Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning øst til vest. Den deles i en østlig og en vestlig del af Klitvejen, som er den samlende vejforbindelse mellem plantagerne i området. Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i perioden 1911-1920. Sidenhen er der løbende erhvervet yderligere arealer helt frem til 1988. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 0 53 0 7 355 10 268 207 244 1144 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Hele Hjardemål plantage ligger på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund (10 m.o.h.). 1
1.3 Landskab Der er ret ensartede højdeforhold i hele plantagen, når bortses fra arealer med gamle vandreklitter, op til 27 m.o.h.. Inden tilplantning er der udført omfattende dræningsarbejder. De mange grøfter samler sig mod vest og løber gennem Vullum sø og videre gennem Kløv å til Limfjorden. 1.4 Plantagen Hjardemål Klitplantage er meget domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Plantagen bærer præg af store, ensartede bevoksningsflader. I de sidste femten år er der sket en udvikling hen imod mere variation, især ved plantning af mere løvtræ, primært eg, ligesom naturlig foryngelse er udnyttet, hvor det er muligt. I hele plantagen er forårsnattefrost en vækstbegrænsende faktor. Kig mod nordøst fra udsigtstårnet på Klitvejen 1.5 Naturen Der findes betydelige klithedearealer i og omkring plantagen. De plejes ved rydning af uønsket opvækst og visse steder gennem ekstensiv afgræsning med kreaturer (bortforpagtning). Vullum sø plejes ved ekstensiv afgræsning med kreaturer (bortforpagtning). Se beskrivelsen i afsnit 072 Hede- og naturarealer i Hjardemål og Korsø Klitplantager. Der er en stor fast bestand af kronvildt i plantagerne, som også benytter de åbne arealer til fouragering. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 0 95 12 1 40 0 0 0 0 0 148 2
1.6 Friluftsliv Hjardemål plantage er stor og giver mulighed for at færdes i fred og ro langt fra larm og uro. Der findes ikke afmærkede vandreruter i plantagen. Den er velegnet til dem, der ønsker at bevæge sig på egen hånd. Cykelruten "Vestkyststien" passerer igennem plantagen langs Klitvejen. Lidt vest for Klitvejen findes et fugletårn og en P-plads med borde og bænke. Lidt længere nordpå findes en branddam med frit fiskeri og en P-plads med bord og bænk. Den kunstige sø ved Klitvejen er et lille åndehul i den ellers tætte plantage 1.7 Kulturmiljø Da området var dækket af hav i oldtiden, findes der ingen egentlige fortidsminder i plantagen. Hustomter og gamle hjulspor (hulveje) findes mange steder. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Blovsgård 1167a 1860 Udlejet. Planlægges nedrevet på sigt. Tal i parentes angiver opførelse af udhuse og stalde. 1.9 Andet 3
2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, vandmålsætninger ( Vullum Sø ), SFL-områder, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde nr. 23, "Vullum Sø". Udpegningsgrundlaget omfatter hedepletvinge og 5 naturtyper. 2.3 Fredninger og vildtreservater Der er ikke fredninger i Hjardemål Plantage 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området 2.5 Forsøg Der er ikke forsøg i plantagen. 2.6 Pyntegrønt Der er ikke pyntegrøntbevoksninger i produktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Hjardemål plantage er udlejet. Der er frit fiskeri i den lille dam ved Klitvejen (afd. 1172 ). 4
3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Hjardemål Plantage bevares som skovbevokset i hele sin udstrækning. Der er ikke umiddelbart biologiske eller landskabsmæssige forhold, som betinger større rydninger. Dette udelukker ikke, at der skabes indre rum i plantagen, hvor der er grundlag for det. Skovbryn af birk langs Klitvejen 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hele plantagen ligger på næringsfattig, sandet jordbund. Med enkelte undtagelser er det derfor de nåletræsprægede, mere robuste skovudviklingstyper, der tages i anvendelse. Hjardemål Plantage er måske den klitplantage, som har det største tilbageværende areal med den oprindeligt plantede bjergfyr. En stor del af disse bevoksninger udlægges som skovudviklingstype 94 ( Urørt skov ). En mindre del af de eksisterende bjergfyrbevoksninger bevares i drift som skovudviklingstype 82 ( Bjergfyr ). Meget store arealer udlægges som type 81 ( Skovfyr med birk og gran ), mens type 52 ( Sitkagran med fyr og løvtræ ) anvendes på de lidt mere produktive arealer. Endelig er der ganske små arealer i plantagens østlige og mest beskyttede del, som udlægges til udviklingstype 71 ( Ædelgran og bøg ) og 23 ( Eg med skovfyr og lærk ). I plantagens centrale del udlægges ca. 120 ha som urørt skov. Det er et stort, sammenhængende område, i dag bevokset med især bjergfyr og sitkagran. Med en gradvis tilbagevenden til naturlige hydrologiske forhold vil området udvikle sig til at stykke spændende nordjysk skovnatur, hvor naturens processer får frie tøjler. Skovudviklingstyper i Hjardemål Klitplantage 5
Skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og gran 52 Sitkagran og fyr med løvtræ 71 Ædelgran og bøg 81 Skovfyr, birk og rødgran 82 Bjergfyr 94 Urørt skov I alt ha Hektar 11,8 179,6 10,4 286,5 159,8 121,5 769,6 % 1,5 23,3 1,4 37,3 20,7 15,8 100 % 3.3 Natur Der eksisterer et gammelt projekt om naturgenopretning af Vullum Sø og de vestfor liggende Krægpøt, Rosholm Sø og Vasholm Sø samt genopretning af råstofgravede arealer mm. Det er distriktets mål, at dette projekt kan sættes i værk i planperioden. Der henvises til afsnit 072 Hedeog naturarealer i Hjardemål og Korsø Klitplantager. Heder, moser og åbne arealer i plantagen plejes ved rydning, græsning eller slåning. 3.4 Friluftsliv Der planlægges ikke etablering af nye faciliteter for publikum. Hjardemål Plantage skal fortsat være et sted, hvor man kan finde stilhed og ensomhed. 3.5 Kulturmiljø Ved skovdriften tages der hensyn til bevarelse af gamle hjulspor og andre kulturminder. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 6