Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Transkript

1

2 Bevægeleg for forældre og deres spæde børn

3 Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund

4 Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund og forfatteren, 2007 ISBN: ISBN: Foto: Susanne Mertz (dog side 105: Jens Frederiksen) Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax post@frydenlund.dk

5 5 Indhold I. Indledning II. Bevægelse og udvikling Barnet og bevægeudviklingen At være fælles om bevægeleg Berøring Bevægespirer Nogle typiske træk ved bevægeudviklingen Spædbarnsreflekser III. Bevægeleg Hvad er bevægeleg? Om den nyfødte de første 6 uger Hvad laver den nyfødte, og hvad kan I lege sammen? Bevægeleg 1½ til ca. 5 måneder Hvilke bevægelser udvikler barnet i denne periode? På ryggen Kigge-på-leg Lirke benene ud i stræk Sparke eller cykle Lille hovedløft med træk fra armene Trække sig til siddestilling Løfte underkroppen Drejebevægelser

6 6 Indhold På maven Hovedløft med støtte på underarmene Hovedløft med stræk i krop og ben Række efter ting Vænne sig til at ligge på maven Sidde Sidde hos den voksne Støttet siddestilling Stå Stålege Hænder og fødder Leg med hænder og fødder Bevægeleg 5 til ca. 9 måneder Hvilke bevægelser udvikler barnet i denne periode? På ryggen Glide baglæns På maven Trække sig fremad ved hjælp af armene Mavekravling Kravle Løfteforsøg Sidde Siddevip Sidde selv

7 7 Stå Ståleg Støttet gang Hoppeleg Hænder Hænder Bevægelege 9 til ca. 12 måneder Hvilke bevægelser udvikler barnet i denne periode? Kravle Fremadkravling Børn som ikke kravler Sidde Siddebevægelser Stillingsskift Stå Rejse sig til stående Gang ved let støtte Selvstændig gang IV. Fysiske rammer Beklædning Underlaget Stole Bæresele og slynge Hoppegynge

8 8 Indhold V. Litteraturliste

9 9 I Indledning Det spiller en stor rolle for barnets udvikling, at det har gode muligheder for at bruge sin krop. Når barnet boltrer sig i forskellige bevægelser, er det ikke kun kroppens styrke og holdning, der trænes og udvikles, men også sanser og evner i øvrigt. Barnet lærer og opdager nemlig mangt og meget, mens det bevæger sig. Derfor er det væsentligt, at vi voksne er opmærksomme på barnets bevægeudvikling og vægter den på linje med fx barnets ernæring. Det kan vi gøre ved at give barnet gode muligheder for at bevæge sig både når det ligger og leger for sig selv, i den fælles leg med den voksne, og når det plejes, passes og pusles. Det spæde barn er glad for at lave noget sammen med den voksne. Samværet er centralt for barnets udvikling, bl.a. af dets spirende fornemmelse af sig selv og sine omgivelser. Bogens hovedformål er at beskrive bevægelegen, som barn og forældre i fællesskab laver i hverdagen. Der er altså tale om lege, der bygger på barnets egne aktiviteter, som den voksne leger med på ved at respektere og støtte de bevægelser, som barnet ifølge sin alder og udvikling er i gang med. Bevægelegene, som er beskrevet i bogen, kan bruges frit ifølge det, som forældrene oplever, at barnet deltager i. Det drejer sig altså ikke om skematiske opskrifter, som skal følges, men om forslag til at gå ind der, hvor barnet er i sin udvikling. Bogen fortæller også om bevægeudviklingen i løbet af det første år, og om hvad det er for bevægelser, barnet efterhånden kan udføre. Der peges på, hvordan disse bevægelser styrker bestemte dele af kroppen. Fx træner hovedløft i maveliggende stilling nakkens og ryggens muskler og bliver derved et væsentligt grundlag for mange af de kropsbevægelser, barnet efterhånden kommer til at bruge. At beherske sit hovedløft er en forud-

10 10 Indledning sætning for en god siddeholdning og for i det hele taget at kunne bevæge sig i opret holdning. Endelig giver bogen råd om dele af de fysiske omgivelser, der berører bevægeudviklingen fx underlaget barnet ligger eller sidder på, stolen, hoppegyngen og bæreselen. Med bogen ønsker vi således at opfordre den voksne til at gå på opdagelse og lære at se barnets bevægelser både de der er tydelige, og dem der er ved at spire frem. Selvom disse småbevægelser ikke ser ud af så meget, så er de vigtige. Det er de daglige aktiviteter og samværet med barnet, som har betydning. Bogen er således ikke tænkt som et program eller et nyt system, men tilbyder snarere en indsigt i, hvad forældre kan være opmærksomme på og lave sammen med barnet i dagligdagen, samt hvordan barnets naturlige udvikling støttes bedst muligt. Vi vil gerne takke Rose, Lucas, Ida, Theodor, Asta, Cornelius, Freja, Leo og deres forældre, fordi de sødt og tålmodigt lod sig fotografere. Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen

11 11 II Bevægelse og udvikling Barnet og bevægeudviklingen I løbet af det første leveår gennemgår barnet en enorm udvikling, som på bevægeområdet begynder med småbevægelser i liggende stilling, og som slutter med, at det kan stavre omkring på to ben. For det meste viser barnet umiddelbar glæde, når det er i gang med store og små kropsbevægelser, og især når det forsøger at få nye bevægelser til at makke ret. At svinge sig fra ryg til maveliggende stilling ved egen hjælp, at trække sig imod siddestilling ved at hive i den voksnes hænder eller med små bitte fingerbevægelser at fange en fnuller på underlaget er eksempler på aktiviteter, som ikke alene er spændende, men som også har betydning for barnets øvrige udvikling. Samtidig med at barnet bevæger sig, er sanserne i brug. Allerede fra fødslen kan det både se, høre, lugte, mærke berøring og fornemme sin krop; og det kan fx bevæge hovedet hen mod lys eller lyd i stuen eller hen mod morens lugt og berøring. Det kan også tidligt mærke forskel på at berøre sig selv og berøre moren, hvilket er begyndelsen til at opleve sig selv, sin identitet. I dette indgår mange forskellige funktioner i kroppen, hvor ikke mindst muskler, nerver og sanser arbejder sammen. Det lille barns oplevelsesverden, som for os voksne kan se ud til at være meget enkel, er i virkeligheden meget kompleks. Det er ikke mindst gennem bevægelser, at det lille barn udtrykker sig, kontakter sine medmennesker, opdager omgivelserne og sender sine signaler om, hvad det har brug for. Til det medgår både ansigtets og hændernes små og kroppens store bevægelser. Hvordan de udvikles, vil påvirke barnets handlemønstre og dermed også andre sider af udviklingen end den motoriske. Fx hjælper veludviklede bevægelser barnet til nemmere at

12 12 Bevægelse og udvikling komme omkring og undersøge og lære om ting og sager i omgivelserne og få kontakt med andre. Derfor er det væsentligt, at børn har gode betingelser for at bevæge sig, at der i deres nære omgivelser er både forståelse og praktiske muligheder for alderssvarende og hensigtsmæssig udfoldelse, og at der er stunder til fællesleg børn og forældre imellem og også til aleneleg. At være fælles om bevægeleg Evnen til at indgå i fællesskab med andre er tidligt udviklet. Spæde børn, ja selv nyfødte har denne evne, og det er vigtigt, at de udnytter den. Barnet er ivrig efter at kontakte os og sende signaler om at være sammen. Det kigger på os og giver lyde, og hvis vi efteraber barnets udtryk og lyde eller leger med munden, vil barnet være med og selv abe efter det imiterer. Også kroppens bevægelser er der gang i; det slår ud med arme og ben, drejer hovedet, kigger på os, sparker eller holder fast, og hvis den voksne svarer ved at gi det en hånd til at sparke imod eller til at trække sig op ved, kommer der som regel et svar og en fælles bevægeleg er i gang, hvor barn og voksen inspirerer hinanden.