Briefing 2007 Høreforeningen 1
In an industry that is unfairly accused of being selfish and spoilt, it is good to see advertising people demonstrating how they can help a good cause. It makes it even more satisfying seeing them do so in such an original and creative way. It s an idea that the advertising industry should take around the world. John Hegarty, kreativ direktør på reklamebureauet Bartle Bogle Hegarty i London om Reklame for Alvor. 2
1. Indledning I 1990 fik bureaumanden Ottar Samuelsen en idé. Han ville vise, at reklamebranchens samfundsengagement og indsatsvilje var bedre end sit rygte. Idéen gik ud på at lade alle landets kreative konkurrere om at lave én kampagne, som kom en ubemidlet velgørenhedsorganisation til gode, og som fik medieplads og produktion fuldstændig uden vederlag. 50 indsendte kampagner til den første norske konkurrence bekræftede, at Reklame for Alvor s initiativtager havde ret. Siden har Reklame for Alvor været en årlig tilbagevendende begivenhed i Norge. I 1998 kom Reklame for Alvor til Danmark, og lagde ud med en holdningskampagne for psykiske sygdomme og problemer. Siden hen har følgende emner være taget op: Integra-tion af nydanskere på arbejdsmarkedet (1999), spiseforstyrrelser (2000), flygtninge i Danmark (2001), kriminalitetsangst hos ældre (2002), Offerrådgivningen (2003), integration af unge flygtninge (2004) og Dansk Førstehjælpsråd (2005). I år modtog Reklame for Alvor 49 ansøgninger fra velgørende organisationer, der havde et budskab. Arrangementet er prioriteret som en af Reklameklubbens og Dansk Marketing Forums fornemmeste opgaver, og er et velkendt og velkomment projekt hos både bureauer og sponsorer akkurat som i oprindelseslandet Norge. Temaet for årets Reklame for Alvor er at lære danskerne deres blodtryk at kende. Årets afsender er HjerneSagen. 2. Opgavestiller Høreforeningen (grundlagt 1912, tidl. Landsforeningen for bedre hørelse www.hoereforeningen.dk) er en primært brugerdreven landsdækkende og lokalfunderet demokratisk organisation, som arbejder for over 800.000 hørehæmmede og døvblevne i Kongeriget Danmark. Høreforeningen har lidt over 10.000 aktive medlemmer, der via frivillig indsats og/eller økonomiske ressourcer støtter op om foreningen informations-, uddannelses- og politiske arbejde for bedre vilkår for og behandling af danskere med hørenedsættelse, tinnitus, ménière eller andre øre/høre-problemer. 3
Danmark har i årevis kaldt sin høreomsorg for verdens bedste, men der er desværre sket en forringelse de sidste år. Høreforeningen har derfor prøvet i endnu højere grad at tale brugernes sag og vi har i Danmark verdens bedste hørerapparat producenter. Der er dog stadig lang vej igen før hørehæmmede og døvblevne får tilbud, der giver ligestilling med alle andre i samfundet. Høreforeningens mærkesager er derfor: Høreomsorg: Behandling af en nedsat hørelse skal ske uden ventetid, herunder: undersøgelse, rådgivning, behandling, offentligt finansiering og undervisning. Tilgængelighed: Høreforeningen arbejder for, at tilgængeligheden og serviceringen i det offentlige rum tilgodeser mennesker med høreproblemer. Forebyggelse: Informationsarbejde og udvikling af gratis uddannelsesmateriale til uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der er plaget af acceptabelt støjniveau. Protektor: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik (Kronprinsen kan som Protektor forventes at støtte op om kampagnen, men ikke direkte medvirke i kampagnens elementer.) 3. Problemstilling Fakta: En hørenedsættelse kommer over tid. Øret er fra fødsel et statisk organ, der ikke naturligt kan regenerer eller kurere skader i sine sansereceptorer. Handicappet kan kun behandles med høreapparat. Grundlag: Godt 800.000 danskere har så store problemer med hørelsen, at de kunne have glæde af at bruge høreapparat. Godt 300.000 danskere bruger et høreapparat. Hver sjette dansker har høreproblemer, og der bliver hele tiden flere i blandt os. Det efterlader 500.000 personer, som ikke benytter sig af den hjælp, som samfundet kan tilbyde dem. Behandlingen er ellers gratis og det offentlige giver mulighed for behandling. Og gruppen er i vækst. Situation: Antallet af danskere som har en betydelig hørenedsættelse ventes at stige i de kommende år. Hvor man tidligere først talte om aldersbetinget hørenedsættelse, når man var i aldersgruppen 55-65 år, så er denne grænse faldet til omkring 45-55 år og eksperter forventer, at den kan falde yderligere i fremtiden. Udover den aldersbetingede hørenedsættelse, kommer direkte høretab pga. af det generelt øgede støjniveau, både på arbejdet, men i endnu højere grad også i fritiden. 4
Igen er det de yngre generationer, der er mere og mere udsat. I de kommende generationer vil der komme mange flere personer der har brug for høreapparat uafhængigt af alder. Vi har hørt om fænomenet i Nyhederne, men det er langt de færreste i 40érne og potentielt endnu yngre der overhoved har skænket det en eneste tanke Attitude: Mange mennesker vægrer sig ved blot at tænke på at anskaffe et høreapparat. Det betragtes som uattraktivt og langt fra altid passende for den ønskede og udviste livsstil herunder anseelse i en verden, der forguder det ungdommelige og moderne sindstilstand. Den generelle opfattelse er, at et høreapparat kun er for Morfar (60+ år). Så det er helst ikke noget man overhoved gider tale om eller tør kommentere på, hvis andre har et høreapparatet på i et personligt møde. Man tænker blot sit og holder en pæn facade. Erkendelse: Derfor er også den gennemsnitlige reaktionstid fra erkendelse til søgt behandling på hele 7 år. Og hvem ved hvor lang tid før dette, at man har gået rundt og ikke kunne høre. Man ser simpelthen ikke skoven for bare træer, fordi man ikke man ikke kan fornemme de ellers tiltagende forringelser af hørelsen objektivt over tid. Man bliver vant til dem og lever derfor med et ubevist handikap Som direkte konsekvens af at man enten ikke erkender eller får behandling for sin hørenedsættelse er, at man begynder at udelukke sig selv ude af sociale begivenheder. En samtale bliver for begge parter mere anstrengende at holde samtale på sporet. Man fanger ikke altid de små interne kone/mand samtaler og på arbejde begynder man at misse vigtigt små nuancer i samtaleemnet. Der er simpelthen stor sandsynlighed for, at man bliver en privat eller professionel dårlig teamplayer, der ikke fanger det indforståede i emnet eller værre endnu: Ikke kan forstå hele grundlaget for beslutningen. En alvorlig social barriere og unødvendig stressfaktor, der kan udvikles sig til usocial egoistisk dialog og/eller social afsondring privat og professionelt. 5. Målgruppen Primær målgruppe: iadults (epicenter 42 år) er de moderne voksne i den stressede børne- og teenfamilie. Det er rutiner og fokus på de små guldklumper men man insisterer på at bevare et ungt mindset. 5
De er ikke nær så outgoing som youngsters, men deler højere grad end tidligere livsstil med de disse yngre generationer. De spiller stadig fodbold med drengene, dyrker venindeklubberne, rejser, holder sig orienteret om popular culture og lytter til pop-/rockmusik. De er teknologisk opkoblet med mail, PDA og mobil, men glem ikke at favoritdiscipliner er at rode i haven, indrette køkkenet og gør-det-selv. Sekundær målgruppe: En hørenedsættelsen påvirker ikke kun personen selv, men også venner, familie og hele omgangskredsen. Det er meget vigtigt at denne gruppe ikke overses i kampagnen. 5. Målsætning Primær målsætning: At gøre det socialt accepteret for moderne voksne at bruge høreapparat. At det ikke er socialt acceptabelt at bære høreapparat kan være svært at dokumentere. Udadtil vil de fleste danskere ikke "diskvalificere" eller tale negativt om høreapparatbrugere. Oftest forbliver det et tabu, som man forholder sig til uden at kommentere det. Vi skal give moderne voksne mulighed for at erkende et høretab og derfor bliv testet. Derfor er ikke kun danskere med nedsat hørelse, der skal føle, at det er ok at bruge høreapparater. Det er nødvendigt, at dette er en generel holdning i samfundet i alle generationer, hvis vejen til erkendelse af en hørenedsættelse skal gøres lettere. Kampagnen skal ikke handle om forebyggelse af høretab men derimod ændre opfattelsen af og adfærden omkring erkendelse og behandling af høretab. Her er høreapparatet nøglen til succes. Sekundær Call-to-action målsætning: Bliv testet hos din læge eller f.eks. på din-kampagne-hjemmeside.dk 6. Ønsket effekt Skab opmærksomhed om den uerkendte hørenedsættelse og brugen af høreapparater Stigning i antallet af henvendelser til ørelæger vedr. høreprøver Personer som allerede har fået høreapparat, skal faktisk også bruge det. 6
7. Budskab Spild ikke dit og dine nærmestes liv med et uerkendt høretab bliv testet og brug dit høreapparat. 8. Ønsket holdningsændring i målgruppen Forstå at man ikke skal være næsten helt døv for at søge hjælp. Tænke, at det er en god idé at blive testet hos sin læge Føle, at det er helt OK at gå med høreapparat Understøttende argumenter: Det er nødvendigt at gå med høreapparater, når man hører dårligt. Det er helt OK at gå med høreapparater især set i lyset af at man ved at fravælge høreapparater udelukker sig selv fra fællesskabet. Nøglen til succes ligger i høreapparatet et gratis løft i livskvaliteten. 9. Key Insights Du skal lytte til dine nærmeste: Kun en tredjedel af dem, der bruger høreapparat, er af sig selv blevet opmærksomme på deres høreproblem. For to tredjedele af høreapparatbrugerne gælder, at det er andre, der har gjort dem opmærksom på, at de har høreproblemer: for 76 procent er det familie eller samlever En knækket hørelse: Der findes ingen helbredelse for høretab et høreapparat kan ikke erstatte hørelsen, men alene understøtte den tilbageværende hørelse. Når de små fimrehår i det indre øre knækker pga. slid og støj er de uigenkaldeligt fældet, de kan hverken repareres eller vokse ud igen. De 7 spildte år: Det tager i gennemsnit syv år fra hørenedsættelsen har meldt sig, til danskerne erkender det og anskaffer sig et høreapparat. I de syv år bliver man gradvist socialt afsondret, fordi man ikke kan følge med i samtaler og begynder at trække sig fra sociale sammenhænge med flere samtalepartnere. 9. Paradokser: Dansk høreapparat-industri er verdens førende. Men det betyder ikke, at danskerne er flittigere end andre til at gå med høreapparater Vi vil gerne bruge teknologi som legetøj. Men vi vil ikke bruge teknologi til noget så vigtigt som at høre vores omgivelser og ender som en dårlig samtalepartner. Man kan få høreapparater der er så små, at de ikke kan ses. Dog er det bestemt ikke altid den bedste løsning for den enkelte men forfængeligheden vinder tit. Mange går konstant rundt med Bluetooth mobiltelefon headset, der tydeligt sidder omkring øret. 7
11. Fælder Høreapparater vs. briller: Man må endelig ikke sidestille høreapparater med briller. Mens brillerne korrigerer synet fuldstændigt med det samme, således at man (gennem brillerne) får et normalt syn, vil høreapparater aldrig kunne kompensere fuldstændigt for hørenedsættelsen. Hørelse er en indviklet sag, og høreapparater giver ikke normal hørelse. Høreapparater skal justeres mange gange efter udleveringen, og det tager lang tid at vænne sig til dem. Lyden bliver aldrig normal. Hver gang man får nye høreapparater, tager det igen tid at vænne sig en tid, hvor man er meget træt. Høreapparater løser alle høreproblemer Man må ikke give indtryk af, at høreapparater øjeblikkeligt giver en fuldstændig normal hørelse. Det er absolut ikke tilfældet. Et høretab består af to elementer: Tab i lydstyrke og skelnetab (man mister evnen til at skelne lyde fra hinanden, fører ofte til fejl-høring). Tabet i lydstyrke kan man kompensere for ved at skrue op for høreapparaterne. Skelnetabet kan man aldrig kompensere for men det hjælper lidt at få skruet op for lydstyrken. Lyden i høreapparaterne er også meget anderledes end naturlig lyd, den kan være ubehagelig i begyndelsen og det får mange til at opgive at bruge apparaterne. Når høreapparater alligevel er en god idé er det, fordi det giver en stor fremgang i livskvalitet at kunne høre mere også selv om man aldrig kan komme til at høre det hele. Støj Støj er en af de helt store årsager til nedsat hørelse det er støj fra arbejdspladser, fra spillesteder og fra mp3-spillere. Men denne kampagne skal ikke handler om støj og støjskader det arbejder vi for på andre fronter, og der er også andre, der arbejder med støj. 12. Selvtest Tegn på, at du måske har nedsat hørelse: Du siger tit hva, når nogen taler til dig. Du skruer højt op for fjernsyn og radio. Måske klager familien over dette. Du synes, at alle andre er begyndt at mumle. Det er svært at tale i telefon måske er du ubevidst begyndt at undgå telefonen. Du nikker ofte indforstået, selvom du ikke har forstået det, der blev sagt. Du griner, selvom du ikke fik fat i pointen 8
13. Fakta om hørelse 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Det er hver sjette dansker. 300.000 danskere har høreapparater. Hver 10. på arbejdsmarkedet har hørenedsættelse. Halvdelen af danskerne over 75 år har nedsat hørelse. Nedsat hørelse kan ikke helbredes, men høreapparater kan hjælpe så meget, at man kan følge med i verden omkring én. I en undersøgelse fra 2005 siger 5 procent at de bruger høreapparat, mens i alt 11 procent selv siger, at de har problemer med hørelsen. 55% af dem har høreproblemer bruger ikke høreapparat. Høreproblemer koster årligt samfundet 2,7 mia. kr. alene i tabt arbejdsindtjening til 50+, fordi den nedsatte hørelse fører til for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dertil kommer udgifter til overførselsindkomster til de ramte. Antallet af mennesker med høreproblemer forventes fordoblet over de næste 15-20 år. 5-8 procent af alle udleverede høreapparater bliver ikke brugt. Årsager er, at det er meget svært at vænne sig til den nye lyd, at man med høreapparater skal vænne sig til at høre på en ny måde, at høreapparaterne ikke er indstillet godt nok, at nogle situation er ikke bliver meget bedre (for eksempel familie-træf med mange mennesker) og at det er usmart at bruge høreapparater. Generel beskrivelse: Det yderste af øret, det du kan se med det blotte øje, fungerer som en tragt, der opfanger lyden og sender den ind i øregangen. Lyden rammer trommehinden, der kan bevæge sig lige som et trommeskind. På bagsiden af trommehinden sidder en lille knogle, hammeren, som kan bevæge sig. Ved at bevæge sig i takt med lyden sender den signalet videre via to andre små knogler, ambolten og stigbøjlen, ind i sneglen, hvor tusindvis af små fimrehår indvendigt opfanger bevægelsen. Når de små hår bevæger sig, sender de et signal til hjernen via hørenerven. Det er dette signal, du opfatter som lyd. Når hårene står frit, så sendes der kun korrekte signaler, men hvis hårene ligger ned eller på anden måde er beskadiget, så sender de fejl signaler, der udmønter sig i nedsat hørelse, tinnitus og ménière eller konkret tab af hørelsen (døvblevne). 14. Fakta om høreapparater Høreapparater deles op i tre typer: i-øret, bag-øret og cic-apparater. Men først går vejen til et høreapparat går forbi en ørelæge (kræver ikke henvisning). Ørelægen tager en høreprøve og henviser til høreapparatbehandling. Herefter er der to veje: Enten får man apparaterne udleveret (gratis) på en af sygehusenes høreklinikker/audiologisk afdeling. Eller også vælger man at købe apparaterne hos en privat forhandler, i så fald får man et tilskud på 5.661 kr. pr. apparat fra det offentlige. 9
I begge tilfælde gælder, at man kan få nye apparater hvert fjerde år. I 2004 blev der i alt udleveret omkring 100.000 høreapparater. I-øret-apparat: CIC-apparat Det mindste af i-øret-apparaterne bliver mest kaldt for et CIC-apparat, som er en forkortelse for den engelske betegnelse "Completely-In-The- Canal". Men bliver også ofte kaldt for alt-i-øret-apparat eller dybt-i-øretapparat. Apparatet sidder inde i selve øregangen. Den beskedne størrelse giver ikke mulighed for så mange funktioner, men det er f.eks. muligt at få med t-spole. Mikrofon, forstærker og højttaler er placeret direkte en en formstøbt øreprop, der sidder inde i øregangen. Der er ikke mulighed for direkte tilkobling af FM-udstyr, men FM kan benyttes ved, at man anvender en halsteleslynge og indstiller høreapparatet på telespole. I-øret-apparat: Kanal-apparat Kanal-apparatet er lidt større end CIC-apparatet, men sidder stadig placeret i selve øret. Mikrofon, forstærker og højttaler er placeret direkte i en formstøbt øreprop. I nogle modeller er der mulighed for telespole - og FM-udstyr kan på samme måde som med CIC-apparatet benyttes via halsteleslynge. Bag-øret-apparat Disse kaldes også for en ørehænger, og bliver ofte også kaldt BTE som er forkortelsen for den engelske betegnelse "Behind-The-Ear". Mikrofon, forstærker og højttaler er placeret i et apparat, der hænger bag øret. Den forstærkede lyd føres via en tynd plastikslange ned til en formstøbt øreprop, som sidder i øregangen og det ydre øre. Denne type høreapparat har den fordel, at der er mere plads til, at apparatet kan indeholde mere teknik og derved kraftigere forstærkning samt flere funktioner. Bag-øret-apparater fås i flere størrelser og mange forskellige farver. 10
15. Anden nyttig viden Hørehæmmede vs. døve: I Høreforeningen er vore medlemmer mennesker med nedsat hørelse, nogle bruger betegnelsen hørehæmmede. Det betyder, at det er mennesker, der tidligere har kunnet høre (i et vist omfang) og dermed har lært det danske talesprog som deres modersmål. Døve er mennesker, der er født uden hørelse eller med så lille en hørelse, at de ikke har kunnet lære talesproget. De kommunikerer derfor med tegnsprog, som er deres modersmål. Døve er organiserede i Danske Døves Landsforbund. Nogle hørehæmmede, omkring 8000, er så svært hørehæmmede, at de i realiteten ikke kan høre og derfor funktionelt er døve. De kaldes døvblevne, og de er blandt Høreforeningens medlemmer. Mange af dem betjener sig af tegn (fra døves tegnsprog) til at understøtte det talte sprog, men dette må ikke forveksles med tegnsprog, som et er selvstændigt, visuelt sprog. Sprogbrug Et høretab kan være et handicap, og det kan være en funktionsnedsættelse. I denne sammenhæng, hvor målgruppen er mennesker med mindre høretab, vil vi vælge at betragte det som en funktionsnedsættelse. Det hedder ikke hørehæmmede, men mennesker med hørenedsættelse. Derved lægges trykket på mennesket, ikke på fejlen. Nyttige kilder: Høreforeningen: www.hoereforeningen.dk Høreomsorgen i Danmark, januar 2007, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). http://www.casa-analyse.dk/files/pdf/hoereomsorgen_i_danmark.pdf Uhørt, betydningen af nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsliv, Socialforskningsinstituttet 2006. www.sfi.dk/sw43338.asp Eksempel på online høretest Bliv i arbejde : http://www.bliviarbejde.dk/ 11
16: Case Kronprinsen kan som Protektor forventes at støtte op om kampagnen men ikke direkte medvirke i kampagnens elementer. Høreforeningens Protektor: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Uddrag: Det med at høre dårligt, man kan jo ikke umiddelbart se det. Alligevel lægger man mærke til det - det visuelle reaktionsmønster, hvis et menneske ikke er med. Man tænker måske ikke lige på handicap i den forstand, men det handler om mange mennesker - en gruppe, man ikke hører så meget til. Opfordringen og motivationen til opgaven (red. som protektor) har da også med min mormor at gøre. Hun var som ældre præget af nedsat hørelse - det startede, så vidt jeg husker, i midten af 70'erne - så mig bekendt var alderen årsagen til den nedsatte hørelse. Mormor var på mange måder et fantastisk menneske, hun havde et højt selvværd, som nok gjorde det lidt nemmere. Og en vilje. Det var egentlig ikke sådan, at den nedsatte hørelse var en hæmsko i det daglige, eller at hun bakkede ud af en samtale, hvis der var mange mennesker. Jeg kunne godt mærke, at hvis man talte lavmælt, og ikke henvendte sig direkte, reagerede hun ikke. Men hun var nu også god til selv at gøre opmærksom på det, sagde ofte til andre "jeg hører jo dårligt". Motivationen til høreapparatet kom mest fra hendes døtre. Selv følte hun nok lidt, at der var noget uværdigt ved at påføre sig et høreapparat. Da hun så fik det, brugte hun det alligevel ikke særlig meget. Hun tog det ret afslappet, ligesom de andre skavanker, der kom med alderen. Da hun f.eks. fik brug for en rollator, var hun ikke bange for at gå med den, at blive fotograferet med den. Det betød helt sikkert meget for mange andre i samme situation." Læs hele interviewet på www.hoereforeningen.dk 12
11. Afsender: Høreforeningen er afsender af kampagnen. Alt materiale påføres Høreforeningens logo og URL. Logoet kan downloades fra RfA's website (www.reklameforalvor.dk). URL: Høreforeningens hjemmeside findes på: www.hoereforeningen.dk 12. Media Kampagnen skal køre i de medier, som gratis stiller plads til rådighed for Reklame for Alvor. Der er tale om følgende mediekanaler: Dagspresse Biograf Ugepresse Radio Månedspresse Postkort Fagpresse Outdoor TV 13. Den konkrete opgave Udarbejd kommunikationsstrategi og løsning/layouts til kampagnen baseret på denne briefing. Det står deltagerne frit at indsende flere forslag. Bureauet skal være i stand til at færdiggøre den endelige kampagne. Såfremt der modtages løsninger fra enkeltpersoner, og dette ikke er dokumenteret, kan en løsning diskvalificeres. Et kampagneforslag skal bestå af layouts/løsninger til: Dagspresse: Uge-/måneds-/fagpresse: TV: Radio: Outdoor: Postkort: 3 helsides annoncer 1-3 helsiders annoncer 1-2 TV-spots 1-2 radiospots 1-2 billboards 1 postkort Der skal vedlægges en kortfattet kommunikationsstrategi på maksimalt 2 A4 sider. 14. Afleveringsmateriale Annoncer og øvrige elementer opklæbes på karton (max. 35 x 50 cm). Idéer til film og radio leveres som storyboard, manuskript eller VHS/DVD/kassettebånd. Idéerne skal kunne produceres til lave omkostninger og må ikke overstige 30 sekunder. 13
Vigtigt: OVERSTIGER SPOTTET 30 SEKUNDER VIL FREKVENS OG PRIME TIME VISNING AF SPOTTET BLIVE FORRINGET VÆSENTLIGT. ALLE ANNONCER BØR VÆRE 1/1 SIDE HØJFORMAT, DA DENNE TYPE ANNONCER ER NEMMEST FOR MEDIERNE AT DISPONERE, OG DERMED OPNÅR HØJEST FREKVENS. Bureauets navn, adresse og telefonnummer, team og overskrifter fra kampagnen skrives ned og lægges i en anonym konvolut mærket Bureau. I en anden anonym konvolut mærket Kommunikationsstrategi, lægges kommunikationsstrategi på max. 2 A4 sider. Begge konvolutter limes på bagsiden af den første annonce i kampagnen. Indsendes der mere en én kampagne, skal hver kampagne indsendes for sig. Bureauets navn må ikke fremgå af kampagneelementerne. Alle elementer i hver kampagne skal nummereres på bagsiden: 1/12, 2/12, 3/12 osv. Nummerér i den rækkefølge du ønsker kampagnen vist. 15. Teknisk gennemførelse Vinder-teamet og disses bureau vinder æren og ansvaret for færdiggørelsen af kampagnen. Det vil sige produktion af annoncer, TV-spots, radiospots, outdoor, postkort m.m. Dette gøres i samarbejde med leverandører og producenter, der støtter Reklame for Alvor. Det forudsættes at vinderteamet færdiggør kampagnen mellem den 1. november 2007 og 1. januar 2008. 16. Indsendelses- og øvrige tidsfrister Den 26. oktober 2007 kl. 16.00 er sidste frist for indsendelse af kampagneforslag. Alt materiale sendes att.: Alice Grøngaard, Dansk Marketing Forum, Nordre Fasanvej 113-115, Postbox 40, 2000 Frederiksberg. Vinderen findes den 29. oktober, og kåres ved en prisoverrækkelse 1. november i Turbinehallerne i København. Her vil alle indsendte kampagner være udstillet. Fra den 1. november 2007 har vinderen frem til den 1. januar 2008 i alt ca. 8 uger til at færdiggøre kampagnen til indrykning. Dog skal enkelte medier have materialet tidligere. 14
17. Sponsorering I perioden fra den 1. november 2007 frem til den 1. januar 2008 står en række sponsorer klar til at hjælpe det vindende bureau med eksekvering af kampagnen. Sponsorerne stiller sig til rådighed inden for følgende kategorier: Filmproduktion Fotografi Stock foto Billedbehandling Radio og lyd Serigrafi PR Web Illustration Schiller & Co ScanPix The Color Club Serious Radio Business Firstline Communications Apt Copenhagen Illustrationsbureauet Reklame for Alvor har ligesom sidste år lavet en aftale med ScanPix, der giver alle deltagere i Reklame for Alvor gratis download og brug af højtopløselige filer fra deres nyhedsbilledarkiv, der rummer 5 mio. pressebilleder. Denne service gælder også for ScanPix's reklamearkiv. Reklame for Alvor billedredaktører hos Scanpix er Mette Mortensen eller Jesper Hobel Telefon: 3375 2919 Mailadresse: creative@scanpix.dk Web: www.scanpix.dk 18. Analyse Reklame for Alvor har allieret sig med analysebranchen, som vederlagsfrit skal vurdere kampagnens effektivitet. Med dette tiltag ønskes fokus på de konkrete resultater i befolkningens/målgruppens opfattelse af problemstillingen. 19. Mediasponsorer Kampagnen starter den 2. januar 2008 og kører 6-8 uger frem. Se den opdaterede sponsorliste på www.reklameforalvor.dk 15
20. Yderligere information Spørgsmål vedrørende briefingen rettes til: CPG - Communication Planning Group - har i fælleskab lavet årets briefing. De 4 plannere bag er: Peter Holm National Sales Director, Ogilvy Telefon: 39 17 88 07 Mail: peter.holm@ogilvy.dk Morten Munk Strategic Planner, AdPeople Telefon: 2265 5111 Mail: peter.holm@ogilvy.dk Rikke Grundvig Planner, OMD Telefon: 38 14 56 00 Mail: Rikke.Grundtvig@OmnicomMediaGroup.com Casper Willer Partner og planner, La Familia Telefon: 40 98 52 35 Mail: cw@la-familia.dk Spørgsmål vedrørende Reklame for Alvor rettes til: Niels Heilberg, The Aid Agency Telefon: 60 88 84 84 Mail: nh@aidagency.dk Fagligt uddybende spørgsmål og spørgsmål om Høreforeningen rettes til: Lotte Davidsen Informationsmedarbejder Høreforeningen Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre Telefon: 36 75 42 00, Direkte telefon: 36 38 85 61 Mail: lotte.davidsen@hoereforeningen.dk God fornøjelse. 16