Referat fra dialogmøde 2015 Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening Dato: 18.05.2015, kl. 14.00 15.45 Sted: Gladsaxe Rådhus, lokale 2210 For Boligselskabet: Erik Andersen, formand (EA) Birgith Hansen, næstformand (BH) Birgit Nielsen (BN) Per Nielsen (PN) Lone Lund Rasmussen, fa09, Adm. Direktør (LLR) Kasper Nørballe, fa09, Direktør (KN) Dennis Schultz, fa09, Driftchef (DS) For kommunen: Jesper Graff Thøger, Byrådssekretariatet (JGT) Maj Green, By og Miljøforvaltningen (MG) Michella Just, Byrådssekretariatet (MJ) 1. Velkomst og præsentation JGT bød velkommen. 2. Boligorganisationens præsentation af dokumentationspakke 2.1. Gennemgang af forhold vedrørende boligorganisationen JGT noterede, at boligorganisationens arbejde med øgede henlæggelser i afdelingen nu ses i afdelingsregnskaberne og styringsrapporten. 2.2. Gennemgang af forhold vedrørende afdelingerne 2.2.1. Afdelinger med væsentlige problemer Der er i styringsrapporten redegjort for afdelingernes forhold, der ikke gav anledning til yderligere. Særlige emner i afdelingernes blev drøftet under mødets andre dagsordenspunkter. 3. Håndtering af skimmelsvampssager GAA har gennemført en større renovering af et boliglejemål for skimmelsvamp. Familien, der lejede boligen, havde børn med autisme, og GAA har derfor efter renoveringssagens afslutning ladet familien flytte ind i lejemålet på ny. J. nr. 03.11.02K09 1
Der har mellem kommunen og boligorganisationen været gentagne drøftelser om sagen, og GAA har ønsket sagen drøftet på dialogmødet pga. oplevelsen af, at kommunen ikke fulgte op på dialogen, når regningen skulle betales. Sagen og kommunens handlemuligheder blev drøftet på mødet, idet GAA ønskede klarhed over, hvordan boligorganisationen skal håndtere eventuelle lignende sager fremover. Det blev på mødet konkluderet, at boligorganisationen fremover ikke tager særlige sociale hensyn i deres behandling af skimmelsvampsager, men håndterer sagen som andre sager om misligholdelse af lejemål. Det blev yderligere aftalt, at kommunen inviterer til møde om håndteringen og afslutningen af den konkrete sag. 4. Råderetssager organisationsbestyrelsens kompetence EA ønskede kommunens holdning til, om organisationsbestyrelsen kan afvise råderetsprojekter, der er godkendt af beboerne på afdelingsmødet. EA udtalte, at han ikke havde fået tilstrækkelig afklaring efter modtagelsen af kommunens brev om en mulig tvist mellem organistionsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen om kollektiv råderet. MJ oplyste, at baggrunden for kommunens svar i den konkrete situation var, at organistionsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen fortsat havde drøftelser og forsøgte at nå til enighed. JGT oplyste, at boligorganisationen har det juridiske og økonomiske ansvar, og skal således være med og ligeledes godkende et kollektivt råderetsprojekt. Såfremt der opstår en tvist mellem organistionsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen om kollektiv råderet, tager tilsynet i kommunen stilling til sagen. Kommunens tilsyn tager gerne stilling ved tvister, men anbefaler boligorganisationen først, at orientere afdelingsbestyrelsen om organisationsbestyrelsens vurdering og udtømmende føre dialog med afdelingsbestyrelsen før tvisten indbringes for tilsynet. 5. LAR projekter organisering GAA har sammen med kommunen og Nordvand gennemført første LAR projekt i afdeling Marielyst, og EA videregav et ønske fra boligorganisationen og afdelingen om, at kommunen deltager i hele byggefasen. LLR orienterede om erfaringerne fra afdeling Marielyst, herunder at samarbejdsaftalen kan forbedres og gøres mere klar. DS bad om én kontaktperson hos kommunen for LAR projekter. MG var enig i betragtninger om en formel projektledelse af LAR projekter og mere synlighed fra kommunens side i byggefasen. MG inviterede til et samarbejde om, at boligorganisationens erfaringer og forslag kan bidrage til at forbedre processen og bekræftede, at en projektleder frem J. nr. 03.11.02K09 2
over vil blive oplyst i LAR projekter, herunder at der nu knyttes en projektleder i Gladsaxe Kommune til det igangværende projekt. 6. Fremtidssikring af boliger 6.1. Status på kortlægning af afdelingernes renoveringsbehov JGT orienterede om status i det fælles arbejde med kortlægning af renoveringsbehovet og fremtidssikring af den almene boligmasse i Gladsaxe Kommune. To boligorganisationer har sidste år testet kommunens kortlægningsskemaer, der nu er klar til anvendelse. Kommunen har indkaldt til møde den 4. juni 2015 med administratorerne for boligorganisationerne, således at skemaerne kan sendes til samtlige boligorganisationer og afdelinger i Gladsaxe Kommune. Skemaerne skal danne grundlag for kortlægningen. Kommunen orienterer løbende om kortlægningen, der kobles til kommunens By og Boligpolitik i forhold til renovering og nybyggeri af almene boliger i Gladsaxe Kommune. I forlængelse heraf orienterede MG om By og Boligpolitikken, der lægger fast, at andelen af almene boliger i Gladsaxe Kommune fortsat skal udgøre 1/3 af den samlede boligmasse i kommunen. MG oplyste, at kommunen har afsat et beløb på 40 mio. kr. til nybyggeri, der vil blive anvendt i overensstemmelse med By og Boligpolitikkens angivelser samt konklusionerne i den igangværende kortlægning af de almene boliger. 7. Ny enhed for Social Balance JGT orienterede om kommunens nye enhed Social Balance, der startede i januar 2015. Enheden har til formål at følge, monitorere og analysere den sociale balance i Gladsaxe Kommune både for almene og private boliger. Hensigten er at bevare og skabe social balance samt sikre, at igangsatte projekter understøttes på tværs af kommunens forvaltninger. 8. Aftaler om anvisning 8.1.Anvisning af boliger til ældre og unge / fleksible udlejningsaftaler JGT oplyste, at Boligformidlingen ser på de bestående anvisningsaftaler ift. kommunens aktuelle behov for anvisning af billige boliger til eksempelvis unge. Kommunen vil gerne samarbejde med boligorganisationen om en opdatering af udlejningsaftalerne, og har inviteret GAA til møde i juni 2015. J. nr. 03.11.02K09 3
På mødet vil den nuværende aftale blive opdateret for at sikre en let og enkel forståelse, og, kommunens og boligorganisationens behov for ændringer i aftalen vil blive drøftet herunder særligt et ønske fra GAA om en fleksibel udlejningsaftale for afdeling Bakkely. 8.2.Analyse af effekten af fleksible aftaler JGT orienterede om seneste analyse af de fleksible udlejningsaftaler i Høje Gladsaxe og Værebro. Det er fortsat for tidligt at konkludere entydigt på aftalernes effekt, men analysen antyder, at aftalerne øger andelen af mellemindkomstgrupper og mindsker andelen af lavindkomstgruppen. EA oplyste, at der kører en fleksibel aftale i afd. Mørkhøjvænge og det er boligorganisationens erfaring, at denne aftale har fungeret efter hensigten. 9. Nyt fra By og Miljøforvaltningen MG orienterede om, at letbanen først kommer i 2021, mens gravearbejdet går i gang i efteråret, da der er rigtig mange ledninger, der skal flyttes, før letbanen kan anlægges. MG opfordrede de berørte afdelingsbestyrelser til at deltage i orienteringsmøde den 9. juni 2015. På affaldsområdet er kommunens aftale om indsamling af affald forlænget yderligere ét år med henblik på at tilrettelægge et nyt udbud for ordningen. Kommunen orienterer tidligt boligorganisationerne om ændringer i affaldsordninger. 10. Aftaler 10.1 Evaluering af sidste års aftale Aftalepunkterne anses for at være delvist nået, idet aftalens punkter vedrørende opdatering af fleksible udlejningsaftaler videreføres til kommende års aftale. 10.2. Emner for aftale Aftalen på baggrund af dialogmøde 2015 skal indeholde følgende punkter: Håndtering af skimmelsvampsag Opdatering af den fleksible udlejningsaftale, med mulighed for at tage udlejningsaftalen i afd. Bakkely ud separat. Ved nuværende og fremtidige LAR projekter orienteres boligselskabet om en kontaktperson på kommunen Samarbejde omkring kortlægning og fremtidssikring 11. Evt. Kildevængets børneinstitution: J. nr. 03.11.02K09 4
EA oplyser, at sagen ikke er afsluttet. Købsaftalen er underskrevet, men kommunen skal udarbejde skøde og tinglyse dette. Byrådssekretariatet undersøger status og kontakter boligorganisationen. Affaldsafhentning dagrenovation i afdeling Bondehavevej. En beboer har tilkøbt sig en container, mens en anden beboer ikke kan få en rabat, som privatpersoner ellers kan få. Kommunen og boligorganisationen undersøger sammen, hvilke behov afdelingen har for affaldsafhentning, kommunens Affaldsteam kontakter boligorganisationen. J. nr. 03.11.02K09 5