Det gode samarbejde. Af Camilla Lærke Mors, Congo Huset

No 033 November 2007 Det gode samarbejde Mor til 10 Kampen om pladsen på forsiderne Kun få har lært at forstå en varedeklaration Ny pjece Nyt layout, fødevarepjece Nyt oplag, Til småbørn Forskrifter

Det gode samarbejde Faglighed, professionalisme og troværdighed er nogle af nøgleordene, når Dansk Varefakta Nævns samarbejdspartnere bliver spurgt om, hvordan de ser det fælles arbejde med at sikre ensartede varedeklarationer til gavn for forbrugerne. Læs her, hvad samarbejdspartnerne siger. Af Camilla Lærke Mors, Congo Huset Særdeles tilfredsstillende samarbejde Dansk Varefakta Nævn superviserer os omkring mærkning af vores egne varer. For vores kunder betyder det, at vores varer altid er i overensstemmelse med mærkningsreglerne og giver dem en ensartet deklaration af fødevarerne. Det er et samarbejde, der altid har været særdeles tilfredsstillende og understøtter vores eget koncept Kend varen. Jørgen Bentzen, Kvalitets- og levnedsmiddelchef i Dansk Supermarked Troværdighed er et nøgleord Det, som jeg først og fremmest tænker på i forbindelse med Dansk Varefakta Nævn, er troværdighed. Det er et organ, der henvender sig til forbrugerne og giver troværdighed til forbrugerne med deklarationer på de varer, de køber. Samtidig er det nogle meget troværdige mennesker, der arbejder der, hvor man ikke får den fornemmelse, at de arbejder imod en, men også er til for os. Uwe Koch, direktør, Babysam Professionelt samarbejde Dansk Varefakta Nævn skal sikre en ensartet mærkning af de varer, som de har en mærkningsordning for. Sammen med os kommer det til fuldt udtryk i et meget professionelt samarbejde, hvor vi sammen arbejder for at sikre en høj kvalitet af cykellåse i Danmark. Knud Knudsen, fuldmægtig, Forsikring og Pension. Forbrugernes politibetjent Man kan sige, at Dansk Varefakta Nævn er forbrugernes politibetjent. De er forbrugernes sikkerhedsgarant for at få viden om, hvad der er i de varer, de køber, der er afstemt efter danske forhold, og ikke efter en eller anden tilfældig europæisk standard. Det er dét, som gør DVN så unikt. Hvilket er fint i tråd med mit virke, som jo netop er noget særligt dansk - barnevognskulturen. Samtidig er det en glæde at samarbejde med et organ, der ikke er firkantede, som man ellers kan møde i det offentlige regi. Henrik Birk Jespersen, direktør, Odder Barnevognsfabrik Moderne organisation Dansk Erhverv er en af de organisationer, der var med til at stifte Dansk Varefakta Nævn for 50 år siden. I alle årene har Dansk Erhverv været repræsenteret i DVN s repræsentantskab eller bestyrelse. Samarbejdet med DVN har i alle årene været meget konstruktivt og positivt. Og vi ser i dag DVN som en moderne organisation, der fuldt ud er i stand til at levere de ydelser, som virksomhederne har brug for i et marked, der bliver mere og mere kompliceret med forbrugerkrav, stadige ændringer i lovgivningen og en tilspidset konkurrencesituation. Hanne Bach, fødevarechef, Dansk Erhverv En saglig og faglig medspiller Dansk Varefakta Nævn holder fast i, at vi skal vide, hvad der er i produkterne, både praktisk og moralsk i forhold til forbrugerkrav om information. Vi mener, at de er en vigtig brik i forbrugerinformationen herhjemme. Man kunne blot ønske sig, at de havde endnu større udbredelse! Derfor er de vigtige at have med i en tid med så mange modspillere. De er nogle, vi regner med, som medspiller i et samarbejde der altid har været præget af saglighed og faglighed. Rasmus Kjeldahl, direktør, Forbrugerrådet Tillid og kemi Forbrugernes opfattelse af kvalitetsvarer bliver skærpet, når der er et stempel på med Dansk Varefakta Nævns logo. For det er en instans som forbrugerne kender og har tillid til. Vi har et rigtig rigtig godt og konstruktivt samarbejde, som er præget af en hurtig respons og en kemi, der fungerer. Jørgen Mikkelsen, indkøbschef, Rema 1000 Nyt samarbejde catering Vores samarbejde med Dansk Varefakta Nævn er kun tre måneder gammelt og er lidt af en nyhed i vores branche, for det er første gang, at cateringbranchen er ude at deklarere med Varefakta på cateringprodukter. DVN har aflastet os meget både i forhold til at være eksperterne, der ved alt om deklarering af indholdet og i forhold til industrien, hvor det er DVN, som har dialogen med industrien om, hvad varerne præcist indeholder. I fødevareindustrien er der mange specielle opskrifter og recepter, som holdes ind til kroppen, men de kan uden bekymring dele disse oplysninger med DVN. Man kan sige, at de er vores forlængede arm i forhold til, hvad der skal stå af vareoplysninger og næringsindhold på de varer, som vi sender til vores professionelle forbrugere. Jens Leth Christiansen, Catering Produktchef, Dagrofa S-Engros

Mor til ti Af Ib Keld Jensen Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Sig navnet Lis Groes og en tyk tåge af tung tobaksrøg vil drive forbi for det indre blik. I hvert fald for en stor del af den generation på plus 50, som Dansk Varefakta Nævn fra den 5. november hører til. En kvinde, der fik ni børn, var højlydt kvindesagsforkæmper og forbrugerrådsformand i flere omgange måtte naturligt påkalde sig en vis opmærksomhed. Og her trak cerutterne ikke just ned på opmærksomhedsbarometeret. Det var helt tilbage i 1949, mens Lis Groes gik og ventede sit ottende barn, at hun som ny formand for Danske Husmødres Forbrugerråd foreslog et frit og uafhængigt organ til kvalitetskontrol af forbrugsvarer. Året efter nedsatte Handelsministeriet en kommission, som Lis Groes selv blev medlem af fra begyndelsen. Men hun skulle komme endnu tættere på beslutningsprocessen, idet daværende statsminister Hans Hedtoft som lyn fra en klar himmel gjorde hende til socialdemokratisk handelsminister i 1953. Det var til hende som minister, at kommissionen kunne aflevere sin betænkning om at fremme anvendelsen af varedeklarationer i tilfredsstillende former. Det var i 1956 og året efter blev Dansk Varedeklarations-Nævn en realitet. Milepæle gennem DVN s historie 1949 1950 1956 1957 1961 1972 1978 1979 At Dansk Varefakta Nævn overhovedet kom til verden skyldes først og fremmest en cerutrygende forbrugersagsforkæmper og ni børns-mor. DVN blev hendes tiende fødsel. Lis Groes bliver formand for Danske Husmødres Forbrugerråd og foreslår sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd et frit og uafhængigt organ til kvalitetskontrol af forbrugsvarer. Handelsministeriet nedsætter kommission angående kvalitetsmærkning. Kommissionen afgiver sin betænkning. Dansk Varedeklarations-Nævn bliver stiftet den 5. november. Frode Bramsnæs bliver formand. DVN får nyt logo, som i dag kendes af over 90 procent af danskerne. Steffen Gulmann bliver formand. DVN skifter navn til Dansk Varefakta Nævn. Produkt af dansk mentalitet En af kongstankerne i betænkningen var at forene de vidt forskellige interesser som forbrugere, industri, håndværk og handel kan have. En konstruktion som har vakt hovedrysten og undren i udlandet. Hvordan i alverden skulle handlen kunne blive enige med forbrugerne om en mærkningsordning, hvis den skal have kvalitet, blev der spurgt. Og der spørges fortsat. For Varefakta er en helt unik ordning, og et produkt af det fornemmeste i dansk mentalitet. Vi kan godt være uenige, vi kan godt have forskellige interesser, men vi kan også sætte os ned og tale om uenighederne, til vi kommer til en løsning. Lis Groes kendte også handlens argumenter fra nærmeste hold. Hun var fra 1936 gift med den senere FDB-direktør Ebbe Groes. Det er baggrunden for, at Dansk Varefakta Nævn kan fejre 50-års jubilæum med et velkendt logo, som med tiden har bredt sig til butikker over sundet i både Sverige og Norge. Ordentlig besked Lis Groes sad tre et halvt år som handelsminister, og vendte siden tilbage som formand for Forbrugerrådet. Dermed fik hun direkte indflydelse på Dansk Varefakta Nævn, idet Forbrugerrådet også dengang havde fast plads i nævnet. Hun trådte tilbage i 1973, døde året efter 64 år gammel og efterlod sig et eftermæle som varedeklarationens og forbrugersagens helt store pioner. Lis Groes ville have ordentlig besked om, hvad varen indeholdt. Det fik hun. Og det får forbrugerne via Varefakta den dag i dag, ikke mindst takket være hendes indsats. 1981 1982 1984 1992 1993 1995 2000 2001 2003 2004 2007 De fleste forsikringsselskaber beslutter kun at dække tyveri af cykler, der i gerningsøjeblikket var låst med cykellås med Varefakta. DVN fejrer 25-års jubilæum. DVN kontrollerer mærkning af energiforbrug på elbageovne, hvilket bliver den første spæde start på opgaven med at administrere energimærkning af hårde hvidevarer. Helga Møller bliver direktør. DVN arrangerer europæisk konference om mærkning. Undersøgelse viser, at 87 procent af danskerne kender Varefakta. 55 procent har præference for varer med Varefakta. DVN vinder udbud og driver Energimærkningssekretariatet for Produkter (hårde hvidevarer og lyskilder). DVN går fri at statslige nedskæringer på råd og nævn. Steffen Gulmann fejrer 25-års jubilæum som formand. For første gang Varefakta på varer i udenlandske butikker på Netto-varer i Sverige. Siden er også Norge kommet med. Undersøgelse viser, at 94 procent af danskerne kender Varefakta. DVN fejrer 50-års fødselsdag med kampagne for varedeklarationer på skoleskemaet.

Kampen står om pladsen på forsiden Af Jesper Clement, adjunkt ved Institut for afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School Forbrugerne træffer valget om, hvilket produkt de vil købe, i løbet af 12 sekunder. Det sker som regel ud fra oplysninger på forsiden af produktet, som på fair vis skal fortælle om produktet er sundt og velsmagende. Men hvordan gør man lige det? Det har en forskergruppe fra Copenhagen Business School sat sig for at undersøge, og her kan varedeklarationen spille en afgørende rolle. Men den skal kunne afkodes hurtigt, for at få en plads på forsiden, fortæller artiklens forfatter, der indledningsvis sætter sig i kundens sted. Jeg er på vej hjem fra arbejde, og det er min tur til at købe ind. Beslutningen om at købe juice til familiens morgenmad er allerede taget, inden jeg går ind i supermarkedet. På det punkt ligner jeg en gennemsnitlig forbruger. Valg af mærke er udskudt, til jeg ser, hvad der er på hylderne. I dag har jeg besluttet at vælge bedste kvalitet og styrer mod køledisken, hvor jeg ved, at de bedste og friskpressede juicer findes. Flere produkter i supermarkedets køledisk synes at opfylde mit krav, jeg skæver lige til, om der skulle være et slagtilbud på hylden. Jeg forsøger at bruge min fornemmelse for juice og gør igen ligesom de fleste andre forbrugere, jeg vælger ud fra det, jeg ser. Valget falder på Valsølille Juice, der sender et budskab om den lille producent midt på Sjælland. Jeg tillægger ligesom andre forbrugere intuitivt flere værdier til et produkt, der kommer fra en lille producent ude på landet. Jeg griber ud efter juicen, og vender den straks om, da jeg har den i hånden. Jeg bliver noget overrasket, da bagsideteksten fortæller, at juicen skam er fra Brähults i Sverige, og teksten er oven i købet på svensk. Min fornuft udfordres, men lidt omtanke fortæller mig, at appelsinjuice selvfølgelig hverken er fra en lille by midt på Sjælland eller fra Sverige. Appelsinplantager findes ikke på disse breddegrader. Men hvad så med alle de andre produkter fra Valsølille. Hvor kommer mosten af friske hindbær fra? Lidt research på Google giver mig information om, at producenten kan besøges på Jernholmen i Hvidovre eller på Islands Brygge i København. Forvirringen breder sig. Spørgsmålet er, om alle disse forvirrende oplysninger har indflydelse på min købsoplevelse. Eller mere væsentligt, om de har indflydelse på min families smagsoplevelse ved morgenbordet. Spørgsmålet er også, hvad der er den gode fortælling om produktet og markedsføring, og hvad der er vildledning og snyd. Det ligner en konflikt mellem subjektive oplevelser og kolde facts, eller mellem følelser og rationalitet. Den konflikt har en gruppe forskere besluttet at undersøge, og de har dannet en gruppe med navnet FairSpeak. 12 sekunders betænkningstid Forbrugere vælger i stigende grad fødevarer ud fra, hvad emballagen signalerer. Vurdering og valg foretages på meget kort tid. Oftere sker det gennem en subjektiv oplevelse af tekst og billede frem for, hvad der rent faktisk fremgår af varedeklarationen. 90 procent af de produkter, der ender i kurven, er kun blevet taget i hånden en gang, og det var, da varen blev valgt på hylden. Forbrugeren vælger altså med øjnene, og det er informationerne på forsiden af emballagen, der afgør valget. Ofte måske én iøjnefaldende information, som falder i smag. Valsølille, positive vibrationer og landlig idyl, den snupper jeg. Kun halvdelen af varerne på hylden bliver set, og endnu færre bliver studeret grundigere. I gennemsnit træffes valg af produkt på under 12 sek. Harmonisering og globalisering sætter yderligere fokus på fødevarers immaterielle egenskaber. Varer produceres på mere og mere ens udstyr efter flere og flere fælles regler, så differentieringen flytter over på oplevelser og iscenesættelse. Hermed stiger også risikoen for, at forbrugeren kan føle sig vildledt af det, de siger. En typisk synder er et produktnavn og en verbal anprisning sammenholdt med emballagens andre designelementer. Selv om ingen kan dømmes for at spille på de associationer, der knytter sig til et navn som Valsølille. Der er tale om en kompleks problemstilling af sproglig, semiotisk og kognitiv karakter. FairSpeakprojektet forsøger at skaffe viden, der vil beskrive emballages kommunikative potentiale. Et potentiale der kan række videre end blot til skuffede forventninger, når det sættes i forbindelse med lancering af sunde og velsmagende fødevarer. Nye og innovative fødevarer er i Danmark inden for det sidste tiår i stor stil blevet udviklet af mindre virksomheder. De bedste eksempler er de danske mikro-bryggerier, der har været med til at udfordre og derved påvirke et ellers homogent ølmarked. Kvalitet, sundhed og ikke mindst økologi har givet mindre virksomheder mulighed for en markedsstrategi, der bygger på nicheproduktion. Masseproduktionen og ensartethed er blevet udfordret af de små og mellemstore producenter. Disse små og nystartede virksomheder har ikke årtiers erfaring med markedsføring, og deres innovative produkter kan på den ene side have fremragende egenskaber, men på den anden side slet ikke have den genkendelighed, der skal til, for at forbrugeren kan blive opmærksom på produktet på hylden i supermarkedet. Når forbrugeren kun bruger 12 sekunder eller mindre på en købsbeslutning, skal der råbes højt på hylden ved siden af de markedsledende produkter. Produkter fra disse markedsudfordrende virksomheder kan netop være tiltrukket af kommunikativ opfindsomhed, både når det gælder navngivning og valg af emballagedesign. En markedsstrategi på disse betingelser vil have en oplagt risiko for utilsigtet vildledning. Vælg blandt informationerne Målet for FairSpeak-projektet er at skabe og formidle de redskaber, der skal bruges for at kunne designe en kompliceret information om en vare på en begrænset plads på emballagen. Personer med forskellig faglig baggrund deltager i denne designproces og bidrager med kreative ideer, kalkulationer og ikke mindst forventninger til virksomhedens indtjening. Det endelige resultat vil ofte være en skøn blanding af intuitive fornemmelser for markedet og kolde facts. Men hvad enten emballagens design skyldes den ene eller den anden beslutning, kæmper alle designelementer om den samme visuelle opmærksomhed på emballagens front. Varefakta skal med i kampen om forsiden. Det er her forbrugerne afkoder informationen og overfører den til produktet. Kendskabet til Varefaktas mærke synes at være højt, og derfor bliver næste opgave at udvælge de væsentligste informationer, så forbrugerne både kan opdage og forstå dem på mindre end 12 sek. De skal designes, så de skaber opmærksomhed, men frem for alt skal de designes fair.

Kun få har lært at forstå en varedeklaration Af Ib Keld Jensen Næsten alle danskere læser varedeklarationer, men langt de fleste har svært ved at forstå dem, og det er ikke så mærkeligt. Næsten ingen fire procent er blevet undervist i at læse en varedeklaration, viser en forbrugerundersøgelse, som Dansk Varefakta Nævn har fået foretaget op til 50-års jubilæet den 5. november. En ud af 25 danskere eller præcis fire procent af os har i løbet af vores skoletid lært at læse og forstå en varedeklaration. Lidt bedre ser det ud, når man kommer videre i uddannelsessystemet. Alligevel har det store flertal på 75 procent tre fjederdele af danskerne ikke på noget tidspunkt modtaget undervisning i løbet af deres skole- og uddannelsestid. Og det synes at smitte af på, i hvor høj grad vi forstår en varedeklaration. I hvert fald siger i alt 80 procent af danskerne, at varedeklarationer er enten umulige, svære eller ikke helt lette at forstå, mens blot 20 procent eller hver femte dansker har let ved at forstå en varedeklaration. Interessen for at læse om, hvad der er i varen er ellers meget stor. Faktisk siger 87 procent af danskerne, at de læser varedeklarationer mindst en gang i mellem. Det er især nye produkter, der får danskerne til at vende varen om for at studere ingrediensliste og næringsindhold nærmere. Lidt overraskende læser lavindkomstfamilier med børn varedeklarationen oftere end andre, når varen er ny. Men de synes, det er svært at forstå, hvad de læser, og de efterspørger mere viden oftere end andre grupper. Mere viden kan øge brugen af deklarationer Af de 11 procent som siger, at de aldrig ser på en varedeklaration, angiver 28 procent af dem, at det er fordi, de er for vanskelige at forstå. Interessant er det også, at 16 procent angiver, at mere viden helt sikkert vil få dem til at anvende varedeklarationer mere, og at yderligere 52 procent vurderer, at mere viden muligvis vil få dem til øget brug af mærkningen. Ser man på den samlede brug af varedeklarationer er der imidlertid ingen tvivl om, at højt uddannede bruger varedeklarationer mere end folk med lav uddannelse, hvilket måske er knapt så overraskende. Brugen af varedeklarationer har med andre ord social slagside, ligesom de sunde madvaner har det. To ud af tre danskere mener selv, at de spiser sundt, men næsten lige så mange 60 procent vil alligevel gerne spise sundere. Briller hjælper ikke Men selv om man gerne både vil og kan læse og forstå en varedeklaration, er der en helt anden forhindring at overvinde. Kun hver femte dansker mener som hovedregel at kunne læse alle varedeklarationer. Langt de fleste af os 80 procent finder dem af og til svære at læse (49 procent) eller umulige eller meget svære at læse (31 procent), selv med brug af briller! Lovgivningen er ellers meget klar på området. Varedeklarationerne skal være tydelige og læsbare. Det mener 80 procent af danskerne ikke, at de altid er. Analysen er foretaget af Forbrugerrådets analyseafdeling i ugerne 25 og 26, 2007 blandt FBR-analyses repræsentative forbrugerpanel. 904 forbrugere har deltaget i undersøgelsen. Der er ikke foretaget beregninger af den statistiske usikkerhed eller signifikans. Direktør Helga Møller: Tallet er svimlende lavt Dansk Varefakta Nævns direktør Helga Møller er overrasket over resultatet af forbrugerundersøgelsen. Jeg havde nok ventet, at det kun var et fåtal af danskere, der har modtaget undervisning i at læse og forstå varedeklarationer. Men fire procent er et svimlende lavt tal, og det forklarer, hvorfor mange danskere har så svært ved at bruge de oplysninger, der står på fødevarerne, og som skal hjælpe dem med at tage ansvar for egen sundhed. I forbindelse med Dansk Varefakta Nævns 50-års jubilæum står Helga Møller i spidsen for et projekt, der sigter mod at få varedeklarationerne på skoleskemaet. Projektet er en del af detailhandelens 13-punkts plan mod fedme, og det har desuden mødt opbakning fra flere ministre og offentlige myndigheder. Helga Møller mener, at de ansvarlige ministre nu bør se på, hvordan de kan få varedeklarationer gjort til en naturlig del af pensum i folkeskolen. Det nytter ikke noget kun at fokusere på en forenklet mærkning, fordi der er så mange kompleksiteter indbygget i hver enkelt fødevare. Derfor er der ingen vej uden om en grundlæggende uddannelse af befolkningen, hvis danskerne skal få en dybere forståelse af, hvad det er, de spiser, og dermed klædes på til at kunne tage ansvar for egen sundhed. Ved siden af arbejdet med at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolen, udgiver Dansk Varefakta Nævn op til jubilæet pjecen Læs udenpå, hvad der er indeni, som sigter mod at klæde de voksne forbrugere bedre på til at forstå varedeklarationer.

Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i 1957. Dansk Varefakta Nævn Byleddet 7 4000 Roskilde Tlf. 4630 4500 Fax 4630 4525 varefakta@varefakta.dk www.varefakta.dk Ny pjece Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og det kan være svært at bestemme sig til, hvad man skal købe. Derfor har DVN udarbejdet en ny pjece Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel. Over 8 sider stiller pjecen en række spørgsmål, der er gode at have afklaret, inden man går ud for at købe ny dyne eller hovedpude: Hvornår skal dynen bruges? Hvor stor skal dynen være? Skal den være tung eller let og med naturfyld eller syntetisk fyld? Og betyder det noget for dynens isoleringsevne, hvordan den er konstrueret? Pjecen indeholder også råd om køb af hovedpude. Pjecen kan downloades fra www.varefakta.dk Nyt layout DVN s pjece Læs udenpå hvad der er indeni om deklarationer på fødevarer er kommet i en ajourført udgave med nyt layout. Pjecen er en minihåndbog på 20 sider, hvor man kan læse alt, hvad der er værd at vide om fødevaredeklarationer, hvis man ikke er ekspert, men almindelig forbruger af fødevarer. Pjecen indeholder bl.a. afsnit om næringsindhold og energifordeling og en ordbog med forklaring på de ord og begreber, man støder på i en fødevaredeklaration. Pjecen bruges flittigt til undervisning ikke mindst på social- og sundhedsuddannelserne og kan bestilles eller downloades fra www.varefakta.dk Nyt oplag DVN s pjece Til småbørn Vælg med Varefakta er kommet i et nyt oplag. Pjecen distribueres af Matas til medlemmerne af deres babyklub, så pjecen i løbet af et halvt år kommer direkte ud til 17.000 vordende eller nybagte forældre en målgruppe, som DVN har erfaret, er særdeles motiveret for at tage pjecens gode råd om køb og brug af småbørnsudstyr med Varefakta til sig. Også denne pjece kan bestilles eller downloades fra www.varefakta.dk Forskrifter Følgende forskrifter er blevet revideret eller ajourført siden 14. august 2007: Kattegrus, DVN 6070 K2-07237-10_M33.indd 2 Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Ib Keld Jensen Marianne M. Palbo 11. årgang Oplag: 2.100 eksemplarer Tryk: Nofoprint Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: 24. oktober 2007. 25/10/07 10:04:25