Læreruddannelsen LU13 2015/2016
Indhold Praktik i læreruddannelsen 3 Faget praktik 3 Praktikken i uddannelsen 4 Praktikken 5 Kompetenceområderne for faget praktik: 5 Praktikkens 3 niveauer 5 Samarbejdsflader 7 Praktikråd 7 Kompetenceudvikling praktiklærere 7 Praktiklærere på IntraPol 7 Praktikkens organisering 8 Praktikskolen 8 Uddannelsesplan 8 Videooptagelser 8 Praktikkens indhold/opgaveoversigt 8 Mødepligt 9 Praktikteam 9 Samarbejdsvanskeligheder 9 Praktikken på læreruddannelsen 9 Forventninger til praktikkens parter 10 Institut for Skole og Læring/mentor og praktikansvarlig underviser 10 Praktikskolen/praktiklærerne 10 Studerende 11 Vejledning 11 Vejledning fra mentor/praktikansvarlig underviser 11 Vejledning fra praktiklærer 11 De studerendes forberedelse til vejledning 11 Professionssamtale 12 Hvad er en professionssamtale? 12 Treklangen 12 Samtalens indhold 12 Organisering 12 De tre parter i samtalen 13 Selve samtalen 13 1
Evaluering 14 Bedømmelse af praktikmodul 14 Bestået 14 Ikke-bestået 14 Kompetencemålsprøven 15 Praktikopgaven 15 Videooptagelser 16 Skabelon til praktikopgaven 16 Kompetencemålsprøve praktikniveau 1 17 Kompetencemålsprøve praktikniveau 2 17 Kompetencemålsprøve praktikniveau 3 18 Fælles for alle prøver 18 Videooptagelserne til prøven 18 Praksissamarbejde 19 Hvad er praksissamarbejde? 19 Former for praksissamarbejder 20 Praksissamarbejde og praktikskoler 21 Praktikniveau 1 og praksissamarbejde 21 Praktikniveau 2 og praksissamarbejde 21 Praktikniveau 3 og praksissamarbejde 21 Praktikvirksomhed år for år: 22 Uddannelsens 1. og 2. år: 22 Uddannelsens 3. og 4. år: 23 Hvordan planlægges praksissamarbejde? 24 Afregning praktikvirksomhed 24 Forslag til videre læsning 25 2
Praktik i læreruddannelsen Dette hæfte beskriver praktikken i. Hæftet er henvendt til både praktiklærere, praktikskoler, mentor/praktikansvarlig underviserer fra læreruddannelsen og studerende. Udover dette hæfte findes der følgende vejledninger til praktikfeltet. Vejledning til professionsportfolio - vejledningen er en nærmere beskrivelse af, hvordan der skal arbejdes med professionsportfolioen. Hæftet er direkte henvendt til de studerende, men også mentorer/praktikansvarlige undervisere og praktiklærere/praktikskoler skal læse med. Vejledning for kompetencemålsprøve for studerende - Vejledning til kompetencemålsprøverne i praktik for studerende Vejledning til kompetencemålsprøve for eksaminatorer Vejledning til kompetencemålsprøverne i praktik for praktiklærere og mentorer/praktikansvarlige undervisere der skal være eksaminatorer til prøverne. Praksissamarbejde i læreruddannelsen om praktik og praksissamarbejde Vejledning til hvordan praksissamarbejde indgår i læreruddannelsen, og hvordan praktikskoler, undervisere og studerende skal arbejde med praksissamarbejde. Der er udarbejdet retningslinjer for alle praktikniveauer i uddannelsen: Retningslinjer for praktikniveau 1 Retningslinjer for praktikniveau 2 Retningslinjer for praktikniveau 3 merit Retningslinjer for 4. års praktik i LU07 Alle vejledninger og retningslinjer findes også på Metropols eksterne hjemmeside, ved de enkelte praktikniveauer i det elektroniske praktiksystem og på siden om praktik på IntraPol. Faget praktik Praktik er et fag i læreruddannelsen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige professionsrettede kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet i sig i de øvrige fag i uddannelsen. Praktikken binder læreruddannelsens faglige og pædagogiske fag sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget lærerens grundfaglighed (LG). Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder didaktik, klasseledelse og relationsarbejde arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. 3
Praktikken i uddannelsen Der er 3 praktikniveauer i den ordinære læreruddannelse. Praktikken er placeret sådan i uddannelsen: Årgang Semester Praktikniveau Varighed Kompetencemålsprøve 1. årgang 2. semester Praktikniveau 1 6 uger, 30 praktikdage 3. årgang 5. semester Praktikniveau 2 6 uger, 30 praktikdage 4. årgang 8. semester Praktikniveau 3 6 uger, 30 praktikdage Ekstern prøve der holdes på praktikskolen Intern prøve, der holdes på læreruddannelsen Ekstern prøve, der holdes på læreruddannelsen I meritlæreruddannelsen er der én praktik, og den er placeret på følgende måde. Årgang Semester Praktikniveau Varighed Kompetencemålsprøve 3. årgang 5. semester Praktikniveau 3 6 uger, 30 praktikdage Ekstern prøve der holdes på læreruddannelsen Alle praktikniveauer afsluttes med en kompetencemålsprøve. For at blive indstillet til kompetencemålsprøven, skal den studerende have bestået det pågældende praktikmodul. Det er praktikskolen, der vurderer, om den studerende kan bestå praktikmodulet. 4
Praktikken Indholdet i praktikfaget er bestemt af en række målformuleringer, kompetence- og videns- og færdighedsmål, som de studerende skal arbejde med i praktikken. I kompetencemålet for praktikken står følgende overordnet mål for praktikken: Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområderne for faget praktik: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Kompetenceområde Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Praktikkens 3 niveauer Praktikniveau 1 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om: målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere folkeskolens formål og læreplaner, undervisningssekvenser i samarbejde med principper for undervisningsplanlægning, medstuderende og kolleger, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, Didaktik redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, Klasseledelse lede elevernes deltagelse i undervisningen, klasseledelse, kommunikere lærings- og trivselsfremmende kommunikation, elevtrivsel, motivation, Relationsarbejde med elever, læring og elevrelationer, kommunikere med forældre om skole-hjemsamarbejde, undervisningen og skolens formål og opgave, 5
Praktikniveau 2 Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Vidensmål: den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, professionel kommunikation - mundtligt og digitalt, Praktikniveau 3 Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og Processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. 6
Samarbejdsflader For at fremme samarbejdet omkring praktik er der etableret forskellige fora, platforme og tiltag, der skal facilitere samarbejdet mellem praktikkens parter. Praktikråd Der er etableret et praktikråd, der er et rådgivende organ om forhold vedrørende praktik og praksissamarbejde. Praktikrådets formål er at arbejde med udvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Rådets sammensætning skal sikre forbindelsen mellem praktikkens tre parter, læreruddannelsen, praktikskolerne og studerende. Praktikrådet består af repræsentanter fra praktikskoler, undervisere fra læreruddannelsen, repræsentanter for studerende og praktikkontoret. Praktikrådet mødes 2-4 gange årligt. Kompetenceudvikling praktiklærere En central del af kvalitetsudviklingen af praktikfaget er kompetenceudvikling af praktiklærerne. Som praktiklærer kan man tage en formel kompetencegivende uddannelse, praktikvejleder til læreruddannelsen, der svarer til et PD-modul på 10 ECTS-point og afsluttes med en eksamen. Læreruddannelsen på Metropol opfordrer alle praktikskoler til at sikre at der er mindst en praktiklærer på praktikskolen der har uddannelsen som praktikvejleder og at denne varetage en vejledningslignede funktion for praktiklærerne på skolen. Kompetenceudvikling praktiklærere og mentorer/praktikansvarlige undervisere Derudover tilbyder læreruddannelsen på Metropol praktiktemadage, som mindre kompetenceudvikling af praktiklærere og mentorer/praktikansvarlige undervisere fra læreruddannelsen, der skal have praktikkanter. Der holdes 2 praktiktemadage tilknyttet hvert praktikniveau, der har fokus på vejledning, erfarings- og aktionslæring og iagttagelse af undervisning. Herudover er der også fokus på samarbejde mellem praktiklærere og mentorer/praktikansvarlige undervisere. Der udsendes særskilt invitation til praktiktemadagene. Praktiklærere på IntraPol Praktiklærere har mulighed for at blive oprettet på IntraPol læreruddannelsens intranet. Det giver praktiklærere mulighed for at læse de studerendes portfolio, og orientere sig i den litteratur de studerende arbejder med i faget praktik. Det kan bruges som udgangspunkt for vejledning af de studerende. Se bilag bagest i dette hæfte for proceduren for oprettelse på IntraPol. 7
Praktikkens organisering Praktikskolen I praktikperioderne er ansvaret for de studerendes uddannelse lagt ud på praktikskolerne. Praktikskolerne udgør dermed en central del af læreruddannelsen. Læreruddannelsen har indgået partnerskabsaftaler med kommunerne i hovedstadsregionen omkring afviklingen af praktik i læreruddannelsen. Partnerskabsaftalerne sætter de overordnede rammer for samarbejdet. Uddannelsesplan Praktikskolen skal lave en uddannelsesplan, der beskriver, hvordan den studerende kan opnå praktikniveauets kompetencemål i praktikken på skolen. Uddannelsesplanen godkendes af praktikkontoret på læreruddannelsen. I praktikskolens uddannelsesplan kan studerende se, hvordan praktikken på skolen er tilrettelagt, hvilke aktiviteter man som studerende kan forvente at deltage i og skolens forventninger til de studerende. Det forventes, at studerende orienterer sig i praktikskolens uddannelsesplan inden praktikkens begyndelse. Det kan være en god idé, at praktikskolen bringer uddannelsesplanen op på det introducerende møde med de studerende og bruger den som udgangspunkt for forventningsafstemning og evaluering med de studerende i slutningen af praktikken. Uddannelsesplanen skal lægges på praktikskolens hjemmeside, i det elektroniske praktiksystem og sendes til praktikkontoret, der lægger den ud på Metropols hjemmeside. Videooptagelser De studerende skal, mens de er i praktik, foretage videooptagelser af sig selv som undervisere. Alle samarbejdskommunerne i hovedstadsregionen er orienteret om dette. De studerende underskriver forud for praktikken en tro- og loveerklæring på, hvordan de foretager optagelserne, hvad de benyttes til og hvordan de opbevares. Se tro- og loveerklæringen bagerst i hæftet. Praktikkens indhold/opgaveoversigt Praktikskolen udarbejder en opgaveoversigt, hvor det undervisningsfag, der er knyttet til praktikken, evt. andre undervisningsfag og øvrige læreropgaver, indgår. Praktikken rummer således aktiviteter som forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisning, vejledning, deltagelse i elevsamtaler, deltagelse i teamsamarbejde, deltagelse i samarbejde med forældre og deltagelse i skolens øvrige aktiviteter (understøttende undervisning, motion og bevægelse, kompetencesamtaler mm.). De studerende skal varetage opgaver i praktikken svarende til et fuldtidsstudium. De studerende arbejder derfor som udgangspunkt på praktikskolen hver dag og hele dagen i praktikperioderne. 8
Mødepligt De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Der er mødepligt til alle dele af praktikken. Det er praktikskolens vurdering, i hvilket omfang mødepligten er opfyldt. Praktikteam Praktikken foregår i praktikteams, der er sat sammen på baggrund af de studerendes undervisningsfag. På praktikniveau 1 består praktikteamet af 3-4 studerende, og teamet er sat sammen af praktikkontoret i forbindelse med de studerendes optagelse på studiet. På praktikniveau 2 og 3 sammensættes praktikteamene på baggrund af de studerendes valgte undervisningsfag og består typisk af 2-3 studerende, og i nogle tilfælde kan studerende være alene i praktik. Arbejdet i praktikteamet skal være med til at udvikle de studerendes kompetencer i teamsamarbejde og give mulighed for indbyrdes observation, sparring og fælles refleksion. Samarbejdsvanskeligheder Samarbejdsvanskeligheder enten internt i praktikgruppen eller mellem skole og studerende kan være en væsentlig hindring for, at praktikforløbet bliver udbytterigt. Vanskelighederne skal derfor løses hurtigst muligt ved inddragelse af praktiklærer og praktikkoordinator/skoleleder på praktikskolen og/eller mentor/praktikansvarlig underviser og praktikkontor på læreruddannelsen. Praktikken på læreruddannelsen På læreruddannelsen samler de studerende arbejdet med praktikken og den øvrige del af uddannelsen i en professionsportfolio. Professionsportfolio De studerendes arbejde med faget praktik samles i den studerendes professionsportfolio, som er det sted, hvor de studerende arbejder konkret og synligt med deres egen professionsudvikling. For at de studerende får det optimale ud af læringspotentialet i portfolioen, opfordres de til at lade dele af indholdet indgå i vejledningen med praktiklærere og mentor/praktikansvarlig underviser. Det gælder fx dele af logbogsarbejdet, den studerendes målsætninger for praktikken og planlægning og efterbehandling af undervisning. Arbejdet med professionsportfolioen er beskrevet i Vejledning til professionsportfolio. Praktik og professionsbachelorprojektet Første del af professionsbachelorprojektet (modul BA1) og praktikken arbejder tæt sammen omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, studerende skal tilegne sig i de to fag, da de begge udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og udviklingen af professionsidentiteten. Professionsbachelorprojektet omhandler arbejdet med de akademiske kompetencer og praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence. 9
Arbejdet med professionsbachelorprojektet og praktikken samles i professionsportfolioen. Forelæsninger I løbet af studieåret afholdes der en række fælles forelæsninger for studerende, der skal i praktik. Forelæsningerne tager udgangspunkt i de videns- og færdighedsmål, der gælder for praktikniveauet. Forelæsningerne klæder de studerende på til at kunne arbejde med praktikfagets mål og til at deltage i kompetencemålsprøven. Forelæsningerne vil fremgå af lektionsplanen i professionsportfolio-gruppen på IntraPol. Forventninger til praktikkens parter I praktikken er der tre parter. Praktikskolen/praktiklærerne, Institut for Skole og Læring/mentor/praktikansvarlig underviserer og de studerende. Nedenfor er forventningerne til de tre parter beskrevet. Institut for Skole og Læring/mentor og praktikansvarlig underviser Praktikkontoret på Institut for Skole og Læring sætter rammerne og de indholdsmæssige krav til praktikken, og varetager det overordnet samarbejde med praktikskolerne. Praktikkontoret afholder 2 praktiktemadage for praktiklærere og mentorer/praktikansvarlige undervisere. Praktiktemadagene vil klæde deltagerne på til at have praktikanter og til at foretage eksaminationen af de studerende. Praktikkontoret inviterer til praktiktemadagene ved skole-/studieårets begyndelse. Mentor /praktikansvarlig underviser fra læreruddannelsen varetager opgaver knyttet til de studerendes praktik. Det vil sige, at mentor/praktikansvarlig underviser vejleder de studerende før, under og efter praktikken og foretager eksaminationen til kompetencemålsprøven i samarbejde med praktiklærer. Mentor/praktikansvarlig underviser deltager i professionssamtalen. Mentor/praktikansvarlig underviser samarbejder ligeledes med praktiklærerne på praktikskolen omkring afviklingen af de studerendes praktik og varetagelsen af kompetencemålsprøven. Praktikskolen/praktiklærerne Praktikskolen skal tage i mod praktikanterne og være åbne for og ser muligheder i den "læringsforstyrrelse", det giver, at have studerende på skolen. Det er væsentligt, at en praktikskole ser sig selv som en del af læreruddannelsen og dermed som et uddannelsessted. Praktikskolen skal sætte rammerne for, at skolens forventninger og krav til de studerende bliver tydeliggjorte. Praktikskolens praktiklærere skal have lyst og kompetencer til at modtage studerende i praktik. Endelig forudsættes det, at praktiklæreren sætter sig ind i forventninger, indhold og krav på de forskellige praktikniveauer. 10
Studerende Studerende har et medansvar for, at udbyttet af praktikken bliver så stort som muligt. Det er derfor vigtigt, at den enkelte studerende og praktikteamet forbereder sig grundigt til praktikken. Dette kan bl.a. indebære at tjekke mail og respondere på henvendelser fra praktikskolen og praktikkontoret, at tage kontakt til praktikskolen for at træffe aftale om et første møde, at deltage i praktikforberedelsen på Institut for Skole og Læring samt at træffe aftale om vejledning med henblik på planlægning af undervisningen. Vejledning I forbindelse med praktikken modtager de studerende vejledning fra mentor på læreruddannelsen og fra praktiklærerne på praktikskolen. Vejledning fra mentor/praktikansvarlig underviser Mentor/praktikansvarlig underviser vil vejlede studerende før, under og efter praktikken. Vejledningen kan være struktureret som en fælles vejledning for hele stamholdet og vejledning af praktikteamet. Vejledningen med mentor/praktikansvarlig underviser har omdrejningspunkt i forberedelse og efterbehandling af praktikken. Det kan dreje sig om helt praktiske forhold forud for praktikken, det at lære i praksis og foretage refleksioner over forholdet mellem teori og praksis. Under praktikken deltager mentor/praktikansvarlig underviser i professionssamtalen på praktikskolen. Vejledning fra praktiklærer Mens de studerende er i praktik, vil de modtage vejledning fra praktiklærer eller fra det team, hvor de afvikler praktikken. Vejledningen kan både være organiseret som før-vejledning og efter-vejledning, hvor det er de studerendes erfaringer/oplevelser og refleksioner, der er i fokus for vejledningen. Studerende kan ikke forvente, at praktiklæreren giver en opskrift på, hvordan man skal undervise. Studerende kan forvente, at praktiklærer vil spørge ind til overvejelser og refleksioner for at støtte den studerendes professionsudvikling. De studerendes forberedelse til vejledning Som studerende skal man forberede sig på vejledning med mentor/praktikansvarlig underviser og praktiklærer. Det er den studerende, der skal udpege indholdsområderne for vejledningen, og den studerende skal sætte dagsorden sammen med sit praktikteam. Den studerende kan udpege særlige fokusområder, som praktiklærer skal observere den studerende på, og som vejledningen kan tage udgangspunkt i. Vejledningen tage også tage udgangspunkt i udvalgte videoklip fra den studerendes undervisning eller materiale fra den studerendes professionsportfolio. 11
Professionssamtale Hvad er en professionssamtale? Professionssamtalen er en samtale mellem et praktikteam, praktikteamets praktiklærer og de studerendes mentor. Professionssamtalen er et led i de studerendes professionsudvikling og skal forstås som en samtale, der bidrager til udvikling af de studerendes læreridentitet. Samtalen skal bringe de studerendes arbejde på læreruddannelsen og deres arbejde i praktikken i samspil med hinanden og er således en del af samarbejdet mellem praktikskolen og læreruddannelsen. Treklangen Professionssamtalen rummer treklangen i læreruddannelsen klangen mellem undervisningsfaget, lærerens grundfaglighed og praktikken. Samtalen giver rum for at samle de 3 elementer, og målet er, at treklagen giver sig udslag i en professionsfaglig samtale mellem praktikkens 3 parter de studerende, praktiklærer og de studerendes mentor/praktikansvarlig underviser. Samtalens indhold Forud for samtalen skal praktiktemaet udpege det indholdsmæssige fokus, der skal være for samtalen. Samtalen skal relatere sig til praktikniveauets kompetence-, videns- og færdighedsmål. Praktiktemaet skal udvælge indholdet ud fra de erfaringer, udfordringer, oplevelser og refleksioner, de har gjort sig i praktikken og ud fra det professionsfaglige stof de har arbejdet med i enten undervisningsfaget eller lærerens grundfaglighed forud for praktikken. Det kan fx være klasseledelse, hvordan skaber man aktivitet for alle elever, hvordan inkluderes alle elever i undervisningen, hvordan skabes der undervisningsdifferentiering i matematik etc. Centralt i samtalen står, at der reflekteres sammen ved at stille spørgsmål, støtte, udfordre og tilbyde faglige begreber og perspektiver på de studerendes overvejelser om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre læreropgaver. Samtalen kan i nogen grad bruges til at pege frem mod kompetencemålsprøven i praktik. De studerende kan således benytte professionssamtalen til at afprøve udvalgte spørgsmål, der kan behandles og diskuteres i samtalen. Det kan give de studerende et bredere grundlag til at udvælge undersøgelsesspørgsmål og give dem erfaringer med analyser af og refleksioner over praksiserfaringer. Organisering Forud for samtalen kan de studerendes mentor/praktikansvarlig underviser observere én lektion, hvor praktikteamet varetager undervisningen i en klasse, eller de studerende kan på forhånd have udvalgt og tilsendt videoklip fra deres undervisning i klasserummet. Samtalen kan også afvikles uden af mentor/praktikansvarlig underviser har set de studerendes konkrete praksis. Det anbefales, at der på et tidligt tidspunkt træffes aftale om placeringen af professionssamtalen, så det sikres, at alle tre parter har mulighed for at deltage. Mentor/praktikansvarlig underviser kan med fordel placere alle professionssamtaler på én praktikskole på samme dag. 12
Mindst 2 dage før samtalen afholdes, skal de studerende sende dagsordenen og evt. videoklip for professionssamtalen til mentor/praktikansvarlig underviser og praktiklærer. Det skal af dagsorden, der udarbejdes af de studerende, fremgå, hvad de indholdsmæssige fokuspunkter for samtalen skal være, så mentor/praktikansvarlig underviser og praktiklærer har mulighed for at forberede sig til samtalen. De tre parter i samtalen Praktiklærer og mentor/praktikansvarlig underviser deltager i professionssamtalen ud fra hver deres arbejdsmæssige ståsted. Praktiklæreren bidrager med et aktuelt kendskab til den konkrete skolekontekst og kan have blik for den aktuelle praksis i forhold til analyse og refleksioner. Mentor/praktikansvarlig underviserens ståsted er funderet i læreruddannelsen, og mentor/praktikansvarlig underviseren kan have blik for at inddrage tidligere erfaringer fra undervisningen på læreruddannelsen i samtalen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at både praktiklærer og mentor/praktikansvarlig underviser bidrager med input, der relaterer sig til praktikniveauets færdigheds- og vidensmål og begge parter bidrager med pointer i forhold til analyser og refleksioner. Selve samtalen Eksempel på hvordan en professionssamtale kan forløbe: Præsentation af deltagerne Gennemgang af dagsorden, som de studerende på forhånd har sendt til praktiklærer og mentor/praktikansvarlig underviser Forventninger til samtalen de enkelte parter fremlægger deres forventninger De studerende fremlægger fokuspunkterne og udfolder og begrunder problemstillingerne Problemstillingerne udfoldes i forhold til de studerendes praktikerfaringer med gennemførelse af undervisning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og på baggrund her af drøftes didaktisk teori. Praktiklærer og mentor/praktikansvarlig underviser bidrager til drøftelsen Opsummering af samtalen og evt. perspektiv i forhold til synopsis og prøven Afsluttende kommentarer 13
Evaluering Læreruddannelsen foretager efter hvert praktikniveau en samlet evaluering af praktikken ved at udsende spørgeskemaer til studerende og praktikskoler. Evalueringen indgår i den samlede kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af praktikken i læreruddannelsen. Praktikskolerne opfordres ligeledes til at arbejde med en systematisk evaluering af praktikken på skolen. Dette kan være i form af afholdelse af afsluttende evalueringssamtaler med praktikanterne eller spørgeskemaer til de studerende. Bedømmelse af praktikmodul Efter praktikken skal den studerende have modulet bedømt bestået eller ikke-bestået af praktikskolen med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. Praktikskolen skal bedømme den studerende i praktikken på baggrund af, om mødepligten er opfyldt, og om den studerende opfylder modulets mål. Hvis ikke den studerende består modulet, kan den studerende ikke gå til kompetencemålsprøven. Hvis praktikskolen vurderer, at den studerende ikke opfylder målene for modulet, skal praktikskolen lave en skriftlig begrundelse for vurderingen. Til brug for denne kan modulevalueringsskemaerne benyttes. Skemaerne findes bagerst i dette hæfte og på Metropols hjemmeside. Bestået Såfremt den studerende har opfyldt kravene til modulet, dvs. opfyldt mødepligten og vurderes at have opfyldt målene i praktikken, består den studerende modulet. Ikke-bestået Opfyldelse af modulets mål Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser tegn på, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning anvendes modulevalueringsskemaet. Praktikkontoret på læreruddannelsen inddrages i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets faglige mål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse for dette, som skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra, at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole. 14
Opfyldelse af mødepligten Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikken ikke bestås. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve, der er en mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig praktikopgave. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau 2 er den intern. Til alle kompetenceprøver er der to eksaminatorer, en underviser fra læreruddannelsen og en praktiklærer fra praktikskolen. Ved de eksterne prøver er der også en beskikket censor fra det nationale censorkorps. Den studerende skal have bestået praktikmodulet, før den studerende kan gå til kompetencemålsprøven. Praktikopgaven Den studerende skal lave en problemformulering til praktikopgaven. Problemformuleringen skal laves ud fra det, den studerende har arbejdet med i sin professionsportfolio. Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i et eller flere videns- og færdighedsmål, fra det praktikniveau den studerende er i praktik i (se målene på s. 4 6). De 3 kompetencemål, der er for praktik, er de overordnede mål, som den studerende bliver bedømt på. Videns- og færdighedsmålene beskriver, hvordan den studerende kan opfylde målene. Der er progression i videns- og færdighedsmålene for de 3 praktikniveauer. Det betyder, at målene på niveau 3 er større og mere komplekse end målene på niveau 1. Det er ikke et krav, at den studerende kommer ind på alle videns- og færdighedsmålene i praktikopgaven, men alle målene kan inddrages til den mundtlige prøve. Praktikopgaven indgår som en del af vurderingen til kompetencemålsprøven. Derudover bruges praktikopgaven som en øvelsesopgave med to formål. Dels er det en træningsopgave i forhold til at arbejde med problemformulering, metode, teori og analyse, som er den akademiske fremstillings grundelementer, og dels skal den studerende bruge den akademiske fremgangsmåde til at skabe et solidt og redeligt blik på sin egen udvikling og forståelse som kommende lærer. Den studerende skal bruge sine erfaringer med arbejdet med praktikopgaven sit arbejde med professionsbachelorprojektet. 15
Videooptagelser Til kompetencemålsprøven skal den studerende medbringe 1 (evt. 2) videoklip af sig selv som underviser fra praktikperioden. Videoen af den studerende som underviser indgår ikke i bedømmelsen af den studerende til kompetencemålsprøven. Det er hensigtsmæssigt, at den studerende lader den eller de udvalgte optagelser af sig selv som underviser illustrere pointer i forhold til sin problemformulering dvs., at optagelserne at den studerende som underviser giver mulighed for samme faglige fokus som problemformuleringen i praktikopgaven, eller at de to elementer tilsammen belyser en faglig problemstilling. Det understreges, at det skal være den studerende som underviser, der eksemplificeres på videoen til kompetencemålsprøven. Praktikopgaven indgår i vurderingen til kompetencemålsprøven. Skabelon til praktikopgaven Nedenfor er en skabelon for, hvordan den studerende skal strukturere praktikopgaven. De enkelte opgaveafsnit Indledning (½ side) Problemformulering ( ¼ side) Metodeafsnit og evt. begrebsdefinitioner (½ side) Præsentation af teori (½ side) Analyse af empiri (2 sider) Konklusion ( ¼ side) Praksisudvikling (½ side) Litteraturliste Hvad og hvordan Her beskriver og begrunder du det valgte tema, som du ønsker at undersøge nærmere. Her formulerer du kort og præcist det, du vil undersøge. Du kan evt. formulere en overordnet problemformulering med tilhørende mere konkrete formuleringer, der forklarer, hvad læseren skal stille skarpt på. Her argumenterer du for valg af dataindsamlingsmetode. Her argumenterer du for valget af teori og definerer de begreber, som du skal bruge i den efterfølgende analyse. Her fortolker du din indsamlede empiri med analysebærende begreber, som du har begrundet i teoriafsnittet. Her præsenterer du kort de vigtigste pointer fra din analyse. På baggrund af din konklusion argumenterer du for, hvordan du bør underviser fremover, eller hvordan din konklusion skaber belæg for at praksis burde være anderledes. Se fx bogen Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen for hvordan litteraturlisten laves, og hvordan du laver kildehenvisninger. 16
Kompetencemålsprøve praktikniveau 1 Prøven holdes på praktikskolerne. Type Form Varighed (inkl. Votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve karaktergivning Ekstern mundtlig, individuel Mundtlig prøve på baggrund af 5 sideres praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. 30 minutter pr. studerende Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene Bestået modulevaluering Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. Kompetencemålsprøve praktikniveau 2 Prøven holdes på læreruddannelsen. Type Form Varighed (inkl. Votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve karaktergivning Intern mundtlig, individuel eller i gruppe Mundtlig prøve på baggrund af 5 sideres praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. 30 minutter pr. studerende Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene Bestået modulevaluering Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. 17
Kompetencemålsprøve praktikniveau 3 Prøven holdes på læreruddannelsen: Type Form Varighed (inkl. Votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve karaktergivning Ekstern mundtlig, individuel eller gruppe Mundtlig prøve på baggrund af 5 sideres praktikoptave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver og andre artefakter fra den studerendes praktikperiode. 30 minutter pr. studerende Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene Bestået modulevaluering Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og øvrige artefakter indgår ikke i bedømmelsen. Fælles for alle prøver Ved prøven afspiller den studerende først videoklippet(ene) af sig selv som underviser, og herefter har den studerende 3-5 minutter til at fremlægge sine væsentligste pointer fra synopsen og sine videooptagelser. Herefter forløber resten af prøven som en samtale mellem den studerende, eksaminatorer og censor. En praktiklærer fra praktikskolen er eksaminator sammen med den studerendes mentor/praktikansvarlig underviser fra læreruddannelsen. Derudover er der en ekstern censor med til prøven. Alle modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål kan inddrages til den mundtlige prøve. Videooptagelserne til prøven Den studerende har selv ansvaret for at medbringe videooptagelserne på eget udstyr, der kan afspille den studerendes optagelser. De studerende har mulighed for at låne udstyr i PMC dette skal aftales i god tid med PMC i god tid inden prøven. 18
Praksissamarbejde Alle praktikskoler skal lave praksissamarbejde med studerende og undervisere fra læreruddannelsen. Praksissamarbejde er en måde at få mere folkeskole ind i læreruddannelsen og få læreruddannelsen forankret mere i praksis. Hvad er praksissamarbejde? Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Praksissamarbejdet skal sammen med praktikken styrke de studerendes professionskompetencer. De studerende har i praksissamarbejdet mulighed for at eksperimentere og få erfaringer med innovative arbejdsformer knyttet til det faglige arbejde på læreruddannelsen. Praksissamarbejdet skal ses som en udviklingszone, hvor både praktikskolerne og læreruddannelsen kan gøre sig konkrete erfaringer med samarbejde omkring relevant professionsfagligt indhold. Samarbejdet kan have fokus på fagdidaktiske forhold eller pædagogisk udvikling. De konkrete mål for praksissamarbejdet tager udgangspunkt i de konkrete kompetencemål for de implicerede fag/moduler fra læreruddannelsen. Praktikskolerne kan med praksissamarbejdet sætte fokus på skolens særlige indsatsområder, få styrket arbejdet med særlige faglige forhold eller udvikle områder i skolen. Praksissamarbejdet kan initieres af både undervisere på læreruddannelsen, lærere på praktikskolerne eller de studerende, og det kan organiseres på mange forskellige måder og antage mange forskellige former. 19
Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. De eksempler, der præsenteres her, er ikke udtømmende, der kan være andre muligheder, som ikke er nævnt her. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejdet kan være et undersøgelsesrum, som de studerende kan have i fagmodulet. De studerende kan benytte praksissamarbejdet som et sted til at lave små undersøgelser af konkrete undervisningsforløb eller emnekredse fx observation eller afprøvning af klasseledelse, afprøvning af specifikke undervisningselementer evt. med inspiration i teaching lab. Praksissamarbejde som undervisningsforløb Elever/klasser fra praktikskolerne kan inviteres ind i modulerne til afprøvning af konkrete undervisningsforløb/undervisningselementer fx konkrete forsøg i fysik, idrætsforløb eller afprøvning af digitale læringsmidler. Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde kan være studerende, der deltager i skolens undervisning som supplement til skolens lærere fx være med i værkstedsundervisning, deltagelse i ekskursioner, deltagelse i idrætsdage. De studerende kan evt. iværksætte kortere undervisningsforløb om særlige emner. Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde kan etableres med udgangspunkt i udviklingsprojekter som evt. allerede er i gang på praktikskoler eller som igangsættes af underviser eller studerende fra læreruddannelsen. Denne form kræver et mere forpligtende samarbejde mellem underviser og skole/lærere, og kan måske bedre opstå med tiden som praksissamarbejde bliver en naturlig del af læreruddannelsen. Praksissamarbejde som cases og tekster Praksissamarbejde kan også foregå uden at være et fysisk møde mellem parterne. Det kan være, at studerende får adgang til elevopgaver til retning, en faglærer lægger sin årsplanlægning frem til holdet, undervisning der bygger på cases fra undervisning i praktikskolen, sparring/analyse/feedback på undervisningsmateriale fra skoleklasser. 20
Praksissamarbejde og praktikskoler Praksissamarbejdet foregår på de skoler, hvor de studerende har været eller skal i praktik. En praktikskole kan derfor regne med, at hver gang der er studerende i praktik på skolen, skal skolen lave praksissamarbejde med studerende fra læreruddannelsen. Det kan både være de konkrete studerende, der har været i praktik på skolen, eller det kan være med et helt hold af studerende fra læreruddannelsen. Praktikniveau 1 og praksissamarbejde Når en skole har haft studerende i praktikniveau 1, skal skolen lave praksissamarbejde det efterfølgende skole-/studieår med studerende fra læreruddannelsen. Det er de studerendes 3. og 4. semester. Det kan være med et helt hold af studerende, som skolen laver praksissamarbejde med én gang, dvs. enten efterår eller forår. Eller det kan være med de samme studerende, skolen laver praksissamarbejde med ad to omgange, et samarbejde efterår og et samarbejde forår. Praktikniveau 2 og praksissamarbejde Når en skole har haft studerende i praktikniveau 2 i efteråret, skal skolen efterfølgende lave praksissamarbejde i foråret i samme skole-/studieår. Det er de studerendes 6. semester. Praksissamarbejdet kan være med et helt hold af studerende, eller det kan være med de samme studerende, skolen har haft i praktik. Dette afklares efter skolens interesse og muligheder som afsøges med de studerendes praksisunderviser fra læreruddannelsen. Praktikniveau 3 og praksissamarbejde Når en skole skal have studerende i praktikniveau 3 i foråret, skal skolen i efteråret i samme skole-/studieår lave praksissamarbejde. Det er de studerendes 7. semester. Praksissamarbejdet kan være med et helt hold af studerende, eller det kan være med de samme studerende, skolen skal have i praktik. Dette afklares efter skolens interesse og muligheder som afsøges med de studerendes praksisunderviser fra læreruddannelsen. 21
Praktikvirksomhed år for år: Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. Uddannelsens 1. og 2. år: For uddannelsens første 2 år ser fordelingen af moduler, der skal være i fokus for praktikvirksomheden, således ud: 1. semester praksissamarbejde LG2 De studerendes første del af praktikniveau 1 gennemføres med 2 uger, 10 praktikdage, i løbet af det 1. semester. Derudover er det modul 2 i faget Lærerens Grundfaglighed, der skal være i fokus for praksissamarbejdet i dette semester. Modulet hedder: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Modulet har en stor grad af overensstemmelse med målene for praktikniveau 1, der er derfor anledning til at lave et tæt samarbejde mellem praktikken, modulet og praktikskolen. 2. semester praktik praktikniveau 2 De studerende er i praktik i de resterende 4 uger, 20 praktikdage, i løbet af det 2. semester. Praktikken afsluttes med en ekstern mundtlig eksamen. Der foregår ikke andet praksissamarbejde i dette semester, hvor de studerende er i praktik.. 3. semester praksissamarbejde LG 4 I det 3. semester er det modul 4 i faget Lærerens Grundfaglighed, der er i fokus for praksissamarbejdet. Modulet hedder: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling. Modulet har fokus på den lærerende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. 4. semester praksissamarbejde undervisningsfag 1 I det 4. semester er det modul 3 i undervisningsfag 1, der er i fokus for praksissamarbejdet. Undervisningsfag 1 er enten dansk yngste eller ældste, matematik yngste eller ældste eller engelsk. Fokus for praksissamarbejdet er her fagenes særlige særkender eller fagdidaktiske forhold. Formen vil afhænge af faget og det konkrete samarbejde. 22
Uddannelsens 3. og 4. år: For uddannelsens sidste 2 år ser fordelingen af moduler, der skal være i fokus for praktikvirksomheden, således ud 5. semester praktik praktikniveau 2 I 5. semester er de studerende i praktik på praktikniveau 2. Praktikken er 6 uger, dvs. 30 praktikdage i alt. Praktikken afsluttes med en intern mundtlig prøve. Der foregår ikke praksissamarbejde i dette semester. 6. semester praksissamarbejde undervisningsfag 2 I 6. semester er det de studerendes undervisningsfag 2 modul 3, der er i fokus for praksissamarbejdet. Praksissamarbejdet foregår med praktikskoler, der har haft studerende i praktik på niveau 2, enten med de samme eller andre studerende. Undervisningsfag 2 kan være alle fag, som findes i folkeskolens fagrække. Her vil samarbejdet koncentrere sig om fagenes faglige indhold eller fagdidaktiske problemstillinger. 7. semester praksissamarbejde undervisningsfag 3 I 7. semester er det de studerendes undervisningsfag 3 modul 3, der er i fokus for praksissamarbejdet. Praksissamarbejdet foregår med praktikskoler, der skal have studerende i praktik på niveau 3, enten med de samme eller andre studerende. Undervisningsfag 3 kan være alle fagene, som findes i folkeskolens fagrække. Her vil samarbejdet koncentrere sig om fagenes faglige indhold eller fagdidaktiske problemstillinger. 8. semester praktik praktikniveau 3 I 8. semester er de studerende i praktik på praktikniveau 3. Praktikken er på 6 samlet uger, dvs. 30 praktikdage i alt. Praktikken afsluttes med en ekstern mundtlig prøve. I samme semester skriver de studerende deres professionsbachelorprojekt, det kan skrives i tilknytning til de skoler, hvor de studerende er i praktik. 23
Hvordan planlægges praksissamarbejde? For at praksissamarbejdet kan lykkes, så det bliver succesfuldt for både praktikskoler og læreruddannelse, kræver det, at begge parter oplever samarbejdet som relevant for kerneydelsen begge steder. For at imødekomme dette, vil læreruddannelsen tilrettelægge en planlægningsproces, hvor begge parter, både praktikskoler og undervisere på læreruddannelsen, får mulighed for at foreslå indhold og form til konkrete praksissamarbejder. Læreruddannelsen vil på baggrund af den netop afsluttede evaluering af praksissamarbejdet i 2014/2015 tilrettelægge en planlægningsproces der så i videst mulige omfang tilgodeser praktikskolers og læreruddannelse interesseret i praksissamarbejdet. Den endelige proces meldes ud i løbet af skole-/studieåret 2015/2016, så både praktikskoler og læreruddannelse har mulighed for at tage højde for planlægningen af kommende år. Den endelige koordinering og fordeling af praksissamarbejder foretages af praktikkontoret. Afregning praktikvirksomhed Praktikvirksomhed, og dermed praksissamarbejde, afregnes med det refusionstaksameter, som læreruddannelsen modtager fra ministeriet. Der afregnes samlet for praktik og praksissamarbejde. Det betyder, at afregningen for hver praktikperiode også dækker samme antal studerende i et praksissamarbejde enten før eller efter afholdelse af praktikken. Praktikvirksomhed, dvs. praktik og praksissamarbejde for de studerende på uddannelsens 1. og 2. år, afregnes efter praktikniveau 1 s afslutning, og for studerende på uddannelsens 3. og 4. år afregnes efter hvert studieår. 24
Forslag til videre læsning Bayer, M., Plauborg H. og Andersen J. V.: Aktionslæring Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag 2007 Bjørndal, Cato R. P.: Det vurderende øje observation, vurdering og udvikling I undervisning og vejledning. Forlagt Klim 2003 Bjørndal, Cato R.P.: Videoobservation af lærerstuderendes praksis artikel i Unge Pædagoger nr. 2-2014 praktikken i den nye læreruddannelse. Fischer, Henrik: En lærer bliver til i mødet med praksis. Hans Reitzels Forlag 2009. Gjøsund P. og Huseby R.: Observationsarbejde i skolen. Gyldendal 2000 Kvernbekk, Tone: Pædagogik og lærerprofessionalitet. Klim 2003 Meyer, Hilbert: undervisning og didaktisk kompetence artikel i Unge Pædagoger nr. 2-2014 praktikken i den nye læreruddannelse. Rasmussen, Connie S.: Praktikkens læreringsrum artikel i Unge Pædagoger nr. 2-2014 praktikken i den nye læreruddannelse. Skafte-Holm, Charlotte (2009): At skrive i og om praksis, Dansklærerforeningens Forlag 3 bøger til hvert af kompetencemålene: Jensen, Elsebeth: Didaktik praktikbog 1 til læreruddannelsen. Akademisk Forlag 2015. Løw, Ole: Klasseledelse praktikbog 2 til læreruddannelsen. Akademisk Forlag 2015 Skibsted, Else: Relationsarbejde praktikbog 3 til læreruddannelsen. Akademisk Forlag 2015. 2 temanumre af Unge Pædagoger: UP nr. 2, 2014: Praktikken i den nye læreruddannelse. UP nr. 2, 2015: Praksistilknytning - læreruddannelse og skole. 25
Modulevalueringsskema praktikniveau 1 Praktikskole: Studerende: Samlet vurdering bestået: Ikke-bestået: Praktikniveau 1 Didaktik Færdighedsmål : Den studerende kan målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og Vidensmål: Den studerende har viden om: folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlæg ning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, Beherskelsesniveau utilstrækkelig Utilstrækkelig kommentarer analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmeto der, utilstrækkelig Klasseledelse Relationsarbejde lede elevernes deltagelse i undervisningen, kommunikere læringsog trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, klasseledelse, kommunikation, elevtr ivsel, motivation, læring og elevrelationer, skolehjemsamarbejde, utilstrækkelig utilstrækkelig utilstrækkelig 26