Vejledning til BA-projektskrivning HA(jur.) & Jura BA 1. Valg af emne Det vil være naturligt om end ikke nødvendigt at hente inspiration til valg af emne i det eller de fag, som har været genstand for undervisningen i de første par år af Jura BA/ HA(jur.)-uddannelsen. Hvis man vælger at skrive inden for et fag, som først udbydes på 6. semester, bør man følge faget samtidig med at projektet skrives. Der er ikke faste regler for indholdet af det emne, man vælger at skrive om, men man må gøre sig klart, om der er tale om et så bredt emne, at det kan fylde det normerede antal sider, og omvendt at emnet ikke er så omfattende, at en tilfredsstillende besvarelse kræver udgivelse i bogform. Opgaven kan udfyldes såvel i form af en teoretisk analyse af et bestemt juridisk problem fsva. HA(jur.) juridisk og/eller erhvervsøkonomisk problem som i form af en analyse af en eller flere principielle retsafgørelser. Det er en almindelig erfaring, at man ikke altid vil opnå det optimale resultat ved ureflekteret at vælge et emne, som man måske ved det første bekendtskab har fundet 'vanskeligt' og herefter i forståelsens klare lys brænder af over et par sider. Med andre ord: Man kan godt vælge et vanskeligt delafsnit fra et fag, men man skal samtidig gøre sig klart, hvorledes man kommer videre, herunder om emnet er tilstrækkeligt bredt, og hvilket ofte er meget vigtigt, om emnet med fordel kan placeres i en større sammenhæng og om emnet med fordel kan begrænses. Eksempler på BA-projekter findes på Studiesekretariatet for Jura og fra juni 2009 også på biblioteket. Bredde i emnet Man kan f.eks. i undervisningen have fattet interesse for afsætningsformidlere i den internationale handel. Et sådant emne er for bredt, og det må efter nærmere overvejelser indsnævres i en disposition, der naturligvis udarbejdes på forhånd, og som bl.a. viser, 1. om man vil behandle samtlige mellemmandsforhold eller kun nogle enkelte former, 2. om der er to eller flere mellemmænd, der adskiller sig så væsentligt fra hinanden, at der kan skrives noget relevant om disse forskelle, 3. om der er ét eller flere områder, hvorpå forskellige mellemmænd behandles ens eller underkastes en forskellig behandling, 4. om emnet er behandlet i teorien nationalt eller internationalt, etc. Side 1 af 7
Resultatet af sådanne overvejelser kan udmønte sig i en undertitel for eksempel med særligt henblik på... Placering af emnet i sammenhæng Har man fundet et emne som Remburs interessant, er det ikke tilstrækkeligt at gennemgå rembursreglerne fra ende til anden. Rembursen skal placeres i rette sammenhæng, hvilket nødvendiggør en omtale af tilgrænsende emner som køb, kaution, ejendomsforbehold, transportørens rolle, forsikring etc. dvs. regler, som er medvirkende til at afbalancere forholdet mellem sælger og køber i internationale retsforhold. Begrænsning af emnet Man kan nok komme i gang med men ikke altid få afsluttet et emne, der bærer titlen Køb og salg. Derimod er der større også opgavetekniske perspektiver i en begrænsning af et køberetligt emne til f.eks. Løsøresælgerens retsstilling, idet man her kan kombinere købelov og kreditaftalelov, salg på kredit, ejendomsforbehold mv. og eventuelt give emnet et internationalt perspektiv ved f.eks. at inddrage værnetings- og lovvalgsspørgsmål af særlig relevans for sælger-siden i kontraktforholdet. Ligeledes er et emne med titlen Pant alt for bredt. En eventuel interesse for pant kan derimod manifestere sig i et emne med titlen Sikkerhed i løsøre, idet et sådant emne eksempelvis opfordrer til at udrede, hvad der ligger i begrebet løsøre [ctr. fast ejendom, ctr. fordringer, ctr. andre aktiver, herunder f.eks. goodwill, varemærker mv.] ligesom sikkerhed kalder på en forskellig behandling af underpant og håndpant og tilgrænsende sikkerhedsarrangementer, f.eks. konsignation - alt kombineret med velvalgte eksempler fra retspraksis. Det kan lyde svært, men i begyndelsen af vejledningsfasen vil vejlederen være behjælpelig med drøftelser af afgrænsningen. I øvrigt For ethvert projekt gælder, at der ikke stilles krav om, at dette repræsenterer nytænkning på det behandlede område behandlingen af emnet skal imidlertid efterlade det indtryk, at man har sat sig grundigt ind i en eller flere problemstillinger. Projektet skal vise selvstændighed i behandlingen af emnet. En afskrift af den benyttede lærebog er selvsagt ikke tilladelig eller tilstrækkelig; men allerede ved at sammensætte opgaven af delelementer hentet fra forskellige områder af den materielle ret - som i eksemplerne ovenfor og hvor det er muligt - tillige fra procesretten, herunder typisk fra fogedretten, opnås, at besvarelsen ikke fremtræder som en gengivelse af en problemstilling hentet i en enkelt lærebog. Overvejelser af den karakter, der er gengivet ovenfor, og som selvsagt ikke prætenderer at være udtømmende, skal være gjort af den enkelte, forinden han/hun har sit første møde med vejlederen. Side 2 af 7
2. Formelle krav til projektet Bachelorprojektet skal have et omfang på ca. 20-25 sider, maksimalt 60.000 anslag (to studerende - 30-35 sider maksimalt 84.000 anslag). Dette er inklusive indholdsfortegnelsen og noter, men eksklusive litteraturliste, engelsk resumé og eventuelle bilag. En side er ca. 2400 anslag inklusive mellemrum med det nedenfor angivne layout: Venstre/højremargen 3 cm Top/bundmargen 3 cm Linieafstand 1,5 Tabulatorstop hver 0,5 cm Skriftstørrelse 12 Skriftstørrelse noter 10 Skrifttype Times New Roman Overskrifter skal markeres ved større skrift og/eller fed. Anvendes et andet layout, vil det maksimale antal anslag kunne fylde mere eller mindre end 25 sider. Projektet skal være forsynet med en forside, af hvilken følgende oplysninger fremgår: Navn, cpr.nr., studieretning, vejleder, emne/titel og anslag. Deadlines / vigtige datoer Valg af emne og evt. forslag til vejleder skal være foretaget/stillet senest anden fredag i december eller juni. Emnet og evt. forslag til vejleder skal afleveres på Studiesekretariatet for Jura på skemaet Emne og forslag til vejleder Bachelorprojekt (findes på uddannelsens hjemmeside). Har du allerede været i kontakt med den, du foreslår som vejleder, bør du anføre det. Efter vejledningskoordinatorens fordeling af vejledere (i december/juni) er det den enkelte studerendes eget ansvar at få indgået en vejlederaftale med den tildelte vejleder. Tildelingen af vejledere vil fremgå af opslag på uddannelsens hjemmeside under Uddannelsens opbygning, Bachelorprojekt. Disposition for projektet afleveres til vejleder efter aftale med denne. NYT: Det udarbejdede bachelorprojekt afleveres i 4 eksemplarer på Studiesekretariatet for Jura. På forsiden skal stå navn, cpr.nr., vejlederens navn, dansk og engelsk titel. Samtidig med at I afleverer bachelorprojektet her på Studiesekretariatet for Jura, skal I aflevere en ekstra forside af projektet til brug for eksamenskontoret, som indtaster titlen på dansk og engelsk til eksamensbeviset. Afhængig af hvornår du skriver bachelorprojektet, skal dette afleveres senest anden fredag i maj kl. 12.00 eller anden fredag i december kl. 12.00 med henblik på eksamination i juni/januar. Side 3 af 7
Afleveres der efter dette tidspunkt, vil det gælde som et eksamensforsøg. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at udskrift ikke kan foretages på instituttet. 3. Skriveproces Overordnet set er skriveprocessen typisk individuel. Det er individuelt, hvor tidligt i forløbet man starter med at skrive selve teksten. Nogle kan med fordel vente med at starte skrivningen af teksten, til de har en fuldt gennemarbejdet disposition. Andre kan med fordel starte skrivningen, i hvert fald af enkelte afsnit som de har overblik over, på et tidligt tidspunkt sideløbende med, at de fortsat foretager litteraturstudier og arbejder med at forfine dispositionen. Det er en god ide at drøfte med vejlederen, hvordan den enkelte bedst kan arbejde med det valgte emne. Det er værd at bemærke, at det ofte først er ret langt inde i forløbet, at den studerende føler, at han/hun har så meget styr på stoffet, at han/hun er tryg ved forløbet. Det er et ikke usædvanligt led i den udviklingsproces, som en gennemførelse af det første større projekt er. 3.1 Disposition Når et emne er valgt, skal der udarbejdes en disposition. Dispositionen er projektets skelet, og den er ikke til at undvære. Vejlederen danner i høj grad sin mening om projektet ud fra dispositionen. Til at begynde med kan der udarbejdes en rådisposition. Her skrives de hovedpunkter ned, som skal medtages i projektet. Rækkefølgen af emnerne er ikke afgørende. Det er dog normalt sådan, at generelle emner skal behandles før mere specifikke emner. Dette kan også siges sådan, at spørgsmål, der forudsættes bekendt ved behandling af andre spørgsmål, normalt skal behandles først. Som en tommelfingerregel kan det siges, at henvisninger tilbage i projektet (jf. foran i afsnit.) tyder på hensigtsmæssig disposition, mens henvisning frem i projektet (jf. nedenfor afsnit ) tyder på uhensigtsmæssig disposition. I forbindelse med kildesøgning og det øvrige arbejde med projektet bør rådispositionen udbygges. Det kan det være en god idé, at det, der findes frem, sættes ind i en arbejdsudgave af rådispositionen. Efterhånden som arbejdet skrider frem, skal dispositionen tilpasses. Hvert emne eller spørgsmål, der rejser sig, bør behandles i hvert sit afsnit eller underafsnit. 3.2 Form Projektet skal indeholde en indholdsfortegnelse og en litteraturfortegnelse. Projektet bør være uden bilag, medminde der er henvist til materiale fx utrykte domme der ikke er Side 4 af 7
tilgængeligt i almindelige kilder. I så fald bør det drøftes med vejlederen, om materialet er så vigtigt, at det skal med som bilag. Indholdsfortegnelsen er på sin vis den afsluttende disposition forsynet med sidetal for de enkelte afsnit. Afsnittene bør nummereres. Underafsnit bør ligeledes nummereres eller litreres. Projektet bør være bygget op med en indledning, indhold og en afslutning/konklusion. Indledningen skal kort beskrive, hvad projektet handler om og eventuelt særlige spørgsmål, der vil blive behandlet. Indledningen er således præsentationen af projektet. Indledningen bør være kortfattet og enkel. Afslutningen bør tage tråden op fra indledningen. Hovedresultater eller hovedkonklusioner, der er fundet i projektet, bør nævnes. Afslutningen bør også være kortfattet. Selve den materielle behandling af det valgte emne bør inddeles i hovedafsnit og underafsnit i overensstemmelse med dispositionen/indholdsfortegnelsen, jf. foran i afsnit 3.1. Hver enkelt afsnit bør i princippet inddeles på samme måde som projektet; nemlig med en præsentation af det, der skal behandles i afsnittet, en behandling heraf og en afslutning/konklusion. Der skal være et resumé af projektet på engelsk på ½-1 side. Resuméet skal omfatte de centrale temaer for projektet samt projektets hovedkonklusioner(er). 3.3 Sprog og stil Projektet bør skrives i samme sprog som andre opgaver af juridisk art. Som oftest er det en ret dårlig idé at forsøge at kopiere det sprog eller den stil, der fx findes i love eller forarbejder. Det er vigtigt at demonstrere, at projektets forfatter har forstået de retsforhold, der beskrives. Ligeledes bør forfatteren kunne argumentere for sine synspunkter normalt bør jeg-form dog ikke anvendes. Det er en god idé at søge enkle løsninger på problemer. 3.4 Litteraturfortegnelse, citering, noter og småtryk Litteraturlisten skal angive den litteratur, der er citeret i projektet. Litteraturen skal angives med forfatter, værkets navn, udgave og årstal. Litteraturfortegnelsen er som regel placeret bagerst i projektet. Det er centralt, at der citeres hver gang, der gengives noget fra andre. Citering sker i noter. I noten skal nævnes forfatter, titel og sidetal. Der skal altid citeres fra den seneste udgave af værket. Det er ikke nødvendigt at citere hele værkets titel og udgave eller samtlige forfattere, blot dette fremgår af litteraturfortegnelsen (f.eks. kan Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Dansk selskabsret 2, 2. udgave 2007 benævnes Søren Friis Hansen m.fl.: Dansk selskabsret 2). Er der et værk, der citeres til flere gange, kan særlig forkortelse benyttes (f.eks. Selskabsret 2). I så fald skal den særlige forkortelse oplyses i litteraturlisten. Side 5 af 7
Noter bør ikke indeholde andet end henvisning til domme, litteratur eller lignende. Der bør altså ikke være tekst i noterne. Hvis et afsnit fra litteratur ønsket citeret i sin ordlyd, bør dette ske i småtryk og med indryk i teksten. Det skal klart og tydeligt fremgå, at der er tale om et citat. På samme vis bør referater af domme ske i småtryk og med indryk i teksten. Såfremt der ved et citat ikke er anvendt citationstegn, og citatet derved fremstår som den studerendes eget udsagn, vil dette normalt blive betragtet som eksamenssnyd. Såfremt der er tale om eksamenssnyd indkaldes i første omgang til samtale med rektor. Projektet afvises, og der vil normalt blive tale om disciplinære sanktioner. 4. Vejledning ved bachelorprojekter Den studerende kan selv komme med forslag til vejleder. En ekstern vejleder skal godkendes af Juridisk Institut. I forbindelse med spørgsmålet om vejlederens rolle er det vigtig at være klar over, at projektets indhold og gennemførelse er den studerendes ansvar. Vejlederens opgave er at godkende emnet og se på dispositionen. Vejlederens rolle er at forholde sig kritisk/konstruktivt til udarbejdelsen af opgaven. Vejlederen står til rådighed for spørgsmål under skriveprocessen og læser nogle udvalgte sider af projektet (3-5 sider) for at tjekke skrivestil og opsætning. Vejlederen tjekker ikke på dette tidspunkt formalia jf. punkt 2. Det er ikke vejlederens opgave at læse hele opgaven, inden denne afleveres. Det er vejlederens opgave at bedømme den færdige bacheloropgave og at gennemføre eksamination. Omfanget af vejledningen bestemmes efter den enkelte studerendes (og projektets) behov. Dog bør vejledningen ikke overstige i alt 2,5 timer (ved samarbejde 2 studerende imellem: 3,5 timer). Som nævnt før læser vejlederen ikke hele projektet, før det bliver indleveret til bedømmelse. Side 6 af 7
5. Bedømmelsen Ved bedømmelsen lægges vægt på en række faktorer. Der lægges vægt på en hensigtsmæssig afgrænsning af emnet, og at stoffet er disponeret på en hensigtsmæssig måde. Dette vil dog normalt være drøftet med vejlederen i startfasen af projektet. Det er af væsentlig betydning, at behandlingen af emnet rent faktisk ligger inden for rammerne af dispositionen, og at emnet er behandlet med en passende dybde. Det er klart det faglige indhold, der er det væsentligste bedømmelseskriterium. Den sproglige udformning indgår umiddelbart med mindre vægt, medmindre der er tale om ganske markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Indirekte kan den sproglige udformning imidlertid også have en vis betydning, idet selv et godt fagligt indhold kan fremtræde mindre overbevisende, hvis det er skrevet i et meget dårligt sprog. Resuméet på engelsk vil normalt ikke have særlig betydning for bedømmelsen, medmindre det afviger markant fra et sædvanligt resumé. Ved starten af det mundtlige forsvar får den studerende mulighed for at kommentere det skriftlige arbejde, særlig med henblik på eventuelle mangler eller unøjagtigheder. I øvrigt tager det mundtlige forsvar udgangspunkt i det skrevne arbejde og kan omhandle emner, som projektet behandler eller lader ligge. Et formål med forsvaret er at konstatere, hvor fortrolig den studerende er med det emne, der er behandlet. I øvrigt kan drøftes valget af emne, disposition, afgrænsning, dele af projektet, f.eks. for at afklare unøjagtigheder eller mangler eller relationen til beslægtede retsområder. Forsvaret vil normalt kun indgå med mindre vægt i den samlede bedømmelse og typisk i opadgående retning, medmindre det rent undtagelsesvis konstateres, at den studerende kun har et meget begrænset kendskab til afhandlingens emne. Forsvaret vil normalt ikke kunne udstrækkes ud over 20 minutter inkl. votering. Side 7 af 7