Natur kan lindre stress, smerter og depression



Relaterede dokumenter
Natur kan lindre stress, smerter og depression

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

opdateret STEMNING

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl

opdateret FUNKTIONALITET

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger, at patienten bliver stresset og bange.

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13

SYRENBAKKEN SAG SYRENBAKKEN AALBORG ØST S. 1

Indretningens udtryk og mulighed for at medbringe personlige ejendele har betydning for oplevelsen af værdighed, glæde og velbehag.

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Søparken/ 16 boliger ved. en gammel gård/

FUNKTIONALITET. Se en printvenlig version af designprincippet FUNKTIONALITET og den tidligere udgave af designprincippet fra 2014.

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Flyt ind i naturen. Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

BELLAHØJ HELHEDSPLAN - LANDSKAB. Samlet prioriteringsliste

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum.

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Etablering af sansehave i Krumtappens Dagtilbud

Boligselskabet Domea Horsens

Rekreation og omsorg for alle, der lever med demens

NYE SENIORBOLIGER I SULSTED. Boligselskabet Nordjylland Kuben Management Kjaer & Richter FEB 2018

Boligselskabet Domea Horsens

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Helende arkitektur. Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

TOLDBODHUSE BOLIGBEBYGGELSE ODENSE

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Det er intet mindre end en kæmpe glæde her at kunne berette om vores foreløbige resultater med etablering af sansehave på det ny strandparkcenter.

TRÆPOLITIK. April 2019

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Gårdmiljøer i Albertslund

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 107

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Bynatur og livskvalitet

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

AFD. 05, Kastanievej 2A-C. Part of Sweco

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014


København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Foreløbig helhedsvurdering

På kanten mellem by og land. Belægning på stierne

Model for risikovurdering modul 4 og 6

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Fremtidens legepladser

Til Langeland Kommune

Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding. Teglgårdens ungdomsboliger - 82 lavenergi ungdomsboliger i Kolding

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14

LIGHTHOUSE-GREENHOUSE

BILAG 8. Banegårdspladsen

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Implantation af pacemaker

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

Fællesskabets Hus i Ry

Glasinddækning af altaner fra Lumon. Værelse med udsigt. Komfort for fremtiden

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

S O V G O D T E B O G

HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 11 MUNKEBJERGVÆNGET BOLIGER OG SERVICE

Rehabiliterende rammer

Skulpturer i Hyldespjældet

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Frodige uderum ved stier og huse

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Mindfulness i byens parker Sådan gør du!

HELHEDSPLAN FÆLLESBO, HERNING AFD. 104 VELKOMMEN

Generelle oplysninger

i Akutmodtagelsen på AAUH

SØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

GÅRDHAVEPROJEKT ET GRØNT PUST

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Seniorhuset. Byggeriet og de arkitektoniske tanker bag Danmarks første ældreboliger til mennesker med autisme

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

Ingredienser Hvad skal der at nå målet?

OPLÆG TIL RENOVERINGSARBEJDER

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Lundbyportalen Situationskort

Transkript:

NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale. Kontakt til naturen er også en måde at holde kontakt til livet uden for institutionen*. Designprincippet omfatter betydningen af alt lige fra det at opholde sig i en have, til planter og til billeder af natur i opholdsarealer. Det er en fælles betegnelse for vild natur som skov, hav og strand men også bearbejdede naturelementer som haver og parker med bede, træer, græs, planter og til dels også indendørsplanter og billeder af natur.

Ophold Både patienter, pårørende og personale fremhæver i flere evalueringer af hospitalshaver, at ophold i haver gør dem i bedre humør*. De bliver mere afslappede og rolige. En have bliver et åndehul, hvor man kan trække sig tilbage og tænke. Nogle fremhæver at de føler sig genopfrisket og stærkere, efter at de har opholdt sig i en have. Samtidig kan haven danne ramme om forskellige former for samvær. Der er dog forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper bruger en have. Voksne sidder ofte stille enten alene eller sammen med andre. Børn er mere aktive. Legepladser værdsættes både af børn og af patienter, når de har udsyn til dem*. En have eller dele af haven kan være et element, der også er til gavn for området omkring enheden*. Haver og natur kan være et stemningsgivende element*. En have skal opleves stemningsfuld for at blive brugt. Det er stort set de samme elementer, der fremhæves som tiltrækkende og stemningsskabende i alle undersøgelser. Træer, planter og blomster er de vigtigste og mest tiltrækkende elementer. Dufte fra blomster, lyde af fugle, vinden i træerne og rindende vand samt stimulering af følesansen ved f.eks. sollys og skygge fremhæves også som positive elementer. Dyr og det at kunne se ud på dyr fremmer også brugernes livskvalitet*. Sanseoplevelser kan også skabes ved at anlægge en decideret sansehave. En have der specifikt er anlagt med fokus på dufte, smage og synsoplevelser*. Når bedene er hævet op, kan patienterne komme tættere på, selv når de er sengeliggende. En varieret beplantning kan give oplevelser i haven hele året rundt. Jo mere integreret en have eller et uderum er i en bebyggelse, jo mere bliver den brugt*. Det kan f.eks. være ved at haven ligger tæt ved fællesarealerne. En have, der ikke er synlig eller som er langt væk fra enheden, bliver ikke brugt i samme grad. En have kan være en forlængelse af de indre opholdsrum. Det kan være når uderummene understøtter brugernes forskellige behov for privatliv og sociale relationer*. For at understøtte de forskellige opholdszoner bør uderummene så vidt muligt placeres i forbindelse med de indre opholdsrum. Brugerne har større glæde ved at bruge en have, og de bruger den også mere, når der er stole, borde og overdækninger, der beskytter imod regn og sol i haven*. Udestuer, vinterhaver, atrier og lignende kan give brugerne adgang til have i en større del af året*. Det er vigtigt at haven er tilgængelig for personer, der er dårligt gående eller i kørestol*. De palliative patienter er ofte sengeliggende i den sidste tid. Derfor er det nødvendigt, at senge kan blive flyttet rundt i haven*. For at imødekomme de sengeliggende patienter bør haven designes med højbede eller planter i en højde, hvor patienten kan nyde dem, selv når de er ligger i deres seng. MULIGHEDER En have og uderum med naturelementer bør indarbejdes i enhver palliativ enhed. Have og uderum bør udformes, så de imødekommer forskellige behov hos forskellige aldersgrupper. Træer, planter og blomster er vigtige at indarbejde i udearealerne. Have og udearealer designes med fokus på sanseoplevelser ved brug af elementer som dufte fra blomster, lyde af fugle, vinden i træerne og rindende vand, sollys og skygge. Have og uderum bør placeres ved indgangen og i forlængelse af de indre opholdsarealer. Uderum udformes så de understøtter både privatliv og sociale relationer. Private terrasser/rum bør placeres ved hver sengestue. Sociale terrasser og haverum skal placeres ved de indre opholdsrum. Uderum bør møbleres med stole, borde og overdækninger. Udestuer, vinterhaver, atrier og lignende kan forlænge brugernes adgang til naturen. Belægningen designes med fokus på tilgængelighed. Åbne vinduer kan også give sansning af natur.

MULIGHEDER Udsigt til natur prioriteres på opholdsarealerne. Som supplement til udsigt kan billeder af natur indarbejdes i opholdsrummene. Planter og dekorationer i opholdsrummene giver også mulighed for at se og dufte naturelementer. Udsyn Udsyn til natur ser ud til at have positiv betydning for en lang række omstændigheder som stress, koncentration, smerter, heling, tiltrækning og aktiviteter både for patienter, pårørende og personalet i forskellige typer sundhedsarkitektur*. Udsigt præget af grønne områder ser ud til at have en beroligende effekt både i forhold til fysiologiske faktorer som f.eks. hjerterytme og i forhold til humør og oplevelsen af ro og afslappethed*. Undersøgelser fremhæver at udsigt til bymiljø ikke har samme afslappende effekt. Billeder og videoer af naturmiljøer ser ud til at have en markant mere beroligende effekt på personer, der har været udsat for en stressende oplevelse, end billeder og videoer af bymiljøer har*. Det viser sig både i fysiske målinger og den individuelle oplevelse. Modstandsdygtighed mod stress synes også at blive styrket hos personer, der umiddelbart efter en stressende situation ser billeder eller videoer af natur*. En anden undersøgelse antyder, at personer, der føler sig stressede, foretrækker at se på natur frem for bymiljø*. Der er dog ikke noget entydigt billede af, om natur kan styrke evnen til at bevare ro i stressede situationer, da en anden lignede undersøgelse ikke viser denne sammenhæng*. Studier, hvor naturbilleder blev vist på en fjernsynsskærm i et venteværelse, viser dog at et slukket fjernsyn virkede mere afstressende for patienter end skiftende naturbilleder*. billederne var dog også i den sammenhæng mere beroligende end billeder af bymiljøer. Udsigt til natur ser også ud til at have en positiv betydning for oplevelsen af smerte. Både laboratorieforsøg og forsøg med smertepatienter viser at billeder af natur kan være positiv distraktion for smerte, når alternativet er at se på neutrale omgivelser*. En lignende antagelse tegner sig i en undersøgelse, hvor patienterne efter en operation havde udsigt til enten træer og vegetation eller til en murstensvæg*. Her modtog patienterne med udsigt til natur betydelig mindre smertestillende medicin end de andre. Det ser ud til at en øget udvikling af delirium hos patienter (karakteriseret ved forstyrrelser af opfattelse af tid, sted og egen bevidsthed) har en sammenhæng med manglende udsyn via vinduer*. I den specifikke undersøgelse sammenlignes patienterne i to intensivafdelinger, en afdeling havde vinduer og en havde ingen vinduer. Patienter og personale fremhæver, at de sætter pris på at kunne følge med i og orientere sig i omgivelserne udenfor. En undersøgelse viser, at patienter og personale fortrækker at opholde sig i rum med vinduer, hvor de kan se langt*. Det at kunne se himlen fremhæves, som noget man sætter meget pris på. Nogle undersøgelser har vist, at det vigtigste element i de fysiske omgivelser for personalets arbejdsglæde er at kunne se ud*. Et studie med palliative patienter viser, at patienterne værtsætter at kunne se ud på en have, en smuk udsigt eller i det mindste på billeder af natur*. Det fremhæves som vigtige elementer for at opretholde livskvalitet og kontakt til omverdenen. Planter og blomster på bordene fremhæves også som imødekommende og stemningsskabende*.

Funktionalitet Stemning Synergi Konflikt Lys-Lyd-Luft- Temperatur Privatliv - Relationer Funktionalitet oplevelser i en have og lignende forudsætter at adgangsforholdene er udarbejdet så tilgængelighed passer til brugernes behov. Der kan opstå en konflikt mellem, om et byggeri skal tilpasses et element i omgivelserne som eksempelvis en udsigt, eller om planstrukturen skal optimeres i forhold til eksempelvis korte arbejdsgange. Stemning Udsigt, billeder, lyde, dufte og helt konkret sansning af naturelementer kan udnyttes som stemningsskabende elementer. Kunst kan også skabes med udgangspunkt i natur.

Uderum kan udformes, så de bliver et supplement til de indre opholdsrum og understøtter privatliv og sociale relationer. elementer som indre atriumgårde, store potteplanter og grønne arealer kan være elementer, der gør opholdsrummene mere attraktive og understøtter brugen af dem. Privatliv - Relationer Lys-Lyd-Luft-Temperatur Det naturlige dagslys særligt fra syd og øst kan understøtte patienternes døgnrytme og søvnkvalitet. Mulighed for naturlig ventilation er både gavnligt for luftkvaliteten og for muligheden for at dufte og lytte til naturen. Vinduers areal og deres placering har både betydning for muligheden for at give udsyn til natur og muligheden for at skabe gode lys, luft og temperaturforhold. Eksempelvis fjernes udsynet til natur, hvis vinduerne afskærmes for at fastholde temperaturniveauet eller for at undgå blænding fra det direkte sollys.