Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Relaterede dokumenter
Marts Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Bifangst af hvaler i det danske pelagiske trawlfiskeri

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

Handlingsplan for beskyttelse af marsvin

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.

TALEPUNKT. Indledning

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

- alene som følge af ændrede kvoter

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

Dalskov, Jørgen; Egekvist, Josefine; Vinther, Morten; Sparrevohn, Claus Reedtz; Larsen, Finn; Warnar, Thomas; Dolmer, Per; Sørensen, Thomas Kirk

BILAG XXXVII MINIMUMSLISTE OVER OPLYSNINGER, DER SKAL DANNE GRUNDLAG FOR DEN 5-ÅRIGE RAPPORT OM ANVENDELSE AF KONTROLFORORDNINGEN

Kapitel 1 side

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

Institut for Akvatiske Ressourcer

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Referat Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. august 2015 kl i NaturErhvervstyrelsen. Pallisgaard og Siri Bentsen

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

Dagsorden til møde i Erhvervsfiskeriudvalget:

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Notat 2.13 Biologisk forstyrrelse: Selektiv udtagning af arter, herunder tilfældige fangster af ikke-målarter (f.eks. ved erhvervs- og fritidsfiskeri)

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

KYSTFISK I. Kortlægning af de kystnære fiskebestandes udvikling på basis af fiskernes egne observationer i perioden fra 1980 erne til 2013

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:

Fiskerikontrol Erhverv / Rekreativ / Fiskepassager Inspektioner, observationer og kampagner Overtrædelser

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samfundsøkonomisk vurdering af indsatsregulering belyst for udvalgte fiskerier Frost, Hans Staby; Andersen, Jesper Levring

Projektoversigt (opdateret april 2014)

IMPSEL projektet: Implementering af mere selektive og skånsomme

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen

How illegal discarding. failing EU fisheries. and citizens. Hvordan ulovlig kassering. Referat

Vejledning om. Indsatsregulering ved havdage i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

NaturErhvervstyrelsen:

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT:

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Tiårs tabeller / decennium statistics 165

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt

Transkript:

Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer Hvor stor er bifangsten? Metoder til beregning af bifangst Resultater Hvordan kan man nedbringe bifangsten? Generel reduktion i effort Lukkede områder/perioder Alternative redskaber Myter om reflektive garn Pingere Hvordan virker de Myter om pingere 2

Hvorfor går marsvin i garn Sandsynlige forklaringer Marsvin kan ikke detektere garnene Afvist gennem målinger på vilde marsvin Marsvinene bruger ikke deres sonar hele tiden Afvist gennem studier af marsvin i fangenskab Marsvin kan detektere garnene, men opfatter dem ikke som er barriere Kan ikke afvises Marsvin er ikke altid opmærksomme på garnene, f.eks. når de jager en fisk Kan ikke afvises 3

Hvor stor er bifangsten Metoder til beregning af bifangst Tvungen egen-rapportering f.eks. via logbog Enkelt, billigt, høj dækningsgrad Underrapportering Spørgeundersøgelser / interviews Billigt, høj dækning er mulig Underrapportering, fejlrapportering Observatører ombord Forholdsvist præcist, lave startomkostninger Dyrt pr. havdag Video-overvågning Forholdsvist præcist, billigt pr. havdag Høje startomkostninger 4

Hvor stor er bifangsten Resultater for Nordsøen Målart Ture Ture med bifangst (%) Antal marsvin bifanget Km garn observeret Landinger (tons) Bifangst rate (pr. 100 km garn) Pighvar 17 76 155 1238 31 13 Torsk 108 37 140 2334 435 6 Rødspætte 10 40 21 431 51 5 Kulmule 2 50 4 122 3 3 Tunge 14 0 0 581 5 0 5

Bifangst Marsvin som bifangst - og hvordan man undgår det Hvor stor er bifangsten Resultater for Nordsøen BIFANGST AF MARSVIN I NORDSØEN 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 År TURBOT COD PLAICE HAKE TOTAL 6

Hvor stor er bifangsten Resultater for Kattegat, Bælthavet og Østersøen Ingen data på nuværende tidspunkt Nyt DTU Aqua projekt med kamera-monitering 2012-2013 Op til 16 garnfartøjer Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø Nyt Danmarks Fiskeriforening projekt med kameramonitering 2012-2013???? garnfartøjer Område 24 og 25 7

Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Generel reduktion i effort Enkelt at kontrollere Reduktion i landinger af målarter Upopulært blandt fiskere Lukkede områder / perioder Enkelt at kontrollere for VMS-fartøjer Kræver forskelle i bifangstrater Reduktion i landinger af målarter Upopulært blandt fiskere Alternative redskaber Kan være fri for bifangst Kan give bedre kvalitet af fangst Omkostninger ved omlægning Kan ikke fange alle målarter 8

Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Myter om reflektive garn (bariumsulfat / jernoxid) Akustisk reflektive nemmere at opdage Ingen bifangst af marsvin Ingen bifangst af havfugle Kun lidt dyrere end konventionelle garn Realiteterne Kun svagt reflektive Væsentlig nedsat fangst af målarten (30 50 %) Ingen bifangst af marsvin 9

Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Pingere (akustiske alarmer) Analoge eller digitale Signaltyper: rene toner m/u overtoner frekvensmodulerede blandinger Frekvenser: 10-11 khz 40-120 khz Kildestyrke: 135 db - 175 db Signallængde: 300 ms Signalinterval: fast 4 s tilfældigt mellem 4-30 s Med eller uden mulighed for batteriskift 10

Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Forsøg med pingere Nordsøen 1997 16 garnfartøjer i 5 uger primært torskefiskeri fuld dækning med observatører dobbelt-blindt forsøgsdesign pinger på hvert andet garn, dvs. med ca. 130 m interval Antal garn Antal marsvin Kontrolgarn 9052 23 Garn med pingere 6522 1 11

Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Forsøg med pingere Nordsøen 2006 1 garnfartøj i 5 uger - kulmulefiskeri fuld dækning med observatører AQUAmark100 pinger interval: 455 m eller 585 m Antal garn Antal marsvin Kontrolgarn 2050 45 585 m interval 2365 5 455 m interval 1080 0 12

Hvordan kan man nedbringe bifangsten Myter om pingere De virker ikke Virkemidler Fungere princippet? Er kvalitet / holdbarhed god nok? De kan eksplodere Det er en and! De skræmmer fiskene væk Fisk kan ikke høre signalerne Ingen effekt på fangster af torsk Nordsøen 1997 Ingen effekt på fangster af kulmule Nordsøen 2006 13