STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014"

Transkript

1 26. JUNI 2014 STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 DIREKTØR

2 DCE Siden sidst, organisatorisk Ny rammeaftale med Miljøministeriet er underskrevet Ny rammeaftale med Grønlands Selvstyre er under indgåelse Tilpasninger på AU 2

3 DCE Siden sidst, fagligt HELCOM dansk formandsskab Modeller til brug for vandforvaltningen National dialog om klimaservices Luften på din vej DEPONS (Effekter af forstyrrelser på marsvin i Nordsøen) 3

4 DCE HELCOM DK formandskab i Bl.a. skulle der aftales reviderede maksimale tilladelige tilførsler af næringsstoffer til Østersøen Kontrakt med HELCOM om formandskab for LOAD Opgørelse af tilførsler til Østersøen fra landene omkring Østersøen herunder indsamling af data, normalisering af data, drøftelse af opgørelsesmetoder

5 DIREKTØR 26. JUNI

6 DCE Bredde i opgaveløsningen Fødevaresikkerhed Testcenter for vandteknologi Videngrundlag for vandplaner; virkemiddelkatalog Partnerskab for arealbaseret regulering Biovidenskab, Ingeniørvidenskab, Geovidenskab, Miljøvidenskab, Agro-videnskab, Fødevarevidenskab, Statskundskab, Sundhedsvidenskab, Datalogi

7 DCE Strategiske projekter Overordnede emner: Beskytte, bevare og forbedre naturkapital Omstilling til en bæredygtig samfundsudvikling Beskytte borgerne mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel Miljøkonference + miljøfaglig formidling 1. runde: mio. kr. 10 projekter Status: slutrapportering afsluttet eller i gang 2. runde: mio. kr. 14 projekter Status: er startet op og i gang 7

8 STRATEGISKE PROJEKTER I Miljøkonference og miljøfaglig formidling 2. Anvendelse af økosystemydelser som tilgang til intelligent, flersidig arealanvendelse 3. Ressourceeffektivitet tilgange til styrker ressourceeffektivitet i Europa 4. Økosystem-baserede marine strategier 5. Energi- og stofstrømme well to wheel 6. Byernes behov for sundhed, natur, vand og intelligente ressourcestrømme og klimatilpasning 7. Internet-baseret og interaktiv website for luftforurening på gadeniveau 8. Naturplanlægning og biodiversitet 9. Konsekvenser af ændret vandløbsvedligeholdelse 10. DNA barcoding til vurdering af biodiversitet

9 STRATEGISKE PROJEKTER Udvikling af videnbaseret forvaltningsværktøj - en holistisk tilgang til næringsstofkredsløbet 2. Udvikling af koncepter for adaptiv naturforvaltning 3. Kilder, kvalitet, omsætning, transport og effekter af opløst organisk stof og opløste organiske næringsstoffer fra jord til bord 4. NATURA2000-netværkets betydning for sikring af den danske biodiversitet 5. Kulstofbinding i retablerede vådområder 6. Permeable Green City Aarhus - Combining life policies, biodiversity, citizen empowerment and sustainable urban drainage to create an Ecologically and socially resilient city 7. Biogas i transportsektoren - i ressource, miljø og samfundsøkonomisk fremtidsperspektiv

10 STRATEGISKE PROJEKTER Area based input output modelling (AIOM): An integrated model for evaluating direct and indirect environmental and economic consequences of policy scenarios for Danish agriculture 9. Integreret biogas-planlægning i kommunerne 10.Bæredygtig recirkulering af bioaske 11.Identification of metabolites and metabolic pathways in removing organic micro-pollutants from wastewater and waste 12.Wood combustion - detailed monitoring related to acute effects in Denmark 13.Demonstrationsprojekt for passive samplere i MFS-overvågning 14.Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 25 år

11 DCA - BIOBASE Samlet teknologiplatform, der kan fungere som ramme for forskning og udvikling af produktionssystemer og teknologier til bioraffinering af grøn biomasse. Platformen består af fire integrerede subplatforme: 1. Grøn biomasse gennem MERE divers arealanvendelse og smart håndtering 2. Højkvalitetsprotein fra grønne biomasser til foder og fødevarer 3. Fra biomasse til energi gennem HTL hydrotermisk konvertering af våde biomasser til flydende brændstof 3. Samfundsmæssige og miljømiljømæssige, økologiske og økonomiske vurderinger DIREKTØR JUNI 2014

12 DCE Udfordringer Reduktion i NOVANA i forbindelse med besparelser i NST Varslet opsigelse af aftale om rådgivning og forskning vedr. sammenhængen mellem miljø og samfund Rammer og incitamenter for samarbejde med erhvervsliv Kommunikation

13 DCE I PIPELINE Biodiversitets konference januar 2015 ECCA konference maj 2015 DCE miljøkonference oktober 2015

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE S RÅDGIVNINGSPANEL 7. JUNI 2018 HANNE BACH DIREKTØR

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE S RÅDGIVNINGSPANEL 7. JUNI 2018 HANNE BACH DIREKTØR STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Årsresultat 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3 mio.

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015

Læs mere

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent

Læs mere

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Referat af andet møde i Rådgivningspanelet for DCE Nationalt Center for

Referat af andet møde i Rådgivningspanelet for DCE Nationalt Center for Møde den 4. november 2013 kl. 10.00 14.00 Sted: Nordre Ringgade 1, Bygning 1431, lokale 021/023 8000 Aarhus C Til stede: Prodekan Kurt Nielsen; Direktør Hanne Bach; Direktør Carl Åge Pedersen; Præsident

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen Emner som vil blive belyst 1. Hvad er udfordringerne? 2. Hvad er det biobaserede samfund?

Læs mere

Ressourceeffektivitet og politikintegration

Ressourceeffektivitet og politikintegration AARHUS UNIVERSITITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 14. JANUAR, 2013 Ressourceeffektivitet og politikintegration Pia Frederiksen, Sektionsleder; emissionsmodellering, ressourcer og miljøgeografi Institut

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække

Læs mere

RETT BYG PÅ RETT STED!

RETT BYG PÅ RETT STED! RETT BYG PÅ RETT STED!, Greenovation BO ASMUS KJELDGAARD Direktør i Greenovation Direktør i Sustainable Platforms Medstifter/ejer af AquaGreen Bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd Fhv. Borgmester i København

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner

Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Københavns universitet chfe@ign.ku.dk

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab.

Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab. Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab. Ole Green, Strategisk Udviklingschef, Kongskilde Industries 1 2 Dagsorden Hvem er Kongskilde Industries? Natur- og Landbrugskommissionens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker

Læs mere

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Green Urban Design Workshop nr. 2: Bio-LAR Marina Bergen Jensen mbj@ign.ku.dk Enhedens navn Terminologi

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent

Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent Kemiens dag, 27. november 2018, Industriens Hus Dagsorden Kort om Horizon2020 og ministeriets arbejde EU-Fokusområde i Horizon2020 2018-2020:

Læs mere

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug

Læs mere

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening Aalborg Universitet d. 30. januar 2018 Maria Klint Thelander Emner Miljø- og Fødevareministeriets forskningsbaserede myndighedsbetjening Konkurrenceudsættelse

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER - HVILKEN ROLLE SPILLER DATA OM AFFALD HENRIK STENER PEDERSEN, 28 FEB 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Definition 2 Refleksioner 3 Hvordan 2 DEFINITION HVAD ER SMART CITY? A developed

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

VE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net

VE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net Et højteknologisk energi-netværk Hvad er? Kan man samle den danske forsknings- og udviklingsindsats indenfor vedvarende energi? Eva Ryberg M. Sc. Sekretariatsleder Fra central til decentral energiproduktion

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA

FRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA Virksomheder, offentlige organisationer og NGO'er kan gennem EU s LIFEprogram få støtte til initiativer og projekter, der bidrager til at gennemføre EU s miljø- og klimapolitik. FRISTER FOR 2016 - OPSLAG

Læs mere