Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Transkript

1

2 Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

3 This page intentionally left blank

4 Stine Jørgensen Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007

5 Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse 1. udgave, 1. oplag 2007 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Tryk: Holbæk Amts Bogtrykkeri Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2007 ISBN Udgivet med støtte fra Jurist- og Økonomforbundets Forlags legat til støtte af udgivelse af videnskabelig litteratur Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

6 Forord Denne bog er en let bearbejdet udgave af min ph.d-afhandling, som jeg indleverede til bedømmelse ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Afhandlingen blev forsvaret samme sted den 25. august Bedømmelsesudvalget bestod af professor, dr. Jur. Jens Kristiansen (formand), professor, dr. Juris Anne Hellum og professor jur. dr. Lotta Westerhäll. Jeg vil her rette den største tak til min vejleder Kirsten Ketscher, som gennem hele mit ph.d. forløb har vist tillid til mig og projektet og som under hele forløbet har ydet mig en uvurderlig støtte både fagligt og personligt. Kirsten har generøst delt ud af sin viden og erfaring og har givet mig inspiration og opmuntring undervejs. Også en stor tak til Helle Krunke for gennemlæsningen af afhandlingens metodiske afsnit og for gode og hyggelige samtaler. Også Janne Rothmar Herrmann vil jeg takke for et hyggeligt og inspirerende kollegaskab. Marie-Louise Holm og Tina Kaare skal have tak for at tage sig tid til korrekturlæsning. Tina skal også have en tak for opmuntring og for sin evne til at altid at se tingene med humor og glæde. Inge Qviste skal have en tak for kompetent hjælp med opsætningen og Anja Westmann skal have en stor tak for altid med et smil at hjælp med stort og småt. Også en tak til Forskningsafdeling II ved Det Juridiske Fakultet for de rammer der er blevet stillet til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen. Særligt en tak til mine kolleger i St. Kannikestræde 18, som i det daglige har bidraget til et hyggeligt og inspirerende miljø, både social og fagligt. Undervejs i arbejdet med afhandlingen har jeg deltaget i FN s Kvindekommissions 49. samling i New York i foråret Kvinderådet, skylder jeg en stor tak i den forbindelse, idet Kvinderådet muliggjorde min deltagelse i samlingen ved at lade mig deltage som Ngo repræsentant. Deltagelsen i denne samling gav mig stof til eftertanke og også inspiration til arbejdet med afhandlingen. Særligt afhandlingens afsnit om seksuelle rettigheder er udarbejdet på baggrund af inspiration, jeg fik her. Også en tak til Integrationsministeriet, Familieministeriet og Undervisningsministeriet, som velvilligt har svaret på mine mange spørgsmål, til Integrationsministeriet også en tak for hjælpsomheden i forbindelse med min ansøgning om aktindsigt i sager om tvangsægteskab. 5

7 Endelig skal også min familie have en stor tak for opbakning og støtte. Særlig en tak til Birgit som med stor kærlighed og hjælpsomhed har muliggjort mine mange udlandsrejser. Jurist- og Økonomforbundets Forlags legat til støtte af videnskabelig litteratur takker jeg for støtte til udgivelse af afhandlingen. Bogen tilegner jeg mine kæreste tre Kristoffer, Sofie og Snorre. 6

8 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Emnet Baggrund for emnet Afhandlingens perspektiv og definitioner Kvindeperspektivet Definition af afhandlingens kønsbegreb Definition af etniske minoritetskvinder Afgrænsning Afgrænsning af emnet Arbejdsmarkedsrelaterede sociale ydelser Uddannelse EU-retten Historisk oprids over emnets udvikling Den videre fremstilling Kapitel 2. Metodiske overvejelser Metodiske overvejelser Indledning Gældende ret i afhandlingen En litterær retsvidenskab Ret som romanlæsning Litteratur og følelser Fornuft eller følelse Følelser som værdivurderinger Den litterære tilgang i en retlig sammenhæng Tre eksempler på en litterær retsanvendelse Sammenfatning vedrørende den litterære retsanvendelse Fortolkning Emnets karakter Subjektiv fortolkning Objektiv fortolkning De enkelte retskilder i afhandlingen Loven Forarbejder Indledning

9 Kvindekonventionen som et forarbejde Politiske aftaler som forarbejder eller som selvstændig retskilde Administrativ praksis Indledning De sociale nævn og Ankestyrelsen Beskæftigelsesankenævnet Ligestillingsnævnet og Klagekomiteen for etnisk ligebehandling Praksis vedrørende udlændingelovens 9, stk. 8 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Praksis vedrørende folkeskolen og frie grundskoler Retsprincipper Kapitel 3. Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) Indledning Kvindekonventionens status i menneskerettighedssystemet Kvindekonventionen som retskilde i dansk ret Indledning Cedaw-komiteen og dennes arbejde Indledning Komiteen til afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (Cedaw-komiteen) Landerapportering Generelt om landerapportering Cedaw-komiteens eksamination af landerapporter Cedaw-komiteens afsluttende kommentarer rettet mod den enkelte medlemsstat Cedaw- Komiteens afsluttende kommentarer rettet mod andre medlemsstater Cedaw-komiteens generelle anbefalinger Indledning Arbejdet med de generelle anbefalinger Anbefalingernes retlige status Den individuelle klageprotokol Indledning Behandling af sager Den retlige værdi af afgørelser afsagt på baggrund af klager fra enkeltindivider

10 4.6. Sammenfattende om landerapportering og de generelle anbefalinger fra Cedaw-komiteen Kvindekonventionens centrale retlige figurer Indledning Kvindekonventionens forbud mod diskrimination imod kvinder Afskaffelse af kønsstereotyper Indledning Kvindekonventionens forbud mod kønsstereotyper Sociale og kulturelle adfærdsmønstre Som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller Afskaffelse af disse fordomme, sædvaner og adfærd Foranstaltninger til fremme af ligestilling Kapitel 4. Sociale arbejdsmarkedsrelaterede ydelser Indledning Principper for integration og lige muligheder i samfundet Indledning Det nationale grundlag Det internationale grundlag Kvindekonventionen Racediskriminationskonventionen og flygtningekonventionen FNs konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder De enkelte principper Deltagelsesprincippet Arbejdsmarkedsprincippet Ligebehandlingsprincippet Forbud mod forskelsbehandling på grund af etnicitet Forbud mod diskrimination på grund af køn Princippet om et fælles værdigrundlag Den socialretlige forsørgelseslovgivning og etniske minoritetskvinders ret til arbejdsmarkedsdeltagelse Indledning Lov om integration af udlændinge i Danmark Indledning Integrationslovens placering i socialretten Integrationslovens personkreds Flygtningen og indvandrere

11 Religiøse forkyndere Nordiske og EU/EØS-borgere Samlet om integrationslovens personkreds Arbejdsmarkedsrelaterede ydelser efter integrationsloven Indledning Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram efter integrationsloven Integrationskontrakt Krav til kommunens sagsbehandling Samarbejdsprincippet Tolkebistand Partsrepræsentation Informationer til brug for sagens oplysninger Indholdet af integrationskontrakten Vurdering af udlændingens arbejdsmarkedsparathed Integrationskontrakt for personer, der modtager hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik Opfølgning Erklæring om integration og aktivt medborgerskab Danskuddannelse efter integrationslovens Indledning Formål med danskundervisningen Individuelt tilrettelagt uddannelse Indholdet af danskuddannelsen Kursus i kultur og samfundsforhold Kommunalbestyrelsens henvisningspligt Indledning Tilstrækkelige danskkundskaber Ganske særlige grunde Omfanget af danskuddannelsen Aktiv deltagelse Aktive tilbud efter integrationslovens Indledning Indholdet af de aktive tilbud Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Mentorfunktion Opdragende tilbud Aktive tilbud til selvforsørgende udlændinge Samlet om aktive tilbud efter integrationsloven