R E K L A M E F O R A L V O R B R I E F I N G UNG TIL UNG

Transkript

1 R E K L A M E F O R A L V O R B R I E F I N G UNG TIL UNG

2 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 2 KAMPAGNENS BAGGRUND Det er ikke let at være ung flygtning i Danmark. Ud over at være kommet til Danmark under ulykkelige omstændigheder, er det svært for unge flygtninge at blive integreret blandt unge danskere. Selv på uddannelsesinstit utionerne er der en knivskarp grænse mellem danskere og flygtningene, der lever deres helt eget liv uden kontakt til jævnaldrende danskere. Ung[til]Ung er et projekt under Dansk Flygtningehjælp, der søger at skabe rammerne for et møde og en kontakt mellem unge danskere og unge flygtninge. Unge flygtninge/familiesammenførte og unge danskere møder nemlig ikke hinanden af sig selv, og derfor skal der ydes en indsats for at bryde isolationen og nedbryde fordommene. Ung[til]Ung formidler kontakt mellem unge med anden etnisk baggrund og danskere. Rammerne er aktiviteter, som de unge selv bestemmer i fællesskab. Den gensidige kontakt bliver skabt gennem f.eks. biografture, madklubber, idræt eller bare hygge over en kop kaffe TO FORSKELLIGE MÅLGRUPPER A. Unge flygtninge og familiesammenførte Unge (16-26 år) flygtninge eller familiesammenførte, der er kommet til Danmark i løbet af folkeskolen eller senere. MÅLSÆTNING At gøre opmærksom på, at danskere og flygtninge har mulighed for aktivt at mødes omkring sociale aktiviteter og etablere netværk. (Husk, at målgrupperne ikke nødvendigvis skal rammes direkte, men godt kan blive orienteret gennem en bredere skare mennesker). Sekundære målsætninger - Vise unge flygtninge (og danskere), at de er velkomne i Danmark. - Skabe en positiv stemning for integration af unge flygtninge. - At få både danskere og flygtninge til at føle (og tage) ansvar for en eller anden form for aktivitet eller kontakt, der kan være med til at komme integration nærmere. - At gøre opmærksom på, at danskere og flygtninge har en fælles udfordring i at integrere flygtningene i samfundet. ØNSKET REAKTION I sidste end at få unge danskere og unge flygtningene til at tage initiativ til at tale sammen. Enten ved at tilmelde sig Ung[til]Ung-projektet, ved selv at planlægge aktiviteter eller bare ved at gøre en synlig forskel i hverdagen. Målgruppen er spredt over hele landet ikke mindst i landkommunerne. De seneste fire år er der kommet ca flygtninge og familiesammenførte. De største grupper af flygtninge er fra Afghanistan, Irak og Somalia, men der kommer også unge fra Fjernøsten (Kina, Vietnam) og fra det øvrige Afrika. B. Unge danskere Unge (16-26 år) danskere uanset etnisk baggrund.

3 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 3 UDFORDRINGEN MED KOMMUNIKATION TIL FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp har erfaring for, at det ikke er svært at skaffe danske projektdeltagere, men næsten umuligt af få flygtningene i tale. UDFORDRINGEN MED KOMMUNIKATION TIL DANSKERNE - De har på grund af sprogbarrierer ikke samme mulighed for at orientere sig i medierne. - Danskerne tager normalt ikke initiativ til kontakt med flygtninge - De er svære at ramme mediemæssigt. Flygtninge bruger i udstrakt grad internet (hvor de kan bruge deres eget sprog), mobiltelefon, SMS og læser gratisaviser, men bruger ikke i så høj grad de traditionelle medier. Dog ser de tv. - Det kan være svært at overtale de unge flygtninge til at henvende sig. Nogle føler sig utrygge. Nogle vil ikke identificeres som ofre eller som en del af en gruppe, der ofte tales meget negativt om. - Selv om man virkelig er flygtning eller familiesammenført, vil man ikke identificeres som sådan pga. de medfølgende negative konnotationer. De betragter ikke sig selv som flygtninge, men vil f.eks. sige Jeg har ikke altid boet i Danmark eller Jeg har boet i et andet land, før jeg kom hertil. - Danskerne knytter sjældent bånd på tværs af kulturer - Danskerne føler intet ansvar for integration af flygtninge - De seneste år har debatten i den danske offentlighed om flygtninge ikke været positiv. De danske medier har været med til at forstærke polariseringen og med til at skabe yderligere afstand til flygtninge. For de unge flygtninges vedkommende bliver det endnu mere vanskeligt at indgå i sociale netværk, der omfatter unge danskere. - En betragtelig del af de unge har muslimsk baggrund. For en stor del betyder det, at de ikke drikker alkohol. Og for nogle piger betyder det, at de ikke er glade for sene aftenarrangementer, men mere er til weekendeftermiddage eller arrangementer, der starter ved 17- tiden. - De kan de have problemer med at overbevise deres familier om, at det er ok at deltage i fritidsaktiviteter. Forældrene kan være bekymrede på de unges vegne og er mere restriktive over for deres børn. - Flygtningene kan have fordomme over for danskere, f.eks.: Danskere mangler fantasi, for de bliver nødt til at drikke alkohol for at more sig. - Der er en række tabuer forbundet med det danske samfund, f.eks. seksualitet, alkohol og vilde fester.

4 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 4 STIL OG TONE Dansk Flygtningehjælp ønsker ikke en løsning, der ligner en sædvanlig lalleglad kampagne fra godhedsindustrien. Men kampagnen skal kunne kommunikere på tværs af kulturer med forskellige værdi- og normsæt. Det bør afspejles i en spændende, anderledes, men også sober stil uden seksuelle undertoner o.l. SUPPLERENDE OPLYSNINGER Afsender af kampagnen Ung[til]Ung og Dansk Flygtningehjælp Ung[til]Ung indgår som en integreret del af det øvrige frivilligt baserede og landsdækkende integrationsarbejde i Dansk Flygtningehjælp. Der er ikke tale om en politisk debatskabende kampagne, idet problemstillingen ikke handler om, hvorvidt man er for eller imod dansk flygtningepolitik eller flygtninge generelt (selvom vi går ind i et valgår). Projektnavn Dansk Flygtningehjælp vurderer, at projektets navn - Ung[til]Ung - fungerer godt, især over for flygtningemålgruppen, men er åbne for andre forslag. Frem for at fokusere på offerrollen skal der lægges vægt på ligeværdigheden; på at man selv tager et ansvar, således at integration bliver noget, man gør helt naturligt. Ikke bare noget, man snakker om i dagligstuen over Ekstrabladet eller arabisk satellit-tv. Der skal ikke være tale om positiv særbehandling af flygtninge. Det kan nemlig virke negativt på flygtningene, der ikke vil marginaliseres yderligere. Og det kan virke negativt på danskere, der er skeptisk indstillede over for flygtninge. De unge flygtninge vil ikke have medlidenhed. Ung[til]Ung lægger vægt på at være i de unges øjenhøjde, dvs. for unge af unge. Kampagnens tone og stil bør derfor understrege den aktive og ligeværdige tovejskommunikation de unge imellem og undgå tendenser til klientgørelse. Kampagnen må gerne fremhæve det positive i forskelligheden i stedet for det negative. I kampagnen skal der endelig opfordres til at tage kontakt til Dansk Flygtningehjælp, der kan sætte begge sider af målgruppen i kontakt med en Ung[til]Ung-aktivitet, men kan også indeholde en opfordring til selv at gøre noget i dagligdagen. Det gælder for begge målgrupper. Talspersoner Etniske personer eller ikoner inden for musik- og sportsverdenen kunne med fordel inddrages. Samarbejdspartnere Dansk Flygtningehjælp samarbejder med diverse institutioner f.eks.: Sprogskoler Ungdomsskoler Forberedelsesklasser Evt. etniske foreninger Forskellige kommuner Landsindsamling Landsindsamling. Dansk Flygtningehjælp har landsindsamling den 29. maj. Pengene går til flygtninge i verdens brændpunkter. Det er vigtigt at få rigtigt mange indsamlere. Det har ikke nogen direkte sammenhæng med kampagnen, men det ville være fint, hvis unge danskere og flygtninge i fællesskab vil gå ud og samle ind sammen. Merchandise Kampagnen kan evt. suppleres med en eller anden merchandise, f.eks. beklædning eller andre elementer, der er identitetsskabende for unge. Kampagnen skal kunne fungere over for begge målgrupper, men ikke nødvendigvis rettes mod begge målgrupper på samme tid.

5 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 5 CITATER FRA UNGE FLYGTNINGE CITATER FRA UNGE DANSKERE Jeg har aldrig været sammen med danskere på min egen alder. Jeg kender to, vi mødes meget sjældent - men om vi er venner, det tror jeg ikke, man kan sige. Jeg ved ikke, om jeg er genert, men jeg kan ikke snakke med danskere. Når jeg har spurgt om et eller to spørgsmål, så ved jeg ikke, hvad jeg skal snakke om. Og nogle gange siger de nogle mærkelige sætninger, som jeg ikke forstår. Det er altså hårdt arbejde at lære det danske samfund at kende, især hvis du ikke kender nogle danskere. Jeg troede faktisk, at jeg ville være den, der vidste en masse, og nu skulle jeg nok lære de her flygtninge om dansk kultur. Men det blev ikke den envejskommunikation, som jeg forventede, for jeg lærte lige så meget. Jeg havde ikke nogen venner, da jeg kom til Danmark, og nu har jeg heller ikke nogen. Jeg er ligesom lidt mere ensom. Jeg lukker mig inde for de fire vægge. Min mor siger, jeg skal gå til fest for at lære nogen at kende, men det er kedeligt at gå til fest alene. Jeg vil gerne have folk til at indse, at jeg gerne vil føle mig velkommen i skolen, på gaden og på arbejdsmarkedet. Samtidigt med at jeg kan komme, som jeg er. Uanset om jeg har briller, hue eller tørklæde på. Jeg har ingen kontakt til danskere, jeg har mine veninder, og det er nok. Men på den anden side så er det jo ikke nok, for når jeg skal ud på det rigtige arbejdsmarked, skal jeg jo kunne tale dansk, og så meget kan jeg ikke.

6 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 6 OM UNG [til] UNG PROJEKTET BAGGRUND Hvad er projekt Ung [til] Ung? Ung[til]Ung er et nyt projekt under Dansk Flygtningehjælp. Projektet søger at skabe rammerne for et møde og en kontakt mellem unge danskere og unge flygtninge. Rammerne er aktiviteter, som de unge selv bestemmer i fællesskab. Målgruppen er unge danskere og flygtninge omkring år. Unge flygtninge/familiesammenførte og unge danskere møder nemlig ikke hinanden af sig selv, og derfor skal der ydes en indsats for at bryde isolationen og nedbryde fordommene. Ung[til]Ung er et projekt, der formidler kontakt mellem unge med anden etnisk baggrund og danskere. Den gensidige kontakt bliver skabt gennem aktiviteter som biografture, madklubber, idræt eller bare hygge over en kop kaffe. Ung[til]Ung projektet er startet på baggrund af en interviewundersøgelse blandt unge flygtninge og familiesammenførte tilknyttet Guideprojektet. Interviewundersøgelse afdækkede et generelt behov hos unge sent ankomme flygtninge og familiesammenførte for kontakt med jævnaldrende danskere. Sent ankomme flygtninge og familiesammenførte vil typisk have opholdt sig 2-4 år i landet. De unge giver udtryk for enten at have begrænset eller ingen kontakt til jævnaldrende danskere, selvom de meget gerne vil have kontakten etableret. Det skyldes til dels, at de unge flygtninge og familiesammenførte færdes på sprogskoler og i forberedelsesklasser, overvejende blandt andre etniske minoriteter. Indtil videre eksisterer der Ung[til]Ung grupper i Storkøbenhavn, Esbjerg, Vejle og Thisted. Disse grupper udgør i alt ca. 60 danskere. Ung[til]Ung er finansieret gennem privat fundraising og frivilligafdelingens eksisterende budget under Dansk Flygtningehjælp. Når de så starter i det normale uddannelsessystem, kan det føles overvældende, at majoriteten af klassekammerater er danske. Det kan virke skræmmende, og de unge føler sig ofte alene. Desværre er danske skolekammerater ikke ensbetydende med danske venner og en gensidig kontakt. For hvordan griber man egentlig den første kontakt an? Sidst men ikke mindst synes de unge flygtninge selv, at en tidlig kontakt med jævnaldrende danskere er en af forudsætningerne for en hurtig integration i det danske samfund. Erfaringen viser desuden, at selve aktiviteten ikke er det primære. Det vigtige er, at de unge flygtninge føler sig velkomne i samværet med andre unge og har nogen på deres egen alder at tale med. Det er altså aktiviteter, der fremmer den sociale interaktion, der har størst succes. Simpelthen fordi der er tid til at hyggesnakke, dele oplevelser og pjatte sammen, i stedet for at koncentrere sig om ydre indtryk.

7 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 7 Rekruttering af unge flygtninge og familiesammenførte Ung[til]Ung laver opsøgende arbejde på diverse uddannelsessteder, institutioner og projekter, hvor unge flygtninge og familiesammenførte kommer. F.eks. erhvervssprogskoler, Guideprojektet eller ungdomsskoler. På uddannelsesstederne præsenterer de danske deltagere selv projektet, fordi den personlige kontakt og det, at de unge kan sætte ansigter på involverede i projektet er vigtig. Inden besøget har læreren indimellem integreret en artikel om Ung[til]Ung i undervisningen for at gøre projektet mere nærværende for eleverne. Efter oplægget kan interesserede melde sig til projektet. Derefter modtager de en skriftlig invitation til den næste aktivitet i Ung[til]Ung og en efterfølgende opringning. Derudover får Ung[til]Ung henvendelser fra kommunen, ungdomsskoler eller andre projekter for etniske minoriteter, der har hørt om projektet eller læst om Ung[til]Ung på nettet. En del af disse henvendelser bliver til krydshenvisninger. Rekruttering af de unge danskere Flere danskere har via DFHs hjemmeside læst om Ung[til]Ung og tilmelder sig på baggrund af det. Andre igen bliver hvervet på gymnasierne via oplæg ved morgensamlingerne og efterfølgende rekruttering i frikvarteret. Flere gymnasier har en ordning, hvor frivilligt arbejde bliver meritoverført som en bestået eksamen. På de videregående uddannelser hverver Ung[til]Ung studerende gennem eksisterende mail-lister, som oftest på hold, hvor det frivillige arbejde har en vis studierelevans. Ellers bliver budskabet om Ung[til]Ung spredt via jungletrommerne i de danske projektdeltageres egne netværk. Fortløbende aktiviteter En gang om måneden mødes de danske projektdeltagere til et praktisk informationsmøde. Her aftaler de kommende aktiviteter og evaluerer tidligere aktiviteter. Fællesaktiviteterne bliver afholdt ca. 2 gange om måneden, og projektdeltagerne planlægger og afvikler selv aktiviteterne. Ideelt set sammen med flygtningene. En positiv interesse fra flygtningenes side er dog ikke ensbetydende med, at de dukker op. Ofte er der langt fra et positivt svar til faktisk at møde op til Ung[til]Ungs aktiviteter. Det tager gerne gentagne invitationer og opringninger, før de vil deltage i projektet. Det skyldes dels allerede nævnte faktorer som oplevet diskrimination, dels sproglige barrierer og dét at skulle finde vej og møde op alene. For at give samtlige unge et tilhørsforhold til projektet har vi oprettet en vennebog, hvor både flygtninge og danskere har en profil. Vennebogen kan bruges, hvis man lige vil orientere sig om, hvem der er med i projektet, og hvem der har de samme interesser som en selv. Den virker forpligtende i forhold til projektet. Udgangspunktet for alle aktiviteter er de lokale frivilliggrupper rundt omkring i landet, der både fungerer som mødested og værested. Danskere, der selv ønsker at opstarte Ung[til]Ung i en frivilliggruppe, bliver støttet og rådgivet af den pågældende regionskonsulent i samarbejde med hovedkontoret i København. Mødet er det centrale Aktiviteterne skal på en gang afspejle et fællesskab på tværs af kulturer, altså dét hele gruppen har tilfælles, og samtidig give flygtningene mulighed for at vise deres særkompetencer. Venskab er den foretrukne indfaldsvinkel og det sociale samvær omdrejningspunkt. I mødet får flygtningene en konkret men mindre risikofyldt forsmag på, hvad et dansk ungdomsliv er. Der er mulighed for at aflæse sociale koder og omgangsformer samt øve sig i det danske sprog. I København mødes p.t. ca. 25 unge sent ankomne flygtninge og lige så mange engagerede danske unge jævnligt til forskellige aktiviteter. Det sociale samvær er omdrejningspunktet for alle aktiviteterne, og de danske projektdeltagere tager selv initiativ til dem. Flygtningene er medbestemmende i det omfang, de ønsker. Erfaringen viser, at de unge flygtninge føler sig mest på hjemmebane, når vi diskuterer gensidige fordomme og oplevede kulturforskelle. Altså når de kan få afløb for al deres undren over danske unge og den danske kultur. Flygtningene udvider faktisk de danske projektdeltageres horisont i kraft af deres unikke baggrund og historie samt kulturelle identitet. I det konkrete møde vil der altid være en del vidensudveksling på tværs af flygtninge-fri

8 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 8 Indtil videre har Ung[til]Ung været på fotoudstilling, i Experimentariet, og der har været arrangeret fællesspisning, lektiehjælp og afholdt fødselsdage og skovture. Aktiviteterne sigter - ud over det sociale samvær - på at give flygtningene et indblik i, hvad der rører sig i København, og hvad danske unge laver i deres fritid. På den måde danner projektet trygge rammer for flygtningenes første forsøg på at indgå i majoritetssamfundet. Samtidig får de unge flygtninge lejlighed til at få besvaret spørgsmål og afkræftet eventuelle fordomme igennem det personlige møde. Aktiviteterne foregår i større eller mindre grupper efter ønske og behov. Eksempler på afviklede aktiviteter: Fællesspisning Skovtur Biografture Udstilling Experimentariet Basketturnering Dramagrupper Se mere om Ung[til]Ung på

9 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 9 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP OM DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Dansk Flygtningehjælp er en humanitær organisation, der samarbejder og har kontakt med mange forskellige mennesker. Kommunikation med og om mennesker står derfor centralt i al vores kommunikation. Overordnet set er formålet med kommunikationen fra Dansk Flygtningehjælp: Nødhjælp og Dansk Røde Kors får en høj vurdering. Befolkningen føler lige meget for katastrofe- og langsigtet udviklingshjælp. At vi får en lav vurdering skyldes nok, at flygtningearbejdet af en stor gruppe anses for at være politisk. Det er derfor også en del af vores særkende, at Dansk Flygtningehjælp er en flygtningepolitisk organisation og bliver opfattet som sådan. At påvirke den politiske beslutningsproces i Danmark og det internationale samfund til gavn for flygtninge. At nuancere flygtningedebatten, oplyse om flygtningeforhold og dermed påvirke opinionen og styrke den folkelige opbakning til flygtningearbejdet. At udbrede kendskabet til Dansk Flygtningehjælps arbejde, opgaver og resultater. Vores position Dansk Flygtningehjælps arbejde er karakteriseret ved at nå hele vejen rundt om flygtningesagen. Dansk Flygtningehjælp er til stede i verdens brændpunkter, hvor vi hjælper flygtninge i nærområderne med at skabe sig en fremtid. Gennem vores asylarbejde er vi med til at sikre, at flygtninge får beskyttelse mod forfølgelse. Vores repatrieringsarbejde hjælper med forsoning og hjemvenden. Sidst, men ikke mindst arbejder Dansk Flygtningehjælp på flere fronter med at integrere flygtninge i det danske samfund. Det sker både gennem vores konsulentarbejde, hvor Dansk Flygtningehjælp samarbejder med kommuner, arbejdsplader mm. om at integrere flygtninge. Og det sker gennem vores frivilligarbejde, hvor en stor gruppe mennesker er engageret i at hjælpe flygtninge godt på vej i det danske samfund. For alle vores opgaver gælder det, at Dansk Flygtningehjælp så vidt muligt inddrager flygtninges egne ressourcer i arbejdet, og vi har speciel fokus på at hjælpe de svage flygtningegrupper. Højt kendskab middel vurdering En befolkningsundersøgelse foretaget i februar 2003 viser, at kendskabet til Dansk Flygtningehjælp er højt. Men vurderingen af os er kun til middel, mens Folkekirkens Vores position består af tre særkender: Dansk Flygtningehjælp har flygtninge som hovedfokus, vi arbejder politisk med at forbedre forholdene for flygtninge i Danmark og ude i verden, og vi arbejder med at skabe konkrete løsninger for flygtninge både nationalt og internationalt. Vores Brand: Dansk Flygtningehjælp Giv flygtninge en fremtid Det centrale i vores brand er indholdet i vores arbejde altså vores bidrag til at hjælpe flygtninge i Danmark og ude i verden. Med vores brand vil Dansk Flygtningehjælp gerne markere, at vi alle har et ansvar for flygtninge, og at vi alle kan gøre en forskel. Vi skal gennem vores kommunikation vise, at vi skaber en bedre fremtid for en stor gruppe af flygtninge, og at andre også kan være med til at gøre det. Dansk Flygtningehjælps mission er: Dansk Flygtningehjælp arbejder for at skabe en bedre fremtid for flygtninge i Danmark og i verdens brændpunkter. Dansk Flygtningehjælp vil i sin kommunikation tale til både hjernen og til hjertet. I al vores kommunikation skal Dansk Flygtningehjælp være: Professionelle og saglige vi er eksperter på området. Offensive og tidssvarende vi er aktuelle og løsningsorienterede. Menneskelige vi sætter mennesker i centrum. Dansk Flygtningehjælp nu med nyt logo Dansk Flygtningehjælp får i efteråret 2004 et nyt logo, der i højere grad understøtter vores brand. Logoet skal med på alt materiale, kampagne mm., hvor Dansk Flygtningehjælp er involveret Se mere om Dansk Flygtningehjælp på

10 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 1 0 PRAKTISKE OPLYSNINGER Media Kampagnen skal køre i de medier, som gratis stiller plads til rådighed for Reklame for Alvor. Der er tale om følgende mediekanaler: - Dagspresse - Ugepresse - Månedspresse - Fagpresse - Tv - Radio - Go-Cards - Outdoor - Internet Den konkrete opgave Udarbejd kommunikationsstrategi og løsning/layouts til kampagnen baseret på denne briefing. Det står deltagerne frit at indsende flere forslag. Bureauet skal være i stand til at færdiggøre den endelige kampagne. Et kampagneforslag skal således bestå af layouts/løsninger til: - Dagspresse - 3 helsides annoncer - Uge-/måneds-/fagpresse helsides annoncer - Tv tv-spots - Radio radiospots - Outdoor bushængeskilte - Postkort - 1 postkort - Internet annoncering og alternative medier er velkomne, men ikke nødvendige for at deltage - En kortfattet kommunikationsstrategi på max. 2 A4 sider. Afleveringsmateriale Annoncer og øvrige elementer opklæbes på karton (max 35 x 70 cm). Idéer til film og radio leveres som storyboard, manuskript eller VHS/DVD/kassettebånd. Idéerne skal kunne produceres til lave omkostninger og må ikke overstige 30 sekunder. Bureauets navn, adresse og telefonnummer, team og overskrifter fra kampagnen skrives ned og lægges i en anonym konvolut mærket Bureau. I en anden anonym konvolut mærket Kommunikationsstrate gi, lægges kommunikationsstrategi på max. 2 A4 sider. Begge konvolutter limes på bagsiden af den første annonce i kampagnen. Indsendes der mere end én kampagne, skal hver kampagne indsendes for sig. Bureauets navn må ikke fremgå af kampagneelementerne. Alle elementer i hver kampagne skal nummereres på bagsiden: 1/12, 2/12, 3/12 osv. Teknisk gennemførelse Vinder-teamet og deres bureau vinder æren og ansvaret for færdiggørelsen af kampagnen. Det vil sige produktion af annoncer, tv-spots, radiospots, outdoor, postkort m.m. Dette gøres i samarbejde med leverandører og producenter, der støtter Reklame for Alvor. Det forudsættes, at vinderteamet færdiggør kampagnen mellem den 1. november 2004 og 1. januar Indsendelses- og øvrige tidsfrister Fredag den 22. oktober 2004 kl er sidste frist for indsendelse af kampagneforslag. Alt materiale sendes til: Dansk Marketing Forum Att.: Bolette Hagen Nordre Fasanvej Postboks Frederiksberg C. Vinderen findes ultimo oktober 2004 og kåres ved en prisoverrækkelse primo november i København. Her vil alle indsendte kampagner være udstillet. Fra den 1. november 2004 har vinderen frem til den 1. januar 2005 til at færdiggøre kampagnen til indrykning. Dog skal enkelte medier have materialet tidligere. Sponsorering I perioden fra 1. november 2004 til den 1. januar 2005 står en række sponsorer klar til at hjælpe det vindende bureau med eksekvering af kampagnen. Se de tilmeldte sponsorer på Kampagneperiode Kampagnen begynder den 2. januar 2005 og kører 6-8 uger frem.

11 U N G T I L U N G - R E K L A M E F O R A L V O R S I D E 1 1 YDERLIGERE INFORMATION For yderligere information omkring briefingen, kontakt: 360* A/S Mark Patterson Store Strandstræde Kbh K T M E m@patterson.dk For yderligere information omkring Dansk Flygtningehjælp og Ung[til]Ung kontakt: Mutya Koudal Dansk Flygtningehjælp Frivillig-afdelingen Borgergade 10 T M E mutya.koudal@drc.dk For yderligere information omkring Reklame for Alvor, kontakt: Dansk Marketing Forum Formand Niels Heilberg PeopleGroup Vester Farimagsgade Kbh. V T M E nh@adpeople.dk Dansk Marketing Forum Projektleder Bolette Hagen Nordre Fasanvej Postbox Frederiksberg C T E bh@d-m-f.dk Dansk Flygtningehjælp Kommunikationschef Susse Maria Holst Borgergade Kbh.K T E susse.maria.holst@drc.dk Dansk Flygtningehjælp Afdelingschef Jens Frederiksen Borgergade Kbh.K T E jens.frederiksen@drc.dk Dansk Flygtningehjælps logo. Kan downloades som Adobe Illustrator fil fra