Henrik Sørensen Torben Esbensen



Relaterede dokumenter
Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Programmering - indledning

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Beregning af dagslys i bygninger

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Dansk Center for Lys UNGT LYS

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Se lyset: dagslys og kunstlys

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Løsninger der skaber værdi

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Indeklimaet i Industriens Hus

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Elforsk programmet prioriterer at:

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Måleprogrammet i Komforthusene

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

mod en 2020-lavenergistrategi

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

BIM Universe CFD til design af bygningers performance. Lars Broder Nielsen

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Bygningsreglementet 2015

Varme- og køleanlæg i bygninger

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Bæredygtighed og Facilities Management

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Krystallen - præsentation

Hvem er EnergiTjenesten?

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

Dagslys i energioptimerede bygninger

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Køling med diffus ventilation

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

2 Status for integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger

Hvordan inddrager arkitekten forskningsbaseret viden om indeklima og sundhed i designet af nye, energieffektive boliger?

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Billede 1:

Arkitektur og energi

Diagrammer & forudsætninger

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Viktige momenter i en kravspek med konsekvens for ENERGI. Arne Førland-Larsen Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Valg af datamodel. Prototypen på DIS

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

Teknik i to passivhuse

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Måleprogrammet i Komforthusene

Transkript:

Henrik Sørensen Torben Esbensen København Carl Jacobsens Vej 25 D, DK-2500 Valby Tel.: 33 26 73 00, Fax 33 26 73 01 e-mail: h.soerensen@esbensen.dk

Forord - hvem er vi? Rådgivende ingeniørfirma stiftet i 1947 medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. fusioneret med Morelli Rådg. El-ingeniører, 2004 kontorer i København og Sønderborg Udfører rådgivning, projektering og udviklingsopgaver indenfor: Energi- og miljøvenligt byggeri Dagslys, naturlig ventilation og solenergi Indeklimaforhold og glasfacader VVS- og ventilationsanlæg Elektriske installationer og belysningsanlæg Økologisk byggeri og energiforsyning

Dagens program

Indeklima? Indeklimaet er bestemt af: bygningens egenskaber vejr & vind installationer påklædning psykologiske faktorer etc.

Godt indeklima? Termisk komfort Temperatur Belysning & beklædning Adgang til oplukkeligt vindue Udsyn (fornemmer udeklima) Luftkvalitet Ingen lugtgener, partikler eller afgasning af materialer Indflydelse Beklædning & aktivitet Operativ temperatur Lufthastighed & lufttemperatur Passende akustik At akustisk miljø passer til funktionen

Energiforbrug - EU Mangel på ressourcer Stigende tendens af import Stigende energiforbrug 50% import 25 år 10 år Energiforbrug i EU Gas Olie Ressourcekapacitet i EU

Energiforbrug - bygninger Bygninger Samlet energiforbrug i EU Bygninger bruger over 40% af EU s samlede energiforbrug

Konsekvenser? Skift i energiforsyning Større usikkerhed (priser, teknik, strukturer) Mindre attraktivt med bygninger med stort energibehov Mindre afhængighed af energiforsyning mindre risiko

Bygherrens ønsker? Hvilken beslutningsproces er bygherren underlagt? Bygningens funktion Finansielle Tidsmæssige Korrekt vurdering af anlægs- og driftsforhol Har bygherren særlige erfaringer med energiinstallationer, solafskærmning etc.? bygherrens ønsker leder til opstilling af krav til indeklima

Krav til indeklima Behov for energitjenester: Termisk Komfort Varme, kulde Visuel komfort Belysning, udsyn Luftkvalitet Ilt, luft, fugt Bygninger har intet energibehov vi har behov for energitjenester!

Krav til indeklima De behov som bygningen ikke selv dækker gennem passive egenskaber skal dækkes med tekniske installationer som udløser energiforbrug (varme, el)

Passive egenskaber? Alle bygningsmæssige egenskaber som giver forudsætninger for de tekniske installationer

Passive egenskaber Termiske masse Højde/Bredde/ Dybde Lysningsarealer Glastyper Facadeorientering Indretningskrav Funktionskrav i forskellige dele af bygningen Intern varmelast Særlige funktioner Overflader Bygningskrop Indretning

Eksternt miljø Passive egenskaber påvirkes af det eksterne miljø Udeklima Solindfald på tag og facader Vindforhold Nedbør Luftkvalitet af udeluft Støjforhold (trafik) Infrastruktur Energiforsyning (central/decentral) Vandforsyning Affald og kloak

Bygning installationer Bygningens passive egenskaber bestemmer behovet for energitjenester og dermed energiforbruget Installationer skiftes 3-4 gange i bygningens levetid det gør bygningskroppens passive egenskaber ikke!

Bygning installationer!!! Fokus på de passive egenskaber i bygningen er derfor langt vigtigere end installationerne set over bygningens samlede levetid

? Arbejdsmetode som sikrer: Udnyttelse alle bygningens passive muligheder før der fokuseres på installationer Hensyn til bygningens dynamiske egenskaber Sikrer sammenhæng mellem installationer og passive egenskaber

? Traditionelt design design fokus på dimensionering til opfyldelse af ekstremer fokus på de daglige dynamiske forhold i bygningen Kræver tættere samarbejde i design teams!

Temaer?

Øvelse Tal med din sidemand i 5 minutter og diskuter hvilken rækkefølge nedenstående design-spørgsmål bør behandles i: Termisk indeklima Dagslys Køling? Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Brandforhold

Dagslys Brandforhold Termisk indeklima Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Køling

Dagslys Brandforhold Termisk indeklima Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Køling

Dagslys 60% af arbejdstiden 8.00-17.00 er overskyet i DK

Dagslys Dagslys er diffust Sollys er rettet - derfor er det meget svært at flytte dagslys

Dagslys 45 o > 75% af dagslyset kommer i vinklen fra lodret til 45 den højtsiddende del betyder mest for fordelingen

Dagslys Mest energieffektive lyskilde ift. varmebidrag: Dagslys 70-80 lumen/watt Metalhalogen 65-85 lumen/watt (dårlig farvegeng.) Kompaktlysstofrør 35-93 lumen/watt Halogenglødelamper 12-27 Lumen/Watt Dagslys gengiver farver bedre end kunstlyskilder!

Dagslysfaktor? Dagslysfaktoren er den procentdel af lyset som ville ramme en flade i samme plan under åben himmel i overskyet vejr.

Dagslysfaktor? En dagslysfaktor på ca. 2% vil normalt sikre gode dagslysforhold på en arbejdsplads.

Værktøjer - dagslys Enkle beregningsprogrammer baseret på luminans model (f.eks. Relux 3.5) Avancerede beregningsprogrammer baseret på ray tracing model (f.eks. Radiance, Adeline)

Værktøjer - dagslys Enkle programmer bruges hovedsagelig til: Dagslysfaktor Luxniveau på udvalgt arbejdsplan Index for ensartethed af belysning Avancerede programmer bruges hovedsagelig til: Luminansfordeling (mulighed for blændingsindeks) Lux-niveauer Fotorealistiske visualiseringer af belysningsforhold

Visualisering - dagslys Relux 3.5 Radiance

Hvilket program hvornår? I de fleste tilfælde bruges de enkle programmer Avancerede programmer bruges: ved bygninger domineret af spejlende flader hvis lysfordelingen er kritisk komplekse geometrier som påvirker lysfordeling hvis flere scenarier skal afprøves hvis blændingsforhold er kritiske

Hvilket program hvornår? Ulemper med avancerede programmer: Tidskrævende modelopbygning Lang simuleringstid

Flytning af dagslys Uden Anidolics Med Anidolics

Dagslys Brandforhold Termisk indeklima Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Køling

Brandforhold Nye muligheder gennem funktionsbrandkrav Rømningstiden og røgventilation har første prioritet Detaljeret beregning af røgspredning mulig ved CFD (Computational Fluid Dynamics)

Brandforhold Stor betydning for potentialet for naturlig ventilation Åbninger kan fungere som både brand og komfortventilation Større sammenhængende rum - bedre luftfordeling

Brandforhold Sprinkling giver mange arkitektoniske bindinger Sjældent at rådgivende ingeniører detailprojekterer alle dele - hvilket giver mindre kontrol med endelig løsning! Bedre mulighed for ABA systemer fx. liniemeldere med få omkostninger pr. m 2

Dagslys Brandforhold Termisk indeklima Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Køling

Termisk indeklima Generelle forhold som komplicerer overblik:? Ingen tydelig markering af normkrav, ønsker og ingeniørens forudsætning/løsning? Uklare forudsætninger om samtidighed (stor betydning for dimensionering)

Termisk indeklima på forudsætninger fra byggeprogrammer: På ikke udsatte solfacader monteres rullegardin

Termisk indeklima på forudsætninger fra byggeprogrammer: 75% reduktion må forudsættes (glas i facader)

Termisk indeklima på forudsætninger fra byggeprogrammer: Solafskærmning på soludsatte facader (ingen specifikation)

Termisk indeklima Luftskifte = antal gange luften skiftes pr. time Men -Siger ikke noget entydigt om luftkvaliteten! -et højt rum ved fortrængningsventilation kan have bedre luftkvalitet i opholdszonen end mekanisk opblanding i et lille rum selvom de har samme luftskifte

Termisk indeklima Luftskifte = antal gange luften skiftes pr. time Men - Opholdszonen er sjældent veldefineret i ingeniørforudsætninger for installationer!

Termisk indeklima Luftskifte = antal gange luften skiftes pr. time Men - Siger meget lidt om muligheden og effektiviteten for at kunne bortventilere overskudsvarme!

Værktøjer termisk indeklima Statiske beregningsprogrammer (SolDia) Beregner solinfaldsvinkler Dynamiske beregningsprogrammer (BSim2000, tsbi) Simulering time for time ift. vejrdata i design-referenceår Tager hensyn til varmeakkumulering og samtidigheder Styrings- og reguleringsstrategier kan simuleres

Værktøjer termisk indeklima Dynamiske beregningsprogrammer bruges hovedsagelig til bestemmelse af : Betydning af glasvalg Strategi for regulering af kunstlys Kølebehov Nødvendig solafskærmnings-grad Effekt af nat-ventilation / udluftning Ventilationsbehov

Værktøjer termisk indeklima Afgørende faktorer for bygningens performance: Hyppighed / niveau af operativ temperatur Energiforbrug (opvarmning, køling og belysning) Samtidighedsfaktorer i forskellige bygningsafsnit Dimensionerende krav til ventilation, opvarmning og køling Risiko for kondens på overflader (kræver efterbehandling af data)

Visualisering termisk indeklima Soldia

Visualisering termisk indeklima Solindfaldsvinkler (Nykredit)

Visualisering termisk indeklima BSim2000

Dagslys Brandforhold Termisk indeklima Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Køling

Naturlig ventilation Naturlig ventilation Luft flyttes p.g.a. naturlige drivtryk: temperaturforskelle trykforskelle (vind)

Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Luft flyttes p.g.a. mekanisk drivtryk (ventilator, kræver el)

Naturlig ventilation + Hybrid ventilation Naturlig ventilation med mekanisk støtte i særlige perioder (vindstille, høje temperaturer osv.)

Værktøjer naturlig ventilation Multizoneprogrammer Simpelt multizoneprogram med blackbox-fænomen (kan se hvad der går ind/ud men ikke hvad der sker inde i selve rummet/bygningen Computational Fluid Dynamics (CFD) Avanceret multizoneprogram der åbner blackbox og visualiserer luftfordelingen i selve rummet/bygningen

Værktøjer naturlig ventilation Multizoneprogrammer bruges hovedsagelig til: Dimensionering af åbningsstørrelse ved naturlig/hybrid ventilation CFD bruges hovedsagelig til: Visualisering af lufttemperatur, -retning og -hastighed

Visualisering naturlig ventilation CFD (Fluent) CFD (Airpak)

Dagslys Brandforhold Termisk indeklima Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Køling

Sammenfatning som metodik Udnyt passive egenskaber Samarbejd mere i design team Opstil rigtige forudsætninger/krav fra starten Check bagud i kæden Vigtigt at hele design team et forstår: behovet for at holde sekvens i analyserne begrænsninger/muligheder i de enkelte analyser og værktøjer

Manglende gensidig procesforståelse: Ingeniører vil ikke skitsere parallelt med arkitekten Ingeniører afventer at arkitektprojektet er næsten færdigt før installationer detaljeres Arkitekten overholder ikke CAD-spilleregler og angiver ikke den relative usikkerhed projektet har på et givet stadie

Samarbejde Forhandling Ingeniøreren reserverer alt for meget plads for at gøre det nemmere for sig selv Arkitekten bliver stejl på æstetiske krav i frygt for at ingeniøreren pludselig kører kanaler over det hele Ansvarsfraskrivelse fra Dag 1

Viljen til samarbejde - Hvornår har du sidst startet et projekteringsforløb med en åben diskussion med ingeniøren om hvilke æstetiske krav der er vigtige for dig? og har spurgt til hvilke forhold der kunne hjælpe ingeniøren til et effektivt projekt?

Viljen til samarbejde $$$$ Erkendelsen af at ændringer er en del af alle projekteringsforløb men det koster for en eller flere af partnerne hvis der er utakt i projekteringsforløbet

Forhold til bygherren Diskuter de reelle komfortkrav til bygningen og ikke afledte tekniske størrelser (luftskifte, kølekapacitet, osv.) Synliggør den risiko bygherren løber ved at undlade et integreret

Forhold til bygherren Vigtige skridt: Honorar bør være en funktion af bygningens performance og ikke baseres på anlægssum Rådgiverhonorar for at mindske bygherrens risiko Rådgiverhonorar for reduktion af totalomkostninger ift. standard-projekt Commissioning som fagområde i Danmark

Albertslund bibliotek designforløb med større tegnestue (Henning Larsen) Gode dagslysforhold, ingen sprinkling, hybrid ventilation

Albertslund bibliotek Gode dagslysforhold ved hjælp af ovenlys

Albertslund bibliotek Solafskærmning via lameller i ovenlys

Albertslund bibliotek Hybrid ventilation via elefantriste i underkant af facade Konvektorinstallation under siddepladser ved vinduer Røgventilation via ovenlys (ingen sprinkling)

EC 2000 Internationalt samarbejde 7 kommercielle bygninger Publikationer: Brandsikkerhed i atrier Naturlig ventilation Reguleringsstrategier Systematik for vinduesdesign Simuleringseksempler Esbensen Teknisk Koordinator

International energiagentur www.iea-shc.org Forening af olieimporterende lande Internationalt samarbejde Publikationer om energiforhold i bygninger solenergi energi design strategi Validering af værktøjer Designværktøjer til arkitekter

Kvarterhuset i Kolding Eksempel på design Naturlig ventilation Dagslys Bygningsintegrerede solceller Alternativ isolering Jordkanaler til passiv køling

Esbensen Alle ydelser, fagområder og software Infoblade www.esbensen.dk

Det enkle er ikke altid det bedste, men det bedste er altid enkelt (Heinrich Tessenau, tysk arkitekt 1900)