Psykologiske undersøgelsesmetoder

Transkript

1

2

3 Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund

4 Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, udgave, 1. oplag, 2007 ISBN Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Tryk: Pozkal, Polen Denne bog er et kapitel i Kulturen og det sociale liv Psykologifagets grundbog (Frydenlund 2007) red. af Flemming B. Olsen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde København K Telefon: Fax: [email protected]

5 Indhold 5 Indhold Hvad undersøger psykologien? Hvordan undersøger psykologien? Plan for undersøgelsen Har undersøgelsen værdi? Hvilke fremgangsmåder kan man benytte? De vigtigste fejlkilder i en undersøgelse Det psykologiske eksperiment Spørgeskemametoden Den psykometriske metode Feltundersøgelser Interview-metoden Casemetoden Noter Litteratur

6

7 7 Hvad undersøger psykologien? Psykologi har siden sin begyndelse for snart halvandenhundrede år siden været en omtvistet videnskab. På en helt anden måde end naturvidenskaberne bliver psykologiens lærdomme draget i tvivl. Er der hold i de og de teorier? Står de og de empiriske undersøgelser nu til troende. Det er det sidste spørgsmål dette kapitel skal beskæftige sig med. Det er nemlig dette spørgsmål, den psykologiske metodologi har som opgave at besvare. En videnskabs metodologi 1 beskæftiger sig med troværdigheden af disciplinens undersøgelsesmetoder. Al videnskab er baseret på organiseret erfaringsdannelse, men hvor den almindelige del af en videnskabelig disciplin er genstandsrettet, dvs. orienteret mod den viden, som er opnået om videnskabens genstandsområde, der er metodologien erkendelsesrettet. Den er orienteret mod selve erkendendelsesprocessen, mod de erfaringer forskerne har gjort med hensyn til undersøgelsesmetoder. Erfaringer med de måder at forske på, som har ført til holdbare resultater og hvilke, der har ført til misvisende eller direkte falske resultater. Der er her tale om spørgsmål som: Kan man stole på Freuds casehistorier som grundlag for hans teoridannelse? Når Pisa-undersøgelsen citeres for, at danske børn læser dårligt, er der så en pålidelig dokumentation for det? Milgram foretog et berømt eksperiment (omtalt s. 12), der viste en stor grad af lydighed hos almindelige mennesker over for en ordre om at give smertefulde og muligvis dødbringende stød. Kan man overføre disse resultater til menneskers faktiske handling i f.eks. en krigssituation? Inden vi går over til at se på bestemte undersøgelsesmetoder, skal vi imidlertid lige præsentere metodologiens grundbegreber.

8 8 Psykologiske undersøgelsesmetoder Ludomani er en sygelig trang til spil, der viser sig ved en stærk og vedvarende tilskyndelse til spilleaktiviteter, fx på kasinoer, ved spilleautomater, kortspil, hestevæddeløb og tipning. Ludomanien udfoldes ofte på bekostning af andre sociale aktiviteter og privatøkonomi. Under spil oplever den ludomane en intens spænding; forsøg på at undlade spillet fører ofte til rastløshed og irritabilitet. Ludomani forekommer hos ca. 1% af den danske befolkning, noget oftere hos mænd end kvinder. De mere udtalte former kræver psykiatrisk eller psykologisk behandling. Genstand og teori, problemstilling og metode (design) Psykologi er en realvidenskab, en empirisk videnskab. Det vil sige, at den studerer nogle reale genstande, primært personer, og det gør den på empirisk vis, det vil sige baseret på erfaringer. Men der skal mere til for, at erfaringsbasering bliver til videnskab. Erfaringerne skal indgå i en teoridannelse, de skal være resultatet af en undersøgelse med klare problemstillinger og skal være fremkommet gennem metoder, som løbende underkastes kritisk efterprøvning. Når man går i gang med en bestemt undersøgelse, skal man således primært være afklaret med hensyn til: Genstanden, der skal undersøges. Den teori, som man tænker i. Den problemstilling, som skal afprøves. Den metode, som skal indfange empirien. Hvordan undersøger psykologien? Undersøgelsens elementer I diagrammet overfor har vi øverst genstandene for undersøgelse. Lad os nu sige, at det drejer sig om en forundersøgelse af ludomani 2, spillelidenskab, hvor vi afprøver, hvordan

9 Hvordan undersøger psykologien? 9 Genstandene for undersøgelse Generalisering Empiri Genstandsmæssig erfaring af teoretisk relevans (observation af ludomaners adfærd ved spillemaskine) Problemstilling (Passer teorien med observationerne) Specificering Teori Almene udsgan om genstandes væsen (Ludomani er illusorisk tro på den store gevinst) manipulative udformninger af en enarmet tyveknægt fastholder en spiller. Så har vi en generel teori om de psykologiske mekanismer, der forårsager ludomani, bl.a. hvordan realitetssansen sløres til fordel for en illusion om, at man er lige ved at vinde. En illusion, som udformningen af maskinen søger at fastholde. Problemstillingen kan nu være, at vi vil undersøge, om denne tro på at være på kanten af den store gevinst er meget stærkere og lettere bliver fastholdt hos de ludomane end hos folk i almindelighed. Metoden er da selve vores indretning af spillemaskinen og den fremgangsmåde, vi anvender for at finde ud af spillernes opfattelse af gevinstchancer. Når vi taler om teori og empiri som de indholdsmæssigt bærende søjler i videnskaben, så er det vigtigt at fastholde, at de ikke kan forstås isoleret, men at de må ses i forhold til hinanden. En teori er et system af begreber og udsagn, som dels peger tilbage på tidligere empiriske fund, og dels frem mod det, som skal afprøves gennem fremtidige undersøgelser. Teori består således af almene udsagn om de genstande, som udgør teoriens genstandsområde, udsagn som er, eller som må blive baseret på empiri. En teori om ludomani, som ser spillelidenskabens basis i en illusorisk tro på en snarlig gevinst, vil bygge på tidligere empiri, som peger i denne retning, og den vil stå på spil i fremtidige undersøgelser, hvor den måske skal konkurrere med andre teorier. Empiri er genstandsmæssig erfaring af teoretisk relevans. Empiri skal være konkrete observationer og slutninger ud fra disse, og samtidig skal empirien være relevant, dvs. betydningsfuld i forhold til en teori, som et rimeligt antal forskere Figur 1. Genstandene for undersøgelsen med generalisering og specificering, empiri, problemstilling og teori.

10 10 Psykologiske undersøgelsesmetoder I undersøgelsens rapportering fremlægger man en detaljeret dokumentation for, hvad det er, man har gjort, så andre forskere kan kigge en efter i kortene og eventuelt stille kritiske spørgsmål eller komme med kritiske indvendinger over metoden. finder interessant. Det vil således være tilfældet med den empiri, som vil komme ud af den undersøgelse om ludomani, vi omtalte lige før. Undersøgelsesmetoden er et metodologisk element, vi allerede har omtalt, som noget der i sig selv skal have en sådan kvalitet, at den berettiger til, at en undersøgelse opfattes som videnskabelig. Denne kvalitet skal ligge i, at man undersøger, om metoden giver en tilstrækkelig sikkerhed for, at det man finder frem til også passer på virkeligheden. Denne sikkerhed søger man at opnå på to måder. Dels ved selv omhyggeligt at planlægge og afprøve sin egen metode. Dels ved i sin rapportering om undersøgelsen at fremlægge en detaljeret dokumentation for, hvad det er, man har gjort, så andre forskere kan kigge en efter i kortene og eventuelt stille kritiske spørgsmål eller komme med kritiske indvendinger over metoden. Plan for undersøgelsen Den plan, man udvikler for undersøgelsen, kalder man forsøgsdesignet, og den er for så vidt et billede af den påtænkte undersøgelsesmetode, men begrebet design er bredere end metode. Designet indeholder også tidsplanen for hele undersøgelsen, mens metoden peger på, hvad man mere konkret gør på et bestemt tidspunkt. En grafisk repræsentation af hele designet i en undersøgelse er vist overfor:. Designet består 3 forskellige grene: udvælgelse, iscenesættelse og observation.

11 Plan for undersøgelsen 11 A. Udvælgelsesplan 1 Udvælgelsesgrundlag Population 2 Udvælgelsesmetode 1 Tid Tidslig undersøgelsesplan Design B. Iscenesættelsesplan 2 Sted Rumlig undersøgelsesplan 3 Våben Interventionsplan IV = independant variables C. Observationsplan 1 Observationsaspekter DV = dependant variables Udvælgelsesplanen defineres gennem: Udvælgelsens grundlag (hvorfra skal vi vælge vore genstande?). Udvælgelsens metode (hvordan skal vi vælge nogen bestemte genstande blandt udvælgelsesgrundlaget?). Iscenesættelsesplanen (hvordan skal vi iscenesætte det, vi udsætter vore personer for gennem undersøgelsen?). 2 Registreringsmedium (skrift, audio, video) Figur 2. Empirisk design. Iscenesættelsesplanen er især betydningsfuld ved eksperimentelle undersøgelser. Den består med et udtryk hentet fra aftalegrundlaget for dueller i valget af tid, sted og våben 3. Her defineres vores uafhængige variable (eng. independant variables,