Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016
Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusforekomster ved Drantum 30. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet Kontrolleret : Simon Waagner : Morten Christensen Vedlagt : Kopi til : 1 SAMMENFATNING Området ved Drantum er levested for mindst fire arter af flagermus, men det registrerede aktivitetsniveau i projektområdet er meget lavt. Alle fire forekommende arter er almindeligt udbredte i store dele af Danmark. De har alle en gunstig bevaringstilstand og anses for ikke for truede (Søgaard & Asferg 2007). Moderne vindmøllers betydning for flagermus er udelukkende et problem, når møllerne placeres uhensigtsmæssigt i forhold til flagermusenes flyveruter og fødesøgningsområder. Størst er risikoen for store og højtflyvende arter af flagermus, mens de mindre arter eventuelt kun påvirkes væsentligt af møllerne, hvis disse står tæt på skovkanter. Udskiftningen af den eksisterende vindmølle i Drantum til en ny og større mølletype vurderes på baggrund af feltundersøgelserne i 2014, at være uproblematiske i forhold til flagermus og der vurderes ikke, at være behov for afværgende foranstaltninger i forhold til forekomsterne af flagermus. Notat Flagermus - Drantum
Side 2 2 PROJEKTET 2.1 Projektområdet I forbindelse med udarbejdelsen af en VVM for udskiftning af en eksisterende vindmølle, med en ny vindmølle på samme sted, ved Drantum syd for Brande, har Grontmij gennemført undersøgelser af forekomster af flagermus i området. Undersøgelsernes formål har været, at indsamle et tilstrækkeligt datagrundlag for vurderinger af den nye mølles potentielle påvirkninger af flagermus. Den eksisterende vindmølle står i landbrugsland. Lokalt ved møllen er der læhegn på ca. 60 m afstand, et skovbryn på ca. 180 m afstand og hedearealer på ca. 200 m afstand. De øvrige naturarealer ligger på længere afstand. Skovarealerne består primært af nåletræsplantager omkranset af smalle bræmmer af unge løvtræer. Enkelte steder, i lidt større afstand fra møllen, er der desuden mere sammenhængende arealer med løvskov. På noget større afstand, inden for et opland på 2 kilometers afstand til møllen findes også forskellig naturarealer med insektliv som kan danne fødegrundlag for flagermus. Områder rummer bl.a. mindre arealer med sø, eng og mose, gennem området løber desuden Brogård Bæk. De ret store arealer med hede vurderes, at være af relativ lille værdi for flagermus. Figur 1 Ortofoto med mølleplaceringen og den faste flagermusdetektors placering indtegnet.
Side 3 Det vurderes, at der ikke findes potentielle raste- og ynglelokaliteter for flagermus helt lokalt omkring vindmøllen. I oplandet findes der derimod potentielle raste- og ynglepladser for flagermus i flyveafstand til opstillingsområdet, særligt i bygninger og ældre træer ved større gårde. 3 UNDERSØGELSESMETODE Til undersøgelse og kvantificering af flagermusaktiviteten er der anvendt en fastmonteret flagermusdetektor af typen Wildlife Acoustics Soundmeter SM2, som optager lydfiler med flagermusenes kald. Optagelserne kan analyseres for alle typer af flagermusaktivitet i en radius af ca. 50 meter omkring detektorerne. Detektoren begynder automatisk at optage flagermuskaldene, der ligger i ultralydsfrekvensområdet, når de registrerer kaldeaktivitet. Aktivitetsmålet er udtrykt i antal registreringer af flagermusaktivitet per nat. Dette kan ikke direkte omsættes til antallet af flagermus der passere et givent område, da der både kan være tale om forbipasserende flagermus, og flagermus der flyver omkring detektoren i en længere periode i forbindelse med fødesøgning. Også arternes forskellige styrke af skrigene påvirker den relative fordeling, hvor især brunflagermus, der kan høres på lang afstand, bliver registreret lidt hyppigere end de øvrige arter. Med disse forbehold er det dog en god måde at sammenligne det pågældende område med andre lignende områder. Alle registreringer er henført til art eller artsgruppe. Alle optagelser af flagermusene fra den fastmonterede flagermusdetektor blev lagret som 3 sekunders lydfiler, der kan bruges som dokumentation og evt. sendes til andre eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Der blev gennemført undersøgelser af flagermusaktiviteten ved Drantum i to undersøgelsesrunder i juli og september 2014. Undersøgelsesrunderne dækker to sæsoner hhv. flagermusenes yngletid og efterårets spredningstid, vor de unge individer flyver ud fra ynglelokaliteterne og de voksne individer også er mindre stedfaste. De to sæsoner er kendetegnede ved ret store forskelle på flagermusenes forekomster rundt i landet. Ved hver runde blev der blev opsat en fastmonteret flagermusdetektor, der registrerede al flagermusaktivitet gennem mindst to aftener/nætter, i tidsrummet fra en halv time før solnedgang til en halv time efter solopgang. Undersøgelserne blev gennemført på datoerne 12., 14. og 15. juli samt 18. og 19. september. DMI s vejrmeldinger for aften og nat viste gode vejrbetingelser for flagermusregistreringer, hvilket vil sige høj temperatur og lav vindhastighed (jf. anbefalinger i Hundt 2011, Natural England 2009a,b, Rodrigues m.fl. 2008). Resultaterne fra natten d. 13. juni blev udeladt fra analysen pga. dårligt vejr denne nat, hvilket kan medføre begrænset flagermusaktivitet. For at sikre en dækkende registrering af flagermusarterne i området blev der gennem nogle timer foretaget gennemlytning i oplandet inden for 2 km afstand til møllen, dette foregik 17. juli og 17. september. Til den manuelle lytning benyttedes en håndbåren detektor, Petterson DX1000 Ultrasound Detector eller Wildlife Acoustics EM3. Der blev registreret flagermus på de potentielt bedste lokaliteter ved læhegn, skovbryn, søer og ved store gårde.
Side 4 Figur 2 Den fastmonterede flagermusdetektor blev opsat i det brede læhegn sydøst for møllen, der ses ved de højeste træer ca. midt i billedet. Den fastmonterede flagermusdetektor til registrering af flagermus blev sat op ved et kort og bredt læhegn ca. 100 m fra vindmøllen, se Figur 2. Læhegnet er forbundet med et andet læhegn til det nærmeste skovområde ligger ca. 180 m fra vindmøllen. 4 BESKYTTELSEN AF FLAGERMUS Alle flagermus i Danmark er omfattet af EU s Habitatdirektiv bilag IV. Medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af infrastrukturbyggeri, industrianlæg og vindmøller. 5 TRUSLER MOD FLAGERMUS I FORBINDELSE MED VINDMØLLER Der er generelt kun få studier af hvilken effekt opsætning af vindmøller har på populationer af flagermus i et område. I forbindelse med trækbestande af flagermus har det i flere år været kendt, at man under møller i særlige bjergpas i Nordamerika har oplevet mange døde flagermus. Dette skyldes i særdeleshed, at møllerne uheldigvis er opstillet i områder, hvor store mængder af flagermus trækker igennem på bestemte tider af året. Ved den planlagte mølle ved Drantum er der ikke noget, der tyder på store mængder af trækkende flagermus. Situationer, som de beskrevne Nordamerikanske, er derfor usandsynlige i forbindelse med nærværende projekt.
Side 5 Nyere undersøgelse i bl.a. Tyskland fokuserer på kollisioner imellem møller og lokale flagermus (Rydell m.fl. 2010). Her er mængden af dræbte flagermus væsentligt lavere. En stor undersøgelse i Sachsen af 26 vindmølleparker med i alt 145 møller fandt man således 114 døde flagermus ved en relativt intensiv gennemgang, med besøg hver uge fra maj til september 2006 (Seiche m.fl. 2007). Det er vanskeligt at vurdere hvordan dette tal skal omregnes til det reelle antal dræbte flagermus per mølle, men undersøgelsen giver et godt overblik over hvilke arter, der er særligt hyppige blandt de dræbte dyr. 6 POTENTIELLE ARTER I OMRÅDET På baggrund af den kendte udbredelse af flagermus i Danmark (Baagøe & Jensen 2007, Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007) kan der opstilles en liste over flagermusarter, der potentielt kan træffes i området ved Drantum. 6.1 Damflagermus Damflagermus er sjælden i Danmark, og er kendt fra områder nær projektområdet. Den danske bestand er koncentreret omkring Midt- og Nordjylland. Der er dog også en kendt bestand ved Guldborgsund og langs sydkysten af Lolland (Baagøe & Jensen 2007), og ellers er der få spredte fund fra Vestjylland og Bornholm. Damflagermus yngler primært i bygninger men kan også yngle i hule træer. Arten overvintrer underjordisk f.eks. i bunkere og kalkminer. Damflagermus fouragerer primært lavt over vandoverfladen på søer. Når den bevæger sig mellem fouragerings- og rastelokaliteterne kan damflagermus også træffes på andre lokalitetstyper. Det vurderes at damflagermus, der har samme fourageringsadfærd som vandflagermus, har en tilsvarende kollisionsrisiko med vindmøller som denne. Vandflagermus regnes ikke for sårbar over for vindmøller på grund af den primære tilknytning til vand og den normalt meget lave flyvehøjde (Natural England 2009a, b). 6.2 Vandflagermus 6.3 Brunflagermus Vandflagermus er almindeligt udbredt i omegnen til projektområdet. Vandflagermus raster og yngler i hule træer, og overvintrer primært i bunkere og kalkminer men kan også gå i dvale i hule træer. Arten fouragerer primært lavt over vandoverfladen på søer. Vandflagermus kan træffes på andre lokalitetstyper, når den bevæger sig mellem fouragerings- og rastelokaliteterne. Vandflagermus regnes ikke for sårbar over for vindmøller på grund af den primære tilknytning til vand og den normalt meget lave flyvehøjde (Natural England 2009a, b). Brunflagermus er kendt fra områder nær projektområdet, og arten er vidt udbredt over store dele af landet. Brunflagermus yngler og overvintrer i hule træer. Brunflagermusen er kendt for, at flyve meget lange togter og kan flyve op til 40 km på en enkelt nat.
Side 6 Brunflagermus flyver normal højt, typisk 20-40 meter over jorden, også over åbne arealer, vindmøller kan derfor potentielt være et problem for arten (Natural England 2009a, b). Tyske undersøgelser har vist, at brunflagermus er den hyppigst kolliderende art ved flere forskellige møller (Seiche m.fl. 2007). Brunflagermus stod således for næsten halvdelen af alle fatale kollisioner. 6.4 Langøret flagermus 6.5 Sydflagermus 6.6 Troldflagermus Langøret flagermus er kendt fra områder tæt på omegnen til projektområdet, ligesom arten er kendt fra det meste af landet, med undtagelse af det vestlige Jylland, hvor arten ikke forekommer i store områder. Arten yngler både i bygninger og træer, men holder ofte til omkring store landbrugsbygninger. Overvintringen foregår primært i bygninger, men kan også forekomme i hule træer og underjordisk. Langøret flagermus kan være svær at registrere, idet den ofte kun udsender meget svage kald under fouragering. Arten fouragerer ofte i lader og lign., men fouragerer også i skove, hvor den flyver adræt gennem løvhænget under jagt på føde. Langøret flagermus regnes ikke for sårbar over for vindmøller, da den normalt ikke flyver i store åbne områder (Natural England 2009a, b). Sydflagermus er almindelig over der meste af Danmark, med undtagelse af det nordvestligste Jylland, hvor den ikke forekommer, og i Nordvestsjælland hvor den mere eller mindre afløses af skimmelflagermus (Baagøe & Jensen 2007). Sydflagermus yngler og overvintrer i bygninger. Sydflagermus fouragerer normalt i middel til stor højde og kan potentielt kolliderer med vindmøller. I det meste af landet findes sydflagermus dog i store bestande og regnes ikke er sårbare over for enkelte dødsfald i forbindelse med opstilling af vindmøller. Troldflagermus er udbredt i store dele af Danmark, og er kendt fra områder i nærheden af projektområdet. Troldflagermus er især udbredt over den østlige del af Danmark inkl. de østlige dele af Jylland. Arten yngler og overvintrer primært i hule træer, men også i bygninger. Troldflagermus er generelt knyttet til områder med løvskov og ses kun sjældent fouragerende over åbne områder. Den fouragerer normalt i lav højde langs levende hegn, i haver og skovkanter og er derfor ikke særligt sårbar over for vindmøller, der står på åbent land. Troldflagermus er generelt knyttet til områder med trævegetation og ses sjældent fouragerende over åbne områder. Arten angives i litteraturen som moderat sårbar over for vindmøller (Natural England 2009a, b). Dette skyldes primært, at arten under trækket har en anderledes adfærd end på ynglepladserne. 6.7 Pipistrelflagermus Pipistrelflagermus har primært sin danske udbredelse i det sydlige Jylland, og er kendt fra områder i nærheden af projektområdet. I de senere år er den desuden kendt fra en række lokaliteter på Lolland og Falster.
Side 7 Pipistrelflagermus yngler og overvintrer i bygninger og hule træer. Pipistrelflagermus minder i udseende og adfærd meget om dværgflagermus. Pipistrelflagermus er relativt tæt knyttet til ledelinjer i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Den fouragerer normalt i lav højde langs levende hegn, i haver og skovkanter og er derfor ikke særligt sårbar over for vindmøller der står på åbent land. Den vurderes som værende moderat sårbar over for møller, hvis disse placeres i nærheden af levende hegn og skovkanter (Natural England 2009a, b). Desuden forekommer kendte bestande af frynseflagermus og dværgflagermus i områder på længere afstand af opstillingsområdet. 7 MÅLING AF FLAGERMUSAKTIVITET Som beskrevet i afsnittet om undersøgelsesmetoden ovenfor, er flagermusaktiviteten i området omkring den nye mølle kvantitativt beskrevet, ved brug af en fastmonteret flagermusdetektorer. Målet for aktivitet udtrykkes som antal registreringer af flagermus i løbet af natten. Antallet af registreringer i de to undersøgelsesrunder fremgår af Tabel 1. Den registrerede flagermusaktivitet begge undersøgelsesrunder må betegnes som meget lav, idet antallet af registreringer er betydeligt lavere end hvad der kan forventes på en gennemsnitlig lokalitet i Jylland. Fire arter af flagermus er registreret i området omkring den kommende mølle, se Tabel 1, Figur 3 og Figur 4. Alle de forekommende arter er udbredte og relativt almindelige arter i Danmark. Tabel 1 Artsfordeling baseret på alle registreringer fra en fastmonteret flagermusdetektor placeret gennem hhv. tre og to nætter over to undersøgelsesrunder i opstillingsområdet. Runde 1 - Yngletid Dato Vand Brun Syd Pipistrel 12. juli 2014 3 3 1 14. juli 2014 2 2 15. juli 2014 2 Runde 2 - Efterår Dato Vand Brun Syd Pipistrel 18. september 2014 1 2 19. september 2014 3 2 1 Vandflagermus blev registreret en enkelt gang i efterårets undersøgelsesrunde. Ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer blev arten registreret i begge undersøgelsesrunder ved Husum, ca. 1 km nord for møllen, hvor der ligger en gård ved en sø. I yngletiden blev vandflagermus desuden registreret på yderligere en lokalitet i den sydlige del af undersøgelsesområdet.
Side 8 Antallet af registreringer af brunflagermus var meget lavt, i alt tre registreringer i hver runde. Brunflagermus kan bevæger sig over afstande på mange kilometer i løbet af en nat, hvor den fouragerer, og det eller de registrerede individer vurderes ikke at have fast tilknytning til projektområdet. Ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer blev arten kun registreret en gang i den nordlige del af undersøgelsesområdet, se Figur 4. Figur 3 Kort over aflyttede lokaliteter og registrerede flagermus i runde 1 d. 17. juli 2014. Sydflagermus blev registreret både i yngletiden og i efteråret, men ikke alle nætter. Antallet af registreringer af denne art er meget lille med tre registreringer gennem en hel nat som maksimum. Ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer blev arten registreret ved enkelte andre lokaliteter, men kun i første undersøgelsesrunde, se Figur 3. Pipistrelflagermus var den mest almindelige flagermus i undersøgelsesområdet. Arten blev registreret alle nætter ved begge undersøgelsesrunde, men antallet af registreringer var meget lille, med 2 registreringer som det højeste antal pr. nat. Ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer blev arten registreret på en enkelte lokalitet i første runde, og ved fire lokaliteter i anden runde, se Figur 3 og Figur 4. De øvrige potentielle arter er ikke registreret i området, og forekomster vurderes ikke at være sandsynlige.
Side 9 Figur 4 Kort over aflyttede lokaliteter og registrerede flagermus i runde 2 d. 17. september 2014. Tabel 2 Liste over alle bilag IV-flagermus i projektområdet. Rødlistestatus fra Den Danske Rødliste, 2014, bevaringsstatus fra DCE, 2014. Art Rødlistestatustatus Bevarings- Hyppighed i projektområdet Vandflagermus Ikke truet Gunstig Meget lav Brunflagermus Ikke truet Gunstig Meget lav Sydflagermus Ikke truet Gunstig Meget lav Pipistrelflagermus Ikke truet Gunstig Meget lav 8 VURDERINGER I forbindelse med den planlagte nye vindmølle, vurderes forekomsterne af flagermus som uproblematisk. Den enkelte registrering af vandflagermus ved møllen i anden undersøgelsesrunde vurderes, at være et individ af arten der har bevæget sig mellem omkringliggende fourageringslokaliteter. Søen ved Husum, der ligger i ca. 1 km afstand til vindmøllen, vurderes, at være artens vigtigste fourageringslokalitet inden for undersøgelsesområdet. Det meget lille antal registreringer af vandlagermus, en art der sjældent bevæger sig højt med fare for kollision med møllerotorer, vurderes at være uproblematisk mht. kollisionsfare.
Side 10 De meget få registrerringer af brunflagermus vurderes, at være forekomst af enkelte fouragerende individer af denne art, der ikke har særlig tilknytning til området. Forekomsterne af brunflagermus er på et meget lavt niveau, og arten vurderes ikke at kunne blive påvirket af møllen. Risikoen for kollisioner vurderes at være meget lille for brunflagermus. De registrerede individer af sydflagermus vurderes, at have passeret positionerne omkring møllen ved bevægelser mellem omkringliggende fourageringslokaliteter. Det vurderes, at arten yngler i eller i nærheden af undersøgelsesområdet, men at området lokalt omkring vindmøllen er af ringe værdi for arten. Risikoen for kollisioner vurderes at være uproblematisk for sydflagermus. Det vurderes at de registrerede pipistrelflagermus er del af en ynglebestand i eller i nærheden af undersøgelsesområdet, og at arten foretrækker at fouragere langs skovbrynene med høj vegetation i undersøgelsesområdet. Området lokalt omkring møllen vurderes at være af begrænset værdi for arten. Antallet af registreringer er på et så lavt niveau, at risikoen for kollisioner med møller vurderes at være uproblematisk. Mølleplaceringen vurderes, ud fra undersøgelsesresultaterne og forekomsterne af naturarealer ved opstillingsområdet, at være uproblematisk i forhold til de lokale flagermus bestande. Projektet omfatter udskiftning af en ca. 150 m høj mølle med 50 m vinger med ny mølle på maksimalt ca. 165 m og en vingelængde på maksimalt ca. 86 m kombineret med en flytning af placeringen ca. 100 m mod syd. I forhold til påvirkningen af flagermus og risikoen for kollisioner etc. vurderes denne ændring at være uden betydning. Det vurderes samlet, at udskiftning af vindmøllen ved Drantum vil være uden negative virkninger på flagermusbestandene og den økologiske funktionalitet af flagermusarternes yngle- og rasteområder. 9 ANBEFALINGER Placeringen af vindmøllen i åbent landbrugsland, fravær af egnede ynglelokaliteter for flagermus lokalt omkring vindmøllen og de meget små forekomster af flagermus betyder, at der ikke er væsentlige konflikter mellem vindmøllerne og forekomsterne af flagermus i området. På baggrund af undersøgelserne vurderes det, at den nye vindmølle kan anlægges uden behov for afværgende foranstaltninger i forhold til flagermus 10 REFERENCER Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) 2007. Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. DCE, 2014. Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98.
Side 11 Hundt, L. (ed.) 2011. Bat Surveys Good Practice Guidelines - 2nd Edition - Surveying for onshore wind farms Den Danske Rødliste, 2014. Institut for Bioscience. http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/redlistframe/ Natural England 2009a. Bats and onshore wind turbines (Interim guidance) Natural England Technical Information Note TIN051. Natural England 2009b. Bats and single large wind turbines: Joint Agencies interim guidance. Natural England Technical Information Note TIN059. Rodrigues, L., L. Bach, M.-J. Dubourg-Savage, J. Goodwin & C. Harbusch (2008) Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. EURO- BATS Publication Series No. 3. UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 51 pp. Rydell, J., Bach, L., Dubourg-Savage, M.-J., Green, M., Rodrigues, L., Hedenström, A. (2010). Bat mortality at wind turbines in northwestern Europe, Acta Chiropterologica, Volume 12(2), December 2010, pp. 261-274(14) Seiche, K., Endl, P. & Lein, M. 2007. Fledermäuse und Windenergieanlagen in Sachsen 2006. Naturschutz und Landschafspflege. Freistaat Sachen. Skov- og Naturstyrelsen (2010) God praksis for skovarealer med flagermus. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635.