Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet ønske frajesper Petersen (S) Spørgsmål Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der viser, hvor stort skattetrykket vil være i pct. af BNP og i antal mia. kr. i 2020, 1) hvis marginalskatten sænkes til maksimalt 40 pct., ved helt at afskaffe topskatten og forhøje beskæftigelsesfradraget og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, hvis selskabsskatten desuden sænkes til 12½ pct. og de skattelettelser, der fremgår af Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv" er fuldt gennemførte i 2020? 2) hvis selskabsskattelettelserne, der følger af aftalerne om Vækstplan DK, annulleres? 3) hvis der er nulvækst fra 2013 og provenuet herfra bruges på skattelettelser? Desuden ønskes oplyst i tabellen forskellen i procentpoint og i antal mia. kr. i de 3 scenarier set i forhold til det skattetryk, der forudsættes i regeringens 2020-plan? Endeligt svar I den seneste mellemfristede fremskrivning vurderes skattetrykket at udgøre 46,2 pct. af BNP når skattereformens elementer er fuldt implementeret i 2023. Forløbet indebærer et fald i skattetrykket på 3,3 pct.-point fra det nuværende niveau på 49½ pct. Det relativt høje skattetryk i 2014 skal ses i lyset af engangsprovenuet fra omlægningen af kapitalpensioner i medfør af skattereformen fra juni 2012, svarende til ca. 1½ pct. af BNP. Elementerne i spørgsmålets punkt ét indebærer en samlet skattenedsættelse på i størrelsesorden 145 mia. kr. Efter automatisk i form af moms og afgifter udgør faldet i skatteprovenuet omkring 108 mia. kr. Udover afskaffelse af børne- og ungeydelsen er det lagt til grund, at skattelettelserne modsvares af en nedgang i det offentlige forbrug. Således vurderes det, at finansieringen af skattenedsættelserne indebærer en permanent reduktion i det offentlige forbrug på 91 mia. kr. Tilbageløbet på nedgangen i det offentlige forbrug og fra afskaffelsen af børneog ungeydelsen udgør tilsammen ca. 10 mia. kr., således at det samlede fald i skatter og afgifter udgør knap 119 mia. kr. Moms og afgifter indgår i opgørelsen af BNP og det automatiske fra skattenedsættelserne bidrager dermed til et højere opgjort BNP.
Side 2 af 9 Samlet set indebærer skattenedsættelserne nævnt i spørgsmålets punkt ét en reduktion i skattetrykket på 6,5 pct.-point, jf. tabel 1. Et fald i skattetrykket på 6,5 pct.-point svarer til 129,1 mia. kr. Heraf kan knap 119 mia. kr. henføres til lavere skatter, mens de resterende 10,4 mia. kr. hidrører fra den del af skattetryksreduktionen, der skyldes højere BNP. Tabel 1 på skattetryk i 2020 Skatteændring BNP-virkning på skattetryk Scenarium, jf. spørgsmålet Mia. kr. Mia. kr. Pct. Mia. kr. 1. Skattenedsættelser -118,7 26,3-6,5-129,1 2. Uden selskabsskattelettelse i Vækstplan DK 3,7-0,5 0,2 3,9 3. Skattenedsættelse finansieret af nulvækst -19,6 5,2-1,1-21,8 Anm.: Strukturelt BNP skønnes at udgøre 1.989 mia. kr. i 2014. en på skattetrykket er opgjort som (strukturelt BNP x skattetryk + skatteændring)/(strukturelt BNP + BNP-virkning). Skatteændring og BNPvirkning er opgjort eksklusiv adfærdsvirkninger. Kilde: Se tabel 2-4 nedenfor. Med selskabsskattelettelserne i Vækstplan DK reduceres det samlede skattetryk med 0,2 pct.-point. En annullering af denne selskabsskattelettelse vil følgelig øge skattetrykket med 0,2 pct.-point, svarende til knap 4 mia. kr. Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden fra 2014 til 2020 svarer til, at det offentlige forbrug i 2020 er ca. 18 mia. kr. mindre end ved den planlagte realvækst i forbruget på ca. 0,6 pct. årligt. Med en varekøbskvote på ca. 30 pct. kan et af de 18 mia. kr. udgøre omkring 0,9 mia. kr., hvilket isoleret set bidrager til en reduktion i skattetrykket med 0,02 pct.-point. Hvis de sparede offentlige udgifter til forbrug allokeres til en lempelse af bundskatten reduceres skattetrykket med yderligere 1,08 pct.-point til 1,1 pct.-point samlet set. Skatteændringerne vil have nogle afledte adfærdsvirkninger som påvirker BNP. Det er lagt til grund, at et øget BNP afspejler sig i øgede skatter svarende til det reviderede skattetryk, således at adfærdsvirkningerne påvirker niveauet for BNP og indkomstskatterne, men ikke det relative forhold (skattetrykket). Det skal bemærkes, at skattetrykket er et relativt unuanceret mål for virkningen af ændringer i skatter. Det skyldes bl.a., at BNP er opgjort inklusive en del af skatterne, nemlig moms og afgifter. Det indebærer fx at en afgiftsændring påvirker skattetrykket anderledes end en indkomstskatteændring på trods af, at virkningen for borgerne måske er den samme. Dertil kommer, at skatterne udover at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet også har et omfordelingssigte. Overvejelser vedrørende skatteændringer vil derfor typisk indeholde overvejelser vedrørende såvel de provenumæssige konsekvenser som fordelingsvirkninger og afledte arbejdsudbudsvirkninger mv.
Side 3 af 9 Der er nærmere redegjort for beregningen i vedlagte bilag. Med venlig hilsen Bjarne Corydon
Side 4 af 9 Bilag - Beregningsforudsætninger Ad 1. Afskaffelse af topskatten, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. og gennemførelse af skattelettelserne i Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv" En afskaffelse af topskatten og ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil indebære en marginalskat på 39,1 pct. i en gennemsnitskommune (39,7 pct. inkl. kirkeskat). Det er således ikke nødvendigt at hæve beskæftigelsesfradraget yderligere for at opnå en marginalskat på maksimalt 40 pct. I udspillet Råd til at stifte og være familie indgår et forslag om at indføre mulighed for overførsel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller. Dette forslag er der set bort fra, idet der i spørgsmålet indgår en afskaffelse af topskatten. Når elementerne i regeringens skattereform fra juni 2012 er fuldt implementeret i 2023 skønnes en afskaffelse af topskatten at indebære et fald i provenuet fra indkomstskatterne på 13,2 mia. kr. svarende til 10 mia. kr. i form af moms og afgifter. De samlede skatter falder dermed med 10 mia. kr., mens BNP øges med et, dvs. med 3,2 mia. kr. Det giver en virkning på skattetrykket på -0,58 pct.-point, jf. tabel 2 nedenfor. Efter gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget dog maks. 34.800 kr. i 2014-niveau når skattereformen er fuldt implementeret. Loftet på 34.800 kr. indebærer en målretning i forhold til lav- og mellemindkomstgrupperne. For personer med indkomster (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag) over 326.800 kr. er beskæftigelsesfradraget således aftagende i procent af indkomsten. Beskæftigelsesfradraget bidrager til en lavere marginalskat af lønindkomst indtil 326.800 kr. Ved en ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil der også være en marginalskattevirkning for personer med en lønindkomst over 326.800 kr. En ophævelse af loftet vil dermed bidrage til et øget arbejdsudbud, men vil samtidig ophæve målretningen af beskæftigelsesfradraget. Det vurderes, at en ophævelse af loftet vil indebære et umiddelbart fald i indkomstskatteprovenuet på 6,4 mia. kr. før, svarende til 4,8 mia. kr.. Det indebærer, at en ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget kan bidrage til en reduktion i skattetrykket med 0,28 pct.-point.
Side 5 af 9 Tabel 2 Afskaffelse af topskatten, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. og gennemførelse af skattelettelserne i Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv". Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Skattenedsættelse i alt -145,0 36,5-108,5 12,4-96,1-6,19 Afskaffelse af topskatten 1) -13,2 3,2-10,0 2,8-7,2-0,58 Fjernelse af loftet over 1) beskæftigelsesfradraget -6,4 1,6-4,8 1,4-3,5-0,28 Forhøjelse af personfradraget for børn til satsen for -0,6 0,1-0,5 0,2-0,3-0,03 voksne Ret for forældre til at udnytte 2) deres børns personfradrag -16,9 4,1-12,8-1,1-13,9-0,73 Fordobling af personfradrag 3) for personer i arbejde -45,4 11,1-34,3 0,4-33,9-1,95 Indførelse af bundfradrag i AM-bidragsgrundlaget -12,0 2,9-9,1 0,2-8,9-0,51 Sænkelse af selskabsskattesatsen til 12½ pct. -19,6 5,8-13,8 3,7-10,1-0,81 Stop for stigning i grundskylden 4) -9,4 2,3-7,1 0,0-7,1-0,40 Afskaffelse af registreringsafgiften 5) -15,7 3,9-11,9 4,6-7,2-0,67 Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdiskatten -0,2 0,0-0,1 0,0-0,1-0,01 Afskaffelse af boafgiften 6) -5,5 1,3-4,1 0,2-3,9-0,23 Finansiering i alt 105,2-10,2 95,0 1,0 96,1-0,30 Afskaffelse af børne- og 7) ungeydelsen 14,4-3,5 10,9 1,0 11,9-0,11 Residualt beregnet nedgang 8) i offentligt forbrug 90,8-6,7 84,1 0,0 84,1-0,20 Samlet -39,8 26,3-13,4 13,4 0,0-6,49 1) Regnet i forhold til en situation, hvor elementerne i skattereformen fra juni 2012 er fuld implementeret, dvs. hvor topskattegrænsen er 475.500 kr. og beskæftigelsesfradraget er på 10,65 pct. dog maks. 34.800 kr. 2) Skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af børne- og ungeydelsen, jf. punkt under finansiering. 3) Det forhøjede fradrag gælder alle med positivt grundlag for beskæftigelsesfradraget. Det indebærer at blot én times lønindkomst i løbet af et år giver anledning til en nedgang i skattebetalingen på op til 16.000 kr. for personer, der ellers ikke er i beskæftigelse. Det betydelige incitament for overførselsmodtager til at sikre sig blot en lille og ellers ubetydelig arbejdsindkomst indgår ikke i opgørelsen. 4) Baseret på den forventede udvikling i ejendomsskatterne fra 2013 til 2020 i seneste mellemfristede fremskrivning, dvs. Finansredegørelse 2014, tilbagediskonteret til 2014-niveau med udgangspunkt i udviklingen i strukturelt BNP. 5) Baseret på forventet afgiftsprovenu i 2014 fra skatteministeriets hjemmeside,jf. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenuet-af-afgifter-og-moms-2005-2014. Det er til sberegningen antaget en sfaktor på 24½ pct.der er til beregning af den afledte adfærdsvirkning antaget en samlet selvfinansieringsgrad på knap 0,4 svarende til den skønnede virkning på ejerafgifter og brændstofafgifter samt arbejdsudbud. 6) Det skønnede samlede provenu fra arv- og gaveafgiften på 5,8 mia. kr. i 2014, jf. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/skatter-provenuet-af-person-og-selskabsskatter-2008-2014 er justeret til den del der vedrører arveafgiften med udgangspunkt i forholdet mellem de 3,6 og de 3,8 mia. kr. som fremgår af skatteministeriets svar på SAU nr. 445 af 16. marts 2012. 7) Udgift i 2014 fra skatteministeriets hjemmeside, jf. http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/boerneog-ungeydelse-i-2014-og-2015. Der er regnet med samme adfærdsvirkning som ved indførelse af forældres ret til at udnytte børns personfradrag plus 0,1 mia. kr. som følge af at indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen samtidig forsvinder. 8) Der er antaget en sfaktor på 5 pct. baseret på en varekøbsandel på omkring 30 pct. og et af offentligt varekøb på ca. 17 pct. Anm.: De enkelte elementers virkning på skattetrykket er regnet marginalt i forhold til det tidligere element og er derfor påvirket af beregningsrækkefølgen. Kilde: Egne beregninger.
Side 6 af 9 Liberal Alliance har tidligere haft et forslag om at halvere selskabsskatten, dvs. fra 25 til 12½ pct. Med regeringens Vækstplan DK er selskabsskatten nedsat til 22 pct. og vurderingen af en sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. tager derfor udgangspunkt i en reduktion på 9½ pct.-point fra 22 til 12½ pct. Det er lagt til grund, at nedsættelsen også gælder den finansielle sektor samt aktiviteterne i Nordsøen altså at der ikke samtidig sker en forøgelse af tillægsskatten for kulbrinteindkomst og forøgelse af lønsumsafgiften. På den baggrund kan det skønnes, at en sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. indebærer et umiddelbart provenutab på 19,6 mia. kr., svarende til 13,8 mia. kr., herunder fra kulbrinteskatten. Dermed kan en nedsættelse af selskabsskatten med 9½ pct.- point bidrage til en reduktion i skattetrykket med 0,81 pct.-point. I Liberal Alliances udspil Råd til at stifte og være familie indgår bl.a. en forhøjelse af børns personfradrag samt en erstatning afbørne- og ungeydelsen medmuligheden for forældre til at udnytte deres børns uudnyttede personfradrag. Disse tre elementer indebærer tilsammen en svækkelse af den offentlige saldo på 3,1 mia. kr. før, svarende til 2,4 mia. kr.. Børne- og ungeydelsen er imidlertid ikke en del af skatterne og den samlede reduktion af skattetrykket med 0,66 pct.-point er derfor relativt stor set i forhold til saldovirkningen. I udspillet indgår endvidere en afskaffelse af registreringsafgiften, en afskaffelse af boafgiften, en afskaffelse af progressionen i ejendomsværdiskatten og en nominel fastholdelse af ejendomsskatterne på 2013-niveauet. Disse elementer skønnes at bidrage til et fald i skattetrykket på hhv. 0,67, 0,23, 0,01 og 0,40 pct.-point. For registreringsafgiften kan det noteres, at den anførte afledte adfærdsvirkning forbundet med en afskaffelse af registreringsafgiften er betydelig mindre, end hvad der kan lægges til grund ved marginale ændringer af registreringsafgiften. Ved marginale ændringer anvender skatteministeriet en selvfinansieringsgrad på 95 pct., men en stor del af denne afledte virkning kommer fra et øget afgiftsprovenu af, at der vil blive købt lidt dyrere biler, når afgiften sættes ned. Dette afgiftsprovenu optræder naturligvis ikke, når afgiften er helt afskaffet. I Liberal Alliances udspil Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv indgår et forslag om at fordoble personfradraget for personer i beskæftigelse samt at indføre et fradrag i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget på samme niveau som det nye fordoblede personfradrag, dvs. 85.600 kr. i 2014-niveau. Det indebærer, at de først tjente godt 7.100 kr. om måneden er skattefrie. Forslaget indebærer et umiddelbart provenutab på knap 57½ mia. kr. før, svarende til knap 43½ mia. kr.. Det er ikke oplagt, hvordan forslaget om dobbelt personfradrag for personer i beskæftigelse skal implementeres i praksis, idet det med Liberal Alliances udlægning vil betyde, at blot én krones arbejdsindkomst, for personer der i dag ikke har arbejdsindkomst, vil udløse en skattelettelse på op til 16.000 kr. Det er i provenuvurderingen lagt til grund, at forslaget kan implementeres på en sådan måde, at de nuværende personer uden arbejdsindkomst ikke i større omfang får adgang til det dobbelte fradrag ved at sikre sig en beskeden lønindkomst.
Side 7 af 9 Som finansiering af skattenedsættelserne anfører Liberal Alliance udover afskaffelsen af børne- og ungeydelsen hhv. produktivitetsforbedringer og lavere forbrugsvækst i den offentlige sektor. I vurderingen af virkningen på skattetrykket er det derfor lagt til grund, at det udestående finansieringsbehov afspejler sig i en residualt beregnet nedgang i det offentlige forbrug. Hvis lempelserne skal være finansieret målt på 2020-virkningen og afledte adfærdsvirkninger, skal det offentlige forbrug reduceres med 84,1 mia. kr., svarende til 90,8 mia. kr. før. Til sammenligning giver nulvækst fra 2014 til 2020 et fald i forbruget på 18 mia. kr. Tilbageløbet fra det lavere offentlige forbrug vil bidrage til en reduktion i det opgjorte skattetryk på 0,2 pct.-point. Ad 2. Annullering af selskabsskattelettelserne i Vækstplan DK Som led i regeringens reformspor 1 med initiativer til en styrket konkurrenceevne og forbedret produktivitet, er der med Vækstplan DK gennemført en reduktion af selskabsskatten med 3 pct.-point. Dermed kommer selskabsskattesatsen på niveau med den, der gælder i Sverige. Skattesatsen i virksomhedsordningen sænkes parallelt med selskabsskatten. Til gengæld omfatter nedsættelsen ikke overskud ved indvinding af olie- og naturgas, hvor der indføres en tillægsskat, og for den finansielle sektor øges lønsumsafgiften, så den modsvarer den lavere selskabsskattebetaling. Målt på den umiddelbare virkning indebærer nedsættelsen af selskabsskatten samlet set et umiddelbart fald i skatteindtægterne på 4,3 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Aftalt nedsættelse af selskabsskatten i medfør af Vækstplan DK, 2020-virkning i 2014-niveau Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Skattenedsættelse i alt -4,3 0,7-3,6 1,1-2,5-0,20 Reduktion af selskabsskat -6,2 1,8-4,4 1,2-3,2-0,26 Nedsættelse af virksomhedsskatten Tillægsskat for kulbrinteindkomst -0,5 0,0-0,4 0,0-0,4-0,02 1,1-0,7 0,4 0,0 0,4 0,04 Stigning i lønsumsafgiften 1,3-0,5 0,8-0,1 0,7 0,05 1) Indeholder reduktion af kulbrinteskat og ingen modgående stigning i lønsumsafgiften. Tilbageløbet er baseret på en safktor på knap 25 pct. af den del der ikke vedrører kulbrinteindkomst samt det beregnede vedr. kulbrinteindkomst, jf. punkt 2. 2) Baseret på et grundlag på 36,2 mia. kr. i 2020 i 2014-niveau. Tilbageløbet indeholder kulbrinteskat på 52 pct. samt på 18 pct. af overskuddet kulbrinteskat. 3) Baseret på et skønnet afgiftsgrundlag for 2014 på 42,5 mia. kr. Der er anvendt en sfaktor på 40 pct. Kilde: Lovforslag nr. L218 fremsat den 17. maj 2013. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen vil bevirke, at selskabernes overskud skat stiger, hvilket vil føre til øgede udbytter og større kursgevinster for aktionærerne. Det øgede afkast vil typisk være skattepligtigt og således reducere det of-
Side 8 af 9 fentliges mindreprovenu ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Endvidere vil aktionærernes højere rådighedsbeløb give sig udslag i et større forbrug med øgede moms- og afgiftsindtægter til følge. Det skønnes, at nedsættelsen kan indebære et på knap 0,7 mia. kr. således, at den umiddelbare virkning udgør 3,6 mia. kr. Med udgangspunkt i den umiddelbare virkning på 4,3 mia. kr. og et på 0,7 mia. kr. kan virkningen på skattetrykket af nedsættelsen af selskabsskatten i Vækstplan DK opgøres til -0,2 pct.-point. Annullering af denne selskabsskattenedsættelse indebærer således en forøgelse af skattetrykket med 0,2 pct.-point. Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge afkastet og dermed omfanget af danske og udenlandske investeringer i Danmark. Når der tages hensyn til adfærdsændringer i form af øgede investeringer, reduceres mindreprovenuet til ca. 2½ mia. kr. Adfærdsvirkningerne antages ikke at påvirke skattetrykket, idet det må forventes, at tæller og nævner påvirkes nogenlunde ens. Ad 3. Skattelettelser finansieret af nulvækst I det mellemfristede forløb er indregnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt frem mod 2020. Det skønnes, at nulvækst vil indebære en styrkelse af den offentlige primære saldo med ca. 18 mia. kr. i 2020 (i 2014-niveau). Omkring 30 pct. af det offentlige forbrug er varekøb. Med et på omkring 17 pct. på det offentliges varekøb giver det et samlet af nulvækst på 0,9 mia. kr. Tilbageløbet indebærer at nulvækst bidraget til et fald i skattetrykket på 0,02 pct.-point, jf. tabel 4. Tabel 4 Skattenedsættelse finansieret ved nulvækst fra 2014 til 2020 Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Samlet virkning -6,6 5,2-1,5 1,5 0,0-1,10 Nulvækst fra 2014 til 2020 18,1-0,9 17,2 0,0 17,2-0,02 Nedsættelse af bundskatteprocenten med 2,36 pct.- point -24,7 6,1-18,7 1,5-17,2-1,08 Anm.: Den beregnede mindreudgift ved et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug er opgjort med udgangspunkt i den forudsatte offentlige forbrugsvækst i Finansredegørelse 2014. Mindreudgiftern er opgjort i 2014- niveau og tager udgangspunkt i forskellen i det offentlige forbrugs andel af BNP ifølge de to forløb (hvor både det offentlige forbrug og BNP er opgjort i løbende priser). Den forskel normeres via et beregnet strukturelt niveau for BNP i 2014 (på ca. 1.990 mia. kr.), hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia. kr. 2014- niveau. Det bemærkes endvidere, at når nulvækst opnås med fastholdt lønkvote, er besparelsen lidt større, end når nulvækst opnås ved uændret offentlig beskæftigelse og varekøb, jf. svar på finansudvalgsspørgsmål nr. 391 af 3. juni 2013. Det skyldes, at deflatoren for det offentlige forbrug vokser hurtigere, når lønkvoten i det offentlige forbrug øges over tid. Kilde: Egne beregninger.
Disponering af de 17,2 mia. kr. fra nulvækst i det offentlige forbrug til skattenedsættelser kan fx udmøntes som en reduktion i bundskattesatsen med 2,36 pct.- point. En sådan reduktion i bundskattesatsen vurderes at indebære et fald i skattetrykket på 1,08 pct.-point, således at allokering af provenuet ved nulvækst til skattereduktion samlet set bidrager til en reduktion i skattetrykket med 1,1 pct.-point. Side 9 af 9