amagerværket grønt regnskab 2012

amagerværket grønt regnskab 2012

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse 30 Virksomhedens navn : Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon : 88 27 50 00 www.vattenfall.dk Værkets navn : Amagerværket Kraftværksvej 37 2300 København S Telefon : 39 25 35 60 Kontaktpersoner : Christian Stoltze Laursen christian.s.laursen@vattenfall.com Stefano Weilguny stefano.weilguny@vattenfall.com CVR-nr. : 21-31-13-32 P-nr. : 1.003.253.755 Jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker : Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. 2

Vattenfall i 2012 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring 33.000 medarbejdere i Danmark, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Heraf er der cirka 650 medarbejdere i Danmark. Vattenfall ejer tre kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker og et affaldsfyret kraftvarmeanlæg i Danmark, halmlinjen på Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og hav vindmøller. De danske kraftvarmeværker er en del af Vattenfalls største forretningsdivision, Business Division Production, der omfatter både kernekraft, vandkraft, brunkulsanlæg og termiske anlæg. Den danske organisation er placeret i forretningsenheden for termiske anlæg, Business Unit Thermal, der har gas-, kul- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg placeret i Tyskland, Holland og Danmark. Vattenfall oplever fortsat pressede markedsforhold og har hovedfokus på økonomisk konsolidering. Men al energiproduktion påvirker miljøet, og som en af Europas største virksomheder i branchen har vi et stort ansvar at leve op til. Virksomheden fik i 2012 nye bæredygtighedsmål for de kommende år. Bæredygtighedsmålene består af tre områder : Vattenfall skal inden 2020 have reduceret CO 2 - udledningerne fra ca. 90 til 65 mio. tons årligt, vokse hurtigere end markedet inden for vedvarende energi i Nord- og Nordvesteuropa samt satse mere på energieffektivisering. Det er ambitiøse mål, og der er store udfordringer forbundet med at nå dem. Men det er nødvendigt, hvis Vattenfall skal følge den strategiske retning, der er udstukket, og leve op til visionen om at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. 3

Amagerværket Grønt regnskab 2012 amagerværket i 2012 Amagerværket og Køge Biopillefabrik hører under samme organisation, og dette forord omhandler således årets vigtigste resultater og indsatser for begge anlæg. På Amagerværket bar året især præg af en voldsom hændelse på værket, der påvirkede både drift og medarbejdere. I maj måned skete en alvorlig eksplosion i biomassesiloen til AMV1 i forbindelse med en rensning, som blev udført af en ekstern virksomhed. Det var en ulykke, som satte sine spor både menneskeligt og driftsmæssigt. Ulykken medførte, at blokken var ude af drift i omkring en måned. Derudover var der i årets løb to store havarier på AMV3, som betød udetid for blokken og dermed medvirkede til en lavere produktion samlet set. I december opstod der brand i det ene af værkets biomasselagre, men heldigvis havde hændelsen ingen større konsekvenser for driften, eftersom det var muligt at tilføre brændslet til blokken ad en anden vej. Alt i alt blev Amagerværkets samlede produktion væsentligt lavere end forventet og i forhold til året før. De vejrmæssige forhold i 2011 har påvirket produktionen på Køge Biopillefabrik, idet man i marts måned 2012 måtte stoppe på grund af halmmangel som følge af den våde høstperiode i det foregående år. Produktionen blev genoptaget, da halm fra året høst i 2012 igen var til rådighed. Køge Biopillefabrik har til fulde levet op til sine produktionsplaner og har i de forløbne tre år øget sin produktionseffektivitet med 38 %. Der blev også i 2012 arbejdet med optimeringer af anlæggene og anvendelse af alternative biomasseråvarer som supplement til halmen i produktionen af biopiller. Denne indsats har bidraget væsentligt til den øgede produktionseffektivitet og samtidigt resulteret i en bedre halmpillekvalitet. På arbejdsmiljøområdet er der grund til at glæde sig, da det er lykkedes at få nedbragt ulykkesstatistikken betydeligt i årets tre sidste måneder. Det gode resultat kan tilskrives et sikkerhedsprogram, der blev sat i gang i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker. Her er formålet at øge sikkerheden for både interne og eksterne medarbejdere gennem adskillige initiativer, der forbedrer arbejdsproces serne og øger opmærksomheden på adfærd og kultur. Marts 2013 niels-ole Madsen kraftværkschef 4

Basisoplysninger Virksomhedstype Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2012 er det således listepunkt G 101 : Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Hovedaktiviteter : Biaktiviteter : El- og fjernvarmeproduktion Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat). Dampforsyning til geotermisk anlæg (Dette anlæg ejes af HGS) Beskrivelse af værket Amagerværket og Køge Biopillefabrik hører under samme organisation. Anlæggene har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Køge Biopillefabrik producerer halmpiller, der bruges som brændsel på Amagerværket. Amagerværket omfatter oprindelig tre uafhængige el- og varmeproducerende kraftværksblokke : AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var det to identiske blokke. AMV1 er efterfølgende moderniseret, mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i 2010. AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i 1989. AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I deno x -anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfilteret opsamles flyveasken, som anvendes i cement- og betonindustrien. Den nyrenoverede AMV1, som kan fyres med kul, olie og biomasse, blev sat i drift på biomasse i perioden november 2009 til juni 2010. Blokken er aktuelt biomassefyret. AMV1 er som AMV3 udstyret med elfilter, afsvovlingsanlæg og deno x -anlæg. AMV1 og AMV3 har separate vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassiner. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som brændselslagre, askesiloer og havvandsafsaltningsanlæg. Afsaltningsanlægget, som kan afsalte havvand og sekundavand, blev idriftsat i 1994. I henhold til revideret miljøgodkendelse for udledninger til recipient anvendes fra oktober 2011 alene havvand i afsaltningsanlægget. Det afsaltede vand erstatter brugen af vandværksvand til produktion af procesvand til kedlernes vand/dampkredsløb. Sekundavand i form af drænvand fra Øresundsforbindelsen, som siden 1998 er tilført Amagerværket, anvendes fortsat i afsvovlingsprocessen. 5

Amagerværket Grønt regnskab 2012 6

Hoveddata AMV1 AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) 80 250 Ydelse ved samproduktion : Kapacitet el, maks. (MW) 80 215 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 250 331 Idriftsat 1971/2009 1989 Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 50 88 Olie 30 53 Biomasse 75 - Lav-NO x Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNO x -anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Flyveaskeproduktion fra biomasse Gipsproduktion Kullager Olielager Biomasselager Ca. 10 % af kulforbruget Ca. 10.000 ton Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype 300.000 ton 400.000 ton 1 x 50.000 m 3 tank, 2 x 40.000 m 3 tanke 31.500 ton Skorstene 3 Antal ansatte ultimo 2012 112 ansatte i alt, hvoraf 95 er på Amagerværket. Øvrige medarbejdere er på Køge Biopillefabrik 7

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning, iltsvind, belastning med tungmetaller og tungt nedbrydelige kvælstofforbindelser. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Center for miljø i Københavns Kommune og Miljøstyrelsen Roskilde regulerer gennem miljøgodkendelser kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til det kommunale net er reguleret gennem miljøgodkendelsen af AMV3. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Amagerværkets DS/EN ISO 14001 certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 8

Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 23. december 2004 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 29. august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok 1 27. november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO 2 20. januar 2009 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Supplerende godkendelser af modtageudstyr til biomasse 24. maj 2011 Revurdering af vilkår for spildevand til recipient i godkendelse af fællesanlæg 1. oktober 2011 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Roskilde Strandgade 29 1401 København K Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13 Postboks 259 1502 København V 9

Amagerværket Grønt regnskab 2012 10

Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet. Luftemission Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og spor stoffer. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpe processerne. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. Termisk udledning / Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. 11

Amagerværket Grønt regnskab 2012 ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi fortsat ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls ambitioner ses bl.a. i, at Vattenfallkoncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. For Vattenfall i Danmark vil dette i første række ske ved en øget anvendelse af biomasse i stedet for kul. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at : Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan for ebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. 12

til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. det omfatter : identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder planlægning af og opfølgning på sikkerheds og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds og sundhedskultur samt resultaterne heraf sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger 13

Amagerværket Grønt regnskab 2012 En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. Indsatsområder for 2012 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraft varmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed : Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2012 er 0 interne ulykker (LTIF * = 0). Effektivitet og miljø : Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Vi vil sikre en stabil produktion på AMV1 og FYV8 for at kunne anvende 580.000 ton biomasse og forberede organisationen på den kommende overtagelse af de to MaxBio-projekter. * Lost Time Incidence Frequency (Ulykkesfrekvens) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Nedenfor er vist, hvordan Amagerværket har levet op til sine mål for 2012. Miljømål og -indsats på Amagerværket Fælles arbejdsmiljømål for Amagerværket og Køge Biopillefabrik for 2012 LTIF på 6,5 for interne og eksterne medarbejdere samt to registreringer af tæt-på-ulykker pr. mdr. pr. afdeling. Arbejdsmiljøorganisationen skal arbejde med at indføre anerkendende arbejdsmiljø i organisationen. Sikkerhedsinstruktionsvideo til interne og eksterne skal implementeres. Reelt opnået i 2012 Målet er ikke nået. Der har været tre ulykker med fravær med eksterne. Der har ikke været ulykker med fravær med interne medarbejdere. Målet er delvist nået. Arbejdsmiljøorganisationen har sat plancher op, og der er delvist fulgt op på området i afdelingerne. Målet er ikke nået. Database og video er udarbejdet, men er under test. Implementeringen forventes i 2013. Særskilte miljømål for Amagerværket for 2012 : Reelt opnået i 2012 Udledningen af NO 2 skal holdes under 30 g/indfyret GJ. Udledningen af SO 2 skal holdes under 13 g/indfyret GJ. Der skal anvendes mindst 412.000 tons biomasse på AMV1. Udledning af maks. 6 g CO 2 g/kwh for AMV1 og maks. 561 g for AMV3. Mineralprodukterne skal være af en sådan kvalitet, at mindst 95 % kan afsættes til genbrug. Der skal opnås en besparelse på 1.500 MWh på egetforbrug. Målet er nået. NO 2 -udledningen for 2012 ligger på 11 g/gj for AMV1 og på 12 g/gj for AMV3. Målet er nået. SO 2 -udledningen for 2012 ligger på 9 g/gj for AMV3. Ikke relevant for AMV1, da der anvendes brændsel med lavt svovlindhold (biomasse). Målet er ikke nået. AMV1 har i 2012 anvendt i alt 347.190 tons biomasse. Målet er nået. Udledningen for AMV1 var på 5 g/kwh og for AMV3 på 517 g/kwh. Målet er nået. Der er opnået 100 % genbrugskvalitet. Målet er ikke nået. 14

løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagerværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagerværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Amagerværkets miljø og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de : Er miljøcertificerede Har en miljø og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3 virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og procedurer og udføre arbejdet for Amagerværket i henhold til miljøog arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. 15

Amagerværket Grønt regnskab 2012 I 2012 er der blevet arbejdet med et nyt evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø og arbejdsmiljøområdet. Konceptet forventes at være implementeret i løbet af 2013. Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, får udleveret og gennemgået en miljø og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Alle, der arbejder på lokationen, bekræfter ved deres underskrift, at folderen er læst og forstået. Der stilles bl.a. krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Hvis der opdages miljø eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i Vattenfalls miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i værkets kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra lokationerne, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. arbejdsmiljø Amagerværket og Køge Biopillefabrik blev i 2010 recertificeret af BVQI i OHSAS 18001 (arbejdsmiljøledelse). Indsats en for at forbedre styringen af de eksterne leverandører fortsatte i 2012 med forbedring af sikkerheds og miljøinformationen samt skærpede leverandørkrav. Der blev desuden lagt vægt på samarbejde om sikker adfærd med leverandørerne, hvorved der sammen med leverandørerne blev fulgt op på aktiviteter og hændelser. På Amagerværket og Køge Biopillefabrik har der i 2012 været i alt otte arbejdsulykker, hvoraf ingen var med fravær for egne medarbejdere. Der er registreret 90 tæt på ulykker, hvilket er et lavt tal i forhold til året før. Ulykkesfrekvensen for Amagerværkets og Køge Biopillefabriks egne medarbejdere, beregnet som 16

arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer, blev på 0 i 2012. Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer, blev således også på 0. Indsatsområder Værket gennemgås af arbejdsmiljøgrupperne flere gange om året med fokus på sikkerheds- og miljømæssige risici. I forbindelse med revision på anlæggene laves særskilte sikkerhedsrundgange med deltagelse af leverandører efter behov. Der er ligesom sidste år arbejdet med arbejdsmiljøkrav til leverandører, og i 2012 har fokus været på nedbringelse af ulykker med fravær hos leverandører. Der har i 2012 fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders arbejdsmiljøadfærd. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. I 2012 er der igangsat et videoinstruktionsprojekt, hvor såvel interne som eksterne medarbejdere skal se videoinstruktionsmateriale og gennemføre en afsluttende test. Dette system forventes at være fuldt implementeret i foråret 2013. Arbejdsmiljøorganisationen I oktober 2010 blev arbejdsmiljølovgivningen ændret vedr. organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Ændringerne er implementeret, men vil løbende være et fokusområde. Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket og Køge Biopillefabrik. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. De i alt seks arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af kraftværkschefen som formand, to repræsentanter fra arbejdslederne og to valgte medarbejderrepræsentanter. Til daglig varetages arbejdsmiljøudvalgets opgaver af en sikkerhedsleder. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og bliver tilbudt arbejdsmiljøefteruddannelse af halvanden dags varighed hvert år. Alle nyansatte har fået uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Derudover har medarbejderne gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. Arbejdsmiljøforhold Amagerværkets og Køge Biopillefabriks fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er : Støj (anden generende støj, herunder forårsaget af dårlig akustik) Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger (varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet) Ulykkesrisici (risiko for fald, kontakt med skadevoldende maskindele og processer, brand og eksplosion samt for kontakt med elektricitet og andre energikilder) Støv Der er udarbejdet en handlingsplan ved registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. De psykosociale belastninger kortlægges ved trivselsundersøgelser. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici kortlægges ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. Der blev i 2011 udarbejdet et notat vedr. støv fra biomasse på Amagerværket. Køge Biopillefabrik og Amagerværket har i 2012 fortsat arbejdet med notatet. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Miljøuheld og vilkårsoverskridelser er opdelt på de enkelte blokke samt på øvrige forhold i relation til værkets fællesanlæg. AMV1 Blokken har i 2012 overholdt miljøgodkendelsens vilkår. AMV3 Der har været et miljøuheld i 2012 : Efter revision af AMV3 var kølevandspumpen samlet forkert og kunne derfor ikke yde den tilstrækkelige mængde kølevand. Som følge af denne fejl var der en lille overskridelse af den tilladte temperaturhævning for kølevand. Overskridelsen var på mindre end 1 C. Pumpen er efterfølgende repareret og kan nu levere den nødvendige mængde kølevand. Spildevand til recipient Amagerværket har ikke udledt spildevand til recipient i 2012. 17

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Spildevand til kloak Der har i 2012 været et miljøuheld, hvor der ved overpumpning af ammoniakvand fra lagertank til dagtank blev spildt ca. fem liter ammoniakvand til kloak. Proceduren for overpumpning blev gennemgået og ændret, således at fremtidige uheld undgås. Af tiltag kan nævnes : Afspærring af afløb til kloak, etablering af spildbakker og automatisk styring af overpumpning. Fællesanlæg Der har i 2012 været to miljøuheld, en klage og en brand. Desuden var der i foråret 2012 en eksplosion i en lagersilo for biomasse. Miljøuheld : En sammenbrænding af bioaske i en lagersilo gjorde, at asken blev som beton, som måtte sprænges og suges væk. Ved afsugning blev asken blandet med vand for at undgå antændelse. Den fjernede askemængde på ca. 800 ton blev oplagret på kulpladsen. Der skete en sammenblanding af kul og aske, og mængden kunne derfor ikke håndteres som normal bioaske. Amagerværket har ansøgt og fået tilladelse til genindfyring af denne askemængde. Der er efterfølgende indført aftalepligt omkring håndtering af aske udenfor de normale askesystemer. Miljøuheld : Værkets askesendeanlæg transporterer aske med trykluft. Et askesenderør sprang læk, og der skete et askeudslip, hvor ca. to kg blev ført med blæsten til havnebassinet. Anlægget var midlertidigt repareret, og det var denne midlertidige reparation, der sprang læk og medførte uheldet. Amagerværkets værksted er blevet gjort opmærksom på, at reparationer skal være af samme kvalitet og holdbarhed som den originale konstruktion. Klage : En bådejer fra Lynettehavnen klagede over støvnedfald på sin båd. Amagerværket har ikke kunnet fastslå kilden til støvnedfaldet, og der har ikke været klager fra andre bådejere i perioden. Amagerværket har imidlertid påtaget sig ansvaret for skaden og betalt rengøring af båden. Brand : I december måned udbrød brand i et af Amager værkets brændselslagre, hvor der var oplagret ca. 4.000 tons biopiller. Som en del af slukningsarbejdet blev de 4.000 tons piller kørt ud af lageret og placeret på kulpladsen, hvor de stadig henligger, mens Vattenfall arbejder på løsninger til bortskaffelse af den beskadige mængde piller. For at undgå støvspredning holdes pillerne befugtede under den udendørs lagring. Årsagen til branden har vist sig at være en fejl i en belysningsinstallation. Vattenfall har iværksat tiltag for generelt at hæve sikkerhedsniveauet for håndtering af biobrændsel. Det pågældende lager er efter reparation og med skærpede sikkerhedsforanstaltninger sat i drift igen. Branden medførte ikke udslip af brandvand til kloak eller recipient. Eksplosion : I maj måned skete der en eksplosion i en biomasselagersilo til AMV1. Eksplosionen havde ikke miljømæssige konsekvenser og er på Amagerværket behandlet som en arbejdsulykke. Ulykken har medført en betydelig skærpelse af Amagerværkets arbejde med ATEX-områder (områder med eksplosive atmosfærer). Der er blandt andet gennemført efteruddannelse af alle værkets medarbejdere inden for området, og der er gennemført en fornyet gennemgang af alle Amagerværkets ATEX-områder med henblik på opdatering og forbedring af arbejdspladsvurderinger, procedurer og instrukser. Egenkontrol Grønt regnskab indeholder ikke en gennemgang af alle miljøgod kendelsernes vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden kraftigt på grund af den overvældende datamængde. Amagerværket har i 2012 rapporteret til Miljøstyrelsen - Roskilde om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets drifts- og miljøforhold samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Center for Miljø i Københavns Kommune er myndighed for spildevandsudledning til kommunalt rensningsanlæg og for anvisning af affald. Rapportering om overholdelse af udledningskrav sker kvartalsvis. Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige, og interesserede kan få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Der har været en klage i 2012. Klagen er beskrevet i afsnittet Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Amagerværket er dækkende for hele 2012 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2011. 18

Oplysninger om miljøforhold Produktion Produktionen har i 2012 været udfordret af tekniske problemer og uheld på både AMV1 og AMV3. Dette har givet sig udslag i en lavere rådighed og dermed en mindre produktion end forventet. MWh 2.000.000 1.500.000 1.000.000 Produktion GJ 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 500.000 2.000.000 1.000.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 0 Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh Luftudledning Den totale udledning for 2012 har været faldende, da rådigheden af produktionsanlæggene i 2012 har været lavere end forventet. De specifikke udledninger har været stabile. g/kwh 600 500 400 Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning Ton 2.000.000 1.500.000 300 1.000.000 200 100 500.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 0 Total CO 2 i ton Specifik CO 2 i g/kwh Specifik SO 2 - og NO x - udledning g/kwh Total SO 2 - og NO x -udledning Ton 0,25 600 0,20 500 0,15 0,10 400 300 200 0,05 100 0,00 2008 2009 2010 2011 2012 0 Specifik NO x i g/kwh Specifik SO 2 i g/kwh Total NO x i ton Total SO 2 i ton 19

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Støv, støj og lugt Der kan forekomme støvemission fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og halmpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveauvisning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene hurtigst muligt, og udslippet begrænses mest muligt. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra stackerbåndene. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Der blev i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 foretaget en ny støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der i nogle punkter har været støjoverskridelser. Amagerværket har arbejdet på at reducere støjen efter en handlingsplan, som er aftalt med Miljøstyrelsen. De implementerede tiltag har vist en god effekt, og det er vurderingen, at Amagerværket i dag overholder sine støjemissionsgrænser. Vandforbrug Vandforbruget på Amagerværket er stabilt, men afhænger af værkets drift. I forhold til Amagerværkets drift i 2012 afviger vandforbruget ikke væsentligt fra tidligere års forbrug. m 3 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Vandforbrug 2008 2009 2010 2011 2012 Tilført sekundavand Vandværksvand (grundvand) Tilført havvand Spildevand Amagerværket har i året 2012 kun udledt spildevand til kommunal rensning. Forbrug af stoffer og materialer Der er ikke sket væsentlige ændringer i brugen af stoffer og materialer på Amagerværket i 2012. 20

Affald Amagerværket har følgende affaldsfraktioner Pap Papir Ikke forbrændingsegnet og glas til losseplads Dagrenovation Forbrændingsegnet Træ, stort forbrændingsegnet Kabelskrot Beton og tegl Jern og metal Aluminium og rustfrit stål Hård PVC-plast Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dæk Batterier Malerprodukter Spraydåser Fast olieaffald Oliefiltre Spildolie Blyakkumulatorer Væske fra Løwener vaskemaskine Diverse opløsningsmidler Kulflyveaske til deponi Bioflyveaske Gips, fejlproduceret Slam Mineraluld Filtergips Aske fra Lufo-skylning Ionbyttermasse Der er bemærkninger til følgende fraktioner : Indfyring af spildolie er den samme som forrige år og skyldes tømning af AMV2 s oliesystemer i forbindelse med begyndende demontage af blokkens olieanlæg og transformere. Indfyret bioflyveaske : På grund af sammenbrænding af aske i lagersilo, som efterfølgende måtte fjernes manuelt, er denne aske efter særlig godkendelse fra Miljøstyrelsen genindfyret. Flyveaske halm/træ : Mængden er faldet dels på grund af sammenbrænding i silo, dels en lavere rådighed på AMV1 og ikke mindst en mindre mængde indfyret halmpiller forårsaget af mangel på halm i 2012 (halm indeholder mere aske end træpiller). Kemikalieaffald er faldet til et normalt leje efter Amagerværkets oprydning i lagre i 2011. Mængden af flydende olieaffald til ekstern behandling skyldes tømning af transformerolie fra AMV2 s transformere. Stigningen i hydraulikoliemængderne stammer fra udskiftning af styreolier på AMV3. Stigningen i mængden af beton og tegl samt asfalt stammer fra løbende renoveringer på Amagerværket. Stigningen i genanvendelse af biobundaske skyldes udelukkende lagermæssige forskydninger. Efterspørgslen efter denne aske har været større i 2012 end i tidligere år. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder i værkets affaldsdatabase. Amagerværket tilstræber i videst muligt omfang genanvendelse af affaldet. Affald i kg Særlige forhold ved årets affaldsproduktion Den samlede mængde af affald blev lidt mindre i 2012 i forhold til 2011. Det lille fald skyldes hovedsageligt faldet i mængden af bioflyveaske. 24% 1.927.600 10% 775.030 1% 57.220 65% 5.135.018 Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse 21

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket PRODUKTION 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Netto elproduktion MWh 1.229.083 1.730.196 1.653.861 1.540.629 1.255.113 Målt Fjernvarmeproduktion GJ 4.332.436 5.718.540 6.295.201 6.214.253 5.948.976 Målt Dampproduktion GJ - 373.911 1.592.744 1.753.861 1.608.683 Målt Samlet produktion MWh 2.432.537 3.422.543 3.844.957 3.753.993 3.354.463 Deionat til fjernvarmenet m 3 81.402 57.161 91.460 129.675 93.788 Målt Deionat til salg m 3 24.322 29.910 62.703 27.847 13.500 Målt Driftstimer : AMV1 timer 0 3.336 5.427 6.529 5.796 Målt AMV2 timer 2.137 1.395 0 0 0 Målt AMV3 timer 6.077 8.068 7.450 6.898 6.211 Målt BRÆNDSELSFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Mængder : Kul ton 469.594 682.897 592.754 522.716 410.104 Målt Fuelolie ton 5.629 32.133 17.355 7.321 10.407 Målt Halmpiller ton 48.503 36.732 120.112 99.309 39.493 Målt Træpiller ton 15.761 27.128 167.933 256.893 307.700 Målt Energi-indhold : Kul GJ 11.419.045 16.804.312 14.630.938 12.880.482 9.949.535 Målt Fuelolie GJ 228.819 1.319.944 699.177 296.464 420.964 Målt Halmpiller GJ 767.789 582.361 1.905.331 1.575.433 621.747 Målt Træpiller GJ 267.946 461.173 2.920.822 4.464.662 5.360.187 Målt Indfyret energi i alt GJ 12.683.599 19.167.790 20.156.268 19.217.040 16.352.433 VANDFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 (Inkl. vand til spædning og salg) Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Vandværksvand (grundvand) m 3 52.630 113.266 122.640 100.590 90.088 Målt Tilført havvand m 3 217.604 199.480 502.816 776.871 856.923 Beregnet 22

Miljødata for Amagerværket Tilført sekundavand m 3 527.395 671.680 554.167 285.540 213.372 Målt - heraf direkte til afsvovling (REA) m 3 139.737 180.267 144.204 141.345 213.372 Målt - prod. permeat fra hav/sekundavand m 3 300.121 345.430 436.718 385.671 350.609 Målt Vandforbrug i alt m 3 797.629 984.426 1.179.623 1.163.001 1.160.383 Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,022 0,034 0,036 0,027 0,027 Beregnet FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Adipinsyre ton 0 0 0 0 0 Beregnet Ammoniak (100 %) ton 3,2 1,4 7,6 5,1 0,0 Beregnet Ammoniak til deno x -anlæg (100 %) ton 620 885 1.182 1.101 770 Beregnet Flydende hydratkalk ton 0 0 0 0 0 Beregnet Hydratkalk ton 0 0 0 0 0 Beregnet Jernklorid ton 1 0 0 0 0 Beregnet Kalk ton 7.034 5.728 5.944 7.072 5.605 Målt Maleinsyre-anhydrid ton 0 0 0 0 0 Beregnet Natriumhydroxid (100 %) ton 329 540 171 158 127 Beregnet Salt ton 5 32 2 30 0 Beregnet Saltsyre (100 %) ton 170 97 94 89 82 Beregnet Svovlsyre (100 %) ton 9,91 10,70 10,37-0,00 Målt TASP ton 4.518 5.158 9.375 669 29,62 Beregnet Citronsyre kg 1.000 0 0 0 1.000 Beregnet Fældnings-flokkuleringsmidler kg 4.530 3.365 4.500 5.000 400 Beregnet Jernsulfat kg 255 265 0 0 0 Målt Natriumchlorit kg 285 227 300 0 0 Målt Natriumdisulfit (100 %) kg 1.856 2.072 5.748 4.294 4.872 Beregnet Membran-rensemidler kg 2.478 1.083 3.290 800 1.477 Beregnet Smørefedt kg 770 757 906 699 388 Beregnet Dieselolie liter 62.092 163.006 149.835 148.532 114.538 Beregnet Flydende argon liter - - - - 0 Beregnet Hydraulikolie liter 4.576 2.704 3.952 3.952 6.032 Beregnet Maling liter 20 29 102 14 77 Beregnet Smøreolie liter 5.270 3.655 52.970 4.479 888 Beregnet Transformerolie liter - - - - 0 Beregnet 23

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket Fortsat Acetylen Nm 3 57 425 476 4 194 Beregnet Argon Nm 3 321 951 848 523 991 Beregnet Brint Nm 3 0 1.856 3.057 1.966 2.075 Beregnet Helium Nm 3 - - - 74 214 Beregnet Kvælstof/Nitrogen Nm 3 669 4.290 4.838 699 1.461 Beregnet Propangas Nm 3 0 1.018 889 1.369 164 Beregnet Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Butanonoxim liter 0,2 0,3 0,4 0,2 0,0 Beregnet Natriumhypochlorit (100 %) kg - - 0,0 0,0 0,0 Beregnet Visse olieafledte stoffer kg/liter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Pentaerythritol tetrakis liter 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Phenol, 2,6-bis(1,1-dimethylethyl)-4-methyl- liter 0,2 0,2 0,0 0,4 0,0 Styren kg - 0,1 1,2 0,0 0,0 Visse chlorerede opløsningsmidler liter 1,3 0,2 0,4 0,0 0,0 Visse parfumestoffer liter - - 3,2 0,0 0,0 Beregnet Arbejdsmiljømæssige risikostoffer Kemikalier mærket miljøfarlige kg - - - - - Beregnet Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende eller lokalirriterende kg - - - - - Beregnet kg - - - - - Beregnet Kemikalier mærket brandfarlige kg - - - - - Beregnet EGETFORBRUG AF EL OG VARME 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode El MWh 121.725 166.095 178.620 181.871 220.449 Målt Varme GJ 57.466 100.017 65.898 62.190 38.178 Målt 24

Miljødata for Amagerværket TERMISK UDLEDNING (Havvand til køling) 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Energi-indhold GJ 2.921.148 5.587.361 4.464.244 4.347.029 3.007.268 Beregnet Kølevandsmængde m 3 76.172.393 105.604.957 115.582.465 151.781.797 132.122.785 LUFTUDLEDNING 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg 1.086.849.000 1.667.258.000 1.443.501.900 1.251.583.000 992.721.270 Beregnet ALT Svovldioxid, SO 2 kg 177.601 197.024 151.883 166.679 108.033 Målt PER Kvælstofoxider, NO x kg 567.623 571.196 210.683 141.218 205.022 Målt PER Støv kg 16.581 19.444 11.062 15.170 12.880 Målt PER Klorbrinte, HCl kg 28.400 27.940 17.800 12.510 4.930 Beregnet MAB CH4 kg 18.333 29.322 26.457 23.230 19.178 Beregnet MAB CO kg 182.874 207.486 460.845 513.778 482.672 Beregnet MAB N 2 O kg 11.043 16.520 19.860 19.353 17.176 Beregnet MAB NMVOC kg 18.644 29.416 27.905 25.042 20.973 Beregnet MAB Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 15.400 24.300 16.200 15.970 11.350 Beregnet MAB Røggasmængde mio. Nm 3 3.171 4.792 5.039 4.804 4.088 Beregnet Pr. produceret mængde el og varme : Kuldioxid, CO 2 g/kwh 447 502 424 333 296 Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,07 0,06 0,04 0,04 0,03 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,23 0,17 0,06 0,04 0,06 Målt Støv g/kwh 0,007 0,006 0,003 0,004 0,004 Målt Sporstoffer : Arsen, As kg 1,0 1,0 1,2 1,2 1,1 Beregnet MAB Beryllium, Be kg 0,5 0,7 0,3 0,2 0,2 Beregnet MAB Cadmium, Cd kg 2,0 3,3 3,3 3,0 1,5 Beregnet MAB Krom, Cr kg 6,8 11,3 11,2 10,0 5,4 Beregnet MAB Kobber, Cu kg 4,9 7,8 7,9 7,0 3,8 Beregnet MAB Kviksølv, Hg kg 14,7 24,7 11,7 14,5 8,7 Beregnet MAB Nikkel, Ni kg 6,0 14,1 9,6 7,7 5,5 Beregnet MAB Bly, Pb kg 4,5 7,7 8,6 7,8 4,0 Beregnet MAB Selen, Se kg 72,2 53,1 68,3 30,1 28,2 Beregnet MAB Zink, Zn kg 46,2 79,9 92,9 87,0 44,2 Beregnet MAB 25

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket SPILDEVAND 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Til kommunalt rensningsanlæg m 3 66.641 54.478 68.800 58.595 62.012 Målt - heraf fra afsvovlingsanlæg m 3 14.011 29.520 55.162 44.540 46.640 Målt Til recipient : Til recipient fra sekundavandsanlæg m 3 307.957 345.463 476.051 535.303 506.314 Målt Til recipient fra neutralisationsbassin m 3 42.111 31.185 29.630 9.318 0 Målt Til recipient fra sedimentationsbassin m 3 600 964 13.120 1.550 0 Målt Til recipient i alt m 3 350.668 377.612 518.801 546.171 506.314 Fra membranrengøring i afsaltningsanlæg til kloak m 3 138 155 155 137 155 Estimeret Fra bassiner i alt m 3 42.711 32.149 42.750 10.868 0 Indholdsstoffer recipient : Total N kg 1.200,0 2.103,0 1.848,2 636,5 0,0 Beregnet NRB Total P kg 95,8 100,0 58,4 139,6 0,0 Beregnet NRB BI 5 kg 135,0 111,0 5.941,3 711,5 0,0 Beregnet Total arsen, som As kg 3,5 4,1 2,4 0,1 0,0 Beregnet NRB Total cadmium, som Cd kg 0,4 0,7 0,1 0,0 0,0 Beregnet NRB Total krom, som Cr kg 4,9 3,5 16,7 1,7 0,0 Beregnet NRB Total kobber, som Cu kg 12,0 12,5 6,2 0,9 0,0 Beregnet NRB Total kviksølv, som Hg kg 1,9 1,2 0,1 0,0 0,0 Beregnet NRB Total nikkel, som Ni kg 36,0 17,1 24,4 11,3 0,0 Beregnet NRB Total bly, som Pb kg 2,5 3,6 1,5 0,3 0,0 Beregnet NRB Total zink, som Zn kg 121,2 102,0 43,9 10,8 0,0 Beregnet NRB Årsmiddelværdi for suspenderet stof mg/l 45,8 33,1 77,2 14,7 0,0 Beregnet Årsmiddelværdi for olie mg/l 0,2 0,2 6,0 0,7 0,0 Beregnet Kritisk spredning, S krit m 3 /s 0,6 0,5 0,7 0,1 0,0 Beregnet Indholdsstoffer kloak : Arsen µg/l 9,2 11,2 4,5 4,5 5,7 Beregnet Cadmium µg/l 8,2 8,7 5,2 3,3 1,9 Beregnet Kobber µg/l 17,1 8,2 4,9 6,0 4,5 Beregnet Kviksølv µg/l 5,2 1,6 0,2 0,2 1,8 Beregnet Total N mg/l 82,7 54,9 52,5 39,2 18,2 Beregnet Ammonium N mg/l 7,0 3,3 6,3 4,7 1,0 Beregnet Nitrat nitrogen mg/l 46,5 41,9 35,8 31,2 14,1 Beregnet 26

Miljødata for Amagerværket Kjeldahl nitrogen mg/l 31,0 22,4 19,1 7,5 4,5 Beregnet Chlorid mg/l 10.003,0 10.682,0 9.364,1 3.895,6 2.836,9 Beregnet Sulfat mg/l 3.510,6 9.285,0 2.779,9 1.673,3 2.348,5 Beregnet Suspenderet stof mg/l 206,8 88,7 13,6 23,7 24,3 Beregnet Kulbrinter mg/l 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 Beregnet Kjeldahl nitrogen kg 115,0 659,8 1.011,5 333,0 191,2 Beregnet MINERALPRODUKTER 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Gips: Produceret ton 17.804 20.668 24.915 14.722 9.859 Målt Nyttiggjort ton 12.892 26.968 21.215 14.816 8.544 Målt Lager ultimo ton 6.500 200 1.958 1.566 2.818 Målt Kulflyveaske: Produceret ton 43.826 71.174 56.613 47.360 37.759 Målt Nyttiggjort ton 45.206 66.067 42.676 47.268 34.939 Målt Lager ultimo ton 3.372 3.650 2.517 2.608 5.654 Målt Indfyret ton - 100 300 300 0 Estimeret Bundaske: Produceret kul ton 12.271 17.300 17.347 5.586 3.758 Målt Nyttiggjort kul ton 9.851 13.512 9.133 5.667 0 Målt Lager ultimo kul ton 7.836 11.588 13.814 6.246 10.004 Målt Produceret bio ton - - 7.064 4.169 4.165 Målt Nyttiggjort bio ton - - 637 3.270 5.099 Målt Lager ultimo bio ton - - 6.426 7.118 6.875 Målt INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Sodvand ton 0 0 0 0 0 Målt Spildolie liter 2.400 0 0 10.297 10.380 Målt Brugt ionbyttermasse kg - - 1.500 0 0 Målt Filtergips ton 450 630 590 590 590 Estimeret Kulflyveaske ton - 100 300 300 300 Estimeret Bioflyveaske ton - - - - 800 Estimeret 27

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Amagerværket Fortsat AFFALD 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Deponering : Flyveaske - halm/træ kg 165.000 3.293.000 5.362.000 4.690.000 1.927.600 Målt CRM Flyveaske - kul/olie kg 0 2.245.096 10.166.000 0 0 Målt CRM Gipsaffald kg 0 470.260 2.189.000 20.580 36.700 Målt CRM Ikke-forbrændingsegnet kg 52.250 17.000 11.740 13.520 20.520 Målt CRM Isoleringsmateriale kg 5.700 0 0 0 0 Målt CRM Jord og sten kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Kabler kg 0 0 0 0 0 Målt Slagge - træ/olie kg 149 0 0 0 0 Målt CRM I alt kg 223.099 6.025.356 17.728.740 4.724.100 1.984.820 Forbrænding : Dagrenovation kg 57.860 40.360 26.240 24.770 22.360 Målt CRM Flyveaske - halm kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Flyveaske - træ/olie kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Forbrændingsegnet kg 156.360 88.020 64.190 77.020 90.070 Målt CRM Halm- og haveaffald kg 0 0 25.640 0 0 Målt CRM Kemikalieaffald kg 0 25 151 9.598 25 Målt CRM Laboratorieaffald, opløsningsmidler kg 0 0 0 45 231 Målt CRM Malingrester og limaffald (inkl. emb.) kg 214 109 99 1.103 493 Målt CRM Opløsningsmidler kg 0 0 330 784 1.107 Målt CRM Olieaffald - diverse kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Olieaffald - fast kg 3.292 3.884 4.871 913 1.248 Målt CRM Olieaffald - flydende kg 9.021 1.573 430.028 0 8.145 Målt CRM Hydraulikolie kg 0 0 0 700 5.320 Målt CRM Slam fra olieudskillere kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Træ kg 268.950 97.090 32.510 38.460 34.630 Målt CRM Vaskevand kg 65 205 0 0 0 Målt CRM I alt kg 495.762 231.266 584.059 153.393 163.629 Genanvendelse : Akkumulator kg 0 661 0 0 651 Målt CRM Asfalt kg 0 0 0 51.580 147.600 Målt CRM Blandede batterier kg 0 0 466 0 0 Målt CRM Aluminium og rustfri stål kg 0 0 0 1.355 0 Målt CRM Beton og tegl kg 919.400 13.760 83.720 172.640 282.020 Målt CRM 28

Miljødata for Amagerværket Dæk kg 0 0 0 920 0 Målt CRM Elektriske og elektroniske produkter kg 4.190 5.390 6.240 5.600 3.540 Målt CRM Biobundaske kg 1.424.000 32.958.097 665.940 3.270.380 5.099.000 Målt CRM Jern og metal kg 151.000 294.736 205.500 254.970 190.190 Målt CRM Jord og sten kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Kabelaffald kg 23.090 21.650 72.130 8.980 12.570 Målt CRM Katalysatorer kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Kemikalieaffald kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Lysstofrør og lavenergipærer kg 353 434 302 217 378 Målt CRM Madspild/andet organisk kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Metal kg 209 0 0 0 0 Målt CRM Messingrør kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Olieaffald - filtre kg 0 806 249 293 1.235 Målt CRM Olieaffald - flydende kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Pap kg 15.280 6.800 4.860 6.520 6.000 Målt CRM Papir kg 820 0 1.660 0 2.160 Målt CRM Plast med PVC kg 0 1.100 0 20 1.000 Målt CRM Plast uden PVC kg 400 0 0 0 0 Målt CRM CFC-holdige køleskabe og frysere 0 0 140 0 0 Målt CRM Spraydåser kg 155 170 35 75 75 Målt CRM Træ kg 0 0 6.020 0 0 Målt CRM I alt kg 2.538.897 33.303.604 1.047.262 3.773.550 5.746.419 Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 223.099 487.260 2.200.740 34.100 57.220 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 3.034.290 33.521.613 1.188.410 628.235 775.030 Målt CRM Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 369 5.538.096 15.528.000 4.690.000 1.927.600 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 0 13.257 441.975 3.298.708 5.135.018 Målt CRM Affald i alt kg 3.257.758 39.560.226 19.360.061 8.651.043 7.894.868 ARBEJDSMILJØ 1) 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal 1 1 3 3 0 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 15 27 25 9 0 Målt Ulykkesfrekvens 2) 4 4 15 9 0 Beregnet Fraværspromille ved ulykke 3) 0,4 0,8 0,9 0,1 0,0 Beregnet 1) Fra 2011 omfatter statistikken data for både Amagerværket og Køge Biopillefabrik 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 29

Amagerværket Grønt regnskab 2012 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Roskilde Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S, Amagerværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Vattenfall A/S, Amagerværkets egenkontrol og/eller Vattenfall A/S, Amagerværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen - Roskilde Strandgade 29 1401 København K 30

31