Vejledning om hygiejne for de 6-17 årige, skoler, fritidshjem og fritidsklubber.

Vejledning om hygiejne for de 6-17 årige, skoler, fritidshjem og fritidsklubber.

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Smitsomme sygdomme... 4 Lus... 4 Sygefravær... 5 Hygiejnekoordinator... 6 Håndhygiejne... 7 Håndvask... 8 Undervisning i håndvask... 10 Mærkedage... 11 Hånddesinfektion... 12 Sårrens... 14 Toiletter... 15 Mærkedage... 15 Klasselokaler... 16 Omklædningsrum til gymnastik... 17 Skolekøkkenet... 17 Elever... 17 Madhygiejne... 18 Rengøring... 18 Undervisningsmateriale... 19 Skolekantinen / skoleboden og køkkenet på fritidshjem / klub... 20 Lærerværelset... 21 Rengøring... 22 Undervisningsmateriale... 23 Udearealer... 25 Priser, som kan søges:... 26 Referenceliste... 27 Hygiejnevejledningen er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Center for Skoler og Dagtilbud, Center for Kommunale Ejendomme og Arealer, Team Indkøb og skrevet af Inge Nandrup-Bus, Sundhedsplejerske, Hygiejnesygeplejerske, IBCLC. 2013 2

Indledning Siden 2006 har Fredensborg Kommune arbejdet på at efterleve en hygiejnevejledning for de 0-6 årige i dagtilbud. Indsatsen har vist, at når standarden og kvaliteten løftes i den daglige hygiejne så tyder meget på, at smittevejene afbrydes og sygefraværet dermed falder blandt børn og personale 1. Denne tendens hænger godt sammen med forskning indenfor området, som Fredensborg Kommune bl.a. selv har bidraget med (se afsnit om håndhygiejne). Med denne vejledning ønsker Fredensborg Kommune at sikre en god kvalitet i den daglige hygiejne til skoler, fritidshjem og fritidsklubber. Formålet med vejledningen er derfor, at forebygge infektioner hos elever og personale og dermed nedsætte sygefraværet. Målgruppen for hygiejnevejledningen er først og fremmest personalet på skoler, fritidshjem og fritidsklubber. I vejledningen er der dels fokus på konkrete tiltag i forhold til at opkvalificere hygiejnen, og dels fokus på organisering og det tværfaglige samarbejdet omkring hygiejnearbejdet via hygiejnekoordinatorer. Ved nybyggeri / renovering er det vigtigt at tænke hygiejnen med ind. Dette kan bl.a. ske ved at tage rengøringspersonalet og den Kommunale Sundhedstjeneste med på råd. Hygiejnevejledningen indebærer overordnet: 1. At de blå felter følges, hvis der kun er få omkostninger forbundet hermed. Ved nybyggeri, renovering og nyanskaffelser følges blå felter helt. 2. At hver skole, fritidshjem og fritidsklub har udpeget en hygiejnekoordinator. 3. At der centralt i kommunen samles data om elevernes sygefravær pr. år pr. klassetrin pr. skole. Disse data fremgår af skolernes kvalitetsrapport, som ligger på skolernes hjemmeside. 4. At skolen, fritidshjemmet og fritidsklubben modtager tilbud om et hygiejnebesøg fra Den Kommunale Sundhedstjeneste hvert 3. år. Besøget foretages sammen med en leder og hygiejnekoordinatoren og besøgsrapporten sendes til institutionsleder, områdeleder, hygiejnekoordinator og pædagogisk konsulent. Hygiejnevejledningen kan læses samlet eller bruges som et opslagsværk indenfor det enkelte emne. Gentagelser vil på den baggrund forekomme i de enkelte afsnit. Hvert emne indeholder først baggrundsviden, hvor det er relevant, og herefter kommer kommunens anbefalinger i de blå felter, som efterleves. Hygiejnevejledningen ligger på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk, www.fredensborgintranet.net, og på skolernes hjemmeside. 3

Smitsomme sygdomme Skoleelever er oftest syge af en luftvejsinfektion og 2/3 del af deres sygefravær skyldes infektioner (6-10). De allerfleste smitsomme sygdomme kan smitte via hænderne, nogle også via luften. Derfor er en god gennemtænkt håndhygiejne og frisk luft i frikvartererne og i klasseværelset effektive måder at afbryde smitteveje på. At gøre det til en vane, at vaske hænder før skolestart, før frokost og som det første, når man kommer hjem om eftermiddagen, har vist at kunne nedsætte sygefraværet effektivt (7-8). Overholdelse af de hygiejniske regler i alle køkkener og på toiletterne vil også være med til at nedsætte mængden af smitte. Kommer eleven for tidligt tilbage i skole efter sygdom, vil eleven kunne udgøre en smitterisiko for de andre, samtidig med, at eleven selv er mere modtagelig for at gribe en ny infektion. Så det er en rigtig god investering at blive hjemme, til man er helt rask og frisk og kan klare en lang skoledag på normalt niveau. Sundhedsstyrelsen udgiver bogen Smitsomme sygdomme 2, og heri kan man læse om diverse smitsomme sygdomme, og hvornår man må møde igen efter sygdom. Kommunen følger de anvisninger, som står i denne bog. Bogen kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.sst.dk/~/media/sundhed%20og%20forebyggelse/smitsomme%20sygdom me/0smitsomme%20sygdomme%20hos%20boern%20- %20vejledn/Smitsomme_sygd_vejledn_2011.ashx Lus Lus er ikke en sygdom, men den er smitsom. Når personalet opdager lus hos et barn orienteres forældrene om lusefundet. Forældrene må herefter iværksætte en behandling. Barnet kan derefter atter møde i daginstitution eller skole. Skulle personalet finde små nymfer i håret, viser det, at behandling er i gang. Finder personalet derimod store fuldvoksne lus, er barnet ikke i behandling. På kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk under Sundhedsplejen kan man læse om behandling af lus. Smitsomme sygdomme Kun raske elever kan møde i skolen. Har eleven haft feber aftenen før eller kastet op aften nat, kan eleven ikke modtages i skole dagen efter. En elev med nyopdaget lus kan ikke sendes hjem, men eleven modtages først igen, når en behandling er iværksat. I tvivlstilfælde kan den Kommunale Sundhedstjeneste altid kontaktes på 72 56 21 38. Ved ophobning af smitsomme sygdomme eller ved anmeldelsespligtige sygdomme træder embedslægeinstitutionen til. 4

Sygefravær Sygefravær er en meget nyttig information om, hvordan arbejdspladsen er. I alle arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere og arbejdspladsvurderinger indgår sygefraværet som et af de første emner, ligesom alle arbejdspladser nøje følger med i disse tal. Samme intense fokus har elevernes sygefravær ikke altid. I skolernes edb-system Tabulex-Tea fremgår det måned for måned for hver klasse, hvor ofte og hvornår den enkelte elev har været syg eller haft fri. Det er muligt at samle disse data og få et indtryk af den samlede skoles elevfravær. Elevers sygefravær kan skyldes både fysiske, psykiske som sociale årsager og alle årsager er lige vigtige at afhjælpe. Sygefraværet kan også skyldes et dårligt indeklima på skolen. Skolesundhedstjenesten er en oplagt samarbejdspartner til at følge op på de elever, der har meget sygefravær. Sygefravær Elevernes fraværs tal pr. klassetrin pr. år fremgår af skolens kvalitetsrapport, som ligger på skolens hjemmeside. Elever med meget fravær kan tilbydes samtale og undersøgelse af skolens sundhedsplejerske evt. kommunallæge efter aftale med forældrene. Sygefravær kan bl.a. tages op ved de 3 årige undervisningsmiljøvurderinger. 5

Hygiejnekoordinator For at sikre at hygiejnevejledningen implementeres, fastholdes og evalueres udpeger hver skole, fritidshjem og fritidsklub en hygiejnekoordinator. En hygiejnekoordinator er en person, der har interesse i hygiejne og miljø. Det kan f.eks. være skolens arbejdsmiljørepræsentant eller sundhedskoordinator. Hygiejnekoordinatorens faglige sparring er områdelederen for fritidshjem og fritidsklubber, og skoleleder for skoler endvidere Den Kommunale Sundhedstjeneste. Hygiejnekoordinatoren holder regelmæssige møder med sine faglige sparringspartnere. Hygiejnekoordinatorens opgave er således, at være opmærksom på hygiejnen i det daglige og jævnligt tage aktuelle hygiejneemner op i fælles fora. Hygiejnekoordinatoren følger med i udviklingen af elevernes sygefraværstal og reagerer ved ændringer. Det er skolens leder og fritidshjemmets / fritidsklubbens leder, der har det endelige ansvar for, at kommunens hygiejnevejledning for de 6-17 årige bliver efterlevet. Der er mulighed for, at hygiejnekoordinatoren kan blive undervist af Den Kommunale Sundhedstjeneste i hygiejne og miljø herunder håndhygiejne. Læs mere om arbejdet som hygiejnekoordinator i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om hygiejne 3. Ifølge Vejledning om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge 4 skal Den Kommunale Sundhedstjeneste medvirke til at sikre børn et sundt miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning til dagtilbud og skoler om hygiejne og miljø. Således kan Den Kommunale Sundhedstjeneste også være en faglig sparringspartner i forbindelse med de lovpligtige undervisningsmiljø-vurderinger som bl.a. beskæftiger sig med emner som ergonomi, hygiejne, indeklima, konflikthåndtering, kost, krop og bevægelse, lokaler og udearealer, mobning, relationer, sikkerhed, stress, støj, sundhed og trivsel. Hygiejnekoordinator Hver skole, fritidshjem og fritidskub har udpeget en hygiejnekoordinator. Områdeleder indkalder til møde én gang årligt med hygiejnekoordinatorerne fra skole, skolefritidshjem og fritidsklub i området og Den Kommunale Sundhedstjeneste. Skole-hygiejnekoordinatoren følger med i elevernes sygefraværstal og reagerer ved ændringer bl.a. med faglig sparring. 6

Håndhygiejne Håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge smittespredning ved kontaktsmitte mellem mennesker 5. Faktaboks Fredensborg Kommune gennemførte i årene 2006-2008 de første europæiske videnskabelige forsøg med håndhygiejne hos skoleelever. I skoleåret 2005-2006 udførte Fredensborg og Humlebæk skole et observationsstudium over, hvor ofte skoleelever er syge, og hvad de fejler. Resultaterne viste, at 67% af sygefraværet skyldtes infektioner, og 33% skyldtes ikke infektioner. Hver elev havde i snit 0,66 sygeperiode af 1,9 sygedag pr. mdr. i en vinterperiode 6. I skoleåret 2006-2007 blev der trukket lod mellem samme to skoler (0-7. klassetrin), og den ene skole blev grundig undervist i korrekt håndvask og herefter bedt om at vaske hænder tre gange i løbet af skoletiden over en tre måneders periode. Den anden skole fungerede som kontrolskole. Resultatet blev en nedsættelse af elevernes sygefravær med 26% på interventionsskolen. 7 8 Skoleåret 2007-2008 gentog den tidligere kontrolskole forsøget, men denne gang skulle eleverne spritte deres hænder tre gange i løbet af skoletiden over en tre måneders periode efter grundig undervisning i korrekt hånddesinfektion. Resultatet blev her en nedsættelse at elevernes sygefravær med 34% på interventionsskolen. 9 10 7

Håndvask Håndvask er en effektiv procedure til at afskære smittevejene. Derfor er der behov for fokus og retningslinjer omkring håndvask. Korrekt håndvask tager 15 sekunder og forudsætter, at hænderne er fri for diverse smykker, ure, armbånd og lange ærmer. En anden forudsætning for håndvask er, at et passende antal kummer er til rådighed. Korrekt håndvask indebærer at hænderne vaskes med flydende sæbe fra engangsdispensere (gerne miljømærket uden parfume) og tørres i et engangshåndklæde. Sæbedispensere, som løbende påfyldes og ikke vaskes og ikke desinficeres mellem påfyldninger, udgør en smitterisiko. Ingen hænder kan vaskes helt rene, og håndklædet vil altid blive forurenet efter brug, derfor er fælles stofhåndklæder en stor smittekilde. Varmluftblæsere / luftblæsere anbefales ikke, da de kan udtørre huden på hænderne og kan sprede mikroorganismer til miljøet. Håndvask udtørrer huden på hænderne, og tørre hænder kan huse flere mikroorganismer end velplejede hænder. Hænderne må derfor jævnligt tilføres håndcreme, når de vaskes ofte. Faktaboks Firmaet Nobak, www.nobak.com er ved at udvikle Den Intelligente Sæbedispenser, og har i den forbindelse vha. computerteknik målt om brugerne af et lærertoilet (kvindetoilet) og et elevtoilet på en folkeskole i Storkøbenhavn benyttede vand og sæbe efter toiletbesøg. Observationerne skete over en 6 ugers periode i 2011, og brugerne havde ingen ide om, hvad der foregik; der hang kun en lille kasse i lokalet. Der var op til 90 elevbrugere på 3 timer og 27-30 lærer-brugere på 3 timer. Resultaterne viste at 50% af eleverne benyttede vand og 10-15 % benyttede sæbe efter toiletbesøg (efter der blev trukket i toilettet). Resultaterne for lærerne var, at 70% brugte vand og 35-40% brugte sæbe efter toiletbesøg! 8

Håndvask i 15 sekunder 5 steder fra håndled og nedefter Flydende sæbe på våde hænder, herefter: 1 2 Håndled Tommelfingre 3 Fingerspidser 4 5 Håndflader Håndrygge Husk at lukke vandhanen med papiret 9

Undervisning i håndvask Regelmæssig undervisning i korrekt håndvask og forebyggende infektionshygiejne kan være med til at nedsætte elevers sygefravær. Der findes udmærkede materialer på markedet om emnet, som alle uden kendskab til hygiejne kan undervise efter. Fredensborg Kommune har netop udarbejdet en håndvaskevideo, som vil blive lagt på diverse kanaler, hvor medarbejderne kan downloade den. Videoen er et undervisningsmateriale, som kan benyttes på smartboardet f.eks. før frokost, når eleverne skal huskes på at vaske hænder. Til 0-4 klassetrin findes Lær at vaske dine hænder rigtigt materialet, som stammer fra den engelske hygiejneorganisation (Infection Control Nurses Association) og siden er blevet oversat til dansk og moderniseret. Materialet kan købes hos Abena, http://abena.dk/håndhygiejne.aspx?id=12397 Til mellemtrinet og udskolingstrinet findes e-bug, www.e-bug.eu et europæisk undervisningsmateriale om hygiejne, infektionsforebyggelse og antibiotikaresistens. Statens Serum Institut har været med til at udvikle materialet, som kan bruges indenfor fagene, natur og teknik, biologi, miljø og sundhed. Materialet kan frit downloades fra hjemmesiden eller rekvireres hos Statens Serum Institut. Materialet indeholder lærervejledning og øvelser til eleverne indenfor hvert emne. Materialet findes på dansk. E-Bug hjemmesiden indeholder en indgang til junior student (mellemtrin) og til senior student (udskolingen) samt en omfattende lærervejledning. I lærervejledningen findes der læseplaner, arbejdsark til eleverne, videoer, animationer og præsentationer, som kan anvendes i klassen. 10

Temaerne på mellemtrinet er: Introduktion til mikroorganismer. Gavnlige mikroorganismer. Skadelige mikroorganismer. Håndhygiejne. Luftvejshygiejne. Fødevarehygiejne. Kroppens naturlige forsvarsmekanisme. Vaccinationer. Antibiotika & medicin. På udskolingstrinet lærer man desuden om seksuelt overførte sygdomme. Mærkedage 5. maj er global håndhygiejnedag, som bl.a. WHO sætter fokus på og den 15. oktober er den internationale håndvaskedag. På disse dage ville det være oplagt, at have speciel fokus på håndhygiejne. Rådet for Bedre Hygiejne, http://www.bedrehygiejne.dk 11

holder hygiejneuge hvert år i uge 38, hvor skoler er meget velkomne til at indsende, hvilke hygiejneaktiviteter de udfører i uge 38. Så vil kommunens navn fremgå af Rådet for Bedre Hygiejnes hjemmeside under aktiviteter i uge 38. Hånddesinfektion Hånddesinfektion er en effektiv måde at rengøre hænderne på og en mere skånsom form for håndhygiejne for huden. Hånddesinfektion kan kun udføres på tørre og synlig rene hænder og vil altid kun være et supplement til håndvask i skoler. Hånddesinfektion tager 30 sekunder, hvor spritten indgnides uafbrudt på hænderne. Det anbefales kun at benytte hånddesinfektionsmidler som Statens Serum Institut har vurderet og fundet egnet. Statens Serum Institut vurderer, om midlet har den ønskede virkning, ikke er unødvendig toxisk eller kan fremkalde allergi. Midlet skal være en ethanolopløsning 70-85% v/v (gel 80-85% v/v) med glycerin; spørg evt. Den Kommunale Sundhedstjeneste Dispensere til hånddesinfektion kan nemt sættes op, hvor der er brug for det f.eks. i klasselokaler, hvor der ikke forefindes en håndvask, i skolekantinen, på læreværelset, i skolekøkkenet m.v.. Håndhygiejne Hvor der findes vaskekummer, skal der være flydende sæbe i engangsbeholdere, gerne miljømærket uden parfume og engangshåndklæder. Elever vasker hænder før frokost og før eftermiddagsmad. Elever vasker hænder efter toiletbesøg. Det er en mulighed at hænge hånddesinfektiondispensere op i klasseværelset, kantinen, skolekøkkenet, lærerværelset m.v. Undervisning i håndhygiejne implementeres regelmæssigt i den øvrige undervisning på skolen og kommunens Vask Hænder Video benyttes regelmæssigt på smartboardet. Ved nybyggeri prioriteres håndfri vandhaner. 12

13

Sårrens Desinfektionsmidler som jod og klorhexidin bør ikke længere benyttes til sårrens, da det har vist sig, at de ikke kan forebygge en infektion, men kan irritere såret og forsinke sårhelingen 11. Klorhexidin er derimod et effektivt desinfektionsmiddel, hvis der er begyndende tegn på infektion i såret (efter nogle dage). I tvivlstilfælde må egen læge altid kontaktes. Til orientering er der tilsat klorhexidin i flere engangs-renseservietter. På medarbejderportalen findes en vejledning i sårrens skrevet af Den Kommunale Sundhedstjeneste. Større sår, dybe sår, sår efter dyrebid, forbrændinger og lignende skal altid behandles på skadestuen. Obs! om eleven har fået sin stivkrampevaccination. Til orientering fraråder en klinisk retningslinie i sårrens (2009) at benytte sæbe i sår, men anbefaler i stedet kun masser af rindende postevand. Behandling af overfladiske sår i skolen: 1. Start med at tage pudderfri medicinske engangshandsker på. 2. Såret vaskes grundigt med vand og sæbe (gerne miljømærket og uden parfume). Engangsskumgummi vaskeklude Behandling er gode. Sæben af overfladiske kan udelades. sår. 3. Såret skylles grundigt, gerne under rindende vand. 4. Duppes tørt med engangspapir- eller rent stofhåndklæde (vaskes bagefter). 5. Påsættes plaster eller forbinding, som eleven anbefales at tage af om aftenen, så såret kan danne en beskyttende skorpe i løbet af natten. 14

Toiletter Når vi ser på, hvorledes der ser ud på offentlige toiletter, som voksne benytter, kan det ikke forbavse, at børn kan have svært ved at ramme toilettet eller rydde op efter sig. Toilethygiejne skal læres som alt andet, og der skal være nok toiletter, så man kan komme til, når man skal. Derfor er det også nødvendigt, at der er en voksen, der har ansvar for hygiejnen på toilettet evt. sammen med en elev. Nogle skoler har ekstra rengøring af indskolingens toiletter midt på formiddagen. En lille figur nede i toilettet kan i nogle tilfælde få drengene til at ramme toilettet og ikke ved siden af. WC-mærkaterne kan købes hos Billesbølle på: http://www.billesboelle.dk/default.asp?action=details&item=403 Faktaboks Børnerådet publicerede i 2009 en rapport om skoletoiletter 12. 1168 elever fra 7. klassetrin deltog i spørgeskemaundersøgelsen, som samlet beretter om ret så uhumske forhold på skolernes toiletter. 56% svarede, at toiletterne altid eller ofte er ulækre; 62% svarede, at der altid eller ofte lugter dårligt på skolens toiletter; 49% svarede, at der altid eller ofte ligger vand, papir eller urin på gulvet; 44% svarede, at der altid eller ofte mangler sæbe eller håndklæder. 33% svarede, at toiletternes tilstand betyder, at de altid eller ofte går og holder sig, det var særligt pigerne. 30% svarede, at det, at de går og holder sig, betyder, at de nogle gange eller oftere har koncentrationsbesvær i timerne. Af samme årsag oplevede 16% at have problemer med at holde sig. Konklusion: mulighed for forbedringer. Sundhedsstyrelsen 13 anbefaler, at der er ét toilet pr. 10 indskolingselever og et toilet pr. 15 mellem- eller udskolingselever. Sidstnævnte antal gælder også for voksne ifølge bygningsreglementet fra 1995. Toilethygiejne for elever og lærer Ved nybyggeri findes ét toilet pr. 10 indskolingselever og et toilet pr. 15 mellem- eller udskolingselever tilsvarende på fritidshjem og klubber. Vandhaner er berøringsfri. Piger og drenge har hver deres toiletter Der forefindes flydende sæbe i engangsbeholdere, gerne miljømærket uden parfume Hænderne tørres i engangshåndklæder Eleverne skal vaske hænder efter toiletbesøg Der finder evt. ekstra rengøring sted i indskolingen Skolen udpeger en ansvarlig voksen til hvert toilet sammen med en elev. Mærkedage Den 19-11 er international toiletdag, en dag man godt kan markere i danske skoler selv om dagen er opstået af kummerlige toiletforhold i mange u-lande (diarré dræber hvert år flere børn end hiv/aids, tuberkulose og malaria tilsammen), se. evt. på http://worldtoilet.org/wto/ 15

Klasselokaler Findes der en håndvask i klasselokalet må eleverne have mulighed for at kunne vaske hænder her. Findes der ingen håndvask, kan det være en god ide at opsætte en hånddesinfektionsdispenser. Brug af hånddesinfektionsmiddel kræver forudgående undervisning i bl.a. hvordan og hvornår, at hånddesinfektion kan benyttes. Legetøj i de små klasser og på fritidshjem / klub kan udgøre en smittefare og bør vaskes regelmæssigt. I hygiejnevejledningen for 0-6 års området er anbefalingen én gang om måneden. Tænk på rengøringsvenligt legetøj ved nyanskaffelser. Meget legetøj kan vaskes i vaskemaskiner. Tøjbamser og stofmøber er et hygiejnisk og miljømæssig problem, da de er svære at rengøre og samler en masse støv og partikler. Det er ikke et lovkrav, at klasseværelset har et køleskab, men findes det, så skal det vaskes og desinficeres én gang ugentligt. Desinfektionsmidlet skal være godkendt af fødevarestyrelsen, se liste på www.fvst.dk. (http://www.foedevarestyrelsen.dk/sitecollectiondocuments/25_pdf_word_filer%20t il%20download/06kontor/godkendte%20desinfektionsmidler%2003-11-2011.pdf) Desinfektionsmidlet skal aftørres efter brug med rent vand; en undtagelse herfor er denatureret ethanol 70-85%. Det er en god ide at føre egenkontrol med, hvornår køleskabet sidst er vasket. Køleskabet må max være 5 i midten og temperaturen skal være nem at aflæse. Klasselokaler Findes køleskab skal det vaskes med vand og sæbe og herefter desinficeres med et middel godkendt af fødevarestyrelsen én gang ugentlig, egenkontrol føres. Køleskabet må max være 5 i midten og temperaturen skal være nem at aflæse Findes en vaskekumme skal der samtidig være flydende sæbe, gerne miljømærket uden parfume i engangsdispenser og engangshåndklæder Tilpas stor skraldespand, som ikke når at blive overfyldt i løbet af dagen, og som ikke er nem at vælte. Spanden er iklædt en plastpose På de små klassetrin kan næsepapirsdispenser være en god ide evt. ledsaget af en spritdispenser til hånddesinfektion og en skraldepose Legetøj vaskes mindst 4 gange om året og ved behov. Der føres egenkontrol. 16

Omklædningsrum til gymnastik Det er vigtigt i forbindelse med idræt, at omklædningsrummene indbyder til personlig hygiejne efter sportsudøvelse. Der skal være så mange brusere, at alle kan nå at bade inden næste time og minimum 10 stk. Findes flydende sæbe i engangsdispenser ved bruserne vil flere benytte sæbe under badet. Faktaboks Ifølge Børnerådet (Sundhed i 8. klasse, 2005) undgår 40% af pigerne og 23% af drengene bad efter gymnastik. Omklædningsrum til gymnastik Ved håndvaskene findes flydende sæbe, gerne miljømærket uden parfume i engangsdispenser og engangshåndklæder Ved bruserne findes flydende sæbe gerne miljømærket uden parfume i engangsdispenser Der er så mange brusere, at alle elever kan nå at bruse og minimum 10 stk. Skolekøkkenet I følge fødevarestyrelsen hører skolekøkkenet ind under privatsfæren, så det er Den Kommunale Sundhedstjeneste, som kan rådgive om skolekøkkener i henhold til Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (4). Gennem de sidste snart mange år er der kommet flere og flere sygdomsfremkaldende bakterier i vores madvarer. Det drejer sig bl.a. om salmonella i æg, kylling og svinekød og campylobakter, som oftest er årsag til fødevarebåren infektion, men der findes mange flere. Fokus på køkkenhygiejne er derfor vigtigt. Følgende anbefalinger er udarbejdet i samarbejde med den lokale fødevareregion i 2011. Elever Starter med at fjerne ure, ringe og armbånd, samler hår, vasker hænder og tager rent forklæde på, lange ærmer smøges op. Pudderfri medicinske engangshandsker benyttes ved evt. sår på hænderne. Syge elever må ikke deltage i madlavningen (Norovirus smitter i op til 48 timer efter symptom ophør). Vask hænder efter hver enkel arbejdsproces, f.eks. efter håndtering af råt kød, efter håndtering af grøntsager, efter berøring med æg, efter opvask, efter toiletbesøg og nys. Generelt vaskes hænder før en ren arbejdsopgave, efter en uren arbejdsopgave og efter brug af handsker. Adgang til hånddesinfektion i skolekøkkenet er en mulighed. 17

Madhygiejne 4 overordnede principper: Varm maden ordentlig igennem (mindst 75 ) Køl hurtig maden af Undgå spredning af bakterier og virus (krydskontamination) Skyl frugt og grønt Fødevare må ikke placeres direkte på gulvet. Æg, kød, fjerkræ samt færdige retter skal opvarmes til minimum 75. Pasteuriserede æg skal benyttes til retter under 75. Hakket kød, kylling og æg skal altid gennemvarmes ved mindst 75. Hele kødstykker har normalt kun bakterier på overfladen og behøver derfor kun en midtertemperatur på 60. Adskil kød og grøntsager i køleskabet. Tø frosne madvarer op i køleskabet, men undgå dryp på andre madvarer (benyt vandtæt fad). Rå grøntsager skal holdes adskilte fra rå kødvarer. Rå grøntsager og kødvarer skal holdes adskilte fra færdigvarer. Der benyttes forskellige spækbræt (forskellige farver f.eks.) til henholdvis kød og grøntsager, redskaber vaskes hver gang imellem de forskellige arbejdsprocesser (og desinficeres efter råt kød og æg). Benyt friske råvarer, evt. madrester må smides ud. Tilberedt varm mad må stå i max. 3 timer, hvor maden opretholder en temperatur på minimum 65. Tilberedte varme fødevarer skal konsumeres inden 3 timer. Hvis fødevaren er over 65, er der ingen krav til, hvor længe den må stå inden den konsumeres. Rengøring Karklude, forklæder (hvis ikke engangs) og viskestykker lægges til vask (80 ) efter hver undervisningsseance. Brug køkkenrulle til kødsaft og lignende og ikke karkluden. Borde rengøres efter endt undervisning. Brug gerne rengøringsmidler som er miljømærkede uden parfume, spray aldrig med rengøringsmidler, brug ikke pulver opvaskemiddel til opvaskemaskinen, men flydende uden klor. Køleskabet vaskes x 1 ugentlig og desinficeres bagefter, herefter vaskes efter med rent vand, og der føres egenkontrol, se link til Fødevarestyrelsen på s.16. Redskaber benyttet til råt kød og æg skal efter rengøring desinficeres. Desinfektion skal helst ske ved varmedesinfektion, d.v.s. opvaskemaskine ved min. 80, ellers må et kemisk desinfektionsmiddel, godkendt af Fødevarestyrelsen, benyttes. Gulvet vaskes hver dag og hovedrengøring skal foretages mindst 2 gange om året. Luft ud før lokalet forlades. 18

Undervisningsmateriale Fødevarestyrelsen har publiceret undervisningmateriale til brug i hjemkundskab: Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 + 2, lærervejledning og elevhæfter, Fødevarestyrelsen, www.fvs.dk, 1 er til 0-7 kl. trin, 2 er til 7-10 kl. trin E-bug til mellemskoletrinet og udskolingstrinet, www.e-bug.eu (også omtalt under afsnittet håndhygiejne). Skolekøkkenet Kun raske elever deltager i undervisningen. Skolen har udarbejdet en skriftlig vejledning om hygiejne i forbindelse med hjemkundskab ud fra fødevareregionens anbefalinger, inkl. hvem der har ansvaret for køleskabshygiejnen. Eleverne benytter forklæde evt. plastik engangs. Ved sår på hænder / plaster skal pudderfri medicinske engangshandsker benyttes. Ved håndvasken findes flydende sæbe, gerne miljømærket uden parfume i engangsdispenser og engangshåndklæder. Adgang til hånddesinfektion en mulighed. Opvaskemaskinen går til minimum 80 og klorfrit opvaskemiddel benyttes. Opvaskebørste vaskes dagligt i opvaskemaskine. Køleskab vaskes med vand og sæbe og desinficeres herefter med et middel godkendt af fødevarestyrelsen som efteraftørres med vand én, gang ugentlig; egenkontrol føres. Køleskabet må max være 5 i midten og temperaturen skal være nem at aflæse. 19

Skolekantinen / skoleboden og køkkenet på fritidshjem / klub Skolekantinen / skoleboden skal være registreret hos den lokale fødevareregionen, og det er den, hvis der hænger en smiley. Fødevareregionen er her den tilsynsførende instans. Ligesom det gælder for skolekøkkenet, er hygiejne et vigtigt omdrejningspunkt i skolekantinen / skoleboden for at undgå, at personalet kommer til at forurene madvarerne eller madvarerne opbevares og håndteres ukorrekt. Køkkenet i fritidshjem og fritidsklubber skal ikke registreres hos fødevareregionen, så længe at madudbuddet er begrænset. Servering af morgenmad, hjemmebagte boller og frugt hører ind under begrænset madudbud. Lejlighedsvis servering af varm mad er tilladt. Overstiger antallet 6-8 gange på et år, skal køkkenet registreres. Skolekantinen / skolebod og køkkenet på fritidshjem / klub Kun raskt personale står i kantinen / bod /køkkenet. Personalet benytter forklæde evt. plastik engangs eller uniform. Ved sår på hænder / plaster skal pudderfri medicinske engangshandsker benyttes. Ved håndvasken findes flydende sæbe, gerne miljømærket uden parfume i engangsdispenser og engangshåndklæder. Adgang til hånddesinfektion en mulighed. Opvaskemaskinen går til minimum 80, klorfrit opvaskemiddel benyttes. Mad, der sælges, er enten indpakket eller tagredskaber benyttes. Karklude (80 ) og viskestykker (60 ) vaskes dagligt. Opvaskebørste vaskes dagligt i opvaskemaskine. Køleskab vaskes med vand og sæbe og desinficeres herefter med et middel godkendt af fødevarestyrelsen som efteraftørres med vand, én gang ugentlig; egenkontrol føres (se yderligere s. 11). Køleskabet må max være 5 i midten og temperaturen skal være nem at aflæse. 20

Lærerværelset Voksent personale (lærerne) har ifølge Bygningsreglementet fra 1995 krav på èt toilet pr. 15 medarbejder, der må efterleve samme hygiejneniveau, som skrevet under afsnittene håndhygiejne og toiletter. Køkkenet på læreværelset benyttes af rigtig mange mennesker hver dag og kan være et smittested, hvis ikke hygiejnen er i orden. Derfor er reglerne for hygiejne omkring køleskab, karklude, viskestykker, opvaskemaskine m.v. de samme på læreværelset som i skolekantinen og skolekøkkenet. Lærerværelset Der forefindes flydende sæbe i engangsbeholdere, gerne miljømærket uden parfume ved køkkenvasken. Hænderne tørres i engangshåndklæder. Lærerne vasker hænder efter toiletbesøg med sæbe. Adgang til hånddesinfektion en mulighed. Opvaskemaskinen går til minimum 80 ; klorfrit opvaskemiddel benyttes. Karklude (80 ) og viskestykker (60 ) vaskes dagligt. Opvaskebørste vaskes dagligt i opvaskemaskine. Køleskab vaskes med vand og sæbe og desinficeres herefter med et middel godkendt af fødevarestyrelsen som efteraftørres med vand, én gang ugentlig; egenkontrol føres (se yderligere s. 11). Køleskabet må max være 5 i midten og temperaturen skal være nem at aflæse. 21

Rengøring Rengøring er en af de vigtigste betingelser for et godt indeklima skriver branchearbejdsmiljørådet (BAR) i temahæftet God rengøring 14 Rengøring medvirker til at smittevejene afbrydes, endvidere at smittespredning via genstande og overflader samt via støvbåren smitte reduceres. Dansk standard i rengøring 15 skriver, at internationale studier viser sammenhæng mellem ressourcer til rengøring og erhvervede infektioner i sundhedssektoren. Vellykket rengøring forudsætter, at der er ryddet op, før rengøringen udføres og inventaret er intakt uden defekter, som forhindrer rengøringen. Ligeledes er vedligeholdelse af bygninger en forudsætning for god rengøring. Ved rengøring fjernes smitstoffer, allergener, snavs, støv og anden forurening, hvorved sygdom og allergi kan forebygges. Betydningen af rengøring er allerstørst i vinterhalvåret, hvor eleverne opholder sig meget indendørs og tætheden af smittekilder / smittekontakter, er størst. Skoleelever er oftest syge af luftvejsinfektioner (7-10) og mest i vinterhalvåret. God ventilation er også med til at reducere luftbåren smitte. Spild, f.eks. en elev har kastet op, fjernes med engangspapir herefter vaskes med vand og sæbe, og stedet tørrer helt. Til sidst desinficeres f.eks. med 70% husholdningssprit (93% blandet i forholdet 4 dele sprit til en del vand); der benyttes medicinske engangshandsker og engangsforklæde og til sidst udføres håndhygiejne. På fritidshjem / klub og i skolekøkkenet hvor der vaskes tøj, skal urent tøj opbevares i en slags kurve (farve facon) og rent vasketøj i andre vasketøjskurve. Håndtering af urent vasketøj sker med handsker på og efterfølges af håndhygiejne. Urene vasketøjskurve er iklædt plastikpose. Klude og mopper, som har været brugt til rengøring skal vaskes samme dag eller opbevares i en lukket beholder indtil afhentning, jævnfør kommunens servicemanual. Ligger våde beskidte klude vil de hurtigt kunne udgøre en smitterisiko (en colibakterie f.eks. deler sig hver ½ time!). 22

Undervisningsmateriale Et inspirationsmateriale Ren dag God dag med tilhørende opgavehæfte udarbejdet af Personaleweb 16 17 giver konkrete forslag til, hvordan elever på 3.-6. klassetrin og lærere selv kan arbejde videre med at forbedre rengøringen. Det er vigtigt, at elever forstår deres egen rolle, og bl.a. får et personligt kendskab til rengøringspersonalet, hvilket alt sammen er med til at fremme rengøringen. Personaleweb er en hjemmeside som KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag, og herfra kan materialet downloades www.personaleweb.dk Rengøring er i dag kvalitetsstyret, og der bør være et ens minimumsniveau på kommunens skoler. Rengøring kan aldrig være en forældreopgave. Mindst en medarbejder må være bekendt med, hvad rengøringen indebærer og dagligt følge med i, at rengøringen er blevet udført i henhold til aftalegrundlaget. Man kan i dag måle, hvor godt rengøringen er blevet udført ved hjælp af såkaldte 3M Clean-Trace tm ATP målinger. En vatpind føres henover en overflade og herefter ned i et apparat (luminometer), som straks giver svaret (et antal enheder (femtomol), som kan ligge under eller over aftalegrundlaget). Ifølge standarden (15) inddeles lokalerne i 5 hygiejneniveauer, og hvert lokale i 1-3 risikograder. Jo større smitterisiko (f.eks. toiletter, madhåndtering) eller jo større benyttelse af et rum (f.eks. klasselokaler, gymnastiksal) jo oftere rengøring. Der kan være forskel på, hvem der står for rengøringen de forskellige steder på en skole; er det rengøringspersonale, lærere eller elever. Ingen må være i tvivl om, hvem der står for et konkret område. Der findes også en standard for måling af rengøringskvalitet DS/INSTA 800:2011 system til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Standarden kan anvendes i: alle typer bygninger og lokaliteter f.eks. skoler og børnehaver 18 23

Hi-Five er et forskningsprojekt under Statens Institut for Folkesundhed, som i disse år skal klargøre, hvor stor betydning rengøring har for skoleelevers sygefravær sammenlignet med en håndhygiejneindsats. Forsøget omfatter 28 skoler og 5600 elever og omtales her: http://interventionsforskning.dk/side.asp?side=8&id=10 Rengøring Kommunen har en fælles standard for rengøring på skoler, fritidshjem og fritidsklubber Skoler, fritidshjem og fritidsklubber er bekendt med, hvem der har ansvar for udførelse af rengøringen og på hvilke steder, som det fremgår af ServiceManualen (2011) Skoler, fritidshjem og fritidsklubber udpeger en kontaktperson, der følger op på om den daglige rengøring lever op til aftalen, og om forudsætningerne for rengøring er til stede Skoler, fritidshjem og fritidsklubber skal hver måned gennemføre et servicebesøg med egen rengøringsfunktion eller rengøringsleverandøren En gang om året besøges skoler, fritidshjem og fritidsklubber af en ekstern controller, der også kan kontaktes i tilfælde af problemer eller behov for ændringer Den daglige rengøring skal opfylde de kvalitets- og aktivitetskrav der fremgår af ServiceManualen Hoved-/ekstrarengøringsbehov kan meldes til Kommunale Ejendomme & Arealer én gang om året Rengøringsmidler er miljømærkede og uden unødvendige tilsætningsstoffer f.eks. parfume Rent vasketøj håndteres i rene kurve og urent vasketøj i andre kurve med plastpose i Rengøringspersonalet skal igangsætte vask af dagens benyttede klude/mopper på de skoler, fritidshjem og fritidsklubber, som har en vaskemaskine På skoler, fritidshjem og -klubber hvor der ikke er en vaskemaskine til rådighed skal rengøringspersonalet opbevare brugte rengøringstekstiler i en lukket beholder indtil afhentning Elever på 4. - 6. klassetrin kan med fordel benytte opgavehæftet Ren dag God dag (17). 24

Udearealer Sandkassesand skiftes hvert 2. 3. år og skal være strandsand for at undgå unødvendige kemikalier. Udearealer Strandsand i sandkassen udskiftes hvert 2. 3. år Sandkassen tildækkes, når den ikke er i brug, ellers tilser en voksen sandkassen før eleverne benytter den. 25

Priser, som kan søges: Hvert år uddeler Dansk Center for Undervisningsmiljø en undervisningsmiljøpris og 25.000 kr. til 4 skoler eller studiesteder, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/undervisningsmiljoeprisen Rådet for Bedre Hygiejne http://www.bedrehygiejne.dk uddeler årets hygiejnepris i forbindelse med uge 38. (I 2011 gik prisen til Søndermarkskolen, Frederiksberg for deres hygiejneindsats, som bl.a. har nedbragt elevernes sygefravær). Rådet for Bedre Hygiejne uddeler i Hygiejneugen (uge 38) en Skoletoiletdagen -pris på 10.000 kr. http://www.skoletoiletdagen.dk. Formålet med prisen er at sætte fokus på bedre forhold på skoletoiletterne, hvor elever, lærere, forældre kan se på, hvordan de selv og sammen med skolens ledelse og rengøringspersonale kan arbejde for, at det bliver rarere og renere på toiletterne. Firmaet Viega udlodder 2 gange årlig et hygiejnelegat til nyrenovering af et skoletoilet til en værdi af 50.000 kr. http://www.viega.dk/xbcr/da-dk/hygiejnelegat_folkeskoler.pdf 26

Referenceliste 1 Nandrup-Bus I. Lavt sygefravær hos daginstitutionsbørn ved en hygiejnepolitik. Sygeplejersken 2010;16:42-5. 2 Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 5. udgave, 1. oplag, 2011. 3 Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke om hygiejne, 2012. www.sst.dk 4. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 1. udgave, 1. oplag, 2011 5 Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne. DS 2451-2:2011. 6 Nandrup-Bus I. Hvad fejler skoleelever, når de melder sig syge. Sygeplejersken, 2008;8:50-7. 7 Nandrup-Bus I. Mandatory handwashing in elementary schools reduces absenteeism due to infectious illness among pupils: A pilot intervention study. Am. J Infect Control 2009;37:820-6. 8 Nandrup-Bus I. Håndvask i skoletiden nedsætter elevernes sygefravær. Sygeplejersken 2010;7:46-50. 9 Nandrup-Bus, I. Comparative studies of hand disinfection and handwashing procedures as tested by pupils in intervention programs. Am J Infect Control, 2011.39(6):p450-5. 10 Nandrup-Bus, I. Håndsprit til skoleelever nedsætter sygefravær. Sygeplejersken 2012;(3):78-82 11 Nandrup-Bus, I. Desinfektionsmidler i sår kan ikke forebygge infektioner. Ugeskrift for Læger 2004 nr. 4. Faglig information. 12 Børnerådet. Skoletoiletter der burde seriøst blive gjort noget ved det, 2009 13 Sundhedsstyrelsen. Skolesundhedsarbejde. 1. udgave, 1. oplag, 2005. 14 Branchearbejdsmiljørådet. God rengøring godt indeklima. 2005 http://www.bar-web.dk 15 Styring af infektionshygiejne I sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring. DS 2451-10, 2011 16 Personaleweb. Ren dag god dag. Rengøring på skoler Gode råd og regler. www.personaleweb.dk 17 Personaleweb. Ren dag god dag. Rengøring på skoler Opgavehæfte. www.personaleweb.dk 18 Dansk Standard. Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. 2011. DS/INSTA 800, 3. 27

28