19. marts 2014 J.nr.: NMK , NMK , NMK og NMK Ref.: MACWA

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk marts 2014 J.nr.: NMK , NMK , NMK og NMK Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om anmodning om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes VVM-redegørelse og miljøvurdering af samt endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 og efterfølgende projektændring og VVM-tilladelse Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1 og miljøvurderingslovens 16, stk. 1 2, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Natur- og Miljøklagenævnet afviser at genoptage nævnets afgørelse af 2. december 2013 om ophævelse af Syddjurs Kommunes plangrundlag for vindmøller ved Skaføgård med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) samt meddelt VVM-tilladelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen efter planloven skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer 3 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Anmodning om genoptagelse Syddjurs Kommune har i af 9. december 2013 anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage nævnets afgørelse af 2. december 2013 i sagerne NMK , NMK , NMK og NMK Syddjurs Kommune anfører, at nævnets afgørelse i ovennævnte sager efter kommunens opfattelse hviler på et forkert grundlag, hvorfor nævnet bør genoptage sagerne med henblik på at stadfæste VVM-tilladelsen og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). Kommunen anfører indledningsvis, at kommunen ikke er enig i at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen anfører videre, at VVM-redegørelsen fyldestgørende vurderer effekten på flagermus, og at det klart fremgår, at den foretagne vurdering ikke alene er baseret på fundoplysninger fra Dansk Pattedyratlas, men faktisk tager udgangspunkt i det mest følsomme scenarie nemlig, at alle de potentielt forekommende arter faktisk er til stede i nærheden af projektområdet. Kommunen anfører videre, at vurderingen herudover er baseret på kendt viden om de enkelte arters økologi og eksplicit på en vurdering af det faktiske projektområdes egnethed. Kommunen anfører, at vurderingen afsluttes med at konkludere, at yngle- og rasteområder ikke berøres under henvisning til følgende afsnit fra den samlede VVM-redegørelse og miljørapport: Med hensyn til yngle- og rastepladser generelt er flagermus særligt følsomme overfor: forringelse af bygninger, fældning af hule træer med revner og sprækker, restaureringsarbejder, der fjerner revner i broer, sten eller andre strukturer, brud på eller nedlæggelse af landskabelige ledelinjer, større ændringer af skovkanter, plantning af nåletræer eller afdrift af gammel løvskov, forurening eller formindskelse af vådområder, der nedsætter insektproduktionen, forringelser af miner, kældre o. lign., der anvendes som vinterkvarter (Søgaard & Asferg 2007). Projektet ved Skaføgård indebærer ingen af disse eller tilsvarende aktiviteter. Kommunen anfører, at dette da også er en umiddelbart indlysende konklusion, da vindmøllerne placeres på åben mark, som ikke er yngle- eller rasteområde for nogen arter af flagermus eller potentielt forekommende bilag IV-arter i øvrigt. Kommunen anfører på denne baggrund, at det er uproportionelt og en væsentlig retlig mangel ved nævnets afgørelse at ophæve godkendelsen uden at begrunde, hvorfor vindmøllerne alligevel mod kendt viden vurderes at kunne skade yngle- og rasteområder. Kommunen bemærker desuden, at nævnet har tillagt det vægt, at der ikke er sikkerhed for, at der ikke vil være en effekt som nævnt i naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1. Kommunen anfører, at det kun er Naturstyrelsen, der som tilsynsmyndighed kan udtale sig om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. Kommunen oplyser, at Naturstyrelsen hverken i høringsperioden eller inden for klagefristen har gjort indsigelse mod projektet. Kommunen anfører, at det derfor er en væsentlig retlig mangel ved nævnets afgørelse, at afgørelsen er delvist baseret på at realiseringen kan forudsætte en dispensation fra 29a. Kommunen anfører, at naturbeskyttelseslovens 29a forpligter den borger, som opsætter vindmøllerne, mens miljø- og planmyndighedernes forpligtelser i forhold til bilag IV-arter fremgår af habitatbekendtgørelsen og kun knytter sig til beskyttelsen af yngle- og rasteområder, ikke til forsætlig 2

3 forstyrrelse. Kommunen bemærker dog, at det er uhensigtsmæssigt, hvis effektueringen af planen er i strid med 29a. Kommunen bemærker, at den derfor til trods for Naturstyrelsens implicitte accept vil uddybe vurderingen af effekten på flagermus, så de lokale forhold mere tydeligt medtages, og der kan anlægges en begrundet væsentlighedsbetragtning. Kommunen bemærker, at det ikke er klart, hvad der skal forstås ved forsætlig forstyrrelse. Det oplyses, at Kommissionens vejledning om begrebet beskriver det som en bevidst accept af, ens handling medfører en forstyrrelse. Kommunen anfører, at opsætningen af vindmøller uanset placeringen vil medføre kollisioner, herunder drab og forstyrrelser af flagermus, ligesom ethvert andet byggeri eller vejanlæg, hvor som helst på lang sigt medfører forstyrrelser, herunder drab og skader på bilag IV-arter. Det anføres videre, at det altid pr. definition vil have en skadelig virkning for arten eller bestanden, hvorfor der af proportionalitetshensyn også må skulle anlægges en vurdering af væsentligheden af den skadelige effekt. Kommunen oplyser, at der er foretaget en besigtigelse den 4. december 2013 for at kunne vurdere risikoen for kollisoner mellem flagermus og vindmøllerne. Det oplyses videre, at der i forbindelse med besigtigelsen er taget fotografier fra 9 standpunkter. Kommunen vurderer på baggrund af besigtigelsen bl.a., at lunden i kommunens punkt 10 sammen de opvarmede og beboede bygninger i tilknytning til Skaføgård udgør det mest sandsynlige yngle- og rasteområde for flagermus. Det vurderes, at de bevoksninger, der er fotograferet ved punkterne 1, 5, 7, 7 og 9 er mindre egnede og decideret usandsynlige yngle- og rasteområder. Det vurderes, at det er meget usandsynligt, at der regelmæssigt er ynglende eller rastende flagermus i forbindelse med områderne ved punkt 2, 3 og 4. Kommunen vurderer, at det mest sandsynlige yngle- rasteområde nærmest vindmøllernes påtænkte placering er huset i punkt 6, som ligger ca. 420 meter syd for den midterste vindmølle. Kommunen foretager herefter en vurdering af de arter, der jævnligt søger føde over åbent land, som samtidig er regelmæssigt forekommende i huse. Kommunen konkluderer på baggrund af den foretagne undersøgelse, at eventuelle bestande af flagermus kun i helt underordnet omfang vil søge føde nær vindmøllerne. Det bemærkes, at flagermusene i forbindelse med trækket til og fra vinterkvarterer længere væk kan skulle passere vindmøllerne, hvis kvartererne ligger mod nord. Kommunen vurderer dog, at det er meget usandsynligt, at den passage 2 gange om året vil medføre en væsentlig dødelighed. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er grund til at formode, at vindmøllerne vil medføre en nævneværdig forøgelse af dødeligheden eller i øvrigt påvirke eventuelle bestande af flagermus i en sådan grad, at det giver biologisk mening at medregne vindmølleområdet i yngle- og rasteområderne. Kommunen lægger på den baggrund til grund, at vindmøllerne påtænkes placeret i et muligt, men usandsynligt fødesøgningsområde, ikke i et yngle- og rasteområde. Kommunen anfører på baggrund af ovenstående, at projektet ikke kan skade yngle- eller rasteområder for flagermus og således ikke er i strid med habitatbekendtgørelsens 11. 3

4 Kommunen vurderer ligeledes, at risikoen for kollisioner er så lille, at der ikke vil ske væsentlig forstyrrelse af flagermus, at bestanden vil lide skade, hvorfor en realisering af projektet efter kommunens vurdering ikke vil forudsætte en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 29a. Bemærkninger til anmodningen om genoptagelse Én af klagerne i den oprindelige klagesag har ved af 20. december 2013 kommenteret Syddjurs Kommunes anmodning om genoptagelse. Klager anfører bl.a., at kommunen i forbindelse med den oprindelige klagesagsbehandling ikke har fundet anledning til at uddybe kommunens tidligere udsagn. Klager anfører på den baggrund, at kommunen må have ment, at det materiale, der fremgår af VVM-redegørelse, miljørapporten og lokalplanen m.v. var fyldestgørende til at afgøre sagen. Klager anfører på denne baggrund, at det er uforståeligt, at det tillades, at kommunen fremkommer med nyt materiale nu. Klager anfører videre, at det materiale kommunen har fremsendt i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ikke eksisterer i offentlig forstand. Klager bemærker, at materialet eventuelt kan bruges såfremt Syddjurs Kommune påbegynder planlægningen for vindmøller ved Skaføgård forfra. Klager anfører bl.a., at kommunen agerer som om, at nævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling og ikke annulleret den. Klager anfører i den sammenhæng, at den konstituerede kommunaldirektør har vildledt byrådet ved at udtale, at nævnet har tilbagesendt sagen til Syddjurs Kommune for eventuelt fornyet sagsbehandling. Klager anfører videre, at forvaltningen i forbindelse med behandlingen og vedtagelsens af Syddjurs Kommuneplan 2013 fortsatte med at vildlede byrådet om virkningerne af nævnets afgørelse. Klager anmoder nævnet om at klargøre retsvirkningerne af nævnets afgørelse af 2. december 2013 overfor Syddjurs Kommune, herunder borgmesteren. Sagens oplysninger Natur- og Miljøklagenævnet traf den 2. december 2013 afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes VVM-redegørelse og miljøvurdering af samt endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 og efterfølgende projektændring og VVM-tilladelse (NMK , NMK , NMK og NMK ). Syddjurs Kommune havde konstateret i miljørapporten, at der potentielt kunne forekomme 9 bilag IV-arter i eller nær lokalplanområdet, herunder fem flagermusarter. Kommunen vurderede herefter, at lokalplanen ikke var i strid med beskyttelsesreglerne for flagermus - alene på baggrund af data fra Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Jensen 2007), hvor arternes forekomst er registreret i 10 x 10 km kvadrater, og på baggrund af kommunens generelle vurdering af projektområdets egnethed for de forskellige flagermusarter. Nævnets afgørelse gik ud på, at kommunens afgørelse om, at vedtagelsen af lokalplanen var i overensstemmelse med beskyttelsesreglerne for flagermus, ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunens vurdering af tilstedeværelsen af flagermus i lokalplanområdet og vurderingen af vindmøllernes påvirkning af disse alene var baseret på generelle oplysninger fra bl.a. Dansk Pattedyratlas. Kommunen havde således ikke foretaget egentlige under- 4

5 søgelser af forholdene til trods for, at kommunen indledningsvis havde vurderet, at der potentielt kunne forekomme 5 flagermusarter i eller nær lokalplanområdet. Det fremgik ikke af miljørapporten, om der var yngle- eller rasteområder for flagemus i eller nær projektområdet. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at det med den fornødne sikkerhed var godtgjort, at gennemførelsen af planerne ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Nævnet fandt det ligeledes ikke godtgjort, at planerne ikke kunne have den i naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1 nævnte effekt. Da det fremgår af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 3, at vurderingen efter stk. 1, skal fremgå af redegørelsen til planforslaget ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Syddjurs Kommunes afgørelser af 16. december 2010 om vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 348 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 12. Som følge heraf ophævede nævnet tillige kommunens afgørelse af 25. april 2012, hvorved Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 blev endeligt vedtaget. Da det følger af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, at der ikke kan gives tilladelser m.v., hvis denne kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatbilagets bilag IV, litra a, ophævede nævnet den meddelte VVM-tilladelse af 10. september Da vurderingen efter habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelseslovens 29a tillige er en integreret del af den samlede miljørapport (VVM-redegørelsen og miljøvurderingen) fandt nævnet, at miljørapporten led af en væsentlig mangel, hvorfor den tillige blev ophævet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet henviser i øvrigt til det anførte i afgørelsen af 2. december 2013 om nævnets kompetence. En myndighed er ifølge det forvaltningsretlige udgangspunkt forpligtet til at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. Myndigheden er også forpligtet til at genoptage en sag, hvis der er fremkommet væsentlige nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilbagevirkende kraft, eller hvis der er begået ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Om en sag kan genoptages som følge af nye oplysninger, afhænger dog også af de konkrete regler for den type sag, der aktuelt er tale om. Retlige mangler Syddjurs Kommune har bl.a. anført, at kommunen er uenig i nævnets vurdering af, at vindmøllernes effekt på flagermus er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Kommunen har i den sammenhæng henvist til den samlede miljørapports (VVM-redegørelsen og miljøvurderingen) vurdering af yngle- og 5

6 rasteområdet. Kommunen har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse tilføjet, at miljørapportens konklusion er åbenlys, da vindmøllerne placeres på åben mark, som ikke er yngle- eller rasteområde for arter af flagermus. Kommunen har på baggrund af det ovenstående anført, at det er uproportionelt og en væsentlig retlig mangel ved nævnets afgørelse, at nævnet har ophævet godkendelsen uden at begrunde, hvorfor vindmøllerne alligevel mod kendt viden vurderes at kunne skade yngle- og rasteområder. Natur- og Miljøklagenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet med afgørelsen af 2. december 2013 ikke har vurderet, at planlægningen for vindmøller ved Skaføgård kan skade yngle- og rasteområder for bilag IV-arter (flagermus). Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, hvorfor nævnet ikke fandt, at det med den fornødne sikkerhed var godtgjort, at gennemførelsen af planerne ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Det fremgår af nævnets afgørelse, at der blev lagt vægt på at Syddjurs Kommune i miljørapporten havde konstateret, at der potentielt kunne forekomme 9 bilag IV-arter i eller nær lokalplanområdet, herunder fem flagermusarter. Kommunen vurderede herefter, at lokalplanen ikke var i strid med beskyttelsesreglerne for flagermus - alene på baggrund af data fra Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Jensen 2007), hvor arternes forekomst er registreret i 10 x 10 km kvadrater, og på baggrund af kommunens generelle vurdering af projektområdets egnethed for de forskellige flagermusarter. Kommunen havde således ikke foretaget egentlige undersøgelser af forholdene til trods for, at kommunen indledningsvis havde vurderet, at der potentielt kunne forekomme 5 flagermusarter i eller nær lokalplanområdet. Hertil skal uddybende bemærkes, at nævnet tillagde det betydelig vægt, at der ikke i miljørapporten var taget stilling til, hvorvidt der var yngle- eller rasteområder i eller nær projektområdet/lokalplanområdet. Miljørapporten indeholdt således alene kommunens generelle vurdering af hvad flagermus er særlig følsomme overfor med hensyn til yngle- og rasteområder, som er viden fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 4, men ikke en konstatering af om der var yngle- eller rasteområder i eller nær projektområdet/lokalplanområdet. Vedrørende kommunens synspunkt om, at miljørapportens konklusion er åbenlys, da vindmøllerne placeres på åben mark, der ikke er yngle- eller rasteområde for nogen arter af flagermus skal nævnet bemærke, at myndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ikke beskadiges eller ødelægges af aktiviteter, som der ansøges om eller planlægges for. Der skal være en klar årsagssammenhæng for, at en aktivitet vurderes at kunne beskadige eller ødelægge et yngleeller rasteområde. Beskadigelse kan også omfatte forringelser af yngle- og rasteområder. Det fremgår af kommunens miljørapport, under henvisning til udenlandske rapporter, at flagermus generelt kan kollidere med vindmøller i et sådant omfang, at det må formodes at påvirke bestandene negativt. Det fremgår endvidere, at antallet af kollisioner afhænger stærkt af vindmøllernes placering. Vindmøller vil således kunne påvirke yngle- eller rasteområder for flagermus selvom et vindmølleprojekt ikke indebærer forringelse af bygninger, fældning af hule træer med revner og spækker m.v. Vindmøllerne vil således til trods for, at de står på åben mark godt kunne påvirke, herunder beskadige eller ødelægge nærliggende yngle- eller rasteområder for flagermus. Eftersom Syddjurs Kommune i miljørapporten ikke havde undersøgt, hvorvidt der er yngle- eller rasteområder i eller nær projekt- 4 Faglig rapport fra DMU nr. 635, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning Redaktion Bjarne Søgaard & Tommy Asferg 6

7 området/lokalplanområdet fandt nævnet, at kommunens afgørelse om, at vedtagelsen af lokalplanen var i overensstemmelse med beskyttelsesreglerne for flagermus, var truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Natur- og Miljøklagenævnet kan på baggrund af ovenstående ikke giver Syddjurs Kommune medhold i, at nævnets afgørelse af 2. december 2013 lider af en retlig mangel, og kommunens anmodning om genoptagelse kan derfor ikke imødekommes på denne baggrund. Naturbeskyttelseslovens 29a Syddjurs Kommune har endvidere anført, at det er en væsentlig retlig mangel ved nævnets afgørelse, at afgørelsen er delvist baseret på at realiseringen kan forudsætte en dispensation fra 29a, da det kun er Naturstyrelsen, der som tilsynsmyndighed kan udtale sig om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. Det er oplyst, at Naturstyrelsen hverken i høringsperioden eller inden for klagefristen har gjort indsigelse mod projektet, hvilket kommunen tolker som en implicit accept fra styrelsen. Kommunen har endvidere anført, at naturbeskyttelseslovens 29a forpligter den borger, som opsætter vindmøllerne, mens miljø- og planmyndighedernes forpligtelser i forhold til bilag IV-arter fremgår af habitatbekendtgørelsen og kun knytter sig til beskyttelsen af yngle- og rasteområder, ikke til forsætlig forstyrrelse. Nævnet fandt det i afgørelsen af 2. december 2013 ikke godtgjort, at vindmøllerne ikke kunne have den i naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1 nævnte effekt. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt - ligesom overfor anført vedrørende beskyttelsesreglerne i habitatbekendtgørelsen. Ifølge habitatdirektivets art. 12(1) b er der for dyrearter nævnt i bilag IV, litra a, forbud mod forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer og ifølge art. 12(1) d forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder. Direktivets artikel 12 er bl.a. implementeret i habitatbekendtgørelsens 11 og 12, der stiller krav om beskyttelse af arterne ved administration af de bestemmelser, der er oplistet i bekendtgørelsens 8-9. Direktivets artikel 12 er ud over habitatbekendtgørelsen også implementeret i naturbeskyttelseslovens 29a og b. Naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1, bestemmer, at de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Miljøministeren påser, jf. naturbeskyttelseslovens 73, stk. 2, overholdelsen af reglerne i lovens kap 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v., herunder 29a. Miljøministeren kan meddele dispensation fra forbuddet i 29a, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, jf. 65, stk. 6. 7

8 Det følger af 73, stk. 6, at kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til miljøministeren, når den får kendskab til et ulovligt forhold, der ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter 73, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at foretage indberetning til miljøministeren såfremt den får kendskab til et ulovligt forhold, der er omfattet af miljøministerens tilsyn efter stk. 2, herunder at et forhold er i strid med 29a. Kommunalbestyrelsen er således i sin rolle af tilsynsmyndighed forpligtet til at underrette miljøministeren om ulovlige forhold, der kommer kommunalbestyrelsen til kundskab, som vedkommer miljøministerens tilsynsområde. Heri er forudsat, at kommunalbestyrelsen er kompetente til at foretage en umiddelbar vurdering af om noget er i strid med/ulovligt i forhold til f.eks. 29a. Kommunalbestyrelsen er derfor ud fra princippet om det mindre i det mere ved sin planlægning forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt således, at det er muligt at foretage en umiddelbar vurdering af, om f.eks. et påtænkt projekt kan være i strid med 29a, med henblik på eventuelt at underrette miljøministeren. Det forhold, at miljøministeren jf. 73, stk. 2, er tilsynsmyndigheden i relation til 29a, medfører således ikke, at andre myndigheder, herunder Syddjurs Kommune ikke er forpligtet til at inddrage bestemmelsen i forbindelse med sin planlægning. Nævnet kan under henvisning til ovenstående ikke give Syddjurs Kommunen medhold i, at nævnets afgørelse lider af en retlig mangel, og kommunens anmodning om genoptagelse kan derfor heller ikke imødekommes på dette grundlag. Nye oplysninger Syddjurs Kommune har oplyst, at der er foretaget en besigtigelse den 4. december 2013 for at kunne vurdere risikoen for kollisoner mellem flagermus og vindmøllerne. Kommunen lægger på baggrund af besigtigelsen til grund, at vindmøllerne påtænkes placeret i et muligt, men usandsynligt fødesøgningsområde, ikke i et yngle- og rasteområde. En myndighed er ifølge det forvaltningsretlige udgangspunkt forpligtet til at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. Om en sag kan genoptages som følge af nye oplysninger, afhænger dog som tidligere nævnt også af de konkrete regler for den type sag, der aktuelt er tale om. Der er tale om oplysninger, der jf. habitatbekendtgørelsens 11, stk. 3, skal fremgå af redegørelsen til planen allerede på forslagsstadiet. Hensynet til de beskyttede arter skal således inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen, hvorved mulige konflikter mellem artsbeskyttelse og en plan eller et projekt eventuelt vil kunne afværges. Oplysningerne bliver på denne måde også en del af den offentlige debat i forbindelse med offentlighedsfasen efter planloven. 8

9 Der er tillige tale om oplysninger, der burde have indgået i offentlighedsfasen for miljørapporten efter reglerne herom i VVM-bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. På baggrund af ovenstående finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der i genoptagelsesanmodningen er nye oplysninger, der giver grundlag for at genoptage sagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om oplysninger, der skulle have foreligget allerede på forslagsstadiet og indgået som en del af den miljørapport, der blev sendt i offentlig høring sammen med plangrundlaget. Nævnet har endvidere tillagt det vægt, at der er tale om oplysninger, som kommunen kunne have valgt at tilvejebringe på ethvert givet tidspunkt, herunder forud for, at plangrundlaget og miljørapporten blev sendt i høring. På baggrund af ovenstående finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der i genoptagelsesanmodningen er fremkommet nye oplysninger, der giver grundlag for at genoptage sagen. Det tilvejebragte materiale vil eventuelt kunne anvendes, såfremt Syddjurs Kommune påbegynder planlægningen for vindmøller ved Skaføgård forfra. Nina Herskind Kst. ankechef / Mark Christian Walters Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Skaføgård Gods I/S, Christian Estrup, Skaføgårdsvej 19, 8544 Mørke, c_estrup@yahoo.com Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, syddjurs@syddjurs.dk Elisabeth og Jørgen Kruse Rasmussen, Kastrupvej 9, Ringsø, 8550 Ryomgård, lisbethkruse@pc.dk Anna-Grethe Bøgh Mortensen, Mosevej 7, 8410 Rønde, boegh@post1.tele.dk 9