EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
|
|
- Stine Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1
2 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Indholdsfortegnelse Børne og Ungdomspsykiatri Odense 3 Varemodtagelse/Opbevaring 4 Produktion 5 Færdigvarer 6 Rengøring-vedligeholdelse 7 Personlig hygiejne 8. Retningslinjer for patienters medvirken ved madlavning 9 Revision 11 Sporbarhed/ Tilbagetrækning 12 Bilag: 1.Varemodtagelse 13 2.Opbevaring Køl og Frost 14 3.Nedkøling af tilberedte retter 15 4.Slut/opvarmningstemperatur for varm mad 16 5 Rengøringsplan 17 6.Årlig kontrol og revision 19 2
3 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Børne- og Ungdomspykiatri - Odense Børne- og Ungdomspykiatri - Odense er en afdeling, bestående af et dag/døgnafsnit. Der serveres dagligt kost til 6 personer i dagafsnittet, 22 personer i døgnafsnittet samt 6 pædagogiske måltider. Periodevis produceres kost til patienter og forældre i Flere Familie Terapi. Der bespises ca. 25 personer - 3 gange dagligt (kl.10 + kl.12 + kl.15) i Flere Familie Terapi. Flere Familie Terapi afvikles i lokaler tilhørende BUP-Odense. Den kost der tilbydes ved Flere Familie Terapi, er den samme som serveres i dag / døgnafsnittet. Periodevis produceres til mødeforplejning. I hverdagen produceres kosten i afdelingens eget produktionskøkken. Personale ansat i afdelingens eget produktionskøkken er uddannet økonoma og ernæringsassistent. I weekends og helligdage leveres frokost og aftensmad fra Hospitalskøkkenet OUH. Dagens øvrige måltider pakkes/ sættes klar fredag af personalet i afdelingens produktionskøkken. Produktionsformen af den varme mad i hverdagen er varmholdt produktion. Produktionsformen af den varme mad i weekends og helligdage er køleproduktion. Maden leveres kold fra Hospitalskøkkenet på OUH, og varmes op i afdelingens eget produktionskøkken af personale fra Rengøring og Patientservice OUH. Der serveres varm mad til middag og koldt til aften alle dage. I hverdagen produceres det meste fra bunden, og der anvendes så få halv/hel - fabrikata som muligt. Produktionen er delvis økologisk En stor del af det brød der serveres, bages i afdelingens produktionskøkken. Køkkenerne i dag/døgnafsnittet benyttes til miljøterapeutiske aktiviteter med patienterne. Aktiviteten er for det meste bagning af boller, kage eller lignende. 3
4 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Varemodtagelse Vareindkøb foretages hos: BC- Catering Grossisten A/S. Blækhatten Odense SØ Hjære Frugt & Grønt Holkebjergvej 87 B 5250 Odense SV Varerne leveres i køkkenets vareindlevering og modtages af køkkenpersonalet. Ved modtagelse tjekkes: - det leverede stemmer overens med indkøb/følgeseddel - emballering intakt - temperatur på kølevarer og frostvarer - holdbarhed - kvalitet Der noteres i skema for varemodtagelse (Bilag 1 side 13) Opbevaring - Kølevarer som mælkeprodukter, kød, pålæg og æg, opbevares i de respektive køleskabe hertil ved max. 5 grader C. -Frostvarer som kød, fisk, frugt og grønt opbevares i fryser ved max.- 18 grader C. - Kolonial-konservesvarer opbevares i depotrum ved max. 20 grader C. - Frisk frugt og grønt opbevares i køleskab beregnet hertil. Køleskabet er placeret i køkkenets opvaskeafdeling, hvilket betyder at frugt og grønt, skal transporteres gennem produktionsafdelingen, når det sættes på plads. For at undgå krydskontamination gøres det, på et tidspunkt hvor der ikke håndteres råt kød i køkkenet. Temperatur i køleskabe og fryser aflæses dagligt, og noteres 1gang månedligt i skema. (Bilag 2 side 14) 4
5 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Ved afvigelser i temperatur, vurderes evt. beskadigede fødevarer, udbedring, årsag og det videre forløb. 5
6 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Produktion Behandling af levnedsmidler foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde, således at levnedsmidlerne ikke udsættes for forurening, eller anden skadelig påvirkning, eller påvirker andre levnedsmidler i skadelig retning. For at undgå krydskontamination tages forholdsregler som: -Håndtering af råt kød holdes adskilt fra urene grøntsager. -Opbevaring og rengøring af grøntsager foregår i opvaskeafdelingen. -Håndtering af råt kød holdes adskilt fra tilberedt kød. (arbejdes ved forskellige borde) -Der anvendes nyt skærebræt og redskaber ved hver nybegyndt arbejdsproces. Der anvendes pasteuriserede æg ved fremstilling af retter indeholdende æg, som ikke varmebehandles. Ved varmebehandling af retter indeholdende kød, fjerkræ og eller æg, skal temperaturen minimum være 75 grader ved endt tilberedning. Dette gælder dog ikke, hvis det af hensyn til produktets karakter (fx roastbeef) ikke skal opvarmes til 75 grader. Samt der ikke er hygiejniske problemer forbundet ved at opvarme eller genopvarme til en lavere temperatur. Fisk opvarmes til 65 grader. Det vurderes, at der ikke er behov for en højere opvarmningstemperatur, og dermed bevares kødets kvalitet. Der anvendes langtidsstegning/dampning af fisk (mindre varme i lang tid) Temperaturen måles og noteres i skema. ( Bilag 4 side 16 ) Ved fremstilling af retter indeholdende råt kød og grøntsager, som ikke varmebehandles umiddelbart tages følgende forholdsregler: - Der anvendes friske råvarer - Arbejdsprocessen gøres så kort som mulig - Retten sættes straks i køleskab, ved max. 5 grader efter endt tilberedning, og opbevares der indtil senere varmebehandling finder sted. 6
7 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Færdigvarer Varmholdning : Serveres den varme ret ikke umiddelbart efter endt produktion, varmholdes retten på en sådan måde, at temperaturen er min. 65 grader. Varme retter står ved servering fremme i max. 3 timer. Nedkøling : Efter endt produktion af varmebehandlede levnedsmidler, der ikke skal serveres umiddelbart efter produktion, kommes produktet i store flade beholdere, og sættes i blæstkøler til nedkøling. Nedkølingen foregår således, at temperaturintervallet 65 grader 10 grader passeres på max. 3 timer. Temperatur og tidspunkt ved nedkølingens start, samt temperatur og tidspunkt ved endt nedkøling noteres i skema. ( Bilag 3 side 15 ) Efter endt nedkøling, filmes eller lukkes med låg, og levnedsmidlet opbevares i køleskab beregnet hertil, ved max. 5 grader C eller fryses ved max. 18 grader. Der observeres opbevaringstemperatur på samme vis, som nævnt under afsnittet råvarer. Opvarmning : Ved genopvarmning af levnedsmidler, opvarmes hele levnedsmidlet til minimum 75 grader, undtagen levnedsmidler, der af hensyn til dets karakter ikke skal genopvarmes til minimum 75 grader, og hvor genopvarmningen til en lavere temperatur, ikke er forbundet med hygiejniske problemer. Ved genopvarmning måles temperaturen og noteres i skema. (Bilag 4 side 16) 7
8 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Rengøring-vedligeholdelse Alle redskaber, samt alt udstyr der anvendes i forbindelse med behandlingen af levnedsmidler, vaskes i opvaskemaskine, hvor temperaturen minimum kommer op på 80 grader C i sidste hold skyllevand. Ved rengøring af køkkenet og dets inventar, anvendes vand og egnede rengøringsmidler hertil. Afdelingen har rengøringspersonale og køkkenpersonale som varetager rengøringen af køkkenet og dets inventar. (Bilag 5 side 17) Ved evt. skade på køkkenets inventar m. m rekvireres OUH `s respektive håndværkere til udbedring af skaden. Ved tilstedeværelse af insekter, skadedyr m.m., træffes foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse heraf. Det er ikke tilladt at medbringe hunde og andre dyr i lokaler, hvor der behandles levnedsmidler. 8
9 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Personlig hygiejne Personer der arbejder med levnedsmidler, skal iagttage en høj grad af personlig renlighed. Den beklædning der bæres, skal være ren og passende til det pågældende arbejde. Neglene skal være rene, og der må ikke bæres neglelak. Der må ikke bæres ringe og armbåndsur. Langt hår sættes op. Hænderne skal vaskes og efterfølgende sprittes grundigt før håndtering af maden påbegyndes, og så tit det er nødvendigt f.eks.: - Når der skiftes fra en arbejdsfunktion til en anden. - Når køkkenet har været forladt f.eks. i forbindelse med toiletbesøg, eller andre gøremål i den øvrige del af huset. Toilet der benyttes af køkkenpersonale, bruges også af andre personalegrupper, derfor vaskes hænder dels inden toilettet forlades, samt i køkkenet førend håndtering af fødevarer påbegyndes. Hænderne tørres med papirhåndklæde, og sprittes efterfølgende. Ved sår, rifter eller lignende på hænder, bruges der altid engangshandsker. Det er ikke tilladt at arbejde med levnedsmidler hvis der er risiko for at personen direkte eller indirekte kan forurene levnedsmidlerne med sygdomsfremkaldende mikroorganismer f. eks ved: - væskende inficerede sår - hudinfektioner - diarre 9
10 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Retningslinjer for patienters medvirken ved madlavning. Når patienterne medvirker ved madlavning er det med deltagelse af personale som har hygiejnekursus eller relevant uddannelse. Det er personalets ansvar, at patienten er bekendt med retningslinjer for patienters medvirken ved madlavning. Almen, personlig hygiejne: Langt hår skal samles. Negle skal være rene. Tag ringe og armbånd af. Host og nys ikke over maden. Ryg ikke i køkkenet. Beklædning: Før påbegyndelsen af arbejdsopgaver i køkkenet og/eller servering, må beklædningen ikke være synlig snavset. Ikke løsthængende tøj der kan komme i berøring med maden. Bære rene forklæder. Vask af hænder med vand og sæbe: Før madlavningen startes. Når der skiftes fra arbejde med en råvare til en anden. Efter berøring med æg og fjerkræ. Når der skiftes fra arbejde med råvare til færdigvare. Efter en pause. Efter toiletbesøg. Når du har host og nyst. Brug altid engangshåndklæder til håndtørring. Sår/rifter og smitsom sygdom: Ved sår, rifter og eksem skal der bæres handsker. Ved smitsom sygdom, hvor der er risiko for at forurene levnedsmidler, må patienten ikke deltage i tilberedningen eller servering af madvare. 10
11 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Arbejdspladsen: Holdes ren og ryddelig. Karklude skiftes mellem arbejdsopgaverne. Skærebræt og kniv rengøres i opvaskemaskinen og skiftes mellem hver arbejdsopgave. Bordpladen rengøres med vand og sæbe efter tilberedning af æg og råt kød. Håndtering af fødevare: Der skal anvendes pasteuriserede æg, med mindre at ægget under tilberedningen gennem-koges, steges eller bages. Under opbevaring og tilberedning skal forskellige fødevaregrupper holdes adskilt, samt råt for sig og stegt for sig. Hvis en person skærer sig: Blod på maden smides maden ud. Blod på redskab redskabet rengøres i opvaskemaskine. Blod på bord bordet afvaskes med vand og sæbe. 11
12 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Revision 1 gang årligt revideres egenkontrollen, for at sikre at den til stadighed giver den fornødne sikkerhed. ( Bilag 6 side 19 ) Egenkontrollen tilpasses når der sker ændringer i køkkenets aktiviteter, f.eks.: - Ved nye produktioner. - Ved ændring i produktionsmetoder. - Ved fejl afsløret på målingsskemaer.(bilag 1-4) 12
13 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Sporbarhed Sporbarhed er muligheden for at kunne spore og følge en fødevare gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributions led. En fødevarevirksomhed skal således kunne dokumenterer hvor de har fået leveret en fødevare fra. Dette gøres for eksempel ved opbevaring af faktura på virksomheden. Faktura skal være specificeret, så man kan identificere varerne. Ved salg af fødevarer til andre virksomheder, skal også dette salg kunne dokumenteres. Yderligere oplysninger kan findes på fødevarestyrelsens hjemmeside Tilbagetrækning Fødevarer der ikke lever op til kravene om fødevaresikkerhed, og som eventuelt kan gøre mennesker syge, skal trækkes tilbage fra markedet. Hvis virksomheden modtager en skrivelse fra leverandør vedrørende tilbagetrækning af en fødevare - skal denne skrivelse gemmes som dokumentation i egenkontrolprogrammet, sammen med et notat om hvad virksomheden har gjort. For eksempel hvor mange stk. eller kg der er returneret eller kasseret. Yderligere oplysninger om tilbagetrækning kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 13
14 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Bilag 1: Varemodtagelse År: 20 Kontrollen skal foretages ved hver leverance Hvor ofte skal kontrollen skrives ned : hver 14.dag Fejl skal altid skrives ned. Temperaturgrænser varer: Køl 5 C.(en afvigelse +/- 2 grader accepteres) Frost 18 C (en afvigelse +/ - 5 grader accepteres ) Uge Vare Skriv målt tempera tur Køl: C Frost: C Køl: C Frost: C Køl: C Frost: C Køl: C Frost: C Køl: C Frost: C Køl: C Frost: C Køl: C Kontrolleret dato/ mærkning/ emballage (+) OK Fejl Kontrol udført af Fejl Varen er returneret. Varen er vurderet og anvendes straks da dette ikke udgør nogen risiko. Varen er vurderet og Kasseret Leverandøren er kontaktet. Andet: 14
15 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Udført af : dato: 15
16 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Bilag 2: Opbevaring Køl og Frost. Kontrollen skal udføres daglig. Hvor ofte skal kontrollen skrives ned : 1 gang/ mdr. Der skal altid skrives ned, hvad der blev gjort ved fejl. Uge Frys nr. Max - 18 C Køl nr.1 Max 5 C Køl/ nr. 2 Max 5 C Køl nr. 3 Max 5 C Køl/ nr. 4 Max 10 C Køl/ Nr.5 Max 5 C År: 20 OK Fejl Kontrol udført af Fejl Dato: Hvad er der foretaget for at rette fejlen? Fejlen rettet af: Fødevarerne blev kasseret Andet: Fødevarerne blev kasseret Andet: 16
17 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Bilag 3: Nedkøling Af Tilberedte Retter. År: 20 Nedkøling. Hvor ofte skal kontrollen skrives ned: 1 gang pr. måned Fejl skal altid skrives ned. Nedkølingen fra 65 C til 10 C må ikke vare mere end 3 timer. Uge Madvarer Nedkøling start Klokken/Temp. Nedkøling slut Klokken/Temp. Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Kl. / C Fejl ved nedkøling Dato: Hvad er Fejlen rettet af foretaget for at rette fejlen Opvarmning til 75 C og nedkølet igen. Skriv temperatur og tid ned. Maden er kasseret. Andet. OK Fejl Kontrol udført af 17
18 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Bilag 4: SLUT/OPVARMNINGSTEMPERATUR FOR VARM MAD Kontrollen skal udføres dagligt, når der tilberedes varme retter. Kontrollen skrives ned hver 14.dag. Fejl skrives altid ned. Kontrollen udføres og noteres alle weekends/helligdage på mad leveret fra hospitalskøkkenet OUH. Temperaturen skal min. være 75 o c. Dato: Ret: Slut- Temperatur Navn/initialer 18
19 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Bilag 5: Rengøringsplan Store køkken + Rengøringen udføres af Køkkenpersonalet # Rengøringen udføres af Kaffestuepersonalet Øvrige opgaver udføres af Rengøringspersonalet Køleskab udvendig X Fliser ved vask X Borde X Blæstkøler X Opvaskemaskine Udvendig X Ovn Udvendig X Gulv X Vask X Komfur X Armatur X + Opvaskemaskine- Indvendig X + Ovn Indvendig X + Røremaskine X # Kaffemaskine X + Køleskab indvendig X Kloak X Affaldsstativer X Daglig Ugentligt Hver 14 dag Månedligt 2 gange årlig Hvert år 19
20 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision
21 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Rengøringsplan Store køkken + Rengøringen udføres af Køkkenpersonalet # Rengøringen udføres af Kaffestuepersonalet Øvrige opgaver udføres af Rengøringspersonalet Daglig Ugentligt Hver 14 dag Månedligt 2 gange Hvert år årlig Mikroovn X + Stålhylder over borde x + Stålhylder under borde x + Stativer Kurve X Grundig gulvrengøring Hver 2. mdr. Hylder i depot X Blæst køler Støvsugning X Køleskab Støvsugning X Flue net dør X Øvrige fliser 3 X Lamper 3 X + Emhætte køkken 3 X + Emhætte opvask 3 X 21
22 Bilag 1, Støttedokumentet til Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 Bilag 6 Årlig kontrol og revision Gennemgås minimum 1 gang årligt Kontrol/revidering af: Gennemgang af: JA sæt X NEJ ikke i orden. Skriv hvad der gøres. Skadedyr: Rengøring: Produktion: Medarbejdere: Egenkontrollen: Er der sikret mod skadedyr? Døre og vinduer, gulve og vægge skal være tætte og uden huller. Der skal være insektnet for åbne vinduer og døre. Følges rengøringsplanen? Er rengøringsplanen tilstrækkelig? Husk nyt udstyr. Er produktionen den samme som ved sidste gennemgang? Er termometre kontrolleret inden for det sidste år? Er alle medarbejdere instrueret i udførelse og dokumentation af egenkontrollen? Har alle medarbejdere uddannelse? Har virksomheden kopier af ansattes uddannelsesbeviser? Gennemgå egenkontrollen. Er der rettet op på evt. fejl? Passer den nuværende egenkontrol til produktionen/aktiviteterne? Kontrolleret af: Dato/år: 22
EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL
EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som
Læs merebilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet
bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet Bilag 1 Egenkontrolsprogram for FLEXkøkkenet Indhold: 1. Overordnet beskrivelse af delekøkkenet 2. Virksomhedens aktiviteter 3. Varemodtagelse 4. Opbevaring
Læs mereEKSEMPEL PÅ EGENKONTROL
EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder med begrænset behandling af fødevarer. Eksemplet er vejledende og skal tilrettes
Læs mereNæs café, Næshøjskolen EGENKONTROL
EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...
Læs mereOm fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer
Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og
Læs mereEGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER
EGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER Indhold 1. Beskrivelse af virksomheden side 1 2. Varemodtagelse / Indkøb side 1 3. Produktion side 2 4. Opbevaring side 2 5. Rengøringsplan side 3 6. Personlig hygiejne
Læs mereHygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring
Hygiejne 5 Fredag 14/11 Program Opsamling Opgave Korrekt køleopbevaring Film En farlig mundfuld Opgave til En farlig mundfuld Nedkøling Varmholdelse Anretning og servering Vedligeholdelse Opgaver Opsamling
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereEgenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center
Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereEgenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune
Egenkontrolprogram For Dagtilbud i Svendborg Kommune 1 2 Udarbejdet efter fødevarestyrelsens materiale af arbejdsgruppen: Susanne Altenburg Jørgensen Inge Margrethe Møller Annette Vejbæk Anette Skov Christensen
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereHvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)
Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som frivillig er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden. Roskilde Festivals
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereNærbutikkernes Landsforening
Skabelon for egenkontrolprogram for mindre detailvirksomheder uden tilvirkning. (Kiosker og mindre dagligvarebutikker som er medlem af NBL) Revideret 2009. Bemærk afsnit om tilbagetrækning af fødevarer!
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereBranchekode for konditorer, bagere og chokolademagere
Risikoanalyse, side 1 af 6 Område / Proces Risici Styring / Indkøb af varer Alle varer skal komme fra autoriserede eller registrerede virksomheder. Det kontrolleres, at leverandører er registreret eller
Læs mereEGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :
EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og Skib: MM / YYYY : Opbevaringen Hyppighed Rengøringsmiddel Dørk fejes og Sæbevand (også hvor Grundig vask når nødvendigt der opbevares friske råvarer
Læs mereNy fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereHYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016
Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereButikkens individuelle egenkontrolprogram
Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereNy fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder
Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereMad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud
Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud - 1 - Med henblik på, at alle børn i dagtilbuddet skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt, vil vi udvikle mål og handlingsplaner
Læs mereEgenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco.
Egenkontrolprogram DGI Landsstævne 2009 Indhold Rengøring og desinfektion side 2 Personlig hygiejne side 3 Rengøringsplan side 4 Opbevaring side 5 Varmholdt mad side 5 Produktion, adskillelse side 6 Produktion,
Læs mereKontrolskema 1 Varemodtagelse
Kontrolskema 1 Varemodtagelse Dato Leverandørnavn & varetyper F.eks. køle-, frost- og kolonialvarer Temperatur/produkt/emballage v/modtagelse Signatur Sæt hvis det ikke er OK (brug fejlskema) 1 Kontrolskema
Læs mereOm salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere
Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside
Læs mereEgenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer
Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.
Læs mereAPV-tjekliste til daginstitutionskøkkener
APV-tjekliste til daginstitutionskøkkener Denne APV-tjekliste retter sig mod køkkener i daginstitutioner og andre køkkener med 1 2 ansatte. Tjeklisten er bygget op, så I ser på én arbejdsfunktion ad gangen
Læs mereIndledning side 2, 3. Virksomhedsbeskrivelse side 4. Varemodtagelse side 5. Køle- og frostskabe/rum side 6. Opvarmning, varmholdt side 9
Indhold Indledning side 2, 3 Virksomhedsbeskrivelse side 4 Varemodtagelse side 5 Køle- og frostskabe/rum side 6 Adskillelsesplan, opbevaring side 7 Adskillelsesplan, produktion side 8 Opvarmning, varmholdt
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereKontrolskema 1 Varemodtagelse
Kontrolskema 1 Varemodtagelse Dato Leverandørnavn & varetyper F. eks. køle-, frost- eller kolonialvarer Temperatur v/modtagelse Sæt hvis det ikke er OK (brug fejlskema) Signatur Danske Slagtermestres branchekode
Læs mereKOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen
KOLONIMAD Ida List Larsen og Ole Poulsen 1 Københavns Lærerforenings Kolonier Kære alle kolonibrugere Her er den længe ventede nye kolonikogebog: KOLONIMAD. Vi har sammen med Ida og Ole bestræbt os på
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte ( leder ), Amra ( daglig leder ) og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereEKSEMPEL PÅ EGENKONTROL
EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførslen af egenkontrol i daginstitutionen, der får leveret mad af Fru Hansen Kælder. Den risikovurdering og hygiejnepraksis, der ligger
Læs mereMEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?
MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Vurdering af hygiejniske forhold Odden daginstitution Kontaktperson Marianne B. Lyngsøe Dato 19.03.2019 Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne
Læs mereTil modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken
Til modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken December 2009 Produktion af maden. Maden bliver produceret i Centralkøkkenet på Stenhusbakken, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk. Maden
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereMedarbejder i en madbod... - hva' så?
Medarbejder i en madbod... - hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik
Læs mereVarmebehandling af kød
Varmebehandling af kød Noget kød kan spises råt, så mørt er det, men det gælder kun få stykker på dyret. Som hovedregel varmebehandler vi kødet. Der er mange måder at varmebehandle kød på. I tidligere
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs mereEKSEMPEL PÅ EGENKONTROL
EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførslen af egenkontrol i daginstitutionen, der får leveret mad af Fru Hansen Kælder. Den risikovurdering og hygiejnepraksis, der ligger
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune
Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereHYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009
HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis
Læs mereIndhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:
Indhold 1. Beskrivelse af Børnehuset 2. Varemodtagelse. 3. Opbevaring. 4. Produktion. 5. Rengøringsplan. 6. Personlig hygiejne. 7. Diverse skemaer. 8. Skemaer over mikroorganismer. 8. Skemaer med sygdomsfremkaldende
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereVurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution
Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe
Læs mereHvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)
roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden
Læs mereBoligorganisationen Tårnbyhuse
Boligorganisationen Tårnbyhuse Ordensreglement Lokalet udlejes primært til børnefødselsdage, juleafslutninger og andre mindre sammenkomster. Lokalet udlejes ikke til større fester. (Max 30 personer) Møblerne
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereKEND KRAVENE TIL EGEN-
KEND KRAVENE TIL EGEN- KONTROL Ledere af fødevarevirksomheder skal ifølge Hygiejneforordningen indføre, iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne.
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs mereMedarbejderne i boden skal kende folderen Medarbejder i en madbod - hva så?, der ligeledes fremsendes af Roskilde Festival.
roskilde festival Roskilde Festival har udarbejdet denne folder til personer, der beskæftiger sig med madhandel på Roskilde Festival. I folderen kan du læse regler og retningslinier for, hvilke krav fødevaredirektoratet
Læs meregårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter
gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter marts 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af virksomheden. 2. Råvarer. (dyrket her / indkøbt) 3. Produktion. 4.
Læs mereMedarbejder i en madbod... -hva' så?
Medarbejder i en madbod... -hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den
Læs mereKontraktbilag 3 Leveringsadresser og betingelser
Kontraktbilag 3 Leveringsadresser og betingelser Udbudsmaterialet er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende struktur, hvor produktomfanget kan være lidt forskelligt køkkenerne imellem. Dette kan på
Læs mereForenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen
Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis
Læs mereEgenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner
Egenkontrolprogram for afsnitskøkkener og ismaskiner Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED December 2013 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering...
Læs mereFRIVILLIG I EN MADBOD HVA SÅ?
FRIVILLIG I EN MADBOD HVA SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som frivillig er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereKostpolitik. for. Solgården
Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet
Læs mereFrokost i børnehøjde
Frokost i børnehøjde DET VIRKER! Vi synes, børnemad er det vigtigste i hele verden, og derfor har vi gennem 10 år udviklet en frokostordning, der sikrer ordentlig børnemad til de institutioner, der ønsker
Læs mereRum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning
1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads
Læs mereEgenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner
Egenkontrolprogram for afsnitskøkkener og ismaskiner Sydvestjysk Sygehus SYGEHUSKØKKENET OG INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist
1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,
Læs mereGenerelle retningslinjer for brug af fælleslejlighed i Plantagen I og II
Generelle retningslinjer for brug af fælleslejlighed i Plantagen I og II Disse laminerede dokumenter udleveres af bookingmaster sammen med nøglen og returneres igen, efter endt ophold i fælleslejligheden.
Læs mereSide 1 af 21 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter Skriv hvad du laver her: Sunde trøfler
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereMad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole
Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med
Læs mereSundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.
September 2015. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. Modermælkserstatning fremstilling og opbevaring:
Læs mereNår viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer
Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008
Læs mereKitchen Collective: Gourmetladen manualen VELKOMMEN
Kitchen Collective: Gourmetladen manualen VELKOMMEN Denne manual indeholder alle de regler, retningslinjer og informationer du har brug for at vide, når du bruger delekøkkenet, og manualen vi løbende blive
Læs mereTema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009
Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets
Læs mereIngen Lette begrænsninger begrænsning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Vedligeholde/kompensere 2.1.1 Rengøring Indsats med henblik på at sikre/udføre rengøringsopgaver i borgerens hjem. Lovgrundlag Lov om Social
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Kontaktperson Dato 29.01.2019 Barnets væresteder: Garderobe Vurdering af hygiejniske forhold Fanø børnehave og vuggestue Anne Bak Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne Bak
Læs mereUddannelse i fødevarehygiejne
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,
Læs mereRengøring skema G- Line Tattoo Danmark
Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mere- gode råd til skibets egenkontrol
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol DEL 2 Til skib OG KABYS 1 Indholdsfortegnelse 2 1.0. Egenkontrol i praksis hvordan kommer jeg i gang 6 1.1. Personlig hygiejne 6 1.2. Proviantering
Læs mereVirksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.
Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor
Læs mereHvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk
Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion
Læs mere