DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund

Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Omslagsillustration og tegninger: Ulla S. Fleischer Udgivet med støtte fra OAK Foundation Denmark Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 33 93 22 12 Fax 33 93 24 12 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Forord................................................... 9 At vende perspektivet.................................... 11 Behov for hjælp......................................... 12 Indsatsen er stadig ikke god nok........................... 14 Oversigt................................................ 15 KAPITEL 1 Problemstilling.......................................... 19 Indledning.............................................. 19 Afgrænsning............................................ 20 Den rette hjælp.......................................... 21 Hvad er vold?........................................... 22 Eksisterende forskning................................... 23 Proces.................................................. 24 Interviewundersøgelsen.................................. 25 Etiske overvejelser....................................... 27 KAPITEL 2 Kvindernes beretning om at leve i voldelige parforhold........ 31 Mødet.................................................. 34 Volden begynder......................................... 37 Volden udvikler sig....................................... 43 Psykisk vold............................................ 44 Fysisk vold............................................. 49 Seksuel vold............................................ 52 5

Økonomisk vold........................................ 54 Materiel vold........................................... 55 Vold i forbindelse med misbrug........................... 55 Trusler................................................. 57 Isolation................................................ 59 Underkendelse af livsværdier............................. 61 Indirekte vold gennem børnene........................... 63 Konsekvenser af vold..................................... 65 Børn................................................... 65 Følelsesmæssig påvirkning af kvinden..................... 66 Bruddet................................................. 70 Ressourcer.............................................. 76 KAPITEL 3 Hjælp i socialforvaltningen................................ 81 Indledning.............................................. 81 Den første kontakt med socialforvaltningen.................. 82 Den konkrete hjælp og vurderingen heraf.................... 92 Generel vurdering af hjælp, gode råd og visioner............. 108 Sammenfatning af kapitel 3............................... 114 Socialrådgivning....................................... 114 Socialforvaltning........................................ 120 KAPITEL 4 Forståelse af vold mod kvinder............................ 125 Indledning............................................. 125 De fire diskurser........................................ 127 1. Psykologisk diskurs................................... 127 2. Socialpolitisk diskurs................................. 128 3. Kønsneutral diskurs.................................. 129 4. Feministisk diskurs/kønspolitisk diskurs................ 131 6

Kvindernes forståelse af volden........................... 134 Normal eller afvigende?................................. 134 Kvindesyn............................................. 139 Manderolle............................................ 141 Hvad vil han opnå?..................................... 143 Manderådgivning....................................... 144 Sammenfatning......................................... 147 Sagsbehandlernes forståelse af vold mod kvinder............ 148 Hvad kalder I det?...................................... 148 Har kvinden andel i volden?............................. 149 Sagsbehandlernes syn på manden........................ 154 Er en voldelig mand normal?............................. 156 Samfundsforklaringer?.................................. 157 Udsat for kærlighed................................... 159 Sammenfatning........................................ 164 Holdninger til vold mod kvinder i det øvrige samfund......... 166 Krisecentrenes historie.................................. 166 Udlandet.............................................. 170 Regeringens handlingsplan kort analyse................. 174 Sociallovgivning........................................ 177 Socialpolitik........................................... 188 Konkrete forslag til lokalpolitik........................... 189 Sammenfatning........................................ 190 Afslutning.............................................. 192 Litteratur.............................................. 197 7

Forord Nordisk Ministerråd besluttede at initiere et femårigt forskningsprogram for perioden 2000-2004 om køn og vold. Programmet administreres af Nordisk Forskerakademi, NorFa. Denne bog er et resultat af et NorFa finansieret, etårigt projekt. Jeg har i det år haft ansættelse på Roskilde Universitetscenter, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Jeg har selv over 20 års erfaring i arbejdet som socialrådgiver, først i socialforvaltning og i de sidste mange år i krisecenter for voldsramte kvinder. Da jeg arbejdede i socialforvaltning, var jeg ikke specielt opmærksom på, om kvinder var udsatte for vold derhjemme, og om de af den grund havde specielle behov for hjælp. Det var andre forhold omkring kvinderne, der var i fokus. I dag er problemet ikke så skjult og tabubelagt, som det var tidligere, men der er efter min mening stadigvæk et stykke vej igen, før kvinderne kan få den rette hjælp. Jeg har konstateret, at der mangler viden om vold i parforhold, den vold der mere præcist skal betegnes som mænds vold mod kvinder. Målgruppen for denne bog er socialrådgivere og studerende, samt andre faggrupper, der i deres arbejde kommer i kontakt med voldsramte kvinder. Bogen er udformet således, at den skal bringe viden om, hvad voldelige parforhold kan være, og den skal, via en interviewundersøgelse, vise, hvordan sagsbehandlingen kan foregå. Der er hen ad vejen mange notehenvisninger til supplerende litteratur for studerende og andre, der vil arbejde videre med emnet. Ud over at være informerende vil bogen også være debatterende, idet jeg behandler spørgsmål om forskellige opfattelser af fænomenet vold mod kvinder. Min egen opfattelse, holdninger og vurderinger vil hen ad vejen skinne igennem. Jeg betragter denne undersøgelse som et pilotprojekt, der rejser forskellige temaer, som kan blive genstand for yderligere undersøgelser. Jeg skylder stor tak til NorFa, der har finansieret dette arbejde, og 9

tak til Institut 8 på RUC for særdeles god behandling. Stor betydning havde den professionelle vejledning og personlige støtte fra kønsforsker og politolog Hanne Marlene Dahl, RUC. Ligeledes tak til antropolog Yvonne Mørck, RUC for vejledning. Tak for stor opbakning fra koordinator i NorFa, sociolog Maria Eriksson, Göteborgs Universitet. Tak til socialrådgiver Lis Vahlun, cand. mag. Jacob Sundbøl Larsen, antropolog Sissel Lea Nielsen og journalist Ulla Søgaard Thomsen for gennemlæsning og kommentarer til manuskript, samt til prøvelæsere inden for målgruppen af fagfolk. Jeg vil også sige tak til Roskilde Kvindekrisecenter og Roskilde Amt, der har givet mig orlov. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til de kvinder og de sagsbehandlere, der har ladet sig interviewe og dermed i en god sags tjeneste givet os lov til at få et indblik i deres verden. 10

At vende perspektivet Han sagde han elskede mig. Det er næsten som om, man bliver i forholdet, for at få en forklaring! 1 En tv-udsendelse, Station 2, bringer en debat om mænds vold mod kvinder 2. Emnet er mænd, der, gennem rådgivning, kan hjælpes til at ændre voldelig adfærd i parforhold. En kvinde, som har været ude for vold gennem mange år i sit ægteskab, er inviteret i studiet. Det første spørgsmål, journalisten stiller hende, er: Hvorfor forlod du ikke bare din mand? Jeg tænkte: Der var det igen!, spørgsmålet om, hvorfor hun ikke gik. Kvinden blev ikke spurgt, hvorfor han ikke lod hende gå, og hun bliver straks bragt i en position, hvor hun skal forsvare og forklare. Det provokerer mig, at journalisten ikke ser, at der i et voldeligt parforhold må være et skævt forhold i magten mellem kønnene. Kvinden svarer godt for sig alligevel og siger blandt andet, at det kan man ikke af frygt. Man er fanget. Psykologisk vold gør, at man trækker sig ind i sig selv. Jo længere man bliver i forholdet, jo sværere bliver det. Kvinden bliver spurgt om, hvorfor man ikke henter hjælp hos venner og familie. Hun svarer: Man skammer sig. Det er noget, der bliver set ned på. Det er svært at trænge igennem, da mændene som regel udadtil er flinke og charmerende. Kvinden fortæller om, at hun var bange for ikke at blive forstået, da familie og venner ikke kender manden fra den side. Når jeg personligt har fortalt til andre mennesker, at jeg arbejder i et kvindekrisecenter, er det første spørgsmål, der møder mig: Hvorfor går de ikke? Her menes naturligvis kvinderne. Der fokuseres på deres ansvar og ikke på mandens ansvar. Det bliver kvindernes ansvar, at de har fået tæv. Jeg har aldrig været ude for nogen, der siger: 1 Udtalelse fra skuespilleren Pamela Andersson i en tv-udsendelse. Øvrige undertekster stammer fra denne udsendelse, hvor flere kendte fortalte om at leve i et voldeligt forhold. Andre undertekster er citater fra denne bogs interviewundersøgelse. 2 TV2, 20. oktober 2003. 11

Hvorfor forlader manden ikke sin kone, hvis hun er så forfærdelig, at han er nødt til at slå hende? eller Hvorfor forhindrer han hende i at forlade ham? I denne bog vil jeg prøve at vende perspektivet væk fra kvinden og hendes ansvar og hen mod manden og hans ansvar. At vende perspektivet er en del af en aktuel feministisk bevægelse, hvor et afgørende mål er at få vendt ansvaret for volden væk fra kvinderne og hen mod mændene 3. Ligeledes arbejdes der for at trække forståelse af volden væk fra en dominerende psykologisk forståelse og hen mod en forståelse af, at vold mod kvinder er et samfundsproblem 4. Fælles for de feministiske udgangspunkter er, at vold ses i et kønsog magtperspektiv, og at mænd slår for at opnå noget (og ikke kun fordi de har haft en hård barndom). Forskellene på de feministiske udgangspunkter handler kort sagt om i hvor høj grad man afviser psykologiske forklaringer på vold. Jeg mener selv at psykologien er gavnlig for forståelse af vold, men den bør ikke stå alene, da kulturer og samfundsmæssige forhold også har betydning. Jeg vil i det følgende bruge ordet kønspolitik i stedet for feministisk. Brugen af ordet feministisk er ikke så almindeligt i Danmark som i landene omkring os. Ordet er på en måde belastet og giver mange mennesker associationer til 1970 ernes udskældte og latterliggjorte rødstrømper 5. Bogen har to hovedtemaer, dels måden vold mod kvinder forstås på i vores samfund, og dels den hjælp kvinderne får i kommunale socialforvaltninger. Jeg forbinder disse to temaer, idet måden volden forstås på har indflydelse på den hjælp, der gives. Jeg vil beskæftige mig med, om en kønspolitisk rettet tilgang kan påvirke holdninger og være med til at forbedre den hjælp, som kvinderne får fra socialforvaltningen. Behov for hjælp I Danmark er der 37 krisecentre 6. Gennem årene er der i kvindekrisecentrene opsamlet en pædagogisk og socialfaglig viden om og er- 3 Hearn 1998. Eliasson 1997. 4 Mogensen 1998. 5 Se Drude Dahlerups afhandling (1998), hvor hun beskæftiger sig med rødstrømpebevægelsens gennemslagskraft i samfundet, og hvordan bevægelsen har påvirket opfattelsen af kønnene i retning af større ligeværd. 6 www.lokk.dk (LOKK står for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre). 12

faring med voldsramte kvinder og deres behov for hjælp. En såkaldt tavs viden om kvindernes situation eksisterer i krisecentrene. Denne viden har svært ved at nå ud over krisecentrenes plankeværker og videre ud i samfundet til offentlige myndigheder. De første krisecentre opstod i 1979, og i løbet af den første halvdel af 1980 erne etableredes landet over de fleste af de nuværende krisecentre. Volden er dog stadigvæk, på trods af krisecentrenes eksistens og det delvise brud på tabuet omkring vold mod kvinder, tilsyneladende hverken mindsket eller afskaffet i løbet af disse første 25 år. Kvinder kom strømmende til krisecentrene lige fra det øjeblik, de i 1979 åbnede dørene, og centrene har vist deres berettigelse. Mange kvinder har søgt ly i disse huse i årenes løb. I år 2003 har 2008 kvinder og 2019 børn boet på de danske krisecentre 7. Krisecentrene har ud over pladser til kvinder og børn også en omfattende rådgivningsvirksomhed. Søgningen i krisecentrene viser toppen af isbjerget, idet en nyere dansk undersøgelse viser, at 65.000 kvinder hvert år i dette land rammes af fysisk vold eller voldstrusler, heraf 41.000 fra nuværende eller tidligere partner 8. På trods af voldens udbredelse imødegås problemet i myndighederne udenfor krisecentrene typisk som et privat anliggende, som et individuelt personligt problem for den enkelte kvinde. De problemer, der ses i krisecentrene, har gennemgående alvorlig karakter. Kvinderne har været udsat for fysisk og psykisk vold, samt trusler om vold og trusler på livet 9. Kvinderne er ofte udsat for fortsatte trusler, efter de har forladt manden. Mange udenlandske kvinder er udvisningstruede, og mange både danske og udenlandske kvinder må kæmpe for forældremyndighed over børnene og for at få rimelige samværsordninger i stand. Mødre og børn er prægede af den utrygge stemning, de har levet i. De har brug for kvalificeret hjælp og støtte. Kvinderne er afhængige af, at hjælpen i krisecentret suppleres af andre offentlige myndigheders hjælp. 7 LOKK årsstatistik 2003. 8 www.vold-i-familien.dk med henvisning til Statens Institut for Folkesundhed. SUSY 2000. Hvert år udsættes ca. 65.000 kvinder, svarende til 3,9%, for fysisk vold eller trusler om vold. Heraf udsættes ca. 41.000, svarende til 2,5%, for fysisk vold eller trusler herom fra en nuværende eller tidligere partner. De 41.000 er fremkommet efter en særkørsel i Statens Institut for Sundhed. 9 Se LOKK s årsstatistik, 2003 om, hvor mange der har været udsat for de forskellige voldsformer. 13