Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler, læserbreve og anmeldelser. I har også mulighed for at lave interviews og fotografere. Det hele skal sættes oppe inde i avismodulet på elev-intra, som I linker til i menuen ude til venstre. Information eller debat I en avis er stoffet groft sagt opdelt i to hovedgenrer. Det er den informerende journalistik, hvor bl.a. nyhedsartiklen, noten og reportagen befinder sig. Og så opinionsjournalistikken, som er debatterende. Her finder vi fx læserbrevet, kronikken og lederen (eller den ledende artikel). Om lederen Det, I læser her, er lederen. Den står på en fast plads hver dag og skrives som regel af en gruppe mennesker, som er udvalgt af chefredaktøren. Her udtrykkes avisens mening om et aktuelt emne. Vi foreslår I udvælger en redaktion for jeres avis, som på et redaktionsmøde diskuterer sig frem til lederens emne og holdning. Ideen er altså, at I i lederen skal udtrykke klassens holdning til et bestemt, aktuelt emne. Palæstinenser kaster sten efter israelske soldater Polfoto, Issam Rimawi Billederne fanger opmærksomheden Avisens billeder er meget vigtige og skal fange læserens opmærksomhed. Især fotos ses tit før alt andet, man siger også, at et foto er en eye-catcher, som vi aflæser hurtigere end almindelig tekst. Komposition og beskæring Vi tiltrækkes af billeder med ansigter på, har man fundet ud af. Men generelt er billedets komposition og beskæring også meget vigtig ligesom placeringen på siden har en betydning. En avis komposition kaldes også layout. Fortælle historie Men et billede skal også helst fortælle en historie, og det er vigtigt, at billedet og historien passer sammen. Hvis nu der under fotoet her på siden stod Det er slut med at fodre giraffen fx, ville det nok forvirre læserne lidt. Tegninger En tegning er også et godt blikfang, men ikke så stærkt som fotografiet. Til gengæld kan man jo tegne lige hvad man vil, man kan bruge sin fantasi og behøver ikke holde sig til virkeligheden.
Nyheden skal stå i rubrikken! Rubrikken (ovenfor) skal være æggende, vækkende og dækkende. Dette er en underrubrik. I underrubrikken skal læseren have et mere præcist indtryk af hvad historien handler om. En god underrubrik vil give læseren et svar på: Hvor? Hvem? Hvad? Hvornår? Af Jens Jensen (Byline = journalistens navn) Dette er en nyhedsartikel selve teksten kaldes for brødtekst. Når en journalist skal skrive nyheden, benytter hun næsten altid nyhedstrekanten, da en artikel altid skal kunne forkortes bagfra. Det vigtigste først Det vigtigste står altså først i nyhedsartiklen, og derefter følger et antal informationer af faldende vigtighedsgrad, så det mindst vigtige står til sidst. Hvad er vigtigst? Det er altså vigtigt at man som journalist overvejer hvad der er vigtigst i sin historie og sørger for at skrive dette først, da man kan risikere at nyhedsartiklen bliver forkortet af avisens redaktion. Læseren får i en nyhedsartikel straks at vide hvad historien handler om, og kan derfor holde op med at læse når som helst fordi det vigtigste allerede er fortalt Hvad er en nyhedsartikel? En nyhedsartikel er en historie fra virkeligheden. Den skal informere om hvad der skete, hvor det skete, hvornår det skete, hvem der var ind- Sådan er en nyhedsartikel bygget op: Rubrik Underrubrik Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Flere detaljer blandet, og gerne med kommentarer fra de berørte. En nyhedsartikel er oftest ikke særlig lang, da formålet med artiklen ikke er at lave dybdeborende journalistik, men at informere læseren om interessante nyheder. Det er vigtigt at journalisten fortæller nyheden som den skete, uden at lyve og overdrive, man siger, at objektivitet må tilstræbes. Hun må heller ikke komme med sin egen mening i teksten. Derfor bruger journalisten sjældent ordet jeg i nyhedsartiklen. Man taler om fem nyhedskriterier, som skal være til stede for at skrive en god nyhedsartikel: Aktuel (1) Nyhedsartiklen skal være aktuel for læseren, dvs. fortælle en begivenhed der lige er sket. Det sagde de også i fjernsynet i går Væsentlig (2) Den skal være væsentlig, og altså derfor beskrive en nyhed som har betydning for mange læsere. Det var godt at jeg læste dette Identifikation (3) Læseren skal kunne genkende sig selv eller kunne genkende andre i historien dette kaldes for identifikation. Det kunne have været mig selv der Sensation (4) Nyhedsartiklen skal fortælle en sensation, altså en uventet eller usædvanlig begivenhed. Det er jo helt vildt at Konflikt (5) Teksten skal indeholde en konflikt mellem personer, lande, firmaer osv. Man har aldrig en nyhedsartikel uden en konflikt. Der er mange meninger om den sag. Man kan måske huske dem på, at forbogstaverne danner ordet A-V-I-S-K. Vinkling Noget andet meget vigtigt i en nyhedsartikel er hvilken vinkel, der er valgt. I denne artikel har vi valgt at sætte fokus på, at nyheden skal stå i rubrikken. Man siger også, at konklusionen kommer først. Mand dræbt af knivstik Hvis der er begået et mord, vil rubrikken typisk være: fx Nyhedstrekanten Konklusion - Rubrik Vigtigt - Underrubrik Mindre vigtigt - Brød Ikke vigtigt Kedeligt Gab Mand dræbt af knivstik og først længere nede i artiklen vil vi få oplyst hvor han blev stukket ned henne, evt. hvor på kroppen, han blev ramt, hvor gammel han var, hvilken nationalitet evt. Først til aller sidst vil man måske få fortalt, at han blev kørt til Rigshospitalets traumecenter kl. 21.30, men at han desværre ikke stod til at redde. Således er det væsentligste fortalt først. Reportage En reportage er en udbygget nyhedsartikel, som er skrevet af en journalist, der selv var til Faktaboks stede, da begivenheden skete. Hun kan derfor beskrive detaljer, som hun selv har set og hørt, både om hændelsen men også om omgivelserne og kan samtidig tale med andre, som var til stede eller som ved noget om emnet. Der indgår således både interview og miljøbeskrivelse i en reportage, der bærer præg af, at avisen har haft en mand i marken og ikke bare har siddet hjemme på redaktionen og skruet det hele sammen. En faktaboks supplerer artiklens information med fakta i kort form. Princippet i nyhedstrekanten er, at det vigtigste i artiklen skrives først, for hvis man kun har tid til at læse i to minutter skal man have det vigtigste at vide alligevel. Så jo længere man kommer ned i artiklen, jo flere detaljer får man med.
Interview hvordan? - Sådan! Interview med journalist Børge S. Børgesen På de store aviser kommer der så mange læserbreve ind hver dag, at der kun er plads til ca. 10% af dem i avisen. Redaktionen (Red): Vi kunne godt tænke os at vide hvordan man laver et godt interview! Børge S. Børgesen (BSB): Først skal man finde ud af om man vil lave et personinterview eller et sagsinterview. Red: Hvad er forskellen? BSB: Altså et personinterview går ud på at lave et portræt af den person man interviewer. Det kan fx være en sportsstjerne eller en musiker. Et sagsinterview går ud på at blive klogere på et emne som den man interviewer ved noget om. Det kunne fx være at man interviewer en person på gaden om vejret eller interviewer en matematiklærer om hvordan 9-tabellen fungerer. Red: Hvor lange skal interviews være? BSB: Nogle gange kan et interview fylde en hel side, andre gange meget mindre. Det kan også bare være fem hurtige spørgsmål, man stiller til en tilfældig på gaden. Det afhænger meget af hvilken slags interview man vil lave, og om personen, man interviewer har noget spændende at fortælle. Et interview med en matematiklærer omkring 9-tabellen bliver nok lidt kedeligt, hvis det fylder en hel side. Red: Hvordan forbereder man sig før man skal lave et interview? BSB: Man skal forberede en hel masse klare spørgsmål før man skal interviewe en person. Det skal ikke bare være spørgsmål som man kan svare ja eller nej til, men spørgsmål, som giver den man interviewer, lyst til at fortælle. Er det sjovt at spille fodbold? er altså ikke et godt spørgsmål til en fodboldspiller. Et bedre spørgsmål ville være: Hvorfor er det sjovt at spille fodbold? Det er altid en god idé at have tænkt igennem, hvad man tror at den man interviewer vil svare. På denne måde er det lettere at stille spørgsmål som hænger sammen med det foregående spørgsmål. Red: Er der noget man skal undgå i et interview? BSB: Det er en god idé at undgå at diskutere eller afbryde den man interviewer, også selvom man ikke er enig eller at vedkommende svarer på noget andet end det man har spurgt om. Red: Hvad så hvis man ikke har forstået, hvad vedkommende siger? BSB: Man skal altid spørge ind til de svar man får. Man kunne fx sige kan du give nogle I dag bliver de fleste interviews optaget vha. smartphones. eksempler? eller skal det forstås på den måde at Man kan også bare sige vil du forklare dette nærmere? Red: Når man så har lavet interviewet, hvad gør man så? BSB: Man kan vælge at skrive interviewet op som spørgsmål/ svar (ligesom dette interview). Men man kan også vælge at lave en sammenhængende tekst, hvor man bruger det der er blevet sagt i interviewet. Red: Tak for hjælpen. Må vi kontakte dig igen hvis vi har flere spørgsmål omkring interviews? BSB: Selv tak, og I ringer bare hvis I har flere spørgsmål. Læserne mener... Et læserbrev er læserens mulighed for at komme ud med sin mening til alle de andre læsere. Det er ofte en reaktion på noget, som har gjort én sur, vred eller glad. Der er sider med læserbreve i de fleste aviser. Flere læserbreve, tak! Af John Johnsen, Skævbyvej 1, Skævby Når man tænker på at det er eneste måde at avisens læsere kan give deres mening til kende, synes jeg det er for dårligt, at der ikke er flere der skriver læserbreve. Min mening er at det er vigtigt at folk giver deres mening til kende ved at indsende læserbreve til avisen, også selvom det langt fra er alle brevene der bliver trykt i avisen. Som almindelig borger i Danmark har jeg ikke mulighed for at give mit bidrag til debatten om fx politik eller nedskæringer på skoleområdet på andre måder end gennem læserbreve. Læserbreve er med til at skabe debat, så hvis det stod til mig så skulle der være mange flere der sendte læserbreve ind til avisen. Så derfor: brug din mulighed for at blive hørt: Skriv nogle læserbreve! Sådan skrives et læserbrev: Skriv først dit hovedsynspunkt og anledningen til, at du skriver. Begrund dit hovedsynspunkt med et eller to argumenter. Afslut med kort at gentage dit synspunkt og forklar, hvad du mener der bør ske her kommer et par eksempler: Læserbreve er kedelige! Af Klaus Klausen, Lagkagevej 26, Bybæk Jeg springer altid siderne med læserbreve over når jeg læser avisen. Efter min mening er læserbreve kedelige. Stod det til mig, skulle pladsen bruges på at skrive noget mere om sport eller biler. Det er for eksempel kun én gang om ugen, at der står om biler i avisen, og sporten fylder kun en enkelt side. Hvis man fjernede læserbrevene i avisen, slap man også for at høre folk brokke sig over, at der er folk, der ikke samler hundelorte op efter sig. I stedet kunne folk hænge deres brok op på en seddel i supermarkedet. Så kunne vi andre vælge at stoppe op og læse det, eller gå videre som vi havde lyst, og så kunne vi få noget mere sport i avisen.
Stjerner og hjerter journalistens mening tæller - en anmeldelse er læserens mulighed for at få et indtryk af det nye, der udkommer indenfor film, bøger, musik computerspil osv. bliver afsløret. Hvis man i en anmeldelse afslører hvem morderen er, gider læseren nok ikke selv se filmen. Boganmeldelser findes i de fleste aviser også i mange lokale Foto: Polfoto / AP Af Kulturius Bogormsen Der findes anmeldelser inden for mange forskellige områder. Lige fra bøger og film til fiskerestauranter, koncerter og design. De fleste aviser har anmeldelser af bøger, film, musik, teaterstykker, tv-programmer, computerspil og meget mere. Vurdering - DIN mening En anmeldelse er en vurdering, og journalisten skriver altså sin egen mening om bogen. Derfor kan anmeldelser af den samme bog sagtens være meget forskellige fra avis til avis. Plus/minusark med adjektiver Når du skriver en anmeldelse skal din egen mening altså fylde mest. Som hjælp kan du lave et plus/minusark med plus- og minusord, når du skal skrive en anmeldelse. Bekrivelse og fakta En anmeldelse skal indeholde følgende dele: Et kort handlingsreferat, en beskrivelse af forfatterens hensigt med bogen, en vurdering af bogen samt faktaoplysninger om forfatter, titel, årstal, forlag, antal sider og pris. Sammenligne med andre Derudover er det oplagt at sammenligne filmen med andre film eller bøger, der er lavet om samme emne eller inden for samme stil eller genre, fx. at sammenligne to fantasybøger med hinanden. Eller at sammenligne med en anden bog, samme forfatter har skrevet Karakterer Ofte giver journalisten karakterer i en anmeldelse. Nogle aviser bruger stjerner, andre bruger hjerter og andre igen bruger tal. Karaktererne er med til at give læseren et kort overblik over hvad anmelderen mener i anmeldelsen, men kan også være en appetitvækker for at læseren får lyst til at læse anmeldelsen. Kort referat af handlingen Når journalisten laver et referat af bogen (filmen, musikken etc.), beskrives handlingen kort, uden at vigtige pointer Anmeldelser af koncerter og musikudgivelser er mest i de store aviser Fakta om boganmeldelser Når du anmelder, så husk: Kort handlingsreferat Vurdering af bogen Faktaoplysninger, fx forfatter, titel, forlag, antal sider og pris Sammenligning med andre bøger i samme genre eller forfatterskab Gode spørgsmål i en boganmeldelse: Er den kedelig eller spændende hvorfor? Hænger handlingen sammen? Er historien troværdig? Er personerne troværdige? Hvad kan læseren lære af bogen? Foto: C.F. Tham, Polfoto Du KAN bruge: Plus/minusark med positive og negative adjektiver som hjælp til vurderingen. Karakterer til kort at beskrive hvad du mener om bogen/filmen Karakter: fx 4/6 = Citater fra bogen/filmen w
Bagsiden kan skille sig lidt ud Her ses ofte annoncer, vejrudsigten, en tegneserie, horoskoper, konkurrencer eller noter. Mange læser faktisk bagsiden først. Boligannoncer Noter er meget korte nyhedsartikler, som ofte er placeret i et bånd øverst på avissiden eller i en spalte. Noten informerer læseren om aktuelle nyheder i helt kort form, med fokus på: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvorfor? Pygmæ Allé 3 5359 Skovly Sagsnr. 18k99830 Lejrbålsvej 17 7893 Fjerby Sagsnr. 89932kk0 Her kan man også fortælle en såkaldt blød nyhed om en tiger på besøg i et akvarium måske ikke en stor nyhed, men en ting, mange gerne vil læse om. Total overdrevet perfekt og helt igennem skøn familiebolig i fantastiske omgivelser til salg! Hyggelig, velholdt og rummelig sivhytte på pæle i virkelig naturskønne grønne omgivelser med solfyldt altan. Ugenert beliggende langt fra naboer, men tæt på vidunderlig natur, i midten af den dejlige jungle. Kun 16 timer fra nærmeste landsby. Bag hytten findes hyggelig og velindrettet lokum med velfungerende dør. I sandhed en sjældent udbudt perle. Charmerende, idyllisk og yderst velholdt 5 mands tipi med tilhørende enestående have fyldt med muligheder. Tipien fremstår helt nyistandsat, med helt nye pløkker og barduner. Boligen har et helt igennem fantastisk lysindfald, og har samtidig en enestående mulighed for at holde husdyr. Enestående muligheder for at lave mad over åben ild. Boligen er beliggende på attraktiv grund, med hestefold. Formidabelt tilbud. Og vejret...kort Polfoto Det bliver temmelig vidunderligt, noget med sol og nogle skyer. Det gælder i øvrigt for alle stjernetegn, så nyd det! Pris: 29.000 kr. Pris: 4.000.000 kr. I menuen til venstre findes et link til toondo.com, hvor I kan lave jeres egen tegneserie Vi laver klasseavis ANNONCE! LÆS AVISER!