TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Støttecentret Skovsbovej 103, Svendborg Kommune Tirsdag den 22. maj 2012 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støttecentret Skovsbovej 103. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsyn har vi særligt sat fokus på den helhedsorienterede indsats, herunder mere konkret sammenhængen i den samlede individuelle indsats og pårørendesamarbejdet. Et aspekt af dette er også beboernes og brugernes indflydelse på de beslutninger, der vedrører den enkelte. Desuden har vi fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Flere beboere har tilført ekstra ressourcer de fysiske rammer fremstår overalt velordnede. Beboernes bolig er indrettet efter den enkeltes smag og interesse. Fælleslejligheden er indrettet i en hyggelig og hjemlig stil, hvor beboerne også har haft indflydelse på indretning beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med at bo her. De fortæller, at medarbejderne er flinke og lytter til dem, hvilket vi også får indtryk af under besøget det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne får den hjælp, støtte og vejledning, som de har behov for med henblik på at styrke og udvikle deres færdigheder og øge deres selvstændighed. Det er vores vurdering, at beboernes selvbestemmelse og medindflydelse vægtes og blandt andet kommer til udtryk i det daglige samarbejde og på husmøder. Det bekræftes af udtalelser fra beboerne under tilsynet bliver opgaveløsningen varetaget af vikarer, som har været tilknytter stedet gennem længere tid. Det er vores indtryk, at vikarerne er kompetente til at varetage opgaveløsningen. De giver udtryk for et behov for noget skriftligt materiale med diverse praktiske oplysninger og retningslinjer, hvilket vi også finder, bør forefindes på stedet 1
som opfølgning på seneste tilsyn oplyser lederen efterfølgende, at der er iværksat tiltag, som i en proces fremadrettet skal sikre tydelighed og ensartethed i den pædagogiske indsats og tilgang. Det er vores indtryk, at de iværksatte tiltag medinddrager medarbejderne på en måde, som skaber ejerskab for den fremtidige organisering og faglige forståelse vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation. Her forefindes fyldestgørende handleplaner med mål og delmål. Man kan med fordel detaljere beskrivelsen af udmøntningen i praksis. Det medvirker til at skabe kontinuitet i indsatsen og vil gøre det lettere, at vurdere, hvorvidt indsatsen virker eller bør justeres her forekommer ikke anvendelse af magt. Som opfølgning på seneste tilsyn kan vi konstatere, at vikaren, som vi taler med, er bekendt med retningslinjerne for magtanvendelse og indberetning heraf det har ikke været muligt, at finde oplysninger om tilbuddet på Tilbudsportalen Iagttagelser og anbefaling Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå under Medarbejderforhold og faglige forudsætninger og Magtanvendelser Målgruppe Målgruppen er mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Der kan for eksempel være tale om erhvervet hjerneskade og ADHD. Her er plads til 12 beboere. Aktuelt bor her 12 beboere med forskellige behov. Derudover ydes støtte til én beboer i egen lejlighed. Beboerne er fra først i 20érne til op i 30érne. Flere beboere har tilført ekstra personaleressourcer. Man er i den forbindelse aktuelt i gang med at afdække de konkrete individuelle behov og udmøntningen af indsatsen, hvilket vi finder relevant henset til såvel indsatsen overfor den enkelte og den samlede gruppe. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi på baggrund af samvær og samtale med beboere og medarbejdere samt ved gennemgang af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer består af et fælleshus og et antal omkringliggende huse med beboerlejligheder. Beboerne har alle en toværelses lejlighed med en lille have. Vi besøgte to beboere i deres lejlighed, som er indrettet efter egen smag og interesse. Beboerne gav udtryk for tilfredshed med deres lejlighed. Fælleshuset består af et køkken, et bryggers, en stor opholdsstue, en tv stue og et mindre rum til aktivitet. Derudover er der medarbejderfaciliteter. Fælleslejligheden er rummelig og er indrettet med et hjemligt og hyggeligt præg. Her er opsat tavler med ugeskemaer, som fortæller hvem der er ansvarlig for madlavning, hvem der spiser med og hvad menuen er. Derudover er der en tavle med billeder af de medarbejdere, som er på arbejde i løbet af ugen. Det er oplysninger, som er med til at danne overblik og forudsigelighed. Beboere bekræfter, at de gør brug af tavlerne. 2
Her er gode udenoms faciliteter, hvor beboerne udover egen have kan benytte en fælles gårdhave og terrassen ved fælleshuset. De fysiske rammer fremstår overalt velholdte og rene. Det er vores vurdering, at rammerne er velegnede til formålet. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Da vi ankommer på tilsynsbesøg bliver vi modtaget af en beboer, som viser os rundt i fælleshuset, hvorefter vi besøger beboeren i egen bolig. Undervejs fortæller han om forholdene i tilbuddet. I løbet af besøget kommer flere beboere hjem fra arbejde eller dagsbeskæftigelse. Mange af dem kommer ind omkring fælleshuset, hilser på medarbejderen og får talt lidt om dagens hændelser eller hvad de skal lave resten af dagen. Nogle beboere bliver i fælleshuset, taler samme, læser dagens avis eller ser fjernsyn sammen med medbeboere. Vi oplever under hele besøget en god stemning og rolig atmosfære. Beboerne giver indtryk af og udtryk for tilfredshed med at bo her. De oplever, at medarbejderne er flinke, imødekommende og lytter til deres ønsker. De fortæller, at de har det godt med hinanden selvom de er meget forskellige. De oplever, at de har mulighed for at danne tættere relationer og interessefællesskab med medbeboere. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne får den hjælp, støtte og vejledning, som de har behov for med henblik på at styrke og udvikle deres kompetencer og øge deres selvstændighed. Alle beboere har en hjemmedag, hvor der er mulighed for individuelle samtaler og hvor de får hjælp til for eksempel økonomi, ledsagelse til lægebesøg, indkøb m.m.. En fast ugentlig hjemmedag, hvor der er rum til fordybelse bidrager til at skabe kontinuitet og forudsigelighed og dermed tryghed og trivsel. Vi får indtryk af, at beboernes selvbestemmelse og medindflydelse vægtes og indgår som en naturlig del af hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk i det daglige samarbejde og på husmøder. Som eksempel på medindflydelse kan nævnes, at beboerne har valgt, at der skulle købes et stort fjernsyn og en playstation for overskud på kostkassen. I dagligdagen vælger beboerne på skift menu til fællesspisningen om aftenen. Et andet eksempel på at selvbestemmelse og medindflydelse vægtes er muligheden for at vælge ferieform og destination. Et udvalg bestående af brugere og medarbejdere fra Støttecentre og Dagbeskæftigelsen udarbejder et katolog med ferietilbud, som beboerne efter interesse og økonomiske muligheder kan vælge ud fra. Flere beboere fortæller om ferier, som de har været på eller skal på i løbet af sommeren. Udtalelserne bekræfter, at de sætter pris på valgmulighederne, som også giver dem mulighed for gennem fælles oplevelser, at opbygge et bredere netværk med ligesindede. Alle beboere har et dagbeskæftigelsestilbud eller et arbejde. Det er vores samlede vurdering, at beboerne har en tryg hverdag og oplever tryghed ved medarbejderne. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Her er medarbejdere til stede i dag og aftentimer. Vi får oplyst, at lederen er startet for nylig og er leder for det Støttecenterteam, som herværende Støttecenter tilhører. Under tilsynsbesøget bliver opgaveløsningen varetaget af vikarer, som har været tilknytter stedet gennem længere tid. Det er vores indtryk, at vikarerne er kompetente til at varetage opgaveløsningen. De 3
fortæller, at de oplever sig klædt på til opgaven. De giver samtidig udtryk for et behov for noget skriftligt materiale med diverse praktiske oplysninger og retningslinjer, hvilket vi også finder, bør forefindes på stedet. Vi anbefaler, at arbejdet med at udarbejde et sådant materiale opprioriteres. Her planlægges ikke med overlap, hvilket vikarerne giver udtryk for, at de savner. Vikarerne har adgang det til det elektroniske dokumentationssystem og kan af den vej orientere sig om den enkelte beboer og forholdene i dagligdagen. Det er vores opfattelse, at det er væsentligt, at man løbende er opmærksom på, hvordan man sikrer, at vikarer erhverver den fornødne baggrundsviden og forståelse for beboernes aktuelle behov. Som opfølgning på seneste tilsyn oplyser lederen efterfølgende, at der er iværksat tiltag, som i en proces fremadrettet skal sikre tydelighed og ensartethed i den pædagogiske indsats og tilgang. Det drejer sig blandt andet om at definere og beskrive opgaveløsningen. Det er vores indtryk, at de iværksatte tiltag medvirker til at sikre en kvalificeret indsats og medinddrager medarbejderne på en måde, som bevirker at de får ejerskab for den fremtidige organisering og faglige forståelse for opgaveløsningen. En del af processen er rotationsprojektet, hvor medarbejdere indenfor det samme Støttecenter team i en fast turnus tilknyttes et andet Støttecenter. Det er med til at skabe en fælles faglig forståelse og giver medarbejderne mulighed for at sparre med og hente inspiration hos hinanden. Det er alt sammen forhold, som fastholder og udvikler fagligheden til gavn for den samlede pædagogiske indsats. Lederen oplyser, at hun er påbegyndt individuelle samtaler med samtlige medarbejdere med henblik på at lære hver enkelt at kende og samtidig indgå i en dialog omkring kompetencer og fremtidige ønsker. Derudover er der i MED udvalget udarbejdet en målsætning for hvordan der arbejdes med arbejdsmiljøet i efteråret. Det er tiltag, som medvirker til at sikre trivsel og arbejdsglæde. Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation. Her forefindes fyldestgørende handleplaner med mål og delmål. Vi konstaterer, at der er behov for at sikre sig, at alle handleplaner er opdaterede. Det er vores vurdering, at man kan med fordel kan detaljere beskrivelsen af udmøntningen i praksis. Det medvirker til at skabe kontinuitet i indsatsen og vil gøre det lettere, at vurdere, hvorvidt indsatsen virker eller bør justeres. Vi konstaterer, at her fortsat forefindes nogle mapper med beboernes personlige papirer på kontoret. Set i lyset af fokus på selvstændiggørelse og selvbestemmelsesretten finder vi fortsat, at sådanne papirer bør opbevares i beboernes egen bolig. Magtanvendelse Her forekommer ikke anvendelse af magt. Som opfølgning på seneste tilsyn kan vi konstatere, at vikaren, som vi taler med, er bekendt med retningslinjerne for magtanvendelse og indberetning heraf Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter. Svendborg Kommune fører selv tilsyn med medicinhåndteringen. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg vikarenes muligheder for at erhverve baggrundsviden beboermapper i beboernes egen bolig 4
Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 29. maj 2012 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5