BALLERUP KOMMUNE. Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT. Måløvhøj skole - Østerhøj. 9. Juni 2016

BALLERUP KOMMUNE Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT Måløvhøj skole - Østerhøj 9. Juni 2016

Projekt nr. 222752 Dokument nr. 1217622217 Udarbejdet af HEI / JBEJ / OVF Kontrolleret af JBI Godkendt af JBI www.niras.dk NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 E: hei@niras.dk i Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 3450 Allerød www.niras.dk E: niras@niras.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 1 2 SAMMENFATNING... 1 3 KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA... 3 3.1... Krav og anbefalinger... 3 3.2... Kategorisering af det målte indeklima... 4 4 BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER... 4 4.1... CO2 målinger samlet... 7 4.2... Temperatur målinger samlet... 10 4.3... Radon kortlægning... 13 4.4... Akustik screening... 16 4.5... Dagslys screening... 17 4.6... Solafskærmning... 18 4.7... Fugt og skimmel-betragtninger... 19 4.8... Øvrige indeklimaparametre... 19 5 TEKNISKE ANLÆG... 19 5.1... Luftkvalitet... 19 5.2... Eksisterende anlæg... 19 5.3... Forslag til forbedring... 20 6 BILAG... 21 6.1... BILAG 1. Samlede CO2 resultater... 21 6.2... BILAG 2. Samlede temperatur resultater... 22 6.3... BILAG 3. Bibliotek... 23 6.4... BILAG 4. Musik... 24 6.5... BILAG 5. Lokale B3... 25 6.6... BILAG 6. Lokale B6... 26 6.7... BILAG 7. Lokale B12... 27 6.8... BILAG 8. Lokale 1... 28 6.9... BILAG 9. Lokale 9... 29 6.10... BILAG 10. Lokale 11... 30 www.niras.dk ii

1 INDLEDNING Denne rapport er et delprodukt af projektet for Ballerup kommune, som omhandler indeklimakortlægning og indeklimaforbedringsforslag for 9 skoler i Ballerup kommune. Indeklimakortlægningen er udført ved indeklimamålinger af temperaturer, relativ luftfugtighed, CO2 koncentration og radon. Målingerne er udført for en uges periode, dog er radonmålingerne udført over en ca. 2 måneders periode. Målingerne er startet fredag og slutter igen fredagen efter. Således benyttes målingerne hen over weekenden til at sikre hvilket niveau der er baggrunden for de kommende dage. Dagslysforhold og akustiske forhold er vurderet ud fra en overordnet screening af skolen og beskrevet herudfra. Forholdene for fugt og skimmel er ligeledes screenet og overordnet vurderet også med supplement fra de målte relative luftfugtigheder. Ud over de målte og screenede parametre beskriver DS3033 (den frivillige danske indeklimanorm), som udbudsmaterialet henviser til også formaldehyd og partikler. Disse er behandlet på et overordnet plan, hvor det betragtes med CO2 som indikator, med mindre der direkte er særlige forhold på skolen, som indikerer andet. Såfremt CO2 niveauet sænkes til et acceptabelt niveau ved øget ventilation, så vil det også i almindelige klasselokaler afhjælpe eventuelt forhøjede koncentrationer af formaldehyd. Effektiv rengøring og service med filterskift afhjælper generelt partikler. Ud over denne rapport, som er specifik for skolen er der udarbejdet en rapport, hvor der er samlet et overblik over alle 9 skolers indeklima, samt de generelle og vigtige resultater og iagttagelser. Både dansk og international forskning viser at indeklimaet har stor indflydelse på elevers indlæring. Ved at sænke CO2 koncentrationen og holde et acceptabelt temperaturniveau opnås bedre koncentration, bedre præstation og færre fejl, opgaverne løses hurtigere og der er mindre fravær. Dette kan opnås ved øget ventilation. Litteraturkilder: 2014-09-06, Berlingske, Lang skoledag+ringe indeklima=dårlig indlæring, Pernille Dreyer. 2015 Maj, HVAC 6 Årgang 51, Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes, Ann Lønbæk Sandvang Pedersen og Henriette Smedegaard Rasmussen. 2 SAMMENFATNING Måløvhøj skole - Østerhøj bærer i bygning B tydeligt præg af, at der ikke er tilstrækkelig ventilation, idet luftkvaliteten, målt ved CO2 niveau, for klasselokalerne overstiger den anbefalede grænse og har behov for indeklimaforbedringer. For bygning A er der også behov for forbedring, dog overstiger CO2 niveauet kun i mindre grad den anbefalede grænse. Ventilationen var under ombygning i bygning C og blev derfor ikke målt. For bygning A vorderes det at indbygning af nogle spjæld i de eksisterende ventilationsanlæg og -kanaler, som kan omfordele luften bedre, vil kunne forbedre indeklimaet. I bygning B, hvor der er større problemer med for høje CO2 koncentrationer, vurderes det at de eksisterende anlæg burde være i stand til at levere større luftmængder og derved forbedre indeklimaet ved at regulere på driften. Men da det er ældre væskekoblede ventilationsanlæg burde man overveje helt at udskifte af hensyn til energibesparelser. Hvilken løsning man bør vælge kræver mere detaljeret gennemgang. I nedenstående økonomioverslag er kun medtaget denne undersøgelse. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 1

Termisk er der ikke ud fra målingerne behov for ændringer. Dog skal det bemærkes, at der er bemærket fra skolens personale og fra faglig vurdering forekommer meget høje temperaturer på varme dage i sommerperioden, hvilket kan forbedres ved automatisk styret, udvendig, mobil solafskærmning sammen med den mekaniske ventilation. I bygning C er der målt radonkoncentrationer på 130 Bq/kbm i stueetagen og 298 Bq/kbm i kælderen, hvilket overskrider Sundhedsstyrelsen nedre grænseværdi på 100 Bq/kbm og øvre grænseværdi på 100 Bq/kbm. Men da en stor del af bygningen har været under ombygning (og ventilationen sandsynligvis slukket) i måleperioden er målingerne ikke retvisende for normale brugsforhold. I Bygning B viser målingen 112 Bq/kbm, men det vurderes at kunne reduceres til under 100 ved at justere på ventilationen. I Bygning A er der ikke udført radonmåling, da radonmåleboksen forsvandt i måleperioden. Dagslysforholdene anbefales også forbedret for klasselokaler i kælderen og for billedkunst faglokale i bygning C. De akustiske forhold anbefales ligeledes forbedret med udgangspunkt i bemærkninger fra skolens personale samt fra den faglige vurdering. Forbedringsforslagene omfatter forbedring af akustikken i klasserum og fællerum i bygning A og bygning C, samt fællesrum i bygning B. De anbefalede forbedringsforslag er vist i abel 1. Bemærk at der kun er tale om prisoverslag og at nogle af løsningsmulighederne evt. kan ændre sig ved en nærmere undersøgelse. abel 1 Forbedringsforslag Akustik Klasselokaler og grupperum, Bygn. A: ca. 53 m2 vægabsorbenter Fællesrum, bygn. B: Ca. 87 m2 vægabsorbenter Fællesrum, bygn. C: Ca. 69 m2 vægabsorbenter Klasserum, bygn. C, kælder: ca. 236 m 2 træbeton lofter og ca. 12 m 2 vægabsorbenter Dagslys Klasserum, bygn. C, kælder: udskifte svalegangbeklædning af træ med stålrist Billedkunst, Bygn. C en fast ovenlyskuppel 1,2m x 1,2m Solafskærmning Pris (overslag) Kr. Afsnit 40.000 4.4.1 70.000 4.4.2 56.000 4.4.3 115.000 4.4.3 80.000 4.5 11.000 4.5 280 stk. udvendige el-betjente lameller 1.800.000 4.6 Radon Forlænge driftstid af eks ventilation Fugt/skimmel Ventilation Indbygning af spjæld i anlæg i bygning A. Nærmere undersøgelse af de fire anlæg i bygning B. Evt. udskiftning af anlæggene vil hæve prisen betydeligt. 75.000 5.3 www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 2

3 KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Først beskrives kort i dette afsnit, hvilke krav og anbefalinger der er til indeklimaet. Derefter er opstillet en kategorisering af indeklimaet for de målte parametre. 3.1 Krav og anbefalinger Det atmosfæriske indeklima angives ved CO2-koncentration og det termiske indeklima angives ved indetemperaturen. Bygningsreglementet beskriver ikke konkrete grænseværdier for opnåelse af tilfredsstillende termisk indeklima, men beskriver grænseværdier for CO2 indhold. Herudover er der i DS 1752 (Ventilation i bygninger - projekteringskriterier for indeklimaet) beskrevet værdier, som kan klassificeres som højt, middel eller moderat niveau. Arbejdstilsynet har nogle grænseværdier og beskrivelser af både termisk indeklima og luftkvalitet. Grænseværdierne opstillet i Tabel 2. Tabel 2. Operativ temperatur for klasseværelser Vinter (Opvarmningssæson) Sommer (Kølesæson) Kategori A, DS 1752 21,0 23,0 C 24,0 25,0 C Kategori B, DS 1752 20,0 24,0 C 23,0 26,0 C Kategori C, DS 1752 19,0 25,0 C 22,0 27,0 C BR15 AT-vejledning A.1.2 Indeklima, 2008. Ikke nogle specifikke krav til skoler En temperatur på 20-22 C er passende ved let fysisk aktivitet i fx skoler I lovteksten er CO2-koncentrationen angivet i pct., men der måles og reguleres efter ppm, da denne enhed er mere præcis. Derfor er begge enheder en del af nedenstående tabel. Der arbejdes fremadrettet gennem resten af rapporten med ppm angivelsen. Enheden ppm betyder parts per million og 1.000 ppm svarer til 0,1 pct. CO2. Tabel 3. CO2-niveau for klasseværelser Kategori A, DS 1752 Kategori B, DS 1752 Kategori C, DS 1752 BR15, kap. 6.3.1.3 AT-vejledning A.1.2, afsnit 3.1 Indeklima, 2008. Hele året 460 ppm over udendørs koncentration 660 ppm over udendørs koncentration 1190 ppm over udendørs koncentration Ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. i undervisningsrum Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct. Hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. CO2 i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt. Grænsen på 0,2 pct. CO2 overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer som fx børneinstitutioner og skoler. CO2 indholdet i luften påvirker koncentrationen og indlæringsevnen. Baseret på ovenstående lovgivning for nybyggeri samt kendt viden om indlæring- og koncentrationsevner anbefales det at CO 2 -koncentration holdes under 1.000 ppm i undervisningsrum. Den gode atmosfæriske luftkvalitet kan kun opretholdes i et lokale med mange mennesker ved at have et tilstrækkeligt luftskifte af frisk luft. I Bygningsreglementet er der angivet krav om minimumsluftmængde pr. barn og voksen i undervisningsrum fx 5 l/s pr. person. Dog er der lige- www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 3

ledes i Bygningsreglementet angivet krav om at luftkvaliteten opretholdes, således at der ikke i længere perioder forekommer CO2- koncentrationer over 1.000 ppm. Det er vores erfaring at det i undervisningsrum er CO2-kravet der er dimensionsgivende for luftskiftet. Tabel 5. Kategori Målt CO2-niveau for en typisk dag Farvekode Baggrundskoncentrationen for Måløvhøj skole - Østerhøj er omkring 500 ppm. (Baseret på den gennemsnitlige koncentration over søndagen, hvor koncentrationen er stagneret.) Radon generelt: Hvis der er over 100 Bq/m3 anbefaler Energistyrelsen at der gøres noget ved problemet. Vi har endnu ikke resultater af Radonmålingerne på denne skole, da radonmålinger skal løbe over ca. 2 måneder. 3.2 Kategorisering af det målte indeklima For at skabe et overblik over indeklimaet på skolen er der foretaget en kategorisering af indeklimaforholdene på skolen opgjort for temperaturer og CO2-niveau. Kategoriseringen viser hvilke lokaler der har enten et acceptabelt niveau eller har behov for indeklimaforbedring. Forbedringsbehov er inddelt med 2 prioriteringer. Acceptabelt niveau Under 1000 ppm Behov for forbedring 1000 2000 ppm 1. prioritering af forbedring Over 2000 ppm Kategoriseringen bygger på de krav og anbefalinger der er til termisk indeklima og CO2-koncentrationer opstillet i afsnit 3.1 ovenfor. Kategoriseringen bygger på overordnede værdier, og der ses bort fra korte perioder eller enkelte afstikkere. Farvekoderne bruges til at illustrere niveauerne på nogle af de efterfølgende figurer. Sammenhængen mellem CO2 niveau og temperatur er også en del af betragtningerne. På Måløvhøj skole Østerhøj suppleres der med naturlig ventilation ved manuel opluk af vinduer. Hvis CO2 niveauet skal holdes nede, kan det ske på bekostning af det termiske indeklima, altså at der bliver for koldt, og der kan også opleves træk. Tabel 4. Kategori Målt temperaturniveau for en typisk dag Acceptabelt niveau 20,0 24,0 C Plads til forbedring 19,0 25,0 C Behov for forbedring < 19,0 C og eller > 25,0 C Farvekode 4 BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER Ventilationssystemerne for hele bygning C var under renovering/ombygning, så denne er ikke behandlet. Målingerne er udført i udvalgte lokaler, som er repræsentative for delområder af skolen, hvori det vurderes at indeklimaforholdene er ens. Delområderne er markeret med samme farve som selve lokalet, hvor den aktuelle måling er udført. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 4

Der er foretaget målinger af CO2, temperatur og relativ fugtighed i otte lokaler. Lokalerne er udvalgt på baggrund af tilbagemeldinger fra personalet om hvor de oplever dårligt indeklima, lokalernes beliggenhed, orientering i forhold til solindfald, antal personer, herunder er i videst muligt omfang valgt de klasser med højeste klassetrin og højeste antal elever for hvert kategoriserede område, eksisterende ventilationsforhold og viden fra den tekniske gennemgang med Ballerup kommunes tekniske personale, NIRAS viden om indeklima og ventilation. Vurderingen er ligeledes foretaget med henblik på at afdække de primære områder af skolen, samt kortlægge størstedelen af skolen. De udvalgte lokaler, hvor der er udført målinger er markeret med blå ring på figurerne herunder. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 5

www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 6

4.1 CO2 målinger samlet Det overordnede billede af CO2 målingerne viser, at der opstår temmelig høje CO2 koncentrationer i løbet af hver skoledag for bygning B, mens koncentrationerne for bygning A kun kommer op i nærheden af 1200 ppm. I bygning B viser målingerne fra de tre klasselokaler at der for alle lokaler bliver CO2- koncentrationer over 2000 ppm i løbet af hver af måleperiodens 5 hverdage og har koncentrationer helt op til 4500 ppm for lokale B3, op til 4100 ppm for lokale B6 og op til 4000 ppm for lokale B12. Målingerne for musik lokalet og for biblioteket blev desværre afbrudt pga. manglende strømtilslutning hhv. mandag den 18. januar kl. 05.15 og tirsdag den 19. januar kl. 05.45. Måling for musik lokalet har således kun resultater fra en halv hverdags måledata fra opsætningsdagen, hvor det ses at CO2- koncentrationen kortvarigt kommer op over 1000 ppm. Måling for biblioteket har kun resultater fra den halve måledag fra opsætningsdagen og fra mandagen, hvor CO2-koncentrationen ikke for nogle af disse dage overstiger 1000 ppm. På de følgende figurer er CO2 niveauet i forskellige områder af skolen vist på plantegninger af stueplan. De rum hvor målingerne er udført er fremhævet. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 5. Målingerne i en samlet graf for alle CO2 målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 7

Figur 1. Kortlægning af CO2 niveau for Måløvhøj skole Østerhøj, bygning B (og C). www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 8

Figur 2. Kortlægning af CO2 niveau for Måløvhøj skole Østerhøj, bygning A. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 9

4.2 Temperatur målinger samlet De termiske målinger viser generelt at temperaturintervallet i lokalernes alm. brugstid i dagtimerne på hverdage ligger mellem 19,0 og 25,0 C. Der er enkelte tydelige dyk i temperaturen, hvilket forventes at være udluftninger. Temperaturen kommer hurtigt op igen i de enkelte lokaler, hvilket tyder på at varmesystemet har den fornødne kapacitet. For lokale 11 i bygning A er der to tydelige dyk i temperaturen den 19. januar. Det første er mellem kl. 05.30 og 06.00, hvilket muligvis kan være rengøringspersonale eller en lærer, som er mødt meget tidligt ind, det kan på samme tid ses at der er personer i rummet, da CO2-koncentrationen stiger en smule. Det næste dyk er mellem kl. 09.00 og kl. 11.30, hvilket muligvis kan være et vindue der er blevet åbnet i forbindelse med at eleverne har forladt lokalet i denne periode. Det ses at lokalet varmes op fra 15 C til 20 C i løbet af en times tid. For lokale B3 i bygning B er der et enkelt dyk hvor temperaturen kommer under 19, hvilket er meget kortvarigt og også forventes at være udluftning. For lokale B12 er der et kortvarigt dyk i temperaturen den 21. januar, som ligeledes forventes at være en udluftning. Den høje temperatur i musik lokalet den 19. januar er to kortvarige peaks med mindre end en halv times mellemrum omkring kl. 16.00 og forventes at kunne skyldes varme fra udstyr, idet måleudstyret var placeret i nærheden af udstyr (forstærkere, mixerpult eller lign.). Rummet har østvendte facader, så direkte solindfald er ikke en mulighed på det tidspunkt af dagen. På de følgende figurer er vist temperaturen i forskellige områder af skolen baseret på målingerne i de udvalgte lokaler. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. De små figurer med grafer uddybes i bilag sidst i rapporten. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 10

Figur 3. Kortlægning af temperatur niveau for Måløvhøj skole Østerhøj, bygning B (og C). www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 11

Figur 4. Kortlægning af temperatur niveau for Måløvhøj skole Østerhøj, bygning A. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 12

4.3 Radon kortlægning Generelt: Ballerup Kommune er i Radonklasse 2: 1-3 % af husstandene i området vurderes at have et radonniveau på 200 Bq/m3 eller mere. Eventuelle radonproblemer reduceres ved etablering af balanceret ventilation, men øges som regel ved ventilation der kun fungerer ved udsugning. Radon måles i alle skolerne. Hvis der er kældre der anvendes til undervisning eller anden ophold måles der i disse ellers måles der i stueetager. Der er udført radonmålinger: Administrationslokale B27, Bygning B: 112 Bq/kbm Konferencerum C19, Bygning C: 130 Bq/kbm. Depot CO20 i kælderen Bygning C: 298 Bq/kbm Den ene måling i bygning C er over Sundhedsstyrelsen øvre grænseværdi på 200 Bq/kbm. Men da bygning C har været under ombygning i måleperioden har ventilationen i bygningen sandsynligvis været lukket, og derfor giver målingerne i bygning C ikke et helt retvisende billede af radonniveauet under normale forhold, hvor der sandsynligvis vil være større luftskifte. I øvrigt er det oplyst, at det allerede er besluttet, at udskifte den gamle ventilation ØS-04, til ny balanceret mekanisk ventilation, hvilket forventes at reducere radonniveauet til acceptabelt niveau. For bygning B er det kun en beskeden overskridelse af Sundhedsstyrelsen nedre grænseværdi på 100 Bq/kbm, og det vurderes at kunne klares ved at justere på driften af det eksisterende ventilationsanlæg. Det bemærkes dog at dette anlæg er meget gammelt og trænger til udskiftning, hvilket vil løse det beskedne radonproblem. Vi havde yderligere placeret en radonboks i handicaptoilet i bygning A, men denne radonboks er bortkommet under målingerne. På de følgende figurer er vist radonniveauet i de lokaler hvor der er foretaget målinger. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende lokale. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 13

Figur 5. Kortlægning af radon niveau for Målevhøj skole - Østerhøj, Stue- og 1. salsplan. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 14

Figur 6. Kortlægning af radon niveau for Målevhøj skole - Østerhøj, kælderplan www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 15

4.4 Akustik screening Der er foretaget en screening af de akustiske forhold på skolen. Der er også vist nogle grundlæggende retningslinjer for hvornår akustikken kan forventes at være tilstrækkelig/tilfredsstillende/i omegnen af gældende regler. Dog kan Bygningsreglementets krav ikke garanteres med nedenstående retningslinjer alene, dertil vil en yderligere og mere dybdegående akustisk undersøgelse være nødvendig. 4.4.1 Klasselokaler og gangområder i bygning A: Klasselokaler og grupperum i bygning A er visuelt vurderet ved screening af Måløvhøj skole Østerhøj. Der er til nybyggeri højere krav til grupperum end til klasselokaler. Det anbefales for grupperum og klasselokaler i denne bygning af få en akustisk undersøgelse inkl. målinger for at få præciseret omfanget af akustisk regulering. Erfaringsmæssigt vurderes det umiddelbart at der er behov for 5-10% vægabsorbenter i klasselokaler og grupperum. Økonomisk overslag på udbedring med ca. 53 m 2 vægabsorbenter vurderes at beløbe sig til ca. 40.000 kr. I fællesrummet er der perforeret gipsloft i skrå flader og hvad der ligner vægabsorbenter i 1 meters højde hele vejen rundt, øverst langs væggene. Desuden benyttes der mobile skærmvægge, som har en positiv indflydelse på det akustiske indeklima i fællesrummet. 4.4.2 Klasselokaler og gangområder i bygning B: Der har ikke været klager eller kommentarer til akustikken i bygning B. Klasselokaler i bygning B har linoleumsgulve og skrå lofter, som ved besigtigelsen ikke kunne bestemmes nøjagtigt, men formodes at være mineraluldsplader. Den skrå loftflade har en positiv effekt på akustikken og mineraluldsloftet har en dæmpende effekt. Dog er dæmpningen ikke så god hvis pladerne opsat direkte på loftkonstruktionen, det er bedre med nedhængt loft muligvis suppleret med isolering over. Klasselokalerne har høj møblering, hvilket også er med til at dæmpe og dermed påvirker positivt. Idet der ikke er nogle klager forventes det ikke nødvendigt for nuværende at udføres akustisk regulering. Fællesarealet i bygning B har træbeton lofter mellem betonbjælkerne og linoleumsgulve. Væggene er primært murværk med områder med træbeklædning og der er også opbygget skillevægge som går et par meter ud fra væggen med træbeklædning. Screeningen viste ikke mellemrum mellem træbrædderne og områderne med træbeklædning forventes dermed ikke at være så akustisk dæmpende. Hvis fællesrummet skal opgraderes, så det forventes at møde BR15 s krav til nybyggeri vurderes det erfaringsmæssigt at der skal opsættes vægabsorbenter svarende til ca. 20% af gulvarealet. Absorbenterne vil have den bedste effekt hvis de placeres i nærheden af gruppearbejdspladserne. Absorbenter kan opsættes i stedet for nuværende træbeklædning og/eller med skærmvægge og/eller med højryggede sofaer, der indeholder et stort absorbtionsareal i den meget høje rygbeklædning og sidestykkerne. Det økonomiske overslag på udbedring er passeret på at træbeklædning udskiftes med vægabsorbenter. Ca. 87 m 2 vægabsorbenter vurderes at beløbe sig til ca. 70.000 kr. 4.4.3 Klasselokaler og gangområder i bygning C: Bygning C er sammenhængende med bygning B og har for stueplanen en lignende opbygning af klasserum og fællerum. Kommentarerne til bygning C s stueplan er derfor de samme for bygning B. Dog er www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 16

fællerummet lidt mindre og det økonomiske overslag vurderes dermed at passeret på udskiftning af træbeklædning til vægabsorbent for ca. 69 m 2 vurderes at beløbe sig til ca. 56.000,- kr. ekskl. moms. I bygning C er der også et kælderplan, hvor terræn er nede ved gulvniveau for syd- og vestfacade og her benyttes flere rum til undervisning. Der er en kommentar til lokale C02 i kælderplan: 0. b. Meget dårlig akustik. En stor stressfaktor! Det er ikke muligt ud fra den visuelle screening alene at give et nøjagtigt forbedringsforslag og det anbefales at der udføres en akustisk undersøgelse med målinger for at præcisere det aktuelle behov. Såfremt lokalet også benyttes til BFO, stilles der endnu højere krav til lokalet i forhold til reglerne for nybyggeri i BR15. Erfaringsmæssigt forventes et omfang til forbedringsforslag i stil med nedhængt mineraluldsloft og ca. 5% vægabsorbenter i forhold til gulvarealet, hvis lokalet alene benyttes til undervisning. Økonomisk overslag på den erfaringsmæssige udbedring med ca. 236 m 2 træbeton lofter og ca. 12 m 2 vægabsorbenter vurderes at beløbe sig til i alt ca. 115.000,- kr. ekskl. moms. 4.4.4 Faglokaler: Faglokalerne var ikke en del af besigtigelsen, da der var ved at blive installeret nye ventilationsanlæg for hele bygning C. 4.4.5 Gymnastiksal: Gymnastiksalen er >3500 m 3 med trægulve, træbeton på lofter og skønnet på ca. halvdelen af vægarealet. Dette vurderet umiddelbart at give tilfredsstillende akustiske forhold og der forventes således ikke behov for forbedringer her. 4.4.6 Bibliotek (PLC): Under screeningen kunne det bemærkes at der i biblioteket er linoleumsgulve og træbeton, som der ud til at være nedhængt og er i hele loftfladen både for stueplan og 1. sal. Sammen med alle bøgerne og det fakta at der ikke er nogle klager over det akustiske indeklima, forventes det ikke nødvendigt at udføre akustiske reguleringer for nuværende. 4.5 Dagslys screening Kortlægningen og vurderingen af dagslysforholdene på Måløvhøj skole Østerhøj er baseret på screening af dagslysforhold på skolen. Dagslysforholdende er screenet med udgangspunkt i Bygningsreglementets krav til nybyggeri, tilbygning, ombygning mv. Det skal påpeges at skolen, som den står nu, ikke er forpligtet til at overholde kravene, men det er et godt udgangspunkt for om dagslysforholdende bør prioriteres ved en kommende forbedring af indeklimaet. Det er således vurderet, hvorvidt dagslys i opholdsrum i institutioner og undervisningslokaler svarer til 10% sidelys og eller 7% ovenlys eller om der er behov for forbedringer. Derudover er skolen også vurderet i forhold til dagslysoplevelse, hvilket er om rummet opleves mørkt, hvilket har noget med kontrastsætningen og farvevalget af rummet at gøre. Generelt er der fornuftige dagslysforhold i klasselokalerne på Måløvhøj skole Østerhøj. Alle klasselokaler i stueplan i alle tre bygninger vurderes at have tilfredsstillende dagslysforhold og overholde de 10% sidelys i forhold til gulvareal, samt have en god dagslysoplevelse. Dog har klasselokale C22 i bygning C kun den halve facade med vinduer og overholder dermed ikke dagslysforhold til undervisning. (På besigtigelsen var www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 17

dette specifikke rum dog ikke besøgt og det vides således ikke om rummet har en anden funktion.) Fællesrum i de tre bygninger i stueplan vurderes ligeledes at overholde dagslyskrav til nybyggeri, her i forhold til 7% ovenlys. Dagslysoplevelsen er bedst i fællerummet for bygning A, hvor ovenlyset er samlet i ét stort ovenlys og hvor skrå lofter og vægge er hvide. I fællesrummene i bygning B og C er dagslysoplevelsen mere begrænset af at ovenlysene er spredt, samt at der er en betydende lysningshøjde, hvilket ikke gør oplevelsen af at der dagslys tilstede særlig markant, i hvert fald ikke på overskyede dage, som det var på besigtigelsen. I klasselokalerne i kælderen i bygning C overholdes de 10% sidelys også umiddelbart, dog er der et udhæng på mellem 1,4-1,7 m i form af en svalegang, som er ca. 0,5 meter over vinduernes top. Dette forringer dagslystilgangen og også dagslysoplevelsen markant. Det forslås at forbedre dagslystilgangen ved at udskifte de tætte træunderlag med en rist der er mere åben, således at dagslyset bedre kan komme til klasselokalerne i kælderen. Økonomisk overslag på at udskifte svalegangbeklædning af træ med stålrist vurderes at beløbe sig til ca. 80.000,- kr. Faglokale for musik har samme opbygning som klasselokalerne i bygning B og har en ok dagslystilgang. Faglokalerne for fysik, hjemmekundskab, håndarbejde, sløjd og biologi indgik ikke i besigtigelsen, men vurderes ud fra tegningsmaterialet at fysik, hjemmekundskab og biologi har lige så gode dagslysforhold som for klasselokalerne i stueetagen og er acceptable. For sløjd lokalet vurderes det at sidelyset udgør 10% af gulvarealet, dog kan der ikke siges noget om dagslysoplevelsen her. For billedkunst C24 vurderes sidelyset at udgøre mindre end 9% af gulvarealet. Et forbedringsforslag er at forene billedkunst C24 med Grafik/batik C23, hvormed det samlede sidelys vil vurderes at udgøre 10% af det større rum. Et andet forbedringsforslag er at montere et ovenlys i det mørkeste hjørne af lokalet på 1,2m x 1,2m, hvilket ud over at få dagslystilgangen til lokalet øget også vil give en forbedret dagslysoplevelse. Økonomisk overslag på at levere og montere en fast ovenlyskuppel 1,2m x 1,2m vurderes at beløbe sig til ca. 11.000,- kr. 4.6 Solafskærmning De sydvendte vinduer i bygning B har ifølge besigtigelsen solafskærmning i form af udvendige markiser. Disse forventes dog ikke at afskærme meget mere af solindfaldet i sommermånederne, hvor solen står høj på himlen, i forhold til det allerede eksisterende udhæng på bygningen. Der er klager over høje temperaturer, som lyder AFD. B Der er forår og sommer vanvittigt varmt i ALLE lokaler med en pil rettet mod klasselokalerne i bygning B. Med de relativt store vinduespartier og øst- eller vestvendte lokaler har bygning B og C s udhæng ikke den store effekt idet solen er forholdsvis lavt på himlen om formiddagen og kan stråle ind i de østvendte lokaler og om eftermiddagen i de vestvendte lokaler. Bygning A har ifølge screeningen hverken udhæng eller solafskærmning. Et forbedringsforslag, for at begrænse overtemperaturer i sommerhalvåret, er at etablere udvendig solafskærmning i form af automatisk styrede lameller, med manuel overstyring, på alle sydvendte vinduer i bygning A, samt for klasselokalerne med øst- og vestvendte vinduer i bygning B og C. Lameller anbefales da disse kan vinkles, således at det stadig er muligt at få udsyn til omgivelserne. Automatisk styring anbefales, da dette giver den mest effektive begrænsning af solvarme www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 18

i de perioder, hvor det er nødvendigt. Et økonomisk overslag på ca. 280 stk. udvendige el-betjente lameller (1 m bredde) vurderes at beløbe sig til ca. 1,8 mill kr. 4.7 Fugt og skimmel-betragtninger Risiko for fugt og skimmelsvampe vurderes umiddelbart på basis af visuel vurdering samt lærernes/servicepersonalets tilbagemelding på oversigten over skolen, der evt. kan afdække områder med dårligt indeklima (her: skimmelsvampe samt høj relativ luftfugtighed, der medfører risiko for kondens). 4.8 Øvrige indeklimaparametre Der blev registreret støv flere steder under besigtigelsen, eksempelvis i lokale 9 i bygning A, hvor der var meget støvet på gulvet, langs facadevæggen. Forbedringsforslag til dette er øget rengøring. Ved gennemgang og screening blev der ikke fundet anledning til yderligere bemærkninger/behandling af partikler. Indikatorer for mulig skimmel er misfarvninger og indeklimagener indeklimagener kan være den første indikator, hvis der findes skimmelsvampe i skjulte konstruktioner, eksempelvis i built-up tage. Vi har i denne skole ikke indikationer af, at her skulle være indeklimagener forårsaget af skimmelsvampe. 5 TEKNISKE ANLÆG 5.1 Luftkvalitet En hel del af skolens ventilationsanlæg er under ombygning (se oversigtsplaner), disse områder er ikke behandlet. For afdeling A og bibliotek ser luftkvaliteten ud til at ligge på et fornuftigt niveau med kun mindre overskridelser i afdeling A. I klasse og gangområdet i bygning B dækket af ØS-03 anlægget, som ikke er under renovering, er CO2 målinger meget høje, selvom der er mekanisk ventilation. Målingerne tyder på, at der er fejl i funktion (se under eksisterende anlæg). 5.2 Eksisterende anlæg I Bibliotek er der monteret et VEX 200 anlæg som ser ud til at dække behov. I bygning A er monteret et VEX 320 anlæg med rotorveksler udført som CAV anlæg. Anlægget dækker også fælles arealer. Da der i perioder kan være behov for mere luft i klasserummene iflg. målingerne, www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 19

kan det være en ide at flytte på noget af luften (se under forbedringer). Anlæg til Adm. B1 og Klasser og gange B2 er gamle anlæg med væskekoblede batterier. Rent energimæssigt er det ikke de optimale anlæg, men de burde kunne levere et luftskifte. På baggrund af målingerne kan det være tvivl om anlæg B2 har korrekt drift på CTS billede er også angivet alarmklokke ved indblæsningsventilator. Målinger er udført ugen efter CTS-billedet, så der er mistanke om, at anlægget ikke har været i korrekt drift ved målingerne, ellers burde værdierne være bedre, dog ikke nødvendigvis gode nok. 5.3 Forslag til forbedring I afdeling A kan der i klasser være lidt mere behov for forøget luftskifte, og da anlægget er et CAV anlæg kan det klares ved at flytte lidt luft fra fællesområdet til klasseværelserne evt. periodevis. Det kan klares ved simpel spjældindbygning. Det er anført i oversigtsskema at anlæg B1 og B2 område ØS-02 og ØS-03 bør udskiftes som energisag. Luftkvalitetsmæssig burde anlæg B2 kunne levere mere end det har gjort under målingerne - ellers er der andre fejl på anlægget. Anlægget bør derfor undersøges nærmere! Her vurderes derfor kun økonomi til ændring i afdeling A og til undersøgelse af B2. Vurderet til 75.000 kr. Serviceomkostninger bør vurderes ved prisindhentning efter renovering af ventilationsanlæggene er afsluttet.. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 20

6 BILAG 6.1 BILAG 1. Samlede CO2 resultater Figur 7. CO2 koncentrationen vist for alle otte målepunkter samlet. Grænserne ved 1000 og 2000 ppm er vist med stiplede linier. Måledata for lokale 11, bygn. A er ved baggrundskoncentrationen lavere grundet manglende kalibreringskorrektion på ca. +34 ppm ved data på 373 ppm. Dette ændrer dog ikke på det overordnede billede af CO2 koncentrationerne og de udsving der er registreret på skolen. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 21

6.2 BILAG 2. Samlede temperatur resultater Figur 8. Målte temperaturer vist for alle otte målepunkter samlet. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 22

6.3 BILAG 3. Bibliotek Figur 9. Bibliotek. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. Desværre var måleudstyret natten til tirsdag i måleuge havnet på gulvet uden strømforsyning til CO2-måleren, så den viste dag er den eneste hverdag med brugbare data. Dette gør usikkerheden stor omkring hvorvidt dette repræsenterer biblioteket generelt. For den viste dag er både det termiske niveau og CO2 niveauet acceptabelt. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 23

6.4 BILAG 4. Musik Figur 10. Musik. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. Desværre var måleudstyret uden strømforsyning til CO2-måleren fra natten til mandag, så den viste dag er den eneste hverdag med data for CO2-koncentrationen. Dette gør usikkerheden stor omkring hvorvidt dette repræsenterer musiklokalet generelt. Temperaturen for lokalet ses at være på et acceptabelt niveau. For CO2-koncentrationen viser grafen at koncentrationen om eftermiddagen stiger i løbet af ca. en halv time op til omkring 1100ppm, herefter falder relativt hurtigt, hvilket tyder på at lokalet er blevet forladt igen. Selvom CO2-koncentrationen ikke kommer over 1000 ppm i ret lang tid, så anbefales det at forbedre indeklimaet. Dette er også med baggrund i en betragtning om at flere lektioner i træk vil kunne få CO2-koncentrationen til at stiger yderligere. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 24

6.5 BILAG 5. Lokale B3 Figur 11. Lokale B3. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. Grafen viser en temperatur, som svinger mellem 19 og 24 C og giver således plads til forbedringer. CO2-koncentrationen ses at stige hurtigt og har allerede passeret 1000 ppm ved skoledagens start. I løbet af de første 1,5 time er CO2-koncentrationen over 3500 ppm. Og omkring kl. 11.30 er CO2-koncentrationen oppe over 4500 ppm. Herefter falder både temperatur og Cos niveau, hvilket tyder på udluftning og sænker CO2-koncentrationen ned omkring 1400 ppm ca. kl. 12.30. I løbet af eftermiddagen når CO2-koncentratioen dog igen kraftigt op og rammer ca. 3000 ppm lidt før kl. 14, herefter dykker CO2 og temperatur og CO2-koncentrationen er stort set stabil efter kl. 14, hvilket tyder på at eleverne har forladt lokalet. Der er tydeligt behov for forbedring af det atmosfæriske indeklima. I lokale B3 er der en 8. klasse med 24 elever. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 25

6.6 BILAG 6. Lokale B6 Figur 12. Lokale B6. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. På grafen ses at temperaturniveauet holdes på et nogenlunde niveau, dog lidt i den høje ende sidst på dagen. Der er temperaturer mellem 21 og 24,5 C. Der er således plads til forbedringer af temperaturforholdene. CO2-koncentrationen overstiger hurtigt de 1000 ppm og stiger i løbet af de første 1,5 time til omkring 2250 ppm. I løbet af eftermiddage stiger CO2- koncentrationen helt op over 4000 ppm. Der er også for dette lokale tydeligt behov for forbedring af det atmosfæriske indeklima. Lokale B6 huser en 7. klasse med 24 elever. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 26

6.7 BILAG 7. Lokale B12 Figur 13. Lokale B12. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. CO2 niveauet for lokale B12 er overordnet samme billede som lokale B3 og B6 og kommer for den viste dag op på 3500 ppm og er kun under 1000 ppm i ca. 1 time af hele skoledagens viste 9 timer. Der er altså også for dette lokale tydeligt behov for forbedring af det atmosfæriske indeklima. Temperaturen for lokale B12 starter lavt, lige under 19 C og kommer i løbet af dagen ikke over 22 C. Dog har temperaturen et ordentligt dyk midt på dagen, hvor CO2-koncentrationen også dykker tilsvarende. Det forventes ikke at der er elever i lokalet, da temperaturen kommer helt ned omkring 16 C. Dette er dog et udtryk for at der er tydeligt behov for udluftning, og det ikke knytter sig til varmekapaciteten af opvarmningssystemet, idet temperaturen stiger hurtigt igen efter udluftningen, hvilket er et udtryk for at varmesystemet godt kan følge med. Det forventes således at når CO2 forbedringen udføres, så vil det også afhjælpe den termiske komfort. Lokale B12 har en 9. klasse med 25 elever. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 27

6.8 BILAG 8. Lokale 1 Figur 14. Lokale 1. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. Temperaturen ligger imellem 19 og 24 C og giver dermed plads til forbedring. Temperaturdykket mellem ca. kl. 8.30-10.00 kan skyldes udluftning, da der samtidig er dyk i CO2-koncentrationen. CO2-koncentrationenses generelt for skoledagen at svinge mellem ca. 450 ppm og ca. 1100 ppm. Idet CO2-koncentrationen overstiger 1000 ppm giver det anledning til forbedring af indeklimaet. Dog overstiges grænseværdien, 1000 ppm, kun med op til 150 ppm. Forbedringsforslag er at øge luftmængden gennem den eksisterende mekaniske ventilation, såfremt dette er muligt. Et andet forbedringsforslag, såfremt det er muligt, er at etablere CO2 styring på det eksisterende ventilationsanlæg, således at CO2-koncentrationen holdes under 1000 ppm. Lokale 1 har en 6. klasse med 23 elever. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 28

6.9 BILAG 9. Lokale 9 Figur 15. Lokale 9. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. Temperaturen i lokale 9 holdes på et acceptabelt niveau mellem 21 og 24 C. CO2-koncentrationen for lokale 9 ligger mellem ca. 500 og 1100 ppm, hvilket er tæt på det acceptable interval. Der er hermed behov for forbedring. Forbedringsforslag er de samme som for lokale 1. I lokale 9 holder 5. klasse med 22 elever til. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 29

6.10 BILAG 10. Lokale 11 Figur 16. Lokale 11. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl. 8.00 til kl. 17.00 for lokalet. For lokale 11 på Måløvhøj skole Østerhøj er temperaturen mellem 21 og 24,5 C og der er således plads til mindre forbedringer, da temperaturen kommer over 24,0 C. CO2-koncentrationen overstiger kun 1000 ppm i ca. 10 minutter og holdes ellers mellem 400 og 1000 ppm. Der er behov for afgrænset forbedring af det atmosfæriske indeklima. Forbedringsforslag er de samme som for lokale 1. Lokalet huser en 4. klasse med 25 elever. www.niras.dk Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 30