Undervisningsmateriale. Børn og unge skal vide, at verden er skæv

IND I EN Undervisningsmateriale Børn og unge skal vide, at verden er skæv anden verden

Indhold Indledning... 3 Indien... 6 KFUM og KFUKs projekter i Indien... 7 Dilemmaspil... 8 Fattigdom... 9 Ligestilling og skolegang... 12 Hiv/aids... 14 Globalt partnerskab... 17 Indsamling... 20 Inspiration til mere IND I EN anden verden... 21 Relevante links... 23 Bilag 1: Sandt-falsk quiz til workshop om hiv/aids... 24 Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indhold Î 2

Undervisningsmaterialet IND I EN anden verden Dette undervisningsmateriale er blevet til på baggrund af KFUM og KFUKs internationale projekt fra 2008-2012,»IND I EN anden verden«, som støtter projekter i Sydindien. I KFUM og KFUK tror vi på, at udvikling er mulig, og at der er en vej ud af fattigdommen. Forudsætningen for at forstå rejsen ud af fattigdom er, at man kender til fattigdommen i verden. Derfor skal børn og unge vide, at verden er skæv. Projektet bygger på FNs 2015 Mål. KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012 IDÉ Indgangsvinklen og baggrunden for hele projektet er FNs 2015 Mål OPLYSNING FNs 2015 Mål eksemplificeres i en indisk kontekst HANDLING Projektet konkretiseres gennem partnerskab med Madurai og Salem (f.eks. lektiecaféen) Børn og unge skal vide, at verden er skæv og at de kan gøre noget ved det Læs mere om IND I EN anden verden og FNs 2015 Mål på www.kfum-kfuk.dk/indien Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indledning Î 3

FNs 2015 Mål 2015 Målene beskriver i ord og tal de fattiges forventninger og de riges forpligtelser i en verden, hvor alle er afhængige af hinanden. Disse mål udsprang af FNs Årtusindetopmøde i september 2000, hvor 189 af verdens statsledere formulerede FNs Millenniumerklæring. Målet er at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Ambitionen er at opfylde 2015 Målene globalt såvel som i de enkelte lande i løbet af de 25 år fra 1990 til 2015. De 8 overordnede mål for en mindre skæv verden er: 1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult 2. Sikre grundskoleuddannelse for alle 3. Fremme ligestilling mellem kønnene 4. Reducere børnedødeligheden 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. Sikre miljømæssig, bæredygtig udvikling 8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling Du kan læse mere på www.2015.dk og www.danida.dk/2015 IND I EN anden verden Projektets overordnede målsætning er at gøre 2015 Målene relevante for børn og unge. Projektet bruger Indien som et konkret eksempel og konkretiseres yderligere gennem partnerskaber med lokale YMCA- og YWCA-afdelinger i Indien. Indien er på mange måder et rigt land, der i farver, dufte og indtryk er overvældende. Omvendt er der en lige så overvældende skævhed og uretfærdighed i Indien. Gennem lokale partnerskaber i Sydindien konkretiseres 2015 Målene ved at engagere KFUM og KFUK i projekter, der hjælper de svageste og mest trængende. Det første partnerskabsprojekt omhandler en lektiecafe for børn i slumområdet, Muthupatty, i udkanten af millionbyen Madurai. Det andet partnerskab er med YWCA i Salem for unge, der lever med hiv/aids i hverdagen, for eksempel gennem smittede familiemedlemmer. Projektet, kaldet»the Radiance Program«, giver de unge viden og praktiske færdigheder, der forøger deres muligheder for et bedre liv. Undervisningsmaterialets formål Formålet med undervisningsmaterialet er at sætte fokus på skævheden i Indien, som også kaldes kontrasternes land. Landet fremstår også som en kontrast, når det sidestilles med Danmark både kulturelt, religiøst og økonomisk. Sideløbende med at eleverne opnår viden, skabes forhåbentligt også en større forståelse for unges levevilkår i Indien. Materialet er tværfagligt og inddrager fagmål fra både samfundsfag, dansk, historie og engelsk. Følgende trinmål efter 9. Klasse fra Fælles mål 2009 Samfundsfag er relevant: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Sociale og kulturelle forhold: Í Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet Í Anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter (Kilde: www.faellesmaal.uvm.dk) Undervisningsmaterialet er rettet mod efterskoler, hvor der er tid og rum til at afsætte halve eller hele dage til fordybelse i et eller flere emner, men det kan også bruges i den almindelige undervisning. Materialet er udformet, så skolen selv kan udvælge, hvad de finder interessant, og hvad der er tid til. Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indledning Î 4

Beskrivelse af indhold I materialet er der forslag til en fælles opstart for hele skolen. Dette vil være et dilemmaspil, der tager udgangspunkt i FNs 2015 Mål, og som udfordrer eleverne til at sætte sig ind i andres levevilkår. Dilemmaspillet er vedlagt på en dvd. Derefter er der materiale til 4 workshops omhandlende 5 af FNs 2015 Mål. 1) Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult 2) Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle + mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene 3) Mål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 4) Mål 8: Skabe et globalt partnerskab for udvikling De forskellige workshops indeholder fakta, diskussionsspørgsmål og kreative og praktiske aktiviteter. Materialet kan også findes online på www.kfum-kfuk.dk/indien Indsamling IND I EN anden verden er også et indsamlingsprojekt, og vi håber på, at skolerne vil være med til at støtte KFUM og KFUKs projekter i Sydindien. Skolen kunne bl.a. vælge at have projektet som fast indsamlingsprojekt hele skoleåret. Der vil i materialet være forslag til kreative indsamlingsmuligheder. Vi håber, at mange skoler og lærere vil blive inspireret af materialet og tænke det ind i deres årsplanlægning og forberedelse. Materialet er nemt at gå til, det er fagligt relevant og benytter forskellige arbejdsmetoder, og det udfordrer unges tanker, holdninger og verdensopfattelse. De bedste hilsner fra IND I EN anden verden Marlene Pasgaard Erlang Charlotte Støvring Anne Gammelgård Jensen Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indledning Î 5

IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012 Indien Indien kaldes ofte for kontrasterne land. Ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom lever side om side. To verdener i én, som næsten ikke berører hinanden, men som eksisterer samtidigt i samme land. Nogle gange i samme landsby. Indien har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Indtil selvstændigheden i 1947 var Indien en britisk koloni, og blev derefter delt i et muslimsk Pakistan og et hinduistisk Indien. I dag forekommer der stadig religiøse konflikter og spændinger mellem de to lande. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften. Men Indien er langt fra det mest velfungerende demokrati. Korruption er vidt udbredt i det offentlige og skader først og fremmest de fattige. Retssystemet og det politiske system er på mange måder på de fattiges side men de fungerer ofte ikke i praksis. Nogle af de mest udsatte befolkningsgrupper er kvinder, børn og kasteløse. Selvom kastesystemet officielt blev afskaffet efter Indiens selvstændighed i 1947 fastholdes de kasteløse stadig i fattigdom og undertrykkelse. Kvindeundertrykkelse er også udbredt i Indien som et resultat af, at man i Indien traditionelt betragter kvinder som underlegne og som en økonomisk byrde. Vold, voldtægt og undertrykkelse er derfor hverdag for en stor del af kvinderne. Den indiske kvinde kan derfor blot vente på en bedre skæbne ved at blive født som mand i det næste liv. Også børnene er ofre for fattigdommen. Trods skolepligt findes der mange, der dropper ud af skolen, og mange der må arbejde mange timer om dagen for at hjælpe med at forsørge familien eller passe mindre søskende. Indien er en stolt nation, der gerne vil fremstå fra sin bedste side for omverdenen og for eksempel derfor var ikke alle glade for filmen Slum Dog Millionaire. Religion spiller en stor rolle i det indiske dagligliv. De fleste indere er hinduer, men der er også store grupper af muslimer og kristne, der præger det religiøse billede. Der er i landet: 82% hinduer, 12% muslimer, 2% kristne, 1,8% sikher, 0,9% buddhister. Indien er også et fantastisk smukt land med venlige og smilende mennesker. Det er et land, hvor man gang på gang bliver overvældet af smukke farver, mønstre, smage og dufte. Velkommen IND I EN anden verden! Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indien Î 6

KFUM og KFUKs projekter i Indien Lektiecafe i Muthupatty IND I EN anden verden støtter en lektiecafe oprettet af YMCA Madurai i delstaten Tamil Nadu. Lektiecafeen ligger i et særligt belastet slumområde kaldet Muthupatty i udkanten af byen Madurai. Børnene i Muthupatty har svært ved at finde ro til at få lavet lektier, da deres huse er dårlige, og der ofte er meget larm og mangel på eller dårlig belysning. Der kommer dagligt ca. 120 børn i lektiecafeen mellem 5-15 år. YMCA Madurai tilbyder i deres lektiecafe et trygt sted, hvor børnene fra det belastede Muthupatty-område kan få hjælp til deres lektier af kompetente undervisere samt få et måltid mad. Lektiecafeen åbner om eftermiddagen, hvor børnene leger i en times tid, inden der bliver serveret lidt mad og lektiehjælpen begynder. Derudover forsøger man med lektiecafeen at sluse børn, der er droppet ud af skolen pga. arbejde eller dårlige familieforhold, ind i skolesystemet igen. Der er et ønske om at udbygge lektiecafeen, så der også bliver flere fritidsorienterede aktiviteter. IND I EN anden verden støtter lektiecafeen med midler til aflønning af undervisere, materialer og udvikling af arbejdet. Desuden sender KFUM og KFUK i Danmark hvert år to volontører til lektiecafeen. Radiance i Salem Hiv/aids er et stort problem i Indien. Det anslås, at der i 2007 var omkring 2,95 millioner, der levede med hiv/aids. At leve som hivpositiv i Indien er problematisk på flere områder. Først og fremmest selve sygdommen. Dertil kommer at behandling for mange indere er svær tilgængelig eller uopnåelig, og at der med sygdommen ofte følger fordomme, stigmatisering og fordømmelse fra omverdenen. Mere end 1000 unge (15-24 år) i området af Salem i det sydlige Indien er berørt af hiv/aids. I YWCA Salem støtter IND I EN anden verden projektet Radiance, som fokuserer på at flere unge, der er berørt af hiv/aids, får en uddannelse. En del unge i Radiance har mistet deres forældre pga. hiv/aids eller har selv hiv. Det har medført diskrimination og stigmatisering, og i forlængelse heraf et meget lavt uddannelsesniveau. Radiance sigter mod at tilbyde forskellige uddannelser: Í Et skrædderkursus Í Reparationsservice af mobiltelefoner Í Computertræning Í Fremstilling af tasker i materialet rexin Efter uddannelsen, som varer 6 måneder, hjælper Radiance de unge med at få et arbejde, eller en praktikplads, så de ikke kommer ud i arbejdsløshed igen. Disse to projekter har I mulighed for at støtte på jeres efterskole. Læs mere om projektet på www.kfum-kfuk.dk/indien Børn og unge skal vide, at verden er skæv KFUM og KFUKs projekter i Indien Î 7

Dilemmaspil Dilemmaspillet belyser FNs 2015 Mål i Indien, hvor af vi har udvalgt de 5 mål, som er i fokus i dette undervisningsmateriale. Til hvert mål er der fakta om den aktuelle situation i Indien, hvorefter dilemmaer introduceres. Til hvert mål er der 3 dilemmaer. Dilemmaspillets formål er at sætte tanker i gang hos teenagere om de problemstillinger, indere dagligt står med. Dette gøres ved, at teenagerne træffer nogle af de samme valg og overvejer konsekvenserne deraf. Spillet kan bruges i både mindre og større grupper, svarende til en klasse eller et elevhold. Det kan også være en god måde at indlede dagen på med alle eleverne i foredragssalen. Spilleregler Í Dilemma introduceres på powerpoint og læses højt Í Eleverne vælger a) eller b) ved at gå til højre eller venstre i lokalet eller ved at markere med et rødt eller grønt kort Í Enkelte elever udvælges og argumenterer for deres valg Í Derefter har eleverne lov til at ændre valg Í Spillet fortsætter nu Børn og unge skal vide, at verden er skæv Dilemmaspil Î 8

IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012 Fattigdom»At være fattig er lig med magtesløshed og lav status. Og det er at lide i stilhed. Man føder sine børn på gaden og kender ikke til privatliv, værdighed eller nogen form for personlig sikkerhed«(kvindelig fortovsbeboer i Bombay, Indien) Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult i verden Í Halvere andelen som lever for mindre end én dollar om dagen inden 2015 fra 28% af verdens befolkning til 14% Í Halvere andelen som lever i hungersnød inden år 2015 Fakta om fattigdom Når man taler om fattigdom skelner man mellem relativ fattigdom og absolut fattigdom. Nogle mennesker i Danmark er fattige, selvom de sammenlignet med mennesker i f.eks. Indien har masser af penge. Det kaldes relativ fattigdom, fordi det er forskelligt, hvad det koster at leve i rige og fattige lande. Relativ fattigdom refererer også til forskellen i velstand mellem samfundsgrupper inden for de enkelte lande. En fast definition på fattigdom er, hvis du lever for under 1 dollar om dagen (helt præcist 1,25) Dette kaldes absolut fattigdom. H V O R L A N G T E R V I? I perioden 1990 til 2004 er andelen af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, faldet fra næsten en tredjedel til 19 procent. Fra 1990 frem til 2005 er andelen af undervægtige børn under fem år faldet med en femtedel (20%), globalt set. Men sulten er stigende på globalt plan. I 2003 led cirka 824 millioner mennesker i verdens fattigste lande af kronisk sult. I 2008 sultede 854 millioner mennesker i verden. Man regner med, at der i 2001 var 1,1 milliarder mennesker, der levede for under 1 dollar om dagen. Fattigdom er især udbredt i Afrika syd for Sahara, Syd- og Østasien, Latinamerika og Mellemøsten. Børn og unge skal vide, at verden er skæv Fattigdom Î 9

Kortet er lavet på baggrund af tal fra FN s rapport om»den menneskelige udvikling 2007/08«(Kilde: Folkekirkens Nødhjælp) En ond cirkel Langt de fleste fattige på jorden er født ind i fattigdom, og sandsynligheden for at de nogensinde slipper ud af den onde cirkel, er meget lille. Fattigdom resulterer også i mange andre problemer. Fattige lider oftere af sult- og fejlernæring, fattige børn kommer sjældent i skole, men må arbejde, og fattige kvinder og børn er ofte ofre for trafficking og seksuel udnyttelse, fordi fattigdommen kan tvinge dem ud i prostitution og tvangsarbejde. Fattige har sjældent indflydelse til at gøre deres stemme gældende i demokratiet, og deres rettigheder respekteres ikke i samme grad som riges. F.eks. fik fattige kasteløse i Indien ikke kompensation af regeringen efter Tsunamien i 2004. VIDSTE DU? Fattigdom i Indien Kontrasten i Indien er svimlende. Ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom lever side om side og afstanden mellem rig og fattig vokser. Selvom Indiens regering har vedtaget et meget ambitiøst program til bekæmpelse af fattigdom, hvor de fattigste børn i Indien f.eks. har ret til gratis skolemad, og de dårligst stillede familier har krav på madrationer, er der stadig ca. 35% der lever under fattigdomsgrænsen. I 45 år gav Danmark officiel bistand til Indien, men i 2003 fik den indiske regering nok af det danske fokus på menneskerettigheder og sagde nej tak til mere bistand. Derfor bliver al dansk hjælp til Indien i dag kanaliseret gennem private organisationer. Mikrolån Ca. 80% af verdens befolkning kan ikke låne penge i et traditionelt pengeinstitut, fordi de ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. Et mikrolån er at låne små beløb til enkeltpersoner, der så kan købe f.eks. afgrøder, husdyr eller starte en lille butik i eget hjem som f.eks. skrædder. Et mikrolån er baseret på tillid, og man skal være fattig nok for at få et lån. Mikrolån er hjælp til selvhjælp. Dermed skabes grobund for ændrede levevilkår og en bæredygtig udvikling. Idéen med mikrolån blev lanceret I Bangladesh for 25 år siden og forgangsmanden til dette var Muhammed Yunus. Formålet var at gøre fattige familier i stand til at låne penge til lave renter til små projekter. I dag har idéen om mikrolån spredt sig til hele verden og er et anerkendt redskab til bekæmpelse af verdens fattigdom. Det 20 procent af verdens befolkning ejer i dag 80 procent af Jordens rigdomme Giver man en mand en fisk, så er han mæt en dag. Kan han låne til en båd, er han mæt resten af livet! Mange fattige mennesker mangler kun en mulighed for at forbedre deres levevilkår. er typisk kvinder, som får mikrolånene, og derved får de en position i deres lokalsamfund, som de ikke havde før. Pengene betales tilbage når forretningen kører, og tilbagebetalingsprocenten er utrolig høj. Læs mere om mikrolån her: www.oikos.dk Børn og unge skal vide, at verden er skæv Fattigdom Î 10

Undervisningsforslag Forberedelser Finde en kasse med ting, der symboliserer de basale behov: Et æble el. andet (mad), vandflaske (drikke- og vaskevand), bamse (tryghed), toiletrulle (sanitære forhold), medicinglas (sygdomsbekæmpelse og adgang til lægehjælp), en pude (søvn), et billede af et hus (et sted at bo), en skolebog (skolegang), et stykke legetøj (fritid), familieportræt (omsorg og beskyttelse), hvidt stykke stof (sikkerhed og fred) o.s.v. 1. Fakta om fattigdom Emnet introduceres ved et læreroplæg. Se ovenstående. Læs også mere om fattigdom på f.eks. www.wikipedia.dk eller se links bagerst. 2. Hvad vil det sige at være fattig? Hvad vil det sige at være fattig? Hvad har et menneske brug for? Hvad er menneskets grundlæggende behov? Kan man være fattig, selvom man bor i et rigt land? Læreren introducerer kassens indhold for eleverne Lad eleverne i grupper diskutere, hvad de har brug for, for at leve. Tingene i kassen bruges som inspiration. Eleverne skal udpege de ting, der er nødvendige ikke blot for at overleve, men også for at leve Prioriter en rækkefølge af tingene i kassen. Spørgsmål til overvejelse: Í Hvad er de mest basale behov for et menneske? Í Hvad er forskellen mellem basale ting og ting, der gør livet sjovere? (Er det nødvendigt/vigtigt med modetøj, ferier og café/by-ture?) Í Hvor mange af tingene bestemmer vi selv om vi får dækket? Í Hvad er I glade for i jeres hverdag, og hvad kan I leve uden? Í Hvad tror I, at en fattig ung på jeres alder vil sige i Indien? Eller I kunne Del jer i grupper og arbejd med spørgsmålet: Hvornår er man fattig? Del jeres resultater med resten af klassen og prøv at diskutere jer frem til 5 punkter, der fortæller hvornår man er fattig. Vil punkterne være anderledes, alt efter om man bor i Indien eller Danmark? 3. Hvorfor er der fattigdom i verden? Og hvordan kan den onde cirkel brydes? Fælles på klassen På tavlen tegnes i stor cirkel. I skal brainstorme og finde gode grunde til, at der er fattigdom i verden. Hvorfor bliver mennesker fastholdt i den onde cirkel? Hvad er problemerne? Stikordene skrives inde i cirklen. Udenfor skriver i eksempler på, hvordan den onde cirkel kan brydes. Hvad kan være løsninger? 4. Kreative og praktiske aktiviteter Indtryk der kommer til udtryk Í Skriv en sang/rap om fattigdom Í Skriv et digt og mal et billede hertil om fattigdom Få inspiration fra forskellige sange, der er skrevet igennem tiden f.eks.»afrika«,»we are the world«og»skrøbelig fundament«(haiti sangen). KILDER Í Folkekirkens Nødhjælp: www.ulandsfrekvens.dk/temaer/2015_maalene/2015- maalene#1 Í Materiale fra Mellemfolkeligt Samvirke Global Undervisning 2003 nr. 17: http://www.spejderhjaelpen.dk/?pid=113 Í Danida: www.u-web.dk Í Ibis: www.ibis.dk/verdeniskole Í Mellemfolkeligt Samvirke: www.globalskole.dk Í www.wikipedia.dk Í www.oikos.dk (Øvelsen. Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke) Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 11

Ligestilling og skolegang»når man uddanner en kvinde, uddanner man en hel landsby.«(senegals præsident Abdouley Wade) Mål nr. 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alle Í Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse Mål nr. 3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder Í Opnå ligestilling i grundskoleuddannelse inden 2005 Í Opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer inden 2005 Í Fremme kvinders ligestilling i erhvervslivet og i nationale forsamlinger Fakta om ligestilling og skolegang Í Ifølge FNs menneskerettighedskonvention er mænd og kvinder lige. Den mest omfattende erklæring om kvinders rettigheder er FNs kvindekonvention CEDAW. Í Kvinder udgør 3/5 af verdens fattigste befolkning. Í 2/3 af verdens analfabeter er kvinder. Der er flere analfabeter blandt kvinder i u-lande, eksempelvis kan 47% af kvinder i Indien læse, mod 73% af mændene. Í Der dør en kvinde af graviditets- eller fødselskomplikationer hvert eneste minut. Í Kvinder risikerer at blive udsat for hustruvold, voldtægt, tvangsprostitution, tvangsarbejde og anden udnyttelse, fordi de opfattes som mindre værd end mænd. Í I mange lande får pigerne dårligere uddannelse end drengene. Pigernes uddannelse anses ikke som en god investering, da de skal giftes bort. Drengenes uddannelse, derimod, prioriteres højere, da drengene bliver i familien og skal forsørge forældrene, når de bliver gamle. Í I følge UNDP går 75 millioner børn ikke i skole, selv om de har alderen til det. Der er flere piger end drenge, der ikke går i skole ca. 3/5 Í Mere end 850 millioner mennesker i verden kan ikke læse og skrive de er analfabeter En historie fra virkelighedens Indien Shamilla er 9 år gammel og kommer i YMCAs lektiecafe i Madurai. Hendes mor Silvia arbejder som tjenestepige, og er alene med sine to børn. Hendes far Singarai døde for nylig af sygdom. Faren havde været syg og sengeliggende i næsten et år. Derfor var Shamillas mor nødt til at arbejde endnu hårdere for at brødføde familien. Shamillas mor kom sent hjem om aftenen, og børnene var alene om eftermiddagen og aftenen. Shamilla plejede at hjælpe til med husarbejdet og lege udenfor, uden dog at få andet mad end morgenmåltidet. Da Shamilla begyndte i lektiecafeen, var hendes færdigheder i skolen dårlige. Underviserne i lektiecafeen opmuntrede hende til at følge undervisningen i skolen og motiverede hende til at læse lektier. Shamilla fik også et måltid mad i lektiecafeen hver dag. Stille og roligt er hun blevet bedre i skolen. HVOR LANGT ER VI? Skolegang Andelen af børn, som er indskrevet i grundskolen i udviklingslandene, er steget fra 80 procent i 1990/1991 til 88 procent i 2004/2005. Mere end 72 millioner børn i skolealderen var ikke i skole i 2005. 57 procent af disse børn var piger. Dette mønster er særligt tydeligt i det vestlige og sydlige Asien. En øget indsats er fortsat nødvendig, for at verden kan nå målet om at få alle børn i skole i Vestasien, stillehavsområdet og Afrika syd for Sahara Ligestilling Uddannelse: I 1990/1991 var der i gennemsnitlig 87 piger per 100 drenge i skole i alle udviklingslande, mens kønsfordelingen i 2005 havde udjævnet sig til 94 piger per 100 drenge. Samlet set tager 91 piger for hver 100 drenge en højere uddannelse i alle udviklingslande. Erhvervsliv I det meste af Afrika, i store dele af Asien og i Latinamerika arbejder Kvinderne oftest i landbruget. Landbrugsarbejde hjælper familien med at få mad på bordet, men det er ulønnet. I andre regioner får kvinder langsomt men sikkert adgang til betalt arbejde på lige fod med mænd, og i tilfældet med de europæiske lande fra det tidligere Sovjetunionen, som Kirgistan og Kazakhstan, er der flere kvinder end mænd i betalte jobs. Børn og unge skal vide, at verden er skæv Ligestilling og skolegang Î 12

Undervisningsforslag 1. Indled med at vise filmen: Ingen tid til sjov Den kan findes på emu og varer ca. 25 minutter: www.emu.dk/gsk/3verden/projekter/ingentid 2. Spørgsmål til fælles diskussion eller i grupper Í Hvordan er Durgas situation i familien? Hvordan ser Durgas dag ud, arbejdsopgaver m.m.? Í Hvordan ser hendes liv ud i forhold til ligestillingsproblematikken? Í Hvordan vil I definere ligestilling? Hvornår har man det? Í Sammenlign filmen med FNs Mål nr. 2: at sikre grundskoleuddannelse til alle og nr. 3: fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder. Er der tegn på, at disse krav er ved at blive opfyldt i Indien? Hvilke forhindringer/udfordringer er der? Læs evt. også artiklen på Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjaelp.dk/her_arbejder_vi/asien/ indien/laes_mere/en_kvinde_med_format Í Hvad mener du om følgende fakta:»kvinder laver 2/3 af verdens arbejde. Kvinder tjener 10% af verdens indkomst.«í Har vi fuldstændig ligestilling i DK i dag? Hvilke ligestillingsproblemer har vi her i forhold til i Indien? Er der også i Danmark uligevægt i forhold til uddannelse? 4. Kreative og praktiske aktiviteter Eleven skal vælge mellem en af følgende opgaver og fremlægge for klassen. Í Hvordan har ligestillingens historie været i DK? Sammenlign med Indien (Brug evt. hjemmesiden kvinfo.dk). Lav en power point, hvor du præsenterer din undersøgelse. Í Lav en informationsbrochure, hvor du oplyser om kvinders vilkår i Indien. Í Skriv en tale om retten til skolegang for alle, både piger og drenge. (Evt.: Mahatma Gandhi skal indgå i talen). Í Lav et interview med 2 forskellige voksne om, hvad skolegang/uddannelse har betydet for deres liv. Præsenter det i en avisartikel eller et nyhedsindslag. KILDER Í Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjalp.dk Í EMU: www.emu.dk/gsk/3verden/projekter/ingentid.html Í Ibis: www.ibis.dk/verdeniskole/index. php?mode=readmenu&menu_id=131&txt_id=131 Í www.globalis.dk/land/indien/(show)/mdg Í http://devdata.worldbank.org/atlas-mdg/ Í www.kvinfo.dk Kvinder laver 2/3 af verdens arbejde. Kvinder tjener 10 procent af verdens indkomst. 3. Statistik Í Se hjemmesiden Globalis med statistik i forhold til 2015 Målene, Hvad siger tallene om ligestilling i Indien? Og hvad siger de om skolegang? www.globalis.dk/land/indien/(show)/mdg Í Se også verdensbankens kort over ligestilling, vælg promoting gener equality: h t t p://de v da t a. worldbank.org/atlas-mdg/ Hvor er der størst uligevægt i forhold til ligestilling hvad angår skolegang? Hvordan ligger Indien? Hvordan ligger Danmark? Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 13

Hiv/aids Mål 4: At bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Í Standse udbredelse af hiv/aids og knække den opadgående kurve, der viser et stadigt stigende antal smittede, inden år 2015. Fakta om hiv/aids Hvad er hiv? Í Hiv er en forkortelse for human immunedefekt virus. Í Mennesker smittet med hiv kaldes hiv-smittede eller hiv-positive. Í Hiv er en virus som angriber og nedbryder immunforsvaret hos de mennesker, som bliver smittet. Når immunforsvaret er nedbrudt af hiv, har sygdomme og infektioner frit spil. Hvad er aids? Í Aids er en forkortelse for Acquired Immune-Deficiency Syndrome (Erhverved Immundefekt Syndrom). Í At sygdommen er erhvervet vil sige, at det er en sygdom, man bliver smittet med, og som ikke er medfødt (undtagen børn smittet ved fødslen af hiv-smittede mødre). Í Aids dækker over en række bestemte infektioner og kræftformer, der især rammer hiv-smittede. Hvordan smitter hiv? Gennem kropsvæsker med koncentrerede mængder hiv-virus som for eksempel blod, sædvæske, præsperm og modermælk. For at smitten kan overføres, skal hiv direkte ind i blodbanen. Det kan ske ved bl.a.: Í Samleje uden kondom Í Dele sprøjte med en hiv-smittet Í Fra mor til barn under fødslen og under amning Í Behandling med blodtransfusion eller blodprodukter i lande, hvor blodprodukter ikke undersøges for hiv Í Sundhedspersonale stikker eller skærer sig med inficeret udstyr Hvordan beskytter man sig? Í Kondom er den eneste måde, man kan sikre sig mod hiv-virus under samleje. Hvad kan man gøre uden at blive smittet? Í Almindelig social kontakt som kram, kys Í Dele toilet eller drikke af det samme glas Í Hiv kan ikke overføres fra dyr eller insekter HVOR LANGT ER VI? I slutningen af 2006 levede omkring 39,5 millioner mennesker med hiv (en stigning fra et niveau på 32,9 millioner i 2001), hovedsagligt i Afrika syd for Sahara. Globalt set blev 4,3 millioner mennesker smittet med hiv i 2006, og de lande som oplevede de hurtigste smitterater, var Østasien og de europæiske lande fra det tidligere Sovjetunionen. Antallet af mennesker, som døde af aids, er også steget; fra 2,2 millioner i 2001 til 2,9 millioner i 2006. Indsatsen i forhold til at få folk, som lever med hiv eller aids i behandling, udvides løbende. Men på trods af at 700.000 mennesker modtog behandling for første gang i 2006, så blev omkring 4,3 millioner nye mennesker smittet samme år. Behandling Í Mulig siden 1987 og siden flere slags medicin Í Mere effektiv i 1996: Man fandt forskellige kombinationer af typer hiv-medicin, der angriber virusproduktion på forskellige måder Í Behandling hæmmer virusproduktion og mindsker nedbrydning af immunforsvaret. Den hiv-smittedes liv forlænges med adskillige år dog stadig ingen helbredelse Í Dog viser en dansk undersøgelse, at den medicinske udvikling har betydet, at hiv ikke længere er en dødsdom. En 25-årig nylig hiv-smittet kan regne med at leve ca. 40 år mere. Børn og unge skal vide, at verden er skæv Hiv/aids Î 14

Hiv/aids omfang i Danmark Ifølge Statens Serum Instituts seneste undersøgelse fra 2008 er der anmeldt 276 nypåviste tilfælde af hiv-infektion, hvor af 196 er mænd og 80 er kvinder. 94% var smittet seksuelt, hvor lidt over halvdelen var mænd i samleje med mænd. 5% var i forbindelse med stofmisbrug. Fem børn blev ved fødsel hiv-smittet. I 2008 blev der anmeldt 34 personer med aids. 29 mænd og 5 kvinder. I 2008 døde 16 personer af aids. Mere information på: www.ssi.dk/sw71595 Hiv/aids omfang i Indien Ifølge WHOs (World Health Organization) tal er antallet af hiv/aids-smittede i Indien stagneret og været svagt faldende de seneste år. Tal viser, at der er 0,25% hiv-smittede i Indien, men med en befolkning på ca. 1,2 mia. mennesker svarer det til ca. 2,95 mio. smittede. Hiv overføres i høj grad seksuelt, men også stofmisbrug er et stigende problem. Hvad der er særligt problematisk i Indien, er den generelle uvidenhed i befolkningen. Ifølge National Family Health Survey har 60% af kvinderne i Indien aldrig hørt om hiv og aids, og det hænger også sammen med, at der ikke er sexualundervisning i indiske skoler. Hiv/aids er generelt meget tabu-belagt i Indien, hvilket betyder, at mange smittede ikke fortæller til familie og venner, at de er smittet. Kvinder er særlig udsatte i forbindelse med hiv og aids. I samfundet anses de som bærere af hiv-virus og får skylden for familiens sygdom. Heraf opstår stigmatisering og afvisning/bortvisning fra familier og samfundet generelt. Det indiske patriarkalske og ulige samfund hænger i høj grad sammen med kvindernes udsathed for hiv-smitte. I Indien tager præventionskampagner oftest udgangspunkt i den såkaldte ABC: Í Abstinens before marriage (Afholdenhed) Í Be faithful (Troskab) Í Condomize (Brug kondom) Behandling af hiv/aids betales af staten. Hvis man har mistanke om smitte, kan man blive testet på ARTcentre og modtage medicinsk behandling. Dog er det svært at nå befolkningen i udkantsområder og i slummen. Bl.a. YWCA i Salem laver opsøgende arbejde, hvor de»finder«smittede og deres pårørende for at behandle hiv, men også for at stoppe yderligere smitte. Den følgende historie er et eksempel på det opsøgende arbejde, der gøres. En historie fra Salem i Sydindien 19-årige Sangeetha er en del af det KFUM og KFUK-støttede projekt Radiance, som YWCA i Salem står for. Hun har ikke færdiggjort den 10-årige skolegang, da hun droppede ud for at arbejde i et firma med at pakke tøj. Hun er hiv-positiv og har vidst det i 2 år, men ingen i hendes omgangskreds ved det. Hendes forældre døde, da hun var 8 år (formentlig af aids), og hun lever alene sammen med sin bedstemor. Bedstemoderen er for gammel til at arbejde, så de må leve af Sangeethas indkomst, men de modtager desuden penge fra noget familie. Gennem Radiance fik hun mulighed for at begynde en skrædderuddannelse og kunne således stoppe i pakkefirmaet igen. Med Radiance har hun også fået et mere positivt syn på livet, da hun kan tjene penge og tage sig af bedstemoderen. Desuden drømmer hun om at få sit eget skrædderi, som vil forhøje hendes indkomst betragtelig. Hun behøver en symaskine, når hun er færdig i Radiance, som hun kun kan få råd til ved at tage et lån ved enten YWCA eller ved staten. Ellers må hun vende tilbage til pakkefirmaet. Børn og unge skal vide, at verden er skæv Hiv/aids Î 15