Norddjurs Kommune skal søge om økonomisk tilskud til de enkelte vandløbsindsatser i henhold til ovennævnte økonomiske ramme. Forslag til indsatsprogrammet medfører derfor som udgangspunkt ikke udgifter til projektering og anlægsudgifter for vandløbsindsatsen for Norddjurs Kommune. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Djursland og Randers Fjord i Norddjurs Kommunes godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag 2 Syddjurs Kommune, Forslag til indsatsprogram på Djursland.pdf 73413/14 2 Åben Bilag 1 Forslag til indsatsplan for Djursland og Randers Fjord i 73427/14 Norddjurs Kommune.pdf 3 Åben Bilag 3. Vandråd Djurslands anbefaling til indsatsprogram 81185/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Tiltrådt. 35
17. Nyt udbud om rottebekæmpelse 09.13.01.G01 12/14201 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Rottebekæmpelsen i Norddjurs Kommune skal i EU-udbud i 2014. Tiltag fra kommunens handlingsplan for rottebekæmpelse, ønsker til serviceniveau samt ny viden og lovgivning på området vil blive indarbejdet i udbudsmaterialet. Inden et nyt udbud gennemføres, ønskes en politisk stillingtagen til fremtidigt serviceniveau og dermed også taksten for rottebekæmpelse. Forvaltningen har i samarbejde med ekstern rådgiver udarbejdet et notat, der beskriver de lovgivningsmæssige forhold, der skal tages i betragtning, når rottebekæmpelsen skal udbydes igen, samt de forskellige serviceelementer, der kan indgå en fremtidig ordning. Der henvises til vedlagte notat om udbud af rottebekæmpelse og forøgelse af gebyr, samt tilhørende bilag 1 om vurdering af licitationspris. Med baggrund i en evaluering af den nuværende ordning og de lovmæssige krav, der er kommet med den nye rottebekendtgørelse, vil forvaltningen komme med følgende generelle anbefalinger. Det anbefales at prioritere høj service inden for rottebekæmpelse med hensyn til bekæmpelse og forebyggelse. Det anbefales at fortsætte rottebekæmpelsen i sin nuværende form, hvor der på baggrund af et udbud indgås kontrakt med et eksternt skadedyrsfirma for en 3-4 årig periode. Ny lovgivning og ændrede udbudsbetingelser forventes at medføre en væsentlig stigning i rottegebyret. Forvaltningen vurderer at den nye lovgivning vil gøre at borgerne også vil opleve en forbedret service i forhold til den nuværende ordning. Det anbefales dog at der gives en option på kloakrottebekæmpelsen, således at der bliver mulighed for at bekæmpe rotter i kloakkerne efter behov. En udvidet service som f.eks. hurtigere reaktionstid/besøgstid eller øget åbningstid for rottetilsyn vil give en yderligere forøgelse af rottegebyret. Det anses for væsentligt, at kommunen fremover fører tilstrækkeligt tilsyn og kontrol med, om rottebekæmpelsen udføres i henhold til de nøje beskrevne kravspecifikationer, hvilket samlet 36
set vil medføre et øget ressourceforbrug til administration for kommunen, men samtidig vurderes disse tiltag at medføre en bedre og mere effektiv kommunal rottebekæmpelse. Økonomiske konsekvenser Rottebekæmpelsen hviler i sig selv og finansieres af et gebyr, der opkræves via ejendomsskattebilletten. Selv med en minimumsløsning i henhold til lovgivningen forventes rottegebyret at ville stige til mere end det dobbelte. I 2014 er gebyret fastsat til 2,61 kr. årlig pr. 100.000 kr. ejendomsværdi. De senere år har rottegebyret givet en indtægt på ca. 850.000 kr. årligt. En ny rottebekæmpelsesordning skønnes at ville koste minimum 1.750.000 kr. om året. En udvidelse af serviceniveauet ud over lovgivningens minimumskrav, f.eks. øget åbningstid eller hurtigere reaktionstid, skønnes derimod at koste minimum 2.150.000 kr. pr. år, idet der dog ikke har kunnet laves en beregning over, hvilken merudgift der vil være ved at forbedre reaktionstiden på rotteanmeldelser. For en ejendom med en ejendomsværdi på 1,0 mio. kr. koster den nuværende ordning 26,10 kr. årlig. Gebyret for en ny rottebekæmpelsesordning vil for denne ejendom overslagsmæssigt stige til 53,74 kr. årligt, og med en udvidelse af serviceniveauet overslagsmæssigt til 66,02 kr. årligt. Ved kommende fastsættelse af budget for rottebekæmpelsen for 2015 skal der desuden tages hensyn til, at der på kommunale institutioner, skoler og plejehjem mv. er indført lovkrav om evt. at installere rottespærrere, så rotter hindres adgang via kloaksystemet. Denne indsats kan finansieres igennem rottegebyret, og det vil derfor påvirke gebyrets størrelse. Der forventes senere et overblik over de budgetmæssige konsekvenser heraf. Et foreløbigt skøn over denne udgift vil være ca. 200.000 kr., hvilket vil betyde en merudgift på ca. 6,15 kr. for en ejendomsværdi på 1,0 mio. kr. Gebyret vil om nødvendigt kunne reguleres på ejendomsskattebilletten de efterfølgende år. 37
Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. ovennævnte anbefalinger for en ny rottebekæmpelsesordning tages til efterretning, og at der vælges et serviceniveau, som tilgodeser de lovmæssige minimumskrav. Uanset valg af fremtidigt serviceniveau forventes der en væsentlig stigning i rottegebyret, 2. der vælges en option på kloakrottebekæmpelse, således at bekæmpelse i kloakkerne kan iværksættes efter behov 3. det nye gebyr beregnes og fastsættes på grundlag af det valgte serviceniveau og det valgte tilbud, - alternativt efter den overslagsmæssige udgift, hvis deadline for ejendomsskattebilletten ikke kan overholdes og 4. at det nye gebyr godkendes af kommunalbestyrelsen og opkræves over ejendomsskattebilletten fra 2015. Bilag: 1 Åben Notat vedr udbud af rottebekæmpelse og forøgelse af rottegebyr.pdf 74023/14 2 Åben Bilag 1- vurdering af licitationspris vedr. rottebekæmpelse.pdf 74024/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 26-06-2014 Jens Meilvang og Niels-Ole Birk tiltræder indstillingen. Tom Bytofte og Niels Basballe tager forbehold Mads Nikolajsen tiltræder serviceniveauet, men ønsker opgaven løst af kommunale medarbejdere. 38
18. De åbne skoleruter i Norddjurs - forlængelse af kontrakter 13.05.22.P27 14/9971 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har i april 2010 indgået kontrakter med Todbjerg Busser, Grethes Busser og Rougsø Buslinjer om rutebuskørsel. Kontraktperioden løber indtil den 31. juli 2015, men ifølge kontrakternes 21, stk. 2 kan Midttrafik efter aftale mellem parterne forlænge kontrakterne i op til to år på stort set uændrede vilkår. Ønske om kontraktforlængelse skal meddeles senest et år før kontraktudløbet 31. juli 2015. De åbne skolebusruter er åben rutekørsel og altså en del af den kollektive trafik. Ifølge busloven skal kommunens trafikselskab udbyde åben kørsel, medens kommunen selv må udbyde lukket kørsel. Midttrafik har foretaget sammenligning med andre kommuner vedrørende antal køreplantimer og pris og kan på denne baggrund anbefale en forlængelse af kontrakterne. Det er naturligvis en forudsætning, at kommunen ellers er tilfreds med leverandørerne, og der ikke planlægges større ændringer af serviceniveauet det næste års tid. Ændringerne af serviceniveauet i forbindelse med skolereformen kan indeholdes i de nuværende kontrakter. Væsentlige ændringer af serviceniveauet kan betyde, at der bør laves et nyt udbud. En udvidelse af serviceniveauet, dvs. en væsentlig forøgelse af køreplantimer pr. bus vil give en bedre udnyttelse af busserne og vil sandsynligvis medføre en lavere variabel udgift ved udbud. En forringelse af serviceniveauet, dvs. en væsentlig nedsættelse af nuværende antal køreplantimer pr. bus, vil betyde ringere udnyttelse af busserne, og vil ved nyt udbud sandsynligvis betyde en noget højere variabel udgift pr. køreplantime. Forvaltningen bemærker, at kommunen har et godt samarbejde med vognmændene og anbefaler en kontraktforlængelse på de 2 år, kontrakten giver mulighed for. Budget for skoleåret 2013/2014 udgør en udgift på ca. 11,5 mio. kr., hvilket svarer til en foreløbig beregning af udgifterne i forbindelse med skolereformen, skoleåret 2014/2015. 39