1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR
DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for både myndigheder og erhverv Blandt kunderne er: Miljøministeriet, Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Grønlands Selvstyre, kommuner og EU DCE inkluderer hele AU s forskningsbase men primært Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab DCE koordinerer rådgivningen på tværs af fagområder for en anvendelsesorienteret, tværfaglig og konsistent rådgivning DCE udgiver rapporter, nyhedsbrev etc.: http://dce.au.dk 2
Central ind- og udgang til AU AU ledelse DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Kunder / Offentlighed Bioscience Miljøvidenskab Institutter (i Science and Technology mfl.) DIREKTØR 30. JANUAR 2013
DCE - faglige ekspertiseområder Luft Natur Vand Kemi og bioteknologi Samfund Klima Grønland 4
DCE - RAMMEKONTRAKT MED MIM Årlig bevilling på finansloven Forventning om gearing med samme beløbsstørrelse Aftalt min. 40% i forskningsandel, dvs. 60% i faste opgaver/rådgivning Årlig 2% effektivisering dvs. løbende reduktion Overordnet kontraktforhandling 2013 for 2014-2017
DCE ORGANISERING Centerenhed styrer rammekontrakt med Miljøministeriet, koordinerer myndighedsbetjening, udfører kvalitetsikring af kontrakter og produkter, sikrer konsistens i rådgivningen, formidler resultater Institut for Bioscience: Arktisk havmiljø, Biodiversitet, Faunaøkologi, Ferskvand og opland, Fysisk og biologisk oceanografi, Integrativ økologi og evolution, Kystzoneøkologi, Mikrobiologi, Terrestrisk økologi, Zoofysiologi, Økosystemøkologi, Økotoksikologi og risikovurdering Institut for Miljøvidenskab: Atmosfærisk kemi og fysik/atmosfæriske processer, Atmosfærisk kemi og fysik/luftkvalitet, Atmosfærisk modellering, Emissionsmodellering og miljøgeografi, Mikrobiel økologi og bioteknologi, Miljøkemi og toksikologi, Samfundsvidenskabelig miljøforskning 6
DCE LOKALISERING DCE har uddannelses- og forskningsfaciliteter 4 steder Aarhus 7
AARHUS DCE UDGIVELSER 8
DCE I TAL (SIDEN 1. JULI 2011) 55 videnskabelige DCE-rapporter 20 tekniske DCE-rapporter >50 andre videnskabelige rapporter ~170 notater, høringssvar mv. tekniske anvisninger under NOVANA Nyhedsbrev (fra midt 2012) - >1200 abonnementer > 700 artikler i trykte/elektroniske medier 9
DCE I TAL - FORTSAT Ca.130 mio. kr. via rammeaftalen med MIM Herudover henter BIOS og ENVS yderligere ca. 200 mio.kr. i kontrakter og finansiering til forskning og forskeruddannelse, rådgivning, overvågning og formidling af relevans inden for natur, miljø, klima mv. Forskningsmiljøerne producerer mere end 300 videnskabelige artikler årligt Vigtigt for DCE s brand om forskningsbaserede ydelser! 10
DCE I TAL Fortsat Ca. 180 kontrakter og tilbud er indgået/afsendt siden 1. juli 2011 ca. 1 kontrakt/tilbud hver tredje dag myndigheder og erhverv er hurtigt blevet fortrolige med DCE som afløser for DMU de primære kunder for DCE er fastholdt og nye kommer til 11
DCE Strategiske projekter Bevilget 10 mio. kr. i 2012 og 2013 10 projekter der understøtter langsigtede videnbehov og ruster forskningsmiljøerne til dansk og internationale konkurrence Emner: Miljøkonference 2013 og miljøfaglig formidling Ressourceeffektivitet Sunde byer Natur og Biodiversitet 12
DCE - Internationalt samarbejde DCE er medlem af PEER Partnership for European Environmental Research www.peer.eu PEER består af de 8 største europæiske miljøforskningsinstitutioner: Samarbejde om: Strategiske projekter Europæisk forskningsstrategi Partnersøgning Miljøkonference 13
DCE/PEER Miljøkonference 2013 Afholdes i Aarhus 3.-4. oktober 2013 Har til formål at afdække kommende forskningsbehov på miljøområdet ift. Horizon2020 Emner: Climate Action Mitigation and Adaptation Resource Efficiency Green Economy Deadline for bidrag 15. maj 14
DCE - UDFORDRINGER Rammekontrakt: 2% årlig reduktion; ekstraopgaver uden forskningsandel Miljøforskningsmidler integreres i sektorer: energi, landbrug, transport, turisme fokuseret på økonomisk vækst og jobskabelse Konkretisering af miljøforskningens bidrag til grøn omstilling og innovation