Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 2 MAJ 2015 Leder: OK15 og pension SC s repræsentantskabsmøde 2015: Overhalet af udviklingen Kronik: Når den krævende plejeindsats er forbi, hvad så? OK15 en 3-årig aftale Nødvendigt med liv omkring os Pensionistliv: Fritid på fuld tid Verdens ældste Nyt fra Danske Seniorer: Pris til medlemmer af Danske Seniorer Ensomhed handling bag ord Medlemstilbud fra Danske Seniorer
STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej 60 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 05 65 Mobil 21 66 87 53 hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 dankau@mail.dk Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: OK15 og pension 3 SC s repræsentantskabsmøde 2015: Overhalet af udviklingen 4 Kronik: Når den krævende plejeindsats er forbi, hvad så? 6 OK15 en 3-årig aftale 7 Nødvendigt med liv omkring os 9 Pensionistliv: Fritid på fuld tid 10 Verdens ældste 12 Nyt fra Danske Seniorer: Pris til medlemmer af Danske Seniorer 14 Ensomhed handling bag ord 15 Medlemstilbud fra Danske Seniorer 16 Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Bladet udkommer i uge 22/23 2015 Oplag: 13.000 Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01 Mobil 40 82 70 10 E-mail: dankau@mail.dk Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 35/36 2015 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Povl Rasmussen Johnny Madsen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Tisvilde Højskole, der har en fortid som badehotel for det bedre borgerskab, har siden 1967 dannet ramme om en lang række aktiviteter for pensionister. Og så er den Danske Seniorers egen højskole. Læs Verdens ældste. Postpensionisternes Landsforening Formand: Johnny Madsen, Gadager 152, 2600 Glostrup. Tlf. 43 63 36 86. Mobil 21 67 01 05. E-mail: johnny.b.madsen@gmail.com Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: john41@live.dk www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Flemming Schandorff, Irishaven 198, Smørumnedre, 2765 Smørum. Tlf. 22 67 67 25. E-mail: f.schandorff@gmail.com Seniorforeningen Told Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Elsegårde Skovvej 12, 8400 Ebeltoft. Tlf. 21 47 40 65. E-mail: bwjj@mail.dk Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf. 61 50 68 27. E-mail: leifhammelev@hotmail.com Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
OK15 og pension Overenskomstforhandlingerne 2015 (OK15) blev endeligt afsluttet den 10. april med en meddelelse fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og finansministeren om, at alle parter har godkendt OK15-forliget. Der var spænding til det sidste, idet undervisningsområdet forhandlede til det sidste for at få en egentlig arbejdstidsaftale, som erstatning for den lov, der blev gennemført i forbindelse med konflikten i 2013. Det lykkedes ikke helt, men der blev opnået forbedringer og tillægsaftaler, der gjorde, at Lærernes Centralorganisation (LC) kunne sige ja til det samlede OK15-forlig. Alle centralorganisationerne i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) skal som bekendt sige ja, for at der er en endelig aftale. Aftalen, der blev 3-årig, er omtalt andet sted i bladet. Så her skal blot nævnes, at den generelle stigning pr. 1. april 2015 bliver på 0,22%, og at reguleringsordningen udmønter 0,23%. Altså en samlet forhøjelse på 0,45% af den nuværende løn og pension. Et nyt element i denne aftale er, at der efter ønske fra finansministeren er indført et privatlønsværn. Det betyder, at der skal modregnes i de aftalte stigninger med 100%, såfremt lønnen på det offentlige område stiger mere end lønnen på det private. Det kan i givet fald udmøntes pr. 1.pril 2016 samt 1. april 2017 og 1. december 2017. Det er min fornemmelse, at indførelsen af privatlønsværnet vil give anledning til fornyet debat om reguleringsordningen. Det nye system betyder, at en positiv regulering udmønter 80%, mens en negativ regulering (privatlønsværn) udmøntes med 100%. Der er lagt op til debat. Et stort flertal stemte ja til OK15 på vort repræsentantskabsmøde. Der blev lagt særlig vægt på, at kun 0,05% af de samlede lønmidler i aftalen var anvendt til bløde krav, medens resten var anvendt til generelle stigninger. Med de aftalte stigninger i den kommende 3-års periode, skulle der være dækning for prisudviklingen. Helt sikker kan man naturligvis ikke være. Vi skylder hinanden en kommentar til pensionskonferencen tidligere på året. Den blev afviklet af den af regeringen nedsatte pensionskommission. Der skal afleveres indstilling/konklusion i efteråret 2016. På konferencen (omtalt i blad 1/2015) blev der ikke afsløret konkrete forslag fra kommissionen. Det må vi afvente i spænding. Når emnet alligevel skal tages op nu og igen er årsagen, at andre, såvel organisationer som foreninger m.fl., bringer emnet på bane. Altså folkepension med grundbeløb og evt. tillæg og sammenhæng med arbejdsmarkedspensionerne. SC s holdning er klar: Vor arbejdsmarkedspension, den nuværende tjenestemandspension er baseret på en aftale og på lovgivning fra 1993 med ikrafttræden 1. januar 1994, hvor optjeningen af tjenestemændenes pension indgik i beregningerne. Her er det fastlagt, at vi har krav på grundbeløbet samt tjenestemandspensionen, hvorimod det er indtægtsbestemt, om der også kan udbetales helt eller delvist pensionstillæg. Det er derfor vor indstilling, at reglerne om udbetaling af grundbeløbet ikke skal ændres. Da næste blad udkommer i august måned ønskes alle en god start på sommeren. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 3
Statspensionisternes Centralforenings repræsentantskabsmøde 2015 Overhalet af udviklingen 2015 blev skæbneåret for SC. De delegerede sagde enstemmigt ja til at lukke foreningen. Af Povl Rasmussen De 24 delegerede på repræsentantskabsmødet i Odense den 24. februar 2015 skulle træffe en skæbnesvanger beslutning om fremtiden for SC. Som det er beskrevet i sidste nummer af dette blad i reportagen fra hovedbestyrelsesmødet i januar, var der enighed om at fremsætte forslag om at nedlægge SC med udgangen af 2015 med baggrund i den kendsgerning, at Postpensionisternes Landsforening og Seniorforeningen Told Skats annoncerede udmeldelse af SC pr. 31. december 2015 vil reducere medlemstallet til blot 4.371, og kun bestå af 6 foreninger. Og dermed er der hverken økonomisk eller fagpolitisk mening i at bevare SC. Medlemspotentialet er ca. 90.000 statspensionister, så det vil også være lidt flot at kalde sig en centralforening. Især de seneste 6-8 år har der været taget forskellige initiativer i forsøget at få flere af de traditionelle statstjenestemandsorganisationers senior- og pensionistforeninger til at tilslutte SC. Men forgæves. Der er og har været et fortrinligt samarbejde i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, men ingen ønske om indmeldelse i SC. På den baggrund må det konstateres, at mulighederne for at få flere medlemmer er udtømte. Ifølge Johnny Madsen, Postpensionisterne, har deres beslutning om udmeldelse været diskuteret internt i flere år. Den endelige beslutning er blevet aktualiseret i takt med udviklingen i samfundet, idet der stort set ikke ansættes flere tjenestemænd, og dermed udhules SC som det samlende led for statspensionisterne. Han understregede, at det ikke har været nogen nem beslutning set i lyset af SC s mangeårige historie. Bjørn Wikkelsøe Jensen, Seniorforeningen Told Skat, lagde ikke skjul på, at foreningen føler et vist ansvar for SC, idet de var initiativtager til etableringen i 1945, og at mange fra foreningen har været aktive i SC s bestyrelsen, i perioder også som formænd. Men både de senere års medlemstilbagegang og det 4 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
forhold, at ingen af de nærmeste samarbejdspartnere ønsker at indmelde sig i SC, har ført til den konklusion i hans forening, at SC har udspillet sin rolle. De delegerede stemte alle ja til forslaget om nedlæggelse af SC med udgangen af 2015. Fra alle sider blev der givet udtryk for, at nedlæggelsen og afviklingen af SC kan ske på en værdig måde, og at der kan findes nye samarbejdsformer for pensionistforeningerne inden for de respektive centralorganisationer, så der fortsat kan være et samarbejde mellem pensionistforeningerne. Formelt skal der nu indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at træffe beslutning om anvendelse af formuen. Der er endnu ikke truffet beslutning om fordelingen af formuen, men hovedbestyrelsen vil arbejde på et forslag, der kommer de nuværende medlemsorganisationer til gode. Formuen er godt 600.000 kr. Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde er aftalt til den 17. november 2015. Medlemsbladet Repræsentantskabet skulle også tage stilling til det netop indgåede overenskomstforlig (OK15) mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) se artiklen OK15 en 3-årig aftale. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 1 FEBRUAR 2014 Leder: Skattefradrag og nytårsfortsætter ArvBøger: Sangene fra dengang Svagt lys forude Pensionistliv: Damen er en dame Satspuljen: Svar på læserbrev: Hvorfor skal folkepensionisterne betale satspuljen? Kort om satspuljen Hjælp hinanden Den gode alderdom Håndbogen Pensionist eller efterlønsmodtager Pensionsregulering Medlemskortet udgår Politipensionisternes Landsforening, Kreds 1, generalforsamling Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling Medlemstilbud fra Danske Seniorer Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening StatS pensionisten 1 februar 2007 Leder: Kvalitetsreformen tur til brasilien SC s pres virker pensionisternes Samvirke arrangementer præsentation: Handelsskolernes Lærerforenings pensionistforening politipensionisternes Landsforenings generalforsam- ling Statspensionistforeningen af 1945 generalforsamling præsentation: Seniorgruppen i tat pensionisterne og det nye Danmarkskort Scharla Redaktør Povl Rasmussen Medlemsbladet er også i denne periode udkommet fire gange om året med et sideantal på 16 hver gang, og hjemmesiden har været brugt til at supplere med blandt andet organisatoriske informationer. Der har de sidste par år og indtil for gangske nylig været arbejdet med mange forskellige ideer til at gøre hele SC s informationsside bedre, især en stærk relancering af hjemmesiden, men alle planer blev sat i bero på grund af forslaget om at nedlægge foreningen. Bladets indhold er søgt varieret med relevante artikler, bøger og andet, der har berøringsflade til SC s medlemmer. Som tidligere bruges der også spalteplads på vores paraplyorganisation Danske Seniorer samt nogle af de andre ældrepolitiske organisationer, fx Danske Ældreråd, for at synliggøre, hvordan organisationerne er kædet sammen, og endelig er det også der, vores medlemmer kan få glæde af medlemstilbuddene. Med nedlæggelse af SC er medlemsbladet Statspensionisten også historie. Bladets arkiv vil blive nedlagt, men hvis nogen har brug for at se i bladene, findes de alle sammen på Det Kgl. Bibliotek lige fra det første blad i 1945. sagen slut Der var ikke helt tilfredshed med resultatet. Blandt andet mente Bjørn Wikkelsøe Jensen, Seniorforeningen Told Skat, at vi ikke kan være sikre på at få de p.t. lovede procenter i reguleringsordningen. Privatlønsværnet er heller ikke godt, idet vi skal betale 100%, men kun får 80% tilbage i reguleringsordningen, og endelig har det kommunale område fået et forlig på 4,81%, dvs. 1,29% højere end statens. På den baggrund vil repræsentanterne fra Seniorforeningen Told Skat undlade at stemme. OK15-aftalen blev for SC s vedkommende vedtaget med 17 stemmer for, 7 undlod, og ingen stemte imod. Resultaterne fra de enkelte organisationer skal endelig vedtages på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Centralorganisationen af 2010 (CO10). Der var forud for mødet annonceret en række nyvalg, men under hensyn til situationen forsætter den nuværende formand, kasserer og sekretær i afviklingsperioden. Det blev samtidig besluttet ikke at vælge næstformand. På SC s hjemmeside er der en fyldigere gennemgang af repræsentantskabsmødet. De medlemmer, der ikke har internetadgang, kan kontakte redaktøren/ sekretæren og få tilsendt en papirudgave af materialet. STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 5
Kronik: Når den krævende plejeindsats er forbi, hvad så? Mange bru ger flere år af deres liv på at passe en nær syg pårørende. Hvor dan kla rer man tiden bag ef ter? Af Birgit Meister, journalist og forfatter. Foto: Martin Mydtskov Rønne Når ens nærmeste bliver alvorligt syg, æn drer til væ rel sen sig. Ikke blot for den sygdoms ram te, men også for de mennesker, der står patienten allernærmest. Jeg er selv for mand for en pa tient forening, der arbejder for mennesker med en livstruende sygdom: Multipel System Atrofi (MSA), en neurologisk sygdom, der ikke kan hel bre des. Vi er i for e ningen op ta get af at være med til at sætte mere fokus på de nære på rø ren de til den syge og har ud gi vet en pjece om Den skjul te pa tient. Det er netop den eller de nære på rø ren de, der får hele tilværelsen ændret ved, at en uhelbrede lig syg dom har ind fun det sig, og som bliver plejeperson eller plejepersoner for pa tien ten. Med tiden kan op ga ven blive til en enorm ple je ind sats og en meget krævende rolle i en belastende og sorg fuld tid. Det er min er fa ring, at de på rø ren de ikke får den store op mærk som hed eller påskyndelse fra sundhedsvæsenet, de burde have. De spa rer sam fun det for mil li o ner af kro ner hvert år, men det har været noget over set, at den store plejeindsats også kan have omfattende omkostninger for den pårørende selv. Helbred, livskvalitet og livsglæde bliver hårdt udsat, når man er skjult pa tient. Hel dig vis fin der mange også stor tilfreds hed og glæde ved at kunne yde en kær lig ind sats måske for en syg hu stru eller ægtemand. Men hvad så, den dag den ple je indsats er forbi? Er der et liv bag ef ter? Og hvordan vil det blive? Det er der na tur lig vis ikke noget en kelt svar på, men det er en livs fa se mange - ofte na tur lig vis ældre - desværre kom mer til at op le ve. Jeg har talt med væl dig mange menne sker, der er bragt i den si tu a tion. Og oplevelserne er mang fol di ge. Så der er ikke nemme svar, men an dres op le velser kan ofte være med til at give stof til god eftertanke. Mange om stæn dig he der om kring sygdomsforløbet spiller en stor rolle. Den hjælp, der har været at få i hver dagen, og de hjæl pe mid ler, der har været til rådighed, samt naturligvis den syges sid ste tid bræn der sig ind i erin drin gen og præger opfattelsen af, hvordan livet kan fort sæt te. Hos nogle kan man op le ve sor gen blan det med en stor let tel se efter et døds fald. Det kan skyl des flere ting, for ek sem pel at for lø bet har været meget ressourcekrævende, anstrengende og angst fyldt, eller at de på rø ren de føler stor taknemmelighed over, at den syge, der havde en svær tid, en de lig får fred. det har været noget over set, at den store ple jeind sats også kan have omfattende omkostninger for den pårørende selv. Helbred, livskva li tet og livsglæ de bli ver hårdt udsat, når man er skjult pa tient. En kone i USA til en MSA-ramt mand for tæl ler, at de fire et halvt år, hun passe de sin mand, var en skræm men de og over væl den de tid. Der for var den første re ak tion efter hen des mands død en væl dig let tel se. Det var blan det med en sorg, men så bag ef ter kom de for hende uventede følelser. Hun forklarer, at alle de fø lel ser, hun havde holdt for sig selv i sygdomsperioden, nu kom væltende. Hun havde gjort, hvad hun kunne for at være stærk, men nu følte hun en sårbar hed ud over alle græn ser. 6 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
Samtidig kom den overvældende træt hed og endda en for nem mel se af skyld. Kunne hun have gjort mere? spurg te hun sig selv. Og så lidt efter lidt meldte overvejelserne og spekulationerne sig om den nye til væ rel se. Hvem var hun egent lig nu, da hun hver ken var hustru eller plejeperson? Jeg har for stå et fra andre, at det ikke er en usædvanlig reaktion. Der opstår nemlig et tom rum efter et langt sygdoms le je. Ikke alene sor gen og sav net mel der sig stærkt, men også længs len efter netop dette prak ti ske at passe den syge. Det kan blive til en anden syg, som det blev for den om tal te enke, for hun valg te at melde sig som fri vil lig en gang om ugen på et ple je hjem og siger nu bag ef ter: Til at be gyn de med var det at passe en anden syg en slags for bin del se til min mand, men nu er det ble vet en glæde i mit liv, og jeg har fun det ud af, at hvis man én gang har været ple je person, så er man det for altid. Jeg kan godt gen ken de og for stå noget af den op le vel se, for jeg var selv plejeperson og føler stor ømhed over for andre MSA-pa tien ter, og når jeg ser deres kamp for at klare små ting i hverda gen, et en kelt skridt med de tunge og gen stri di ge ben eller en slurk af su ge røret, der lyk kes uden at spil de, så mel der erindringen sig. En søn for tal te, hvor dan han havde pas set sin syge, kræftram te far i et års tid, og til fø jer: Man kan ikke være nær og tæt ple je per son, uden at der sker en foran dring med én, og man er sim pelt hen et andet men ne ske bag ef ter, når tiden er forbi. Jeg tager ikke læn ge re livet for givet, men mere end no gen sin de før prø ver jeg at leve mit liv fuldt ud nu. Og han siger, at det var ham magtpå lig gen de, at hans far ikke skul le gennemleve sin sygdomsperiode alene, og det, at han satte mange kræf ter og tid af til pas nin gen, op le ver han nu som meget berigende. Jeg har altid stor be un dring for andre, der øser af deres viden fra svære situationer. Og da der desvær re på grund af livstruende sygdom findes så mange dan ske re, der bru ger lang tid af deres Virkelig veltalenhed består i at sige det, som bør siges og kun det. Francois de La Rochefoucauld (1613-1680) fransk filosof liv på at passe en nær slægt ning, så er erfaringerne fra andre i samme si tu a- tion yderst vær di ful de. Dem kan vi alle lære af. Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, Seniorliv, den 21. april 2015 OK15 en 3-årig aftale Af Hans Agerbo Jensen, formand for Statspensionisternes Centralforening Den 6. februar 2015 indgik finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) forlig i overenskomsforhandlingerne 2015. Aftalen er 3-årig altså fra 1. april 2015 til 31. marts 2018. Hele aftalens indhold med diverse bilag kan findes på Moderniseringsstyrelsen hjemmeside: www.modst.dk, så her omtales blot nogle generelle ting samt den helt store forskel på denne og på tidligere aftaler, idet der nu arbejdes med både en reguleringsordning og et privatlønsværn. Oversigten for den 3-årige periode ser således ud: Pr. 1. april 2015 udmøntes en generel stigning på 0,22% samt reguleringsordning på + 0,23%, i alt en stigning på 0,45%. Pr. 1. april 2016 udmøntes en generel stigning på 0,80% samt privatlønsværn. Reguleringsordningen er suspenderet. Pr. 1. april 2017 udmøntes en generel stigning på 1,0%. Reguleringsordning eller privatlønsværn kan udmøntes. Pr. 1. december 2017udmøntes en generel stigning på 1,5%. Privatlønsværn kan udmøntes. Ud over de omtalte stigninger er det aftalt, at 0,05% af den samlede stigning skal anvendes til særlige formål, blandt andet en uges ekstra fædreorlov. Fortsættes på side 8 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 7
På denne baggerund stemte et stort flertal af SC s delegerede ja til OK15 på repræsentantskabsmødet den 24. februar 2015. Reguleringsordning og privatlønsværn Reguleringsordningen udregnes som tidligere, idet lønudviklingen fra 3. kvartal til 3. kvartal det følgende år lægges til grund. Hvis den private sektor har fået mere i løn end den offentlige sektor, opgøres forskellen, og de 0,80% udmøntes til offentligt ansatte sammen med den aftalte generelle løn- og pensionsstigning. Det nye privatlønsværn opgøres også for perioderne fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015, og samme periode i 2015 til 2016. Privatlønsværnet pr. 1. december 2017 opgøres for perioden 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 (1. juli 2017). Såfremt tallene ikke er klar til 1. december 2017, udbetales den aftalte løn inklusiv den generelle stigning, men der foretages efterfølgende en regulering, såfremt privatlønsværnet tilsiger det. Privatlønsværnet udmøntes kun, hvis lønstigningen i den offentlige sektor har været højere end i den private sektor. Udmøntningen er 100%. Reguleringsordningen og privatlønsværnet kan ikke udmøntes samtidig, idet alene privatlønsværnet udmøntes, såfremt lønstigningen på det offentlige område har været størst i de anførte perioder. Reststigning Der er i Moderniseringsstyrelsens oversigter også omtalt begrebet reststigning. Reststigning kan defineres som forskellen på den aftalte og på den konstaterede lønstigning på statens område. Reststigningen forekommer af stukturmæssige årsager, fx ved at der ansættes en anden og højere lønnet medarbejder i en stilling. En anden årsag til reststigning er de anciennitetsmæssige stigninger, der forekommer i aftaleperioden. Moderniseringsstyrelsen har udsendt de nye lønoversigter (pr. 1. april 2015). FTF har udarbejdet de viste pensionsoversigter pr. 1. april 2015, som viser henholdsvis den månedlige og den årlige tjenestemandspension se mere på hjemmesiden www.ftf.dk. Tjenestemandspension, egenpension, kr. pr. år Egenpensionssatser pr. 1. april 2015 inkl. 6 stk. 2 tillæg. Pensionsalder, år 34 35 36 37 Egenpension i procent af pensionsgivende løn Regulerings- 1,00% 1,00% 1,00% 1,00% pct. 54,00% 55,00% 56,00% 57,00% 35,1817% skalatrin Egenpension, kr. på årsbasis skalatrin 11 112.535 114.619 116.903 119.987 11 12 114.478 116.598 118.918 122.038 12 13 116.474 118.631 120.988 124.145 13 14 118.526 120.721 123.115 126.310 14 15 120.632 122.866 125.300 128.534 15 16 122.798 125.072 127.546 130.820 16 17 125.022 127.338 129.853 133.168 17 18 127.309 129.667 132.224 135.582 18 19 129.658 132.059 134.660 138.061 19 20 132.071 134.517 137.163 140.608 20 21 134.552 137.043 139.735 143.227 21 22 137.030 139.568 142.305 145.843 22 23 139.502 142.086 144.869 148.453 23 24 142.045 144.676 147.506 151.137 24 25 144.654 147.333 150.211 153.890 25 26 147.331 150.059 152.988 156.716 26 27 150.078 152.857 155.636 158.815 27 28 152.897 155.728 158.560 161.391 28 29 155.789 158.674 161.559 164.444 29 30 158.758 161.698 164.638 167.578 30 31 161.803 164.799 167.796 170.792 31 32 164.929 167.983 171.037 174.092 32 33 168.135 171.249 174.362 177.476 33 34 171.426 174.601 177.775 180.950 34 35 174.803 178.041 181.278 184.515 35 36 178.268 181.569 184.870 188.172 36 37 181.823 185.190 188.557 191.924 37 38 185.538 188.974 192.410 195.846 38 39 189.359 192.866 196.373 199.879 39 40 193.279 196.859 200.438 204.017 40 41 197.302 200.955 204.609 208.263 41 42 201.429 205.159 208.889 212.619 42 43 205.901 209.714 213.527 217.340 43 44 210.495 214.393 218.291 222.189 44 45 215.216 219.202 223.187 227.173 45 46 220.067 224.143 228.218 232.293 46 47 230.173 234.435 238.698 242.960 47 48 245.632 250.181 254.730 259.279 48 49 262.762 267.628 272.494 277.360 49 50 290.227 295.602 300.976 306.351 50 51 330.226 336.342 342.457 348.572 51 52 362.575 369.290 376.004 382.718 52 53 405.693 413.205 420.718 428.231 53 54 457.476 465.948 474.420 482.892 54 55 515.548 525.096 534.643 544.190 55 55+ 549.537 559.714 569.890 580.067 55+ www.ftf.info/loen Tjenestemandspension, egenpension, kr. pr. måned Egenpensionssatser pr. 1. april 2015 inkl. 6 stk. 2 tillæg. Pensionsalder, år 34 35 36 37 Egenpension i procent af pensionsgivende løn Regulerings- 1,00% 1,00% 1,00% 1,00% pct. 54,00% 55,00% 56,00% 57,00% 35,1817% skalatrin Egenpension, kr. pr.måned skalatrin 11 9.378 9.552 9.742 9.999 11 12 9.540 9.717 9.910 10.170 12 13 9.706 9.886 10.082 10.345 13 14 9.877 10.060 10.260 10.526 14 15 10.053 10.239 10.442 10.711 15 16 10.233 10.423 10.629 10.902 16 17 10.419 10.612 10.821 11.097 17 18 10.609 10.806 11.019 11.299 18 19 10.805 11.005 11.222 11.505 19 20 11.006 11.210 11.430 11.717 20 21 11.213 11.420 11.645 11.936 21 22 11.419 11.631 11.859 12.154 22 23 11.625 11.841 12.072 12.371 23 24 11.837 12.056 12.292 12.595 24 25 12.055 12.278 12.518 12.824 25 26 12.278 12.505 12.749 13.060 26 27 12.507 12.738 12.970 13.235 27 28 12.741 12.977 13.213 13.449 28 29 12.982 13.223 13.463 13.704 29 30 13.230 13.475 13.720 13.965 30 31 13.484 13.733 13.983 14.233 31 32 13.744 13.999 14.253 14.508 32 33 14.011 14.271 14.530 14.790 33 34 14.286 14.550 14.815 15.079 34 35 14.567 14.837 15.107 15.376 35 36 14.856 15.131 15.406 15.681 36 37 15.152 15.433 15.713 15.994 37 38 15.462 15.748 16.034 16.321 38 39 15.780 16.072 16.364 16.657 39 40 16.107 16.405 16.703 17.001 40 41 16.442 16.746 17.051 17.355 41 42 16.786 17.097 17.407 17.718 42 43 17.158 17.476 17.794 18.112 43 44 17.541 17.866 18.191 18.516 44 45 17.935 18.267 18.599 18.931 45 46 18.339 18.679 19.018 19.358 46 47 19.181 19.536 19.892 20.247 47 48 20.469 20.848 21.228 21.607 48 49 21.897 22.302 22.708 23.113 49 50 24.186 24.634 25.081 25.529 50 51 27.519 28.029 28.538 29.048 51 52 30.215 30.774 31.334 31.893 52 53 33.808 34.434 35.060 35.686 53 54 38.123 38.829 39.535 40.241 54 55 42.962 43.758 44.554 45.349 55 55+ 45.795 46.643 47.491 48.339 55+ www.ftf.info/loen 8 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
Nødvendigt med liv omkring os Der er behov for mere viden, erfaring og eksperimenter med bo- og samværsformer for ældre. Af Arne Rolighed, næstformand Danske Seniorer For mere end 25 år siden lancerede den danske ældreomsorg begrebet Længst muligt i eget hjem. I dag understøttes filosofien af tilbud om velfærdsteknoiogi, robotter og rehabilitering, så vi kan blive endnu længere i eget hjem. Umiddelbart lyder det rigtigt. Selvfølgelig siger vi ja tak til hjælp til at klare flere daglige ting selv. Desværre betyder det for mange af os endnu længere i ensomhed, så spørgsmålet er, om tiden er inde til at skifte til en ny sang: Hurtigst muligt hjemmefra? Ny forskning tyder på, at ensomhed dræber og slår lige så mange ældre ihjel som rygning og fedme. Det er uholdbart, at stigende ensomhed skal dræne både liv og livskvalitet. Ingen nævnte plejehjemmene Udfordringen er at skabe boligmiljøer eller netværk, vi har lyst til at blive gamle i. Plejehjemmene vil vi ikke bo i. I en undersøgelse spurgte man seniorerne, hvor de kunne tænke sig at bo den sidste tid. Ingen nævnte plejehjemmene, selv om personale og ledere på vore plejehjem gør en kæmpe indsats. På et plejehjem i Midtjylland sagde hovedparten af beboerne nej tak til en hjertestarter. De ville helst blive sovende. Kommunerne står for at skulle investere i op mod 50.000 ældreboliger frem mod 2040. Mange seniorer søger på eget initiativ nye boliger med skelen til fællesskabsmuligheder. Der er en kæmpe dynamik og udfordring i at afprøve nye bofællesskaber, der i sin indretning, konstruktion eller lokalplan fremmer livskvaliteten og forebygger ensomheden. Kommunerne står for at skulle investere i op mod 50.000 ældreboliger frem mod 2040 I USA ser vi tendenser til, at stærke ældre forholdsvis tidligt søger fra eget hjem og ind i berigende bofællesskaber, hvor der både er plads til et rigt liv og villighed til at hjælpe, når nogen har behov for en hånd. Men det er bofællesskaber for de rige. De sociale erfaringer herfra er vigtige. Men det er ikke dansk, og det er ikke nordisk at lave tilbud kun for de rige. Tilbud til alle Danske Seniorer vil arbejde for, at tilbud til seniorerne kan vælges af alle, og at alle seniorer får mulighed for at vælge nye seniorbofællesskaber. Men først og fremmest er der behov for mere viden, erfaring og eksperimenter med bo- og samværsformer for ældre. Hvad siger erfaring, viden og eksperimenter fra de hundreder af ældre, der i dag indgår i et (bo)fællesskab, og som har styrken til både at skabe øget livskvalitet for den enkelte og samtidig bidrage til at hjælpe de sårbare og svage ældre? Vi ved alle, at demens bliver en kæmpe udfordring. Tilsvarende må der opsamles erfaring og viden fra både ind- og udland. Kan eksisterende parcelhuskvarterer justeres i en retning, så de i højere grad tager udfordringerne op? Vore forskningsinstitutioner, fonde mv. må prioritere området. Alternativt må stat og kommuner afsætte de nødvendige midler. Målet må være, at vi har liv omkring os, lige til det sidste. STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 9
Et fortjent hvil efter at have kæmpet sig op ad Mont Ventoux. Pensionistliv Fritid på fuld tid Efter et langt arbejdsliv med mange engagementer, fortsatte Eddy Marrup ufortrødent aktiviteterne som pensionist. Af Povl Rasmussen Hvis man har en forestilling om, at tidligere officerer er stive og utilnærmelige, bliver fordommen hurtigt skudt til hjørne efter mødet med den nu 72-årige Eddy Marrup. I maj 2003 lod han sig pensionere fra en stilling som materielmester og sektionschef i Flyvevåbnet. Han var da 60 år og havde været materielforvalter siden 1978. I tiden både under og efter tjenesten har han været engageret i så mange aktiviteter, at han for at nå det hele næsten ikke kan stå stille og tale om én ting, før han i tankerne allerede er på vej til et andet sted. Men han er også til stede i nuet. En handlekraftig og virkelysten mand. Uddannelserne Det hele startede i januar 1943 i Sønderborg, hvor han blev født, voksede op og gik i folkeskole. Som 17-årig tog han til København, hvor han boede hos en faster, da det var hans mening at tage en uddannelse som radiomekaniker. Men fristelserne i storbyen var større end at sidde hos fasteren og læse i bøgerne, så drømmen endte brat. Tiden var moden til, at han skulle aftjene sin værnepligt, men i stedet meldte han sig som konstabel i Flyvevåbnet. Gennem sine mange hverv har Eddy Marrup på forskellig måde hele livet engageret sig i andre menneskers ve og vel. Et kig ind i Eddy Marrups madværksted, hvor han blandt andet har forfinet denne forret: Jomfruhummerhaler gratineret i hvidløg lngredienser: 800 g jomfruhummerhaler 200 g smør 10 fed hvidløg 1 dl. olie 1bdt. persille Fremgangsmåde: Jomfruhummerhalerne klippes fri for ben med en saks fra top til hale. Den hårde underside fjernes, og kødet tages forsigtigt ud, men sidder stadig fast i halen. Der skæres et lille snit på oversiden af kødet, så tarmstrengen let kan tages ud. Kødet trykkes tilbage i skallen. Hvis denne fremgangsmåde er for besværlig, kan man også bare flække hummerhalen på langs af skallen med en kniv og derefter fjerne tarmen. Hvidløgene pilles og blendes med olie og persille, Smørret blødgøres enten ved stuetemperatur eller kort i mikroovnen. De rensede jomfruhummerhaler fordeles i en bradepande og dækkes med et godt lag hvidløgssmør. Retten gratineres i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min., eller indtil halerne er faste i kødet. To citroner skæres i både. Det var i 1961 og starten på en 42 år lang karriere. Efter den grundlæggende militære uddannelse i Jonstruplejren fulgte en lang, lang række andre militære uddannelser, og sideløbende tog Eddy Marrup forskellige kurser inden for blandt andet ledelse, kommunikation og en uddannelse som merkonom i virksomhedsøkonomi og -organisation. Eddy Marrup har også været medlem af Hjemmeværnet, hvor han sluttede med en militær grad som løjtnant. En af hans hovedbeskæftigelser i en årrække var at være kontaktofficer til United States Air Force Band, Europe, hvor opgaven var at planlægge deres tur, sørge for indkvartering og mad og have dem på plads i Rebild Bakker hvert år den 4. juli. Han husker de 33 år som fantastiske. Fagpolitik Ind imellem at passe tjenesten og deltage i kurser, har der også været tid til 10 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
at beskæftige sig med det fagpolitiske arbejde. Allerede som konstabelelev blev han valgt som tillidsrepræsentant og senere fællestillidsrepræsentant for konstabelgruppen på Flyvestation Aalborg. I samme periode var han medlem af - og i en periode formand - for Flyvevåbnets Konstabelforening. I kraft heraf var han medlem af hovedbestyrelsen for Centralforeningen for Stampersonel. Af senere tillidsjob var han i en periode blandt andet tillidsrepræsentant for materielpersonellet på Flyvestation Aalborg, medlem af og senere formand for bestyrelsen i Kartel 3, materielpersonellet. Det førte senere til blandt andet et medlemsskab af fagforeningen Forsvarets Civil-Etats hovedbestyrelse og udvalgsarbejde i det daværende Centralorganisation II. Efter pensioneringen blev han forretningsfører for Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat. og lokalpolitik Pensionisttiden er heller ikke brugt på sofaen. I kort form har Eddy Marrup været aktiv i Flyvevåbnets Soldaterforening som lokal- og kredsformand samt medlem af hovedbestyrelsen i en række år. I dag er det Frimurerlogen Cimbria i Aalborg og Lux Vera i Brønderslev, hvor han har siddet i ledelse og byggeudvalg, der tager en stor del af fritiden. Derudover har Eddy Marrup været formand for Borgerforeningen i Hallund og formand for Landsbyrådet i Brønderslev. Og indtil sidste valg sad han i kommunens Ældreråd. I dag sidder han i Danske Seniorers hovedbestyrelse som repræsentant for ca. 10.000 personlige medlemmer. Eddy Marrup var delegeret for Forsvarets Civil- Etats pensionister ved det nyligt afholdte repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening. Motorcykeltræf handler om andet end kubik Dansk Arbejder Idræt nyder også godt af Eddy Marrup, som er formand for ældreidrætten i Region Nord og medlem af regionsledelsen. Eddy Marrup sidder også i bestyrelsen for det lokale vandværk, og den tid, der er til overs, bruger han på undervisning i grundlæggende IT i Danske Seniorers Datastuer i Hjallerup og Flauenskjold. Gu ved, hvornår den mand trækker vejret. Storfamilie I 1996 blev Eddy Marrup gift med sin nuværende hustru Lis. De var begge enker, og tilsammen har de syv sammenbragte børn og 11 børnebørn, så der er liv i det gamle hus i landbyen Hallund ved Brønderslev. - Der bliver nok ikke meget at arve for hver enkelt, når familien er så stor, men til gengæld har jeg sikret, at der er nogen til at betale til min pension, siger Eddy Marrup med et glimt i øjet. Det var et meget bevidst valg, at han lod sig pensionere som 60-årig. Det kostede jo, som han siger på godt jysk. Men hustruen Lis er 6 år ældre, og hun valgte at gå på efterløn som 60-årig. Den gang var den gennemsnitlige levealder 72 år, så selv om han var glad for sin arbejdsplads, mente han, at det var det rigtige tidspunkt at stoppe på, hvis de skulle have nogle år sammen som pensionister. Fritidsinteresser Eddy Marrup giver sig også tid til fritidsinteresser. Hovedinteressen er motorcykler, som de har holdt ferie på i hele Nordeuropa, og derudover kørt til træf i Danmark, Norge og Sverige. Det sociale samvær er vigtigt for Eddy Marrup. Der har også været en del rejser til Sydfrankrig, hvor der ligger nogle bjerge, som det har været brødmotoren - altså cyklen - der har været drivkraften bag feriens oplevelser. Fritidssinteresserne spænder vidt. Whiskysmagning og ølbrygning er en del af det, men også mad. Eddy Marrup har bygget et madværksted, hvor han kan stå i læ for vestenvind og regn, når han griller. På websitet Maduniverset kan man finde nogle af hans favoritopskrifter, fx forloren hare med ribs og flødesovs eller forretten jomfruhummerhaler gratineret i hvidløg (se opskriften). De store ture Som nævnt har motorcykelturene en særlig plads i Eddy Marrups liv. En af dem var med hustruen Lis på bagsædet af deres BMW K1100 til Normandiet, hvor de besøgte de steder, hvor D-dagen foregik. I 2003 var de på en seksugers tur i USA. En af deres sønner var på skole på en amerikansk flyvestation, og de lånte den ene af deres biler, kørte rundt i sydstaterne og boede på moteller. Historien fik de tæt på. Blandt andet stod de på trappen op til Martin Luther Kings kirke og kunne kigge over på guvernør Wallaces guvernørbolig. De badede i Florida med delfiner, kørte langs med alle de riges boliger og så fiskernes huse, der stod på pæle i havet. De besøgte nedlagte plantager og så under hvilke ringe forhold, man opbevarede slaverne. På vejen til Florida var de i New York, hvor de besøgte Ground Zero, vandrede på 5th Avenue, var i teatret og oplevede en kæmpe demonstration, der blev bevogtet af politifolk til fods, på cykel, på hest, på motorcykel, i bil, i pansrede køretøjer og i kommandovogne spækket med antenner. Meget anderledes end herhjemme. De besøgte også Washington med the Mall, the Congress, FN-bygningen og museet for de præsidenter, der har siddet i Det Hvide Hus. Det var dyrt, men en once in a lifetime-oplevelse. STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 11
Verdens ældste Der findes mange højskoler for seniorer, men kun én Tisvilde Højskole Af Povl Rasmussen Omkring århundredeskiftet skød det ene badehotel og badepension op efter det andet langs de danske kyster. Formålet var at give det bedre borgerskab en feriemulighed ved sol og strand, væk fra storbyens trængsler. Tisvildeleje var ingen undtagelse, og i 1912 blev Badepension Julsgaard bygget. Det var før det blev almindeligt at bygge sommerhuse, der dengang var forbeholdt de rige. Det var stort set først med opgangsperioden i 1960 erne, at sommerhuse blev tilgængelige for den almindelige dansker. Og dermed blev det hårde tider for de mange badehoteller. I 1967 fik den daværende formand for Pensionisternes Samvirke (i dag Danske Seniorer), folketingsmedlem Kristian Albertsen, den idé at købe badepensionen og omdanne den til udelukkende at være til brug for pensionister. Kristian Albertsens tanke var, at pensionister fortsat skulle have muligheden for at have et lærerigt liv, knytte sociale kontakter og skabe netværk. Hermed var Tisvilde Højskole grundlagt. Der var på dette tidspunkt ingen andre tilsvarende højskoler, hverken her i landet eller så vidt vides i den øvrige verden, så man kan med god ret sige, at Tisvilde Højskole er verdens ældste højskole for pensionister og seniorer. Tisvilde Højskole er stadig en del af Danske Seniorer. Egen økonomi Tanken viste sig at være ganske god, og tilstrømningen af kursister var fra starten stor. Og er det stadig. Tusindevis af pensionister har været på seniorhøjskolen, og massevis af venskaber er opstået, sågar er der nogle af de faste kursister, som for år siden boede på enkeltværelser, men som er blevet venner, kærester eller gift i mellemtiden og nu bestiller dobbeltværelse. - Der er mange seniorhøjskoler i Danmark, alle helt sikkert med stor berettigelse, men de får statsstøtte, hvilket vi ikke gør. Vi er selvfinansierende og ikke bundet af de særlige krav, der er for at få statsanerkendelse som folkehøjskole. Det giver os en stor frihed, fx er vi ikke bundet af en minimumslængde på fem dages kurser, men kan foruden ugekurserne også udbyde kurser af en, to eller tre dages varighed, fortæller Mogens Johansen, der er højskoleforstander. Sidste år havde højskolen en belægning på ca. 10.000 kursusdøgn, svarende til omkring 3.600 kursister. - Ca. 80% af de udbudte kurser gennemføres. 100% havde selvfølgelig været bedre, men det er urealistisk. Især årets første kvartal er svær at lokke folk til, men derimod har de kortere kurser på tre dage vist sig at være er en succes, siger Mogens Johansen, og så giver det dejligt liv på skolen, når der er flere hold i løbet af ugen. Cirkussommerferien er for børn fra fem år. Artisterne Knud og Benjamin fra Cirkus Big får rystet både bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn godt sammen. Der bliver snakket sundhed og øvet i forskellige cirkuskunstarter, leget og så er der den daglige tur til stranden. Ugen kulminerer med et festligt show med børnene, der i deres kostumer vandrer i cirkusparade tværs igennem Tisvildeleje. Om højskolen Udover de faste kurser kan der arrangeres dagture og højskoledage med valgfrit tema, eller man kan lave ophold for 12 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
familie og venner eller fejre sine mærkedage med eller uden overnatning. Der kan også arrangeres kurser eller ferieophold for arbejdspladser og foreninger. Højskolen ligger i den lille gamle fiskerby Tisvildeleje, meget tæt på stationen, butikker, cafeer, biograf og kunstgallerierne. Derudover er der Tisvilde Hegn, det maleriske landskab og den rene og uspolerede sandstrand ved Kattegat, og der er også mulighed for gåture eller låne en cykel. Udover værelserne har højskolen en lys spisesal, hyggelig dagligstue, bibliotek og to foredragssale. Der er trådløst netværk. Der er 38 værelser, både enkelt- og dobbeltværelser, hvoraf nogle har bad og toilet. De øvrige har håndvaske, men der er 18 toiletter og 14 badeværelser på gangene, så der ikke mange meter at gå. Kostpolitikken er at tilberede god hjemmelavet, sund og delvis økologisk mad af friske råvarer, der passer til årstiden. Udsmykningen af skolen består blandt andet af egne malerier samt udlånte værker fra Statens Kunstfond og Vejby-Tibirke Selskabet. Udendørsarealet er udstyret med møblerede solkroge, pergola, guldfiskedam, petanquebane, en smuk blomsterhave og havepavillon. De frivillige Som i så mange andre af livets forhold spiller økonomien også en rolle for Tisvilde Højskole. Og det hele kan da også kun hænge sammen, fordi der er omkring 60 frivillige, som assisterer de p.t. fem fastansatte i den daglige drift. Tisvilde Højskole er den perfekte ramme om et liv i glæde og fællesskab, siger forstander Mogens Johansen. Jazzpétanque er en årlig tilbagevendende begivenhed, som pétanque og jazzfans glæder sig meget til. Pétanqueturneringen er på hyggeplan og alle kan deltage over de tre spilledage. To gange i ugens løb kommer der populære jazzorkestre, så der bliver også lejlighed til at danse. Alle de frivillige er pensionister, som en gang om året gennemgår et tredages kursus i blandt andet førstehjælp, brug af hjertestarter og gennemgang og øvelse i beredskabsplanerne. Arbejdet som frivillig organiseres på den måde, at den enkelte melder sig til det eller de kurser, der har hans eller hendes interesse. Man bor på højskolen under hele kurset, og honoreringen er kost og logi samt dækning af transportudgifter. I 2006 dannede de frivillige foreningen Tisvilde Højskoles Venner med det formål at yde økonomisk støtte til højskolen. Blandt flere projekter har foreningen været med til en forskønnelse af haven med opførelse af et stort orangeri, og fx også købt nye senge og madrasser. Støtten, som de p.t. 650 medlemmer yder, er af uvurderlig betydning for højskolen, der som nævnt er selvejende og ikke modtager nogen som helst økonomisk støtte fra hverken fra kommuner, regioner eller staten. Kontingentet til Venneforeningen er så beskedent som 175 kr. årligt for enlige og kr. 300 kr. for par. Rabatterne på højskolens kurser tjener hurtigt kontingentet hjem. Sjov og alvor Et kig ned over året kursusprogram viser en meget stor spredning i de 48 forskellige temaer. - Morgensang, musik og koncerter er en del af højskolens profil, og er med til at skabe den unikke stemning, der kendetegner skolen, fortæller jazzmusiker og forstander Mogens Johansen med entusiasme i stemmen. Kursustilbuddene spænder vidt, fra linedance over klassisk kor til bridge og filmhistorie, men der lægges også vægt på ophold for forældre, bedsteforældre og børnebørn, fx er der i august cirkussommerferie for bedsteforældre og børnebørn. Et af kurserne i sommermånederne er Halløj på Badehotellet og straks ledes straks tanken hen på John Gleese. - Det er nu ikke lige så gakket som Monty Python eller Fawlty Towers, griner Mogens Johansen, men dog med lidt sjov hver dag. Det er et sommerferieophold, hvor aktiviteterne skifter, fx med en koncert, et foredrag, udflugt eller den store badedag, hvor alle drager til stranden og nyder livet med kaffe og kringle i havestolene. Det bliver også til et par afsnit af tv-serien i løbet af ugen. I august måned holdes en Jazz-festival, hvor en række af de kendte jazzmusikere lægger vejen forbi. - Altid en utrolig velbesøgt uge og en fantastisk stemning, fortæller Mogens Johansen. Han fortæller om en mangeårig kursist en lidt reserveret, pæn og tækkelig dame sidst i 80 erne. Hun var altid kommet på operakurserne, og STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 13
Badepension Julsgaard, bygget i 1912, før det i 1967 blev til Tisvilde Højskole. ikke lide at sige det til dig, men da jeg sad dernede, fik jeg sådan en lyst til at smide tøjet. Hun havde virkelig haft en hurra jeg lever-oplevelse. Der er også rig lejlighed til at få rørt kroppen i kurset Krop og Bevægelse, der blandt andet beskæftiger sig med frisk gymnastik, arbejder med samtlige led og muskler i enkle bevægemønstre og afspænding ledsaget af smuk og rolig musik. Hvis man er til vandreture i Tisvilde Hegn, er kurset Jord Himmel og Hav sagen. Kurset er sidst i september, hvor fuglene begynder at trække sydpå, og man kan kigge på dem fra Naturstyrelsens fugleskjul ved bredningen. Skoven begynder også så småt at få efterårsfarver. Og så er skoven fuld af svampe. havde selv undervist på konservatoriet. Hun levede i operaverdenen, og kendte ikke jazz ens verden. Både jazz og opera appellerer til følelserne, så hun blev overtalt til at komme i jazzfestivalugen. Hun overværede alle otte koncerter på de fire dage. Om det var fordi hun var genert eller det skyldes et glas rødvin, er ikke til at vide, men en aften i en pause overgav hun sig, og med røde kinder takkede Mogens Johansen for, at han havde fået hende overtalt til at komme. Hun havde mødt mange pragtfulde mennesker, oplevet den gode stemning og hørt dejlig musik og siger så: Mogens, jeg kan næsten Se mere om Tisvilde Højskole, kursusprogrammet og Venneforeningen på hjemmesiden www.tisvildehoejskole.dk Pris til medlemmer af Danske Seniorer Ægteparret Ida og Frede Nordly, Glostrup, har netop modtaget Arbejdernes Landsbanks 2600-pris. Ida og Frede Nordly mødte for nylig op i omsorgscentret Stenager. Det har de trofast gjort en gang om måneden siden 2007. Hver gang er det skete for at læse op for nogle af de demente på centret. Ida læser op af Grimms eventyr, medens Frode læser op af HC Andersens. - Vi begynder hver gang med en kop kaffe, og så læser vi nogle forholdsvis små og korte eventyr, fortæller parret, da Senior Bladet aflægger besøg i hjemmet for at ønske tillykke. Prisen blev givet for parrets engagement på seniorområdet i forbindelse med projekt Ældre hjælper ældre. Foto: Danske Seniorer/Henrik Sieben. 14 STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015
Ensomhed handling bag ord På Sydfyn har man gjort noget for at modvirke ensomhed: Ældre ensomme indbydes til madcafé, Senior Café, hvor de mødes og spiser god gammeldags mad. Og løftes ud af ensomheden. Ægte solstrålehistorie. Af Henrik Sieben, redaktør, Senior Bladet I organisationen Danske Seniorer sætter man handling bag ord. Også når der bydes til Senior Café for enlige. De, der ikke er selvtransporterende, men gerne vil være med. De bliver hentet. - Dermed er der reelt ingen undskyldning for den enkelte ensomme, enlige, eller andre, der gerne vil være med, lyder det fra formanden for Danske Seniorer Svanninge Pensionistforening, Ernst Jørgensen. Flere undersøgelser peger på, at ensomme er mere disponeret for en række forskellige sygdomme, men også for depressioner, ligesom selvmordsraten blandt ensomme også er højere Hen over de sidste tre år har foreningen øget sit medlemstal fra 100 til 190, og en medvirkende årsag er oprettelsen af Senior Caféen. - Vi vil gerne tilbyde ensomme og enlige seniorer, ældre, at komme og hygge sig sammen med andre. Vi ved erfaringsmæssigt, at mange har meget mere appetit på såvel mad, som livet, hvis de eksempelvis spiser et ugentligt måltid mad sammen med andre. Få de ensomme i tale Synspunktet bakkes op af landformanden for Danske Seniorer, Jørgen Fischer. - Den hygge og det fællesskab, der ligger i at spise sin mad sammen med andre, om ikke hver dag, så dog jævnligt, er berigende. Ikke mindst for de ensomme, som ikke kun er at finde i storbyerne, men også ude i landdistrikterne. Jørgen Fischer siger videre: - Vi får jævnligt meldinger ind fra vores lokalforeninger om nogle af de mange tiltag, de gør, for netop at få de ensomme i tale. Hvad enten det drejer sig som her om Senior Café, filmklubber eller datastuer. Og det passer fint i tråd med Danske Seniorers overordnede socialpolitiske engagement, der blandt andet går på, at hjælpe ensomme. Det sker blandt andet under henvisning til vores motto: Vi hjælper hinanden. Føler sig igen som kvinde Ernst Jørgensen fra Danske Seniorer Svanninge fortæller videre om, hvordan tilbuddet om madcafé, blandt andet har fået en tidligere ensom kvinde, til igen at føle sig, dels som kvinde, dels som part i et fællesskab. - En dag fortalte vedkommende mig, at det var så berigende for hende, efter flere års ensomhed, nu at komme i Senior Caféen. Hun får nu sat håret, får lidt neglelak på, og tager en fin kjole eller nederdel på, når hun skal afsted. Og dermed føler hun sig igen som kvinde, som hun selv udtrykte det. For Jørgen Fischer er det opmuntrende. - Det er rigtig dejligt, at der nu også er andre, der som os også sætter fokus på ensomhed. Dermed har vi i fællesskab en mulighed for at løfte nogle af de ensomme, vi ved, der sidder rundt i landet, ud af den onde cirkel. Det er til gavn for de ensomme, for deres pårørende og for samfundet. Flere undersøgelser peger på, at ensomme er mere disponeret for en række forskellige sygdomme, men også for depressioner, ligesom selvmordsraten blandt ensomme også er højere, end for de, der er i en eller anden form for parforhold eller har gode sociale relationer. Senior Caféen i Danske Seniorer Svanninge Pensionistforening, afvikles hver 2. onsdag i Svanninge Sognegård. Menuen består af god gammeldags mad, blandt andet stegt flæsk og persille sovs, flæskesteg, kalvelever, fisk og andesteg. Pris pr. næse 45 kroner. Aldersgruppen er 65 til 94 år. STATSPENSIONISTEN nr. 2 2015 15
Medlemstilbud fra Danske Seniorer Magasinpost SMP ID-nr.: 42457 Foto: HHT Luftfoto. Tag med Danske Seniorer på weekendophold 12. - 13. september 2015. Det muntre køkken. Sammenkomst på Tisvilde Højskole, hvor vi selv skal give en hånd med. En spændende weekend som Danske Seniorer og Tisvilde Højskole tilbyder i fællesskab. Er du glad for god mad sammen med andre interesserede udi det kulinariske, så kom til et dejligt døgn på Tisvilde Højskole, hvor vi skal være sammen om tilberedningen af vores måltider, kreativ servering, kunstnerisk borddækning, fælles hygge og underholdning samt sidst men ikke mindst indtagelsen af alle indtryk fra vores fælles anstrengelser. Tisvilde Højskoles dygtige køkken, køkkenleder Lene Hamborg og køkkenassistent Helle Nielsen, vil være behjælpelig med det praktiske og gode råd. Tag gerne en ven eller veninde med. Hold A: Planlægge og lave forret og hovedret under kyndig vejledning. Hold B: Planlægge og lave borddækning med materialer fra have og klit. Hold C: Planlægge og lave småkager/lagkage/æblekage el. lign til kaffen og dessert til middagen Du kan få program hos Danske Seniorer eller hos turleder Kurt Sølund på ksoe@privat.dk Pris 1.085 kr. Tillæg enkeltværelse kr.100. Arrangementet gennemføres ved min. 30 deltagere. Bestil allerede nu, da værelserne fordeles efter først til mølle princippet. Sidste frist for bestilling er 1. juli 2015. Rejse Mallorca 22. - 29. september 2015. Hotel og fuld pension. Mallorca er et af danskernes mest elskede rejsemål. Klimaet er misundelsesværdigt året rundt, strandene er skønne og naturen er smuk. Vi har i samarbejde med rejsebureauet Best Travel sammensat et fantastisk tilbud med ophold på det lækre 4-stjernede Hotel Cala Blanca Suites med helpension, inklusive vin til frokost og aftensmad, samt tre udflugter. I rejsen indgår tre spændende halvdagsudflugter. Vi skal besøg den idylliske bjergby Valldemossa, som er den højest beliggende by på Mallorca. Vi skal desuden på udflugt til de hyggelige byer Soller og Puerto de Soller, samt naturligvis Palma de Mallorca, som er øens hovedby. Desuden står vores danske rejseleder til rådighed med forslag og gode idéer til udflugter på egen hånd. Du kan bestille udførligt specialprogram om turen i Danske Seniorer, eller hos turleder på turen, Kurt Sølund på ksoe@privat.dk. Turen gennemføres ved min. 24 deltagere. Medlemspris 5.995 kr. Last Prom 25. september 2015 kl. 19.30 Danske Seniorer inviterer til flot Last Promkoncert i Tivolis Koncertsal. Tivolis Promenadeorkester binder den smukkeste sløjfe på årets koncerter i Tivoli, når det populære orkester rykker indendørs i Tivolis Koncertsal og præsenterer et sandt overflødighedshorn af flotte stykker fra populære operaer og musicals. Forrest på scenen står City Singlerne Trine Gadeberg, Kaya Brüel, Sofie Lassen- Kahlke og Anne Louise Hassing samt De Tre Tenorer Gert Henning-Jensen, Jan Flemming Jensen og Bo Kristian Jensen. Bag orkestret står et af landets bedste kor, Teatret Gorgerne, og så skulle man tro at succesen var hjemme. Men koncerten bliver først en rigtig Last Prom, når salen syder af sangglade og feststemte publikummer. Så find flag og fjollede hatte frem og tag del i løjerne, sangene og fællesskabet. Medlemspris 175 kr. Intet gebyr. Normalpris 280-350 kr. + gebyr. Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf. 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: www.danske-seniorer.dk Husk at du kan tilmelde dig Danske Seniorers nyhedsbreve på www.danske-seniorer.dk. Der er et stort Nyhedsbrev, som dækker hele landet samt to lokale nyhedsbreve, der dækker henholdsvis Storkøbenhavn og Bornholm. Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 E-mail: dankau@mail.dk