HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST

Relaterede dokumenter
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på

EU s medlemslande Lande udenfor EU

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Rådet for Den Europæiske Union DET EUROPÆISKE RÅD

EU-DOMSTOLEN OG SUNDHEDSYDELSER

Den europæiske union

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted

UDKAST TIL UDTALELSE

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Transkript:

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST Jean Monnet Center of Excellence, AAU 6.10.2015 kl. 16.15-18.00 Rendsburggade 14, lokale 4.105 (Create), Aalborg.

Hvad gør EU speciel/ NAFTA, Arab League, African Union, ASEAN? Stærke institutioner Omfattende fælles regelgrundlag (acquis communautaire) Domstol hvis afgørelser er bindende Samarbejdet omfatter en lang række sektorer EU retter sig direkte mod borgerne

Integration i bredden

Integration i dybden Det indre marked (1986/1987) Den politisk-monetære union (1992/1993) Lissabon-traktaten (2007/2009) Kvalificerede flertalsafgørelser i Ministerrådet Den fælles beslutningsmetode (siden Maastricht traktaten udvidet til en lang række områder) Udvikling af borgerrettigheder (fx forordningerne 1612/68, 1408/71 og Charter om grundlæggende rettigheder 2000) Den åbne koordinationsmetode 1999

Lissabon traktaten (2007/2009) Fast formand for Det europæiske Råd EU stærkere ekstern aktør (EU juridisk person, udenrigsminister) - Endnu flere flertalsafgørelser - Fortsat 1 kommissær fra hvert land, men gruppeformandsskaber i DER ml. 3 lande - Borgerinitiativ (1. mill ) - EP mere magt i udenrigspolitik - EU charter juridisk bindende

Hvd er EU? - EU som internationalt regime - mellemstatsligt samarbejde- konføderation - EU overstatsligt fænomen forbundsstat/ føderation - EU s konstitutionalisering

EU som politisk system

EU - som multi level governance system EU komplekst beslutningssystem: Mange aktører og mange niveauer i komplekse netværk

Acquis communautaire Traktater Forordninger Direktiver Domme fra CJEU Henstillinger Normer og værdier

EU som retligt system Forskellige rets- og demokratiformer i EU medlemslandene

Konstitutionelt demokrati Domstolene anlægger en dynamisk fortolkningsstil Domstolenes primære rolle at overvåge at politikerne ikke overskrider deres mandat Vidtgående beskyttelse af individers rettigheder Udstrakt brug af domstolsprøvelse EU, Tyskland, USA m.fl.

Flertalsdemokrati Ingen over og ingen ved siden af Folketinget! Der må ikke sættes grænser for flertallets ret til at bestemme Domstolene skal have en tilbagetrukket rolle Retspositivisme Ikke tradition for domstolsprøvelse (prøvelsesret- judicial review) Især etnisk homogene samfund Nordisk retstradition

Den parlamentariske styringskæde Regeringen Forvaltningen Parlamentet Det suveræne folk

EU domstolen (CJEU) (1952) 1958

EU domstolen Dynamisk fortolkningsstil: integrationsaktivistisk praksis Borgerne blevet gjort til retssubjekter i EU (tidl. Kun medlemsstaterne) - EU rettens direkte virkninger (1963 Van Gend en Loos) - Privatpersoner kan påberåbe sig EF-lovreglerne ved de nationale og europæiske retsinstanser - EU rettens forrang (1964 Costa vs. Enel)

Traktatbrudssøgsmål 2010-2014 http://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2015-04/da_ecj_annual_report_2014_pr1.pdf

Altinget 29. januar 2015

Altinget 29. januar 2015

http://www.ugebreveta4.dk/danske-domstole-trodser-eu-domstolen_20149.aspx

EU kommissionen

EU kommissionen (Bruxelles +) EU s maskinrum Kommissionen har initiativret Traktaternes vogter Lovgivende, udøvende, dømmende (konkurrenceområdet) Skal godkendes samlet af EP Hvert land udpeger en kommissær 5 årig periode De må ikke varetage nationale interesser Forløber: Den høje Myndighed (1952-1958 Siden Lissabon Fast formand Santer kommissionen 1995-1999

Det europæiske Råd

1961: Charles de Gaulle arrangerer det første topmøde mellem stats- og regeringercheferne i de seks medlemslande 1975: Det Europæiske Råd træder for første gang sammen i Dublin. 1992: Det Europæiske Råd får formel status med Maastrichttraktaten. det Europæiske Råd har til opgave at skabe fremdrift i EU og fastlægge de overordnede politiske retningslinjer. 2009: Det Europæiske Råd bliver en af EU's syv officielle institutioner. Herman Van Rompuy udpeget som den første faste formand 2014: Donald Tusk overtager posten som fast formand for Det Europæiske Råd.

Ministerrådet/ene Én minister fra hvert EU-land Råd for forskellige politikområder (udenrigs, finans, arbejdsmarkeds- og social osv.) Formandskabet roterer hvert halve år Vedtager EU s love og budget sammen med Europa-Parlamentet

De fleste beslutninger træffes med "dobbelt flertal". En beslutning skal have tilslutning fra mindst: 55 % af medlemsstaterne (16 lande) Medlemsstater, der repræsenterer 65 % af EU's befolkning

Europa parlamentet Bruxelles og Strassbourg Fællesforsamlingen under Kul- og Stålunionen, udpegede medlemmer EF, Fællesforsamling, udpegede medlemmer Direkte valg siden 1979, valg hvert 5. år Den EU institution, der har øget sin magt mest - Den fælles beslutningsprocedure - Budgetkompetence - Kontrolkompetence

Stemmeprocenter ved EP valg

Stemmeprocenter i medlemsstaterne 2014

Partigrupper i Europa Parlamentet 2014 De Grønne/Den Europæiske Frie Alliance 50 Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa 67 Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) 221 Det Progressive Forbund af Socialdemokrater 191 De Europæiske Konservative og Reformister 70 Europæisk Frihed og Direkte Demokrati 48 Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre 52 I alt: 751 Løsgængere 52

EU s sundhedsregulering Formelt ikke EU s kompetenceområde Domstolen aktivistisk linje: - Sundhedsydelser er tjenesteydelser (indre marked) - Rettigheder for vandrende arbejdstagere (Forordninger fra 1968 og 1971): Forskelsbehandling af EU borgere ikke tilladt Sammenlægningsprincip Eksportatbilitetsprincip

Kohll og Decker sagerne C-120/95 Decker Nicolas Decker mod sygekasse i Luxembourg, køb af briller C-158/96 Kohll Raymond Kohll mod sygekasse i Luxembourg, tandlæge Sundhedsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand

Europæisering af sundhedsydelser EU borgere har ret til: Udgifter til gratis akut behandling i en anden medlemsstat skal refunderes af den nationale sygesikring Hvis patienter har fået forhåndsgodkendelse fra eget sundhedssystem skal udgifter til gratis behandling i en anden medlemsstat refunderes af den nationale sygesikring (gælder også for privathospitaler) Information og informationsspredning Medlemsstaterne skal informere borgerne Anerkendelse af recepter udstedt i andre EU lande