Geotermi og samdrift i

Geotermi og samdrift i NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Aarhus C Tel. +45 9682 48 Fax +45 8613 636 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 DK-245 København SV 3. marts 214 Besøgsadresse: Frederikskaj 1 A 1. sal DK-245 København SV Tel.: +45 9682 4 www.planenergi.dk planenergi@planenergi.dk CVR: 743 8212

Rekvirent: Skive Kommune Torvegade 1 78 Skive Kontakt: Karl Egeriis Krogshede kkro@skivekommune.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Linn Laurberg Jensen llj@planenergi.dk Niels From nf@planenergi.dk Kvalitetssikret af Anna Bobach ab@planenergi.dk Niels From nf@planenergi.dk Anders Michael Odgaard Projektleder amo@planenergi.dk Projektref.: 813 Side 2 af 39

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Konklusion... 6 3 Forudsætninger og scenarier... 7 3.1 Generelle forudsætninger... 8 3.1.1 Systemprioritering... 9 3.2 Udvikling af varmegrundlag... 9 3.2.1 Muligheder for Breum, Hem, Oddense og Jebjerg... 1 4 Reference med nuværende drift... 11 4.1 Selskabsøkonomi... 11 4.2 Energiomsætning... 12 5 Oprindelig geotermiløsning med central drivvarme... 14 5.1 Selskabsøkonomi... 14 5.2 Energiomsætning... 16 6 Ny geotermiløsning med decentral drivvarme... 17 6.1 Selskabsøkonomi... 19 6.2 Energiomsætning... 19 7 Sammenkobling af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling med flisværk i Balling... 21 7.1 Selskabsøkonomi... 21 7.2 Energiomsætning... 22 8 Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nuværende flisværk i Roslev... 24 8.1 Selskabsøkonomi... 24 8.2 Energiomsætning... 25 9 Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk i Roslev... 27 9.1 Selskabsøkonomi... 27 9.2 Energiomsætning... 27 1 Solvarme med decentral drivvarmeløsning... 3 1.1 Selskabsøkonomi... 3 1.2 Energiomsætning... 31 11 Vurdering af løsninger... 35 Bilag A: Rørdimensioner for 6/1 C transmissionsnet... 38 Bilag B: Varighedskurver fra energypro... 39 Side 3 af 39

1 Indledning Det oprindelige formål med et geotermiprojekt i Skive Kommune var at opnå en øget diversitet i energikilderne med øget brug af VE-brændsler til opvarmningsformål og gennem dette reducere CO 2 -udledningen. Samtidig øges den lokale fremtidige forsyningssikkerhed, og forbrugerne ville sikres en lav varmeregning. Geotermiprojektet er i mellemtiden løbet ind i en stilstand, indtil de forsikringsmæssige forhold er på plads. Der er derfor regnet på alternativer, der stadig kan sikre et optimeret system, også selvom geotermiprojektet mod forventning ikke gennemføres. Der er opstillet en række alternativer med det formål at undersøge muligheder for opstart af geotermiprojektet vha. af delløsninger, som understøtter gennemførelsen af projektet og fjernvarmeselskaberne i Skive Kommune. Først modelleres referencen:. Reference med nuværende drift. Dernæst sammenlignes en række forskellige løsninger: 1. Oprindelig geotermiløsning med et centralt drivvarmeanlæg. 2. Ny geotermiløsning med decentrale drivvarmeanlæg. 3. Sammenkobling af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling. 4. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nuværende flisværk i Roslev. 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk i Roslev. Løsningerne 3, 4 og 5 bygger på løsning 2. De er således eventuelle faser i implementeringen af løsning 2. Som udvidelse af løsning 3 og 5 regnes på en yderligere implementering af solvarme i forbindelse med de decentrale drivvarmeanlæg til erstatning af den geotermiske varme, hvis den mod forventning ikke realiseres: 3a. Solvarme i Balling i forbindelse med nyt flisværk. 5a. Solvarme i Roslev i forbindelse med nyt flisværk. Det er en forudsætning at hver af løsningerne, dog undtaget løsningerne 3a og 5a, skal kunne etableres indenfor rammerne af det allerede godkendte projektforslag for geotermi fra november 211. Løsningerne skal samtidig kunne fungere og forbedre systemet, hvis geotermi mod forventning ikke bliver etableret. Oversigtskort over løsning 2 er vist i Figur 1. Løsning 2 består således af sammenbinding af geotermien med byerne Spøttrup, Balling, Ramsing, Skive, Roslev, Durup og Glyngøre. De resterende løsninger er delløsninger af løsning 2. Løsning 3 er et nyt værk ved Balling samt en ledning til Ramsing. Løsning 4 og 5 er den nordlige varmeledning fra Roslev til Durup og Glyngøre med forskellige løsninger med varme fra Roslev. Side 4 af 39

Figur 1: Oversigtskort over den nye geotermiløsning med decentral drivvarme (Løsning 2). Side 5 af 39

2 Konklusion I denne rapport er det undersøgt, hvorvidt det er rentabelt at implementere geotermi i Skive Kommune gradvist. Samdriftsfordelene opnås derved inden, det med sikkerhed vides, om det er muligt at få varmt vand op af de planlagte geotermi-boringer. Det planlagte geotermiprojekt i Skive Kommune er pt. i stilstand på grund af de forsikringsmæssige forhold ved boringerne grundet usikkerhederne. Problemet med geotermien er, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt det er muligt at udvinde varmt vand samtidig med, at investeringen er stor. Fordelen ved geotermi er den billige varme, der efter etablering af anlægget, kan hentes op med en minimal belastning af miljøet. En mulig løsning er derfor at etablere dele af drivvarmeanlægget, inden geotermien realiseres. Drivvarmeanlægget består i hovedtræk af fliskedler og absorptionsvarmepumper samt et ledningsnet, der sammenkobler fjernvarmeværkerne. Anlægsdelen, der kan etableres inden geotermivarmen er til rådighed, er flisværkerne og det tilhørende ledningsnet. De steder, hvor der er dyrest varme er hos de nuværende kraftvarmeværker i henholdsvis, Ramsing-Lem-Lihme, Durup og Glyngøre. Samtidig er værkerne i Balling og Spøttrup nedslidte og står overfor store investeringer. For at opnå fordelen ved at konvertere naturgasbaseret varme med flisvarme og erstatte de nedslidte anlæg med nye driftssikre anlæg, kan drivvarmeværkerne erstatte de eksisterende flisfyrede værker i Roslev og Balling og dermed opnå en kortere afstand til kraftvarmeværkerne. Samtidig bliver det muligt at reducere nettabet i ledningerne fra geotermiboringerne i Spøttrup til henholdsvis, Balling, Roslev og Skive ved ikke at øge temperaturen centralt - men derimod decentralt. Beregningerne viser, at de to geotermiløsninger resulterer i nogenlunde samme selskabsøkonomiske besparelse, brændselsbesparelse samt CO 2 -reduktioner. Den største mulige besparelse af de to løsninger opnås i den nye geotermiløsning. Ved den nye geotermiløsning opnås også fordelen ved den gradvise udbygning af geotermien, hvor det er muligt på nuværende tidspunkt at opnå en besparelse hos de mest trængte værker. Hvis det besluttes at gå videre med den gradvise udbygning af geotermiløsningen, anbefales det at etablere flisvarme til Ramsing-Lem-Lihme og Spøttrup samt flisvarme til Durup og Glyngøre. Dette medfører, at der skal etableres nye flisværker, der forberedes til den kommende geotermivarme. Side 6 af 39

3 Forudsætninger og scenarier Beregningerne i dette projekt bygger på det godkendte projektforslag for Skive Geotermi og varmetransmission fra november 211. De opstillede alternativer har til formål at forberede og optimere systemet hen mod implementeringen af geotermi ved Spøttrup. Hvert scenarie skal kunne forbedre systemet, også i det tilfælde at geotermi mod forventning ikke bliver etableret. I alle de modellerede scenarier har Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg første prioritet. Beregningerne bygger på det nuværende system i Skive Kommune med følgende fjernvarmeværker: Balling Fjernvarmeværk Durup Fjernvarme Glyngøre Fjernvarmeværk Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk Roslev Fjernvarmeværk Skive Fjernvarme Spøttrup Varmeværk Værkerne producerer el- og fjernvarme i Skive Kommune. Fur Kraftvarme og Højslev-Nr. Søby Fjernvarme er ikke medtaget, da disse fjernvarmeværker ikke er med i en principaftale med Skive Geotermi A/S. Der regnes på følgende scenarier:. Reference med nuværende drift. 1. Oprindelig geotermiløsning med et decentralt drivvarmeanlæg. 2. Ny geotermiløsning med decentrale drivvarmeanlæg. 3. Sammenkobling af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling. 4. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nuværende flisværk i Roslev. 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk i Roslev. 3a. Solvarme i Balling i forbindelse med nyt flisværk. 5a. Solvarme i Roslev i forbindelse med nyt flisværk. Placeringen af de forskellige værker fremgår af oversigtskortet i Figur 1 på side 5. Det bemærkes, at referencen indeholder en del konvertering af individuel naturgas i Skive by, kombineret med en ny fliskedel på 1 MW placeret hos Skive Fjernvarme. Fliskedlen designes med hedtvand, således den passer ind i geotermi-projektet. Formålet med løsning 2 er at designe en løsning, som ikke er ringere end løsning 1, og som samtidig giver mulighed for at påbegynde etableringen af dele af løsningen, før de geotermiske boringer etableres. Løsningerne 3, 4 og 5 er alle delløsninger af løsning 2. Delløsningerne beregnes separate og inkluderer kun de involverede værker i hver løsning. Det vil sige, at resten af systemet ikke indgår i beregninger i energypro eller de efterfølgende økonomiberegninger. Side 7 af 39

Det vurderes at scenarierne 2, 3, 4 og 5 alle kan etableres indenfor rammerne af det godkendte projektforslag. Formålet med scenarierne 3a og 5a er at beregne mulighederne for at supplere scenarierne 3 og 5 med solvarme, såfremt det geotermiske vand udebliver, enten fordi de geotermiske boringer ikke påbegyndes, eller hvis boringerne mod forventning viser sig at være dry holes. I scenarierne 3a og 5a etableres solvarmeanlæg og damvarmelagre i forbindelse med de decentrale drivvarmeanlæg i Balling og Roslev. Scenarierne 3a og 5a vil kræve et nyt projektforslag i forbindelse med etablering af solvarmeanlæggene og damvarmelagerene. Der er ikke regnet på solvarme i forbindelse med Skive Fjernvarme, idet der her er en risiko for at solvarmen kommer til at konflikte med varme fra Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg. Dette udelukker dog ikke, at solvarme og/eller et damvarmelager kan være attraktivt for Skive Fjernvarme, blot at denne løsning ikke umiddelbart ligger først for. I de efterfølgende kapitler beskrives de enkelte scenarier og eventuelle underscenarier i detaljer. Hvert scenarie præsenteres med en teknisk beskrivelse samt resultater for selskabsøkonomi, energiomsætning og CO 2 -udledning, for at kunne sammenligne alternativerne. 3.1 Generelle forudsætninger Da projektforslaget for geotermi allerede er godkendt, foretages der ikke samfundsøkonomiske beregninger. For de selskabsøkonomiske beregninger antages det, at alle lån finansieres gennem en kommunegaranti som annuitetslån med en på rente på 3,5 % og 1,5 % i engangsprovision. Der er i beregningerne regnet med faste priser. Løbetiden for lånene er differentieret for de forskellige investeringer i beregningerne, da nogle investeringer, f.eks. transmissionsledninger, vil have en lang afskrivningsperiode mens andre investeringer, f.eks. kedler, vil have en kortere afskrivningsperiode. Løbetiden følger i beregningerne den tekniske levetid, dog kun 3 år for transmissionsledninger, jf. Tabel 1. Komponent Teknisk levetid Afskrivningsperiode Transmissionsledninger 6 år 3 år Geotermi og solvarmeanlæg 3 år 3 år Øvrige anlæg 15 år 15 år Tabel 1: Levetid og afskrivningsperiode for de tekniske anlæg. Beregningerne for forsyningsnettet i Skive Kommune er foretaget i simuleringsprogrammet energypro, der optimerer driften på timebasis. energypro inkluderer variable omkostninger som drift og vedligehold, brændselsudgifter og afgifter, mens selskabsøkonomien med investeringer er beregnet i et regneark. For de variable udgifter er følgende antagelser lavet i energypro: Priser på brændsler er i 214-kr. og fremskrevet efter Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, oktober 212. Side 8 af 39

Afgifter er de gældende for 214 og fremskrives ikke, da udviklingen i energiafgifter er svær at spå om. Dog er den fulde forsyningssikkerhedsafgift regnet med. Skatteministeriet har i august 213 sendt et lovforslag om forsyningssikkerhedsafgifter i høring. Disse er medregnet i beregningerne, da de forventes indført i 214. Afregning for el er baseret på el-spotpriser for Vestdanmark 21. For at simplificere modellen er de fleste spidslast-anlæg, så som gaskedler, udeladt. Der er indregnet omkostninger til mandskab, lønninger, drift mm. på 7,8 mio. kr. i øgede driftsudgifter i forbindelse med etableringen af geotermien. 3.1.1 Systemprioritering I alle scenarier er Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg indregnet som første prioritet til produktion af varme. Som driftsstrategi i modellerne er benyttet Minimer netto produktionsomkostninger (NPO). Derved findes geotermien som anden prioritet i løsning 1 og 2. Herefter prioriteres fliskedler, træpillekedler og kraftvarmeanlæg efter den valgte økonomiske prioritering. 3.2 Udvikling af varmegrundlag Den forventede udvikling i varmegrundlaget for Skive Fjernvarme er oplyst af Skive Fjernvarmes rådgiver, COWI. Den forventede udvikling fremgår af Figur 2. Figuren viser en forventet fuld konvertering fra individuel forsyning til fjernvarme på omkring 8. MWh. MWh/år 3. 25. 2. 15. 1. 5. - 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 Brutto varmebehov, Skive Fjernvarme Figur 2: Udviklingen i varmebehovet for Skive Fjernvarme. Den forventede udvikling skyldes primært konvertering af individuelle naturgas- og olieområder til fjernvarme. I forbindelse med naturgaskonverteringerne etablerer Skive Fjernvarme en 1 MW fliskedel. Fliskedlen er med i alle løsninger som værende i drift i 216. Fliskedlen er forberedt for geotermi. I referencen antages det, at Skive Fjernvarme etablerer fliskedlen, mens det i løsning 1 og 2 med hhv. centralt og decentralt drivvarmeværk antages, at Skive Geotermi A/S etablerer denne produktionskapacitet. Varmebehovet i de øvrige byer ændres ikke. Dette antages at svare til, at energibesparelserne modsvares af nye tilslutninger. Side 9 af 39

I det følgende afsnit er muligheden for yderligere tilslutning til fjernvarmenettet i Skive Kommune beskrevet. De nye løsninger viser resultater for en geotermiløsning med to dubletter, mens rørsystemet, der er anvendt i beregningerne, er forberedt for en geotermi-løsning med den dobbelte effekt, svarende til 4 dubletter. Hver dublet består af to boringer: en indvindingsboring og en injektionsboring. 3.2.1 Muligheder for Breum, Hem, Oddense og Jebjerg Det fremgår af Varmeplan for Skive Kommune, at de mindre byer Breum, Hem, Oddense og Jebjerg i dag opvarmes med individuel naturgas. Det er oplagt at konvertere disse byer til fjernvarme, men det er der ikke regnet på i scenarierne. I den nye geotermiløsning ligger Oddense og Jebjerg på strækningen for den transmissionsledning, der forbinder Balling og Roslev. Hem ligger tilsvarende på strækningen for transmissionsledningen mellem Balling og Skive. Det vurderes at Hem kan forsynes fra Skive, mens de tre øvrige byer kan forsynes fra et fælles anlæg i Jebjerg. Den nye geotermiløsning giver mulighed for udvidelse af fjernvarmenettet til Breum, Hem, Oddense og Jebjerg. For yderlige oplysninger om mulige konverteringsområder og økonomi i denne forbindelse henvises til Varmeplan for Skive Kommune, november 213. En konvertering af de individuelle naturgasområder til fjernvarme er ikke en del af det godkendte projektforslag for geotermiprojektet. Side 1 af 39

4 Reference med nuværende drift I referencen for de forskellige alternativer er det nuværende system i Skive Kommune modelleret ekskl. Fur Kraftvarme og Højslev-Nr. Søby Fjernvarme. I denne reference er der foretaget reinvesteringer i træpillekedler hos Balling Fjernvarmeværk og Spøttrup Varmeværk, samt gasmotorer hos Durup Fjernvarme og Glyngøre Fjernvarme, da alle disse anlæg er nedslidte og derfor skal erstattes af ny kapacitet. Det forudsættes endvidere, at Skive Fjernvarme etablerer en ny fliskedel på 1 MW i 216. Referencen er det nuværende system i Skive Kommune med fjernvarmeværkerne Balling Fjernvarmeværk, Durup Fjernvarme, Glyngøre Fjernvarmeværk, Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk, Roslev Fjernvarmeværk, Skive Fjernvarme og Spøttrup Varmeværk, som producerer el- og fjernvarme i Skive Kommune. Fur Kraftvarme og Højslev-Nr. Søby Fjernvarme er ikke medtaget i referencen, da de ikke er med i Skive Geotermi A/S og transmissionsnettet. En opgørelse over værkerne med driften i 21 er angivet i Tabel 2. Navn Varmesalg (MWh/år) Varmeproduktion (MWh/år) Nettab (%) Værktype Brændsel Balling Fjernvarmeværk A.m.b.a. 8.716 12.316 29% Varmeværk Træpiller, gasolie Durup Fjernvarme A.m.b.a. 8.696 1.946 21% Kraftvarmeværk Naturgas Fur Kraftvarmeværk A.m.b.a. 4.859 8.179 41% Kraftvarmeværk Naturgas Glyngøre Fjernvarmeværk A.m.b.a. 4.798 6.798 29% Kraftvarmeværk Naturgas Højslev - Nr. Søby Fjernvarmeværk A.m.b.a. 11.957 15.557 23% Varmeværk Træflis, naturgas Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1.383 17.983 42% Kraftvarmeværk Naturgas Roslev Fjernvarmeselskab A.m.b.a. 1.995 13.995 21% Varmeværk Træflis, gasolie Skive Fjernvarme A.m.b.a. 135.662 174.522 22% Kraftvarmeværk Naturgas, træpiller Spøttrup Varmeværk A.m.b.a. 8.155 11.23 26% Varmeværk Træpiller, gasolie Tabel 2: Opgørelse over varmeværker i 21, Varmeplan for Skive Kommune, november 213. 4.1 Selskabsøkonomi Som beskrevet ovenfor fortages der reinvesteringer i træpillekedler hos Balling Fjernvarmeværk og Spøttrup Varmeværk, samt gasmotorer hos Durup Fjernvarme og Glyngøre Fjernvarme, da alle disse anlæg er nedslidte og står over for en udskiftning. Referencen tager derfor udgangspunkt i de investeringer, som det er nødvendigt at foretage i systemet, såfremt geotermiprojektet ikke gennemføres. Investeringerne i referencen foretages i 215 og forventes etableret og idriftsat ved begyndelsen af 216. Investeringerne fremgår af Tabel 3. Side 11 af 39

. Referencen Træpillekedler Balling Fjernvarmeværk 4, MW 9.85. kr. Spøttrup Varmeværk 3, MW 7.45. kr. Motoranlæg Durup Fjernvarme 4,9 MW 5.96. kr. Glyngøre Fjernvarmeværk 2,4 MW 4.96. kr. Fliskedel Fliskedel i Skive 1 MW 5.. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 423.3 kr. Samlet investering 78.643.3 kr. Tabel 3: Investeringsbudget for reference-situationen. De årlige omkostninger for det samlede energisystem i Skive Kommune stiger grundet det øgede varmebehov for Skive Fjernvarme fra 75,5 mio. kr. i 214 til 143,8 mio. kr. i 234 inklusive kapitalomkostninger. Heri er medregnet forsyningssikkerhedsafgiften og et fald i tariffen for forgasningsel. 4.2 Energiomsætning Energisystemet i referencen kan med de nye investeringer i træpillekedler til Balling og Spøttrup samt nye motoranlæg i Durup og Glyngøre dække varmebehovet. Brændselsforbruget i energisystemet stiger i takt med stigningen i varmebehovet for Skive Fjernvarme. Samtidig ses der et fald i brændselsforbruget fra de individuelle naturgaskonverteringer. Det samlede brændselsforbrug indregnet konverteringer falder fra 4. MWh i 214 til 39.2 MWh i 235. På samme måde indregnes konverteringer fra individuelle naturgasområder til fjernvarme i den samlede CO 2 -udledning. Her falder udledningen fra 27.3 i 214 til 14.3 ton CO 2 /år i 235. Tallene fremgår af Figur 3, der viser udviklingen i brændselsforbruget og CO 2 -udledningen. Ved konverteringen af individuelle naturgasområder til fjernvarme i Skive by, ses et fald i både brændselsforbrug og CO 2 -udledningen. Stigningen i CO 2 -udledningen efter 224 skyldes et lidt højere forbrug af naturgas, der er nødvendig for at kunne dække varmebehovet. I Bilag B er vedlagt varighedskurve for referencen i 22. Side 12 af 39

214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 Brændselsforbrug / [MWh/år] CO2-udledning / [ton/år] 45.. Referencen 3. 4. 35. 25. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 2. 15. 1. 5. Individuel NG Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2 Figur 3: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning i reference-situationen. År Side 13 af 39

5 Oprindelig geotermiløsning med central drivvarme Den oprindelige geotermiløsning (Løsning 1) omfatter etableringen af et geotermisk anlæg med en forventet varmeeffekt på 16 MW. Der vil blive etableret fire boringer; to indvindingsboringer og to injektionsboringer svarende til to dubletter, se oversigtskort af løsningen på Figur 4. Der etableres samtidigt et centralt biomassefyret drivvarmeanlæg med en samlet ydelse på 2 MW, samt et absorptionsvarmepumpeanlæg, der sørger for en lav returløbstemperatur på 11 15 C. Fjernvarmevandet fra drivvarmeanlægget ledes frem til værkerne med en temperatur på 85 C. På værkerne veksles det varme vand fra transmissionssystemet med vandet i værkernes distributionssystem for at opnå den fremløbstemperatur, som værkerne ønsker at levere til deres forbrugere. Den forventede returløbstemperatur er ca. 45 C. Projektet omfatter et ca. 53 km langt transmissionsnet, der forbinder de nævnte værker, og som giver mulighed for udnyttelse af geotermi i hele forsyningsområdet. Transmissionsnettet etableres fra overfladeanlægget ved Spøttrup frem til de enkelte værker. Transmissionssystemet udlægges til 16 bar med følgende temperatursæt: T frem = 85 C T retur = 45 C For yderligere information henvises til det godkendte projektforslag for Skive geotermi og varmetransmission fra november 211. 5.1 Selskabsøkonomi De selskabsøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i de oprindelige forudsætninger, blev benyttet i forbindelse med godkendelsen af projektforslaget for geotermi og varmetransmission, november 211. Det benyttede budget fremgår af Tabel 4. 1. Oprindelig geotermiløsning med central drivvarme Drivvarme (central) Varmepumpe anlæg med biomassefyrede hedtvandskedler Transmissionsnet Transmissionsledninger Pumpestationer Geotermi Geotermi Diverse (inkl. garantiprovision) Samlet investering 78.5. kr. 121.78.1 kr. kr. 149.85. kr. 39.875. kr. 39.5.1 kr. Tabel 4: Investeringsbudget for den oprindelige geotermiløsning med central drivvarme. Side 14 af 39

Figur 4: Oversigtskort over den oprindelige geotermiløsning med central drivvarme (Løsning 1). Side 15 af 39

214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 Brændselsforbrug / [MWh/år] CO2-udledning / [ton/år] 5.2 Energiomsætning Efter implementeringen af den oprindelige geotermiløsning i 216, kan systemet stadig dække varmebehovet. Som det fremgår af Figur 5, ses et reduceret brændselsforbrug samt en markant reduktion af CO 2 - udledningen. Dette skyldes, at en stor del af naturgassen erstattes af flis og geotermi. Det samlede brændselsforbrug inklusive individuelle naturgaskonverteringer falder over perioden fra 4. MWh i 214 til 35.5 MWh i 235. Samtidig falder CO 2 -udledningen i perioden fra 27.3 ton i 214 til blot 4.2 ton CO 2 i 235. Varighedskurven for 22 er vedlagt i Bilag B. 45. 1. Oprindelig geotermiløsning 3. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 25. 2. 15. 1. 5. Individuel NG Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2 Figur 5: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning i den oprindelige geotermiløsning. År Side 16 af 39

6 Ny geotermiløsning med decentral drivvarme Denne geotermiløsning (Løsning 2) bygger på den oprindelige løsning med et geotermisk anlæg placeret ved Spøttrup. Dog er drivvarmeanlæggene i denne løsning placeret decentralt, og transmissionsnettet er dimensioneret efter et temperatursæt på: T frem = 6 C T retur = 1 C De benyttede temperatursæt, røreffekter samt rørdimensioner fremgår af Bilag A. Oversigtskort af løsningen er vist i Figur 1 på side 5. Den decentrale drivvarme medfører reducerede effekter i transmissionssystemet. De reducerede effekter sammen med en øget temperaturforskel og større flowhastigheder medfører mindre rørdimensioner og mindre varmetab sammenlignet med traditionelle temperatursæt i transmissionsnet. Der forventes følgende fordele ved det lavere temperatursæt: Lavere investeringsomkostninger til rør Lavere investeringsomkostninger til pumper Reduceret varmetab Reducerede pumpeomkostninger Til gengæld kan de decentralt placerede drivvarmeanlæg forventes at have en højere investeringsomkostning end ét samlet anlæg. Dette vil medføre højere kapitalomkostninger, der skal opvejes af driftsbesparelserne. For denne geotermiløsning etableres et 16 MW geotermisk anlæg i Spøttrup, hvor effekten fordeles med 4 MW til Roslev, 4 MW til Balling og 8 MW til Skive. Derudover etableres der decentrale drivvarmeanlæg, som fordeles med 5 MW i Roslev, 5 MW i Balling og 1 MW i Skive. Det planlægges at etablere de 1 MW flisanlæg i Skive uafhængigt af geotermiprojektet, men at forberede det, således det kan bruges til drivvarme. Fliskedlen i Skive er i de økonomiske beregninger inkluderet i geotermiprojektet. Hvis geotermien ikke føres til Skive, er det et alternativ at etablere yderligere 5 MW drivvarme i Balling og/eller 5 MW drivvarme i Jebjerg. Der er for denne løsning regnet på geotermiløsning med transmissionsnet med temperatursæt på 6 C/1 C og decentral drivvarme i Roslev, Balling og Skive. Et alternativ til denne løsning kunne være en geotermi-løsning med et transmissionsnet med temperatursæt på 6 C/1 C og decentral drivvarme i Roslev, Balling, Skive og Jebjerg. Fælles for de to underscenarier er, at der etableres en flis-drevet absorptionsvarmepumpe med en system-cop på 2, i Balling. Figur 6 viser energistrømmene i geotermiløsningerne. Tallene i procent refererer til den nedre brændværdi på den indfyrede flismængde, der således er sat til 1 %. Diagrammet læses fra venstre, hvor systemet tilføres energi fra de 3 energikilder; flis (1 %), geotermisk vand (63 %) og elektricitet til at cirkulere det geotermiske vand (7 %). De 3 energikilder konverteres ved hjælp af en flisfyret hedtvandskedel, en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe og en række varme- Side 17 af 39

vekslere, således der yderst til højre i diagrammet produceres fjernvarme med en virkningsgrad på 19 % i forhold til den indfyrede flis. Det fremgår, at en del af energikilderne kan udnyttes direkte ved hjælp af varmevekslere (geotermi, 25 % og flis, 2 %). Den resterende energi udnyttes ved hjælp af absorptionsvarmepumpen, som ved hjælp af drivvarme (85 %) kan producere køling (6 %). Varmepumpens effektfaktor (også kaldet varmpumpens COP, Coefficient of Performance), som er forholdet mellem nyttiggjort energi og drivenergi, er 145 % delt med 85 % = 1,7. Det fremgår, at ¼ af køleeffekten anvendes til at køle røggas og resten til at køle det geotermiske vand. El-forbruget til at cirkulere det geotermiske vand er beregnet som følger. Ifølge en rapport fra GEUS forventes et tryktab på 6 bar i produktionsboringen og 9 bar i injektionsboringen. Der forventes desuden et flow på 15 m 3 /h pr. dublet. Dette giver et mekanisk arbejde på P mek = V*p = 15 m 3 /h * 15 bar =,42 m 3 /s * 15. kpa = 625 kw. Hvis pumpevirkningsgraden er 75-8 %, så bliver el-forbruget 78-83 kw. De 15 m 3 /h svarer til en geotermisk ydelse på 8 MW, og elforbruget er derfor i størrelsesordenen 1 % af dette. Figur 6: Sankey-diagram for ny geotermiløsning. For etablering af geotermiløsningen med lave temperatursæt foreslås følgende udrulningsplan: 1. Etablering af en 1 MW fliskedel i Skive. 2. Etablering af en 5 MW fliskedel (evt. 2 kedler) i Balling + varme transmissionsledninger til Ramsing-Lem-Lihme og Spøttrup. 3. Etablering af en 5 MW fliskedel i Roslev + varme transmissionsledninger til Durup og Glyngøre. 4. Evt. ny fjernvarme i Hem via varm transmissionsledning fra Skive. 5. Evt. ny fjernvarme i Jebjerg/Breum inklusive en 5 MW fliskedel. De nævnte fliskedler etableres som hedtvandskedler. Når der er etableret to geotermiske dubletter etableres: 6. Kolde transmissionsledninger fra boringerne til Balling, fra Balling til Skive og fra Balling til Roslev. 7. Ny fjernvarme i Oddense inkl. en el-drevet varmepumpe. Når de første geotermiske boringer er etableret, kan der regnes på, om der skal etableres flere geotermiske dubletter, således flis-forbruget kan reduceres vha. geotermi kombineret med eldrevne varmepumper. Side 18 af 39

6.1 Selskabsøkonomi Der er for selskabsøkonomien antaget fuld etablering af geotermiprojektet i 216. Der er derfor ikke medregnet geninvesteringer til træpillekedler hos Balling og Spøttrup eller geninvesteringer i gasmotoranlæg hos Durup og Glyngøre. Det fulde budget for den nye geotermiløsning er vist i Tabel 5. 2. Ny geotermiløsning med decentral drivvarme Drivvarme (decentral) Roslev (5 MW) Balling (5 MW) Skive (1 MW) Samlet 25.. kr. 25.. kr. 5.. kr. 1.. kr. Transmissionsnet Ledningstype kr./m m DN8 1.32 5.4 7.128. kr. DN1 1.4 6. 8.4. kr. DN125 1.5 19.9 29.85. kr. DN15 1.6 21.4 34.24. kr. DN25 2. 4.1 8.2. kr. Samlet 87.818. kr. Pumpestationer Pumper, vekslere mv. 2 mio. kr. pr. by 16.. kr. Geotermi Geotermi (inkl. garantiprovision) Samlet investering 194.2.11 kr. 397.838.11 kr. Tabel 5: Investeringsbudget for ny geotermiløsning. 6.2 Energiomsætning Denne geotermiløsning har resultater, der er sammenlignelige med den oprindelige geotermiløsning. Af Figur 7 fremgår projektets brændselsforbrug og CO 2 -udledning år for år. Efter geotermien med drivvarmeanlæg baseret på flis er implementeret falder brændselsforbruget, og CO 2 -udledningen reduceres markant i årene efter 216. Brændselsforbruget inklusive individuelle naturgaskonverteringer reduceres fra 4. MWh i 214 til 3.1 MWh i 235. CO 2 -udledningen reduceres til 2.5 ton i 235 fra 27.3 ton i 214. Varighedskurven for den nye geotermiløsning for varmeproduktionerne i 22 er vedlagt i Bilag B. Side 19 af 39

214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 Brændselsforbrug / [MWh/år] CO2-udledning / [ton/år] 45. 2. Ny geotermiløsning 3. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 25. 2. 15. 1. 5. Individuel NG Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2 Figur 7: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning i den nye geotermiløsning. År Side 2 af 39

7 Sammenkobling af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling med flisværk i Balling Drivvarmeanlægget skal være forberedt for geotermi, men skal også kunne fungere såfremt geotermiprojektet mod forventning ikke gennemføres. Løsningen benævnes 3. Sammenkobling af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling. I denne løsning etableres en flisdrevet hedtvandskedel i Balling på 5 MW. Derudover etableres en varm transmissionsledning mellem Balling og Spøttrup samt en varm transmissionsledning, der forbinder Balling og Ramsing. Ramsing er herfra forbundet med en eksisterende transmissionsledning mellem Ramsing, Lem og Lihme, se oversigtskort over løsning 3 i Figur 9. Ved etableringen af en flisdrevet hedtvandskedel i Balling og en transmissionsledning mellem Balling og Spøttrup er det vurderet, at det ikke er nødvendigt med reinvesteringer i træpillekedler i Balling og Spøttrup. I beregningerne sammenlignes sammenkoblingen af de tre værker inklusive etablering af nyt flisværk i Balling med referencen i de tre værker uden en sammenkobling. Det vil sige, at værker udover de tre nævnte i løsningen ikke indgår i beregningerne. 7.1 Selskabsøkonomi Ved etableringen af en flisdrevet hedtvandskedel i Balling er det vurderet, at det ikke er nødvendigt med reinvesteringer i træpillekedler i Balling og Spøttrup, som det er nødvendigt i referencen af løsning 2, se budget i Tabel 6. I løsning 3 foretages investeringer i nyt flisværk, transmissionsnet og pumpestationer som det fremgår af budgettet i Tabel 7. Da beregningerne kun berører de tre værker nævnt i denne løsning, er der ikke medregnet reinvesteringer i motoranlæg i Durup og Glyngøre. 3. Referencen Træpillekedler Balling Fjernvarmeværk 4, MW 9.85. kr. Spøttrup Varmeværk 3, MW 7.45. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 259.5 kr. Samlet investering 17.559.5 kr. Tabel 6: Investeringsbudget for referencen i løsning 3. Foretages der ingen ændringer på de tre værker i denne løsning, stiger de samlede driftsomkostninger fra 15,6 mio. kr. i 214 til 2 mio. kr. i 235. Side 21 af 39

Brændselsforbrug / [MWh/år] 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 CO2-udledning / [ton/år] 3. RLL - Spøttrup - Balling inkl. flisværk i Balling Flisværk i Balling Fliskedel med hedtvand, 5 MW (inkl. absorptionsvarmepumpe) 25.. kr. Transmissionsnet Ledningstype kr./m m DN1 1.4 6. 8.4. kr. DN125 1.5 4. 6.. kr. Samlet 14.4. kr. Pumpestationer Pumper, vekslere mv. 2 mio. kr. pr. by 6.. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 681. kr. Samlet investering 46.81. kr. Tabel 7: Investeringsbudget for sammenkoblingen af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling. 7.2 Energiomsætning Projektet med sammenkoblingen af de tre værker samt etableringen af et nyt flisværk i Balling i 216 kan dække varmebehovet. Af Figur 8, fremgår ændringen i brændselsforbrug og CO 2 - udlending når sammenkoblingen mellem de tre byer og et nyt flisværk i Balling etableres. 3. Ændring fra reference til sammenkobling 4. 3. -5 2. -1. Individuel NG 1. -1. -2. -1.5-2. -2.5 Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2-3. -4. -3. -3.5-5. Figur 8: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning for sammenkoblingen af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling. Efter etableringen af flisværket i 216, ses at der er et fast forbrug af flis på ca. 3. MWh årligt. Idet flisen fortrænger en del naturgas fra værkerne i de tre byer ses at CO 2 -udledningen reduceres sammenlignet med referencesituationen. CO 2 -udledningen reduceres det første år flisværket er i -4. År Side 22 af 39

drift med næsten 3.4 ton CO 2 årligt. Varighedskurven for varmeproduktionerne i projektet i 22 er vedlagt i Bilag B. Figur 9: Oversigtskort over løsning 3 Side 23 af 39

8 Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nuværende flisværk i Roslev I forbindelse med geotermi-løsningen etableres varme transmissionsledninger fra Roslev til Durup og mellem Durup og Glyngøre. Fra Roslev, hvor der etableres en ny flisfyret hedtvandskedel, transmitteres varmen videre til Durup og Glyngøre, se oversigtskort over løsningen i Figur 11. Løsningen benævnes 4. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nuværende flisværk i Roslev. I denne løsning undersøges rentabiliteten af, at de varme transmissionsledninger etableres mellem de tre byer uden, at geotermiløsningen inkl. hedtvandskedel i Roslev gennemføres. I beregningerne sammenlignes sammenkoblingen af de tre værker med referencen i de tre værker uden en sammenkobling. Det vil sige, at værker udover de tre nævnte i løsningen ikke indgår i beregningerne. 8.1 Selskabsøkonomi I de selskabsøkonomiske beregninger antages, at det ikke er nødvendigt med reinvesteringer i motoranlæg hos Durup og Glyngøre, som det er tilfældet i referencen af løsning 4, se Tabel 8. 4. Referencen Motoranlæg Durup Fjernvarme 4,9 MW 5.96. kr. Glyngøre Fjernvarmeværk 2,4 MW 4.96. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 163.8 kr. Samlet investering 11.83.8 kr. Tabel 8: Investeringsbudget for referencen i løsning 4. Da løsningen kun omfatter de nævnte værker, er der ikke medregnet reinvesteringer i træpillekedler hos Spøttrup og Balling. Budgettet for sammenkoblingen mellem Roslev, Durup og Glyngøre inkluderer nyt transmissionsnet mellem byerne og pumpestationer som det fremgår af Tabel 9. Foretages der ingen ændringer på de tre værker i denne løsning, stiger de samlede driftsomkostninger fra 1,1 mio. kr. i 214 til 13,6 mio. kr. i 235. Side 24 af 39

Brændselsforbrug / [MWh/år] 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 CO2-udledning / [ton/år] 4. Sammenkobling af Roslev - Durup - Glyngøre Transmissionsnet Ledningstype kr./m m DN8 1.32 5.4 7.128. kr. DN125 1.5 6.6 9.9. kr. Samlet 17.28. kr. Pumpestationer Pumper, vekslere mv. 2 mio. kr. pr. by 6.. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 345.42 kr. Samlet investering 23.373.42 kr. Tabel 9: Investeringsbudget for sammenkoblingen af Roslev, Durup og Glyngøre. 8.2 Energiomsætning Projektet med sammenkoblingen af de tre værker i 216 kan dække varmebehovet. Af Figur 1 fremgår ændringen i brændselsforbrug og CO 2 -udledningen når sammenkoblingen mellem de tre byer etableres. 2. 4. Ændring fra reference til sammenkobling 15. -5 1. -1. Individuel NG 5. -5. -1. -1.5-2. -2.5 Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2-15. -2. -3. -3.5-25. Figur 1: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning for sammenkoblingen af Roslev, Durup og Glyngøre. Ved sammenkoblingen ses, at flisforbruget stort set er stabilt over den 2-årige periode, men forbruget af naturgas reduceres med ca. 15. MWh årligt. Det medfører, at projektet med sammenkoblingen af Roslev, Durup og Glyngøre er i stand til at reducere CO 2 -udledningen, når energiomsætningen i 235 sammenlignes med referencen i 214. -4. År Side 25 af 39

CO 2 -udledningen reduceres det første år sammenkoblingen er etableret med godt 3. ton CO 2. I 235 er CO 2 -udledningen reduceret med over 3.5 ton sammenlignet med 214. Figur 11: Oversigtskort over løsning 4. Side 26 af 39

9 Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk i Roslev I forbindelse med geotermiløsningen etableres varme transmissionsledninger fra Roslev til Durup og mellem Durup og Glyngøre. Fra Roslev, hvor der etableres en ny flisfyret hedtvandskedel, transmitteres varmen videre til Durup og Glyngøre, se oversigtskort af løsningen i Figur 13. Løsningen benævnes 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk i Roslev. I dette alternativ undersøges rentabiliteten af en ny hedtvandskedel i Roslev sammen med etablering af de varme transmissionsledninger, hvis geotermiprojektet mod forventning ikke gennemføres. I beregningerne sammenlignes etableringen af et nyt flisværk i Roslev, hvor værkerne allerede er sammenkoblet med sammenkoblingen af de tre værker i løsning 4. Det vil sige, at værker udover de tre nævnte i løsningen ikke indgår i beregningerne. 9.1 Selskabsøkonomi I selskabsøkonomien er reinvesteringer i motoranlæg hos Durup og Glyngøre udeladt, idet det er vurderet, at hedtvandskedlen hos Roslev kan dække det varmebehov, motoranlægget ellers dækker. Der foretages ikke investeringer i nye træpillekedler hos Balling og Spøttrup. I denne løsning foretages derfor kun investering i det nye flisværk, jf. budgettet i Tabel 1. 5. Roslev - Durup - Glyngøre, inkl. hedtvandskedel i Roslev Hedtvandskedel i Roslev (flisværk) Fliskedel med hedtvand, 5 MW (inkl. absorptionsvarmepumpe) 25.. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 375. kr. Samlet investering 25.375. kr. Tabel 1: Investeringsbudget for sammenkoblingen af Roslev, Durup og Glyngøre inkl. en ny flisfyret hedtvandskedel i Roslev. Foretages investeringen i det nye flisværk ikke, ses stigende driftsomkostninger på 1,1 mio. kr. i 214 til 12 mio. kr. i 235 for de tre sammenkoblede værker. 9.2 Energiomsætning Projektet efter med sammenkoblingen af de tre værker med nyt flisværk i 216 kan dække varmebehovet. Af Figur 12 fremgår ændringen i brændselsforbrug og CO 2 -udlending når sammenkoblingen mellem de tre byer er etablering og etableringen af et nyt flisværk i Roslev. Det ses at brændselsforbruget fra flis og naturgas reduceres ved etableringen af en ny fliskedel i Roslev. Dette skyldes den bedre virkningsgrad på det nye flisværk. Side 27 af 39

Brændselsforbrug / [MWh/år] CO2-udledning / [ton/år] 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 2. 5. Ændring fra 4 til 5 5-2. -4. -6. -8. -1. -5-1. -1.5 Individuel NG Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2-12. Figur 12: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning for sammenkoblingen af Roslev, Durup og Glyngøre inkl. en flisfyret hedtvandskedel i Roslev. Sammenlignes CO 2 -udledningen i 234 mellem de to løsninger ses at etableringen af et nyt flisværk oven i sammenkoblingen af de tre byer reducerer udledningen med yderlige omkring 1.8 ton. Dette skyldes fortrængningen af naturgas. -2. År Side 28 af 39

Figur 13: Oversigtskort over løsning 5. Side 29 af 39

1 Solvarme med decentral drivvarmeløsning Af notat om Solvarme i Skive Kommune fra 2. februar 213, blev Skive Kommune anbefalet at gå videre med en fælles løsning med etablering af et fælles solvarmeanlæg med absorptionsvarmepumpe og sæsonvarmelager samt transmissionsnet, som alternativ til geotermi, såfremt geotermiprojektet mod forventning ikke realiseres. I notatet blev det vurderet, at en fælles løsning er bedre end etablering af separate solvarmeanlæg. Resultaterne fra notatet på en fælles løsning med et solvarmeanlæg på 2. m 2 og et sæsonvarmelager på 5. m 3 har en positiv økonomisk og miljømæssig effekt. Herudover bemærkedes også et lavere forbrug af biomasse end geotermi-løsningen. Både geotermiløsningen og den fælles solvarmeløsning medførte et lavere brændselsforbrug i den kollektive varmeforsyning i Skive Kommune. Der er i denne rapport opstillet to solvarmeløsninger placeret i henholdsvis Balling og Roslev. Disse løsninger er underscenarie til løsning 3. Sammenkobling af Ramsing-Lem-Lihme, Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling og 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk i Roslev. Solvarmeløsningerne sammenlignes derfor i resultaterne med løsning 3 og 5. Dermed forstås, at der kun er set på de værker, der indgår i løsning 3 og 5. Det vil sige, at værker udover de nævnte i de to løsninger ikke indgår i beregningerne. Der regnes på følgende solvarmeløsninger: 3a. Sol i Balling 4. m 2 solvarmeanlæg 8. m 3 damvarmelager 5a. Sol i Roslev 3. m 2 solvarmeanlæg 6. m 3 damvarmelager Dækningsgraden er i begge løsninger 45 %. Det skal bemærkes, at størrelse på solvarmeanlæggene og damvarmelagrene ikke er endeligt optimeret. Oversigtskort over henholdsvis løsning 3a og 5a er vist i Figur 16 og Figur 17. For solvarmeløsninger med sæsonlagre anbefales det stadig, at sæsonvarmelageret bygges som et samlet lager på en gang. Dog kan der etableres solfangere, allerede inden sæsonvarmelageret bliver bygget, og løbende udvides undervejs i udbygningsperioden. 1.1 Selskabsøkonomi Investeringerne for de to solvarmeløsninger fremgår af Tabel 11 og Tabel 12. Side 3 af 39

3a. Sol i Balling 4. m2 solvarmeanlæg 6.. kr. 8. m3 damvarmelager 2.. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 1.2. kr. Samlet investering 81.2. kr. Tabel 11: Investeringsbudget for solvarme i Balling. 5a. Sol i Roslev 3. m2 solvarmeanlæg 45.. kr. 6. m3 damvarmelager 15.. kr. 1,5% garantiprovision til Skive Kommune 9. kr. Samlet investering 6.9. kr. Tabel 12: Investeringsbudget for solvarme i Roslev. 1.2 Energiomsætning For løsning 3a med solvarme i Balling sammenlignet med løsning 3 fremgår ændringen brændselsforbrug og CO 2 -udledning af Figur 14. Sammenlignes etableringen af solvarmen i Balling i 3a med løsning 3 ses en reduktion i CO 2 - udledningen og brændselsforbruget. Reduktionen i CO 2 -udledningen, skyldes at solvarmen fortrænger en smule naturgas. Solvarmen fortrænger ca. 1. ton CO 2 årligt fra 22 frem mod 235. Solvarmen fortrænger også en del biomasse: træpiller og flis. Det første år solvarmen er etableret fortrænges omkring 17.5 MWh biomasse. Side 31 af 39

Brændselsforbrug / [MWh/år] CO2-udledning / [ton/år] 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 Brændselsforbrug / [MWh/år] CO2-udledning / [ton/år] 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 3a. Ændring fra 3 til 3a -2. -4. -6. -8. -1. -12. -14. -2-4 -6-8 Individuel NG Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2-16. -18. -2. Figur 14: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning for solvarme i Balling. -1. -1.2 År Lignende tendens ses for sammenligningen mellem løsning 5 og løsning 5a med solvarme i Roslev. CO 2 -udledningen ændres ikke før i 229, hvorefter solen fortrænger en smule naturgas. Der fortrænges i 235 ca. 12 ton CO 2. Solvarmen fortrænger hovedsageligt flis som brændsel. Fortrængningen af flis ligger stabilt på lige over 12. MWh flis årligt. 5a. Ændring fra 5 til 5a -2. -2-4. -6. -8. -1. -4-6 -8-1 Individuel NG Gasolie Bioolie Flis Træpiller Naturgas CO2-12. -12-14. Figur 15: Brændselsforbrug og CO 2 -udledning for solvarme i Roslev. -14 År Side 32 af 39

Figur 16: Oversigtskort over løsning 3a. Side 33 af 39

Figur 17: Oversigtskort over løsning 5a. Side 34 af 39

214 216 218 22 222 224 226 228 23 232 234 Brændselsbesparelse [MWh/år] 11 Vurdering af løsninger Udviklingen over perioden fremgår i de følgende afsnit for udviklingen af CO 2 -reduktioner samt besparelser i brændselsforbruget. I Figur 18 ses brændselsbesparelsen ved de forskellige løsningsforslag. Det fremgår, at de to geotermiløsninger opnår den største brændselsbesparelse. De to delløsninger med sammenkobling af kraftvarmeværker med nye flisværker giver ligeledes en brændselsbesparelse, hvorimod en sammenkobling mellem det eksisterende værk i Roslev med Durup og Glyngøre resulterer i en mindre forøgelse i brændselsforbruget fra 216 til 23. 1, 8, 1. Oprindelig geotermi-løsning 2. Ny geotermi-løsning 6, 4, 2,, -2, 3. Sammenkobling af RLL-Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling 4. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med eksisterende flisværk i Roslev 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk med hedtvand i Roslev 3a. Solvarme i Balling 5a. Solvarme i Roslev Figur 18: Sammenligning af brændselsbesparelser. Alle løsninger bidrager med CO 2 -reduktioner i det samlede energisystem. Den største CO 2 - reduktion opnås ved geotermiløsningerne. Dette fremgår af Figur 19. Side 35 af 39

Brændselsforbrug i 22 CO2-udledning i 22 214 216 218 22 222 224 226 228 23 232 234 CO2 reduktion [ton CO2/år] 14. 12. 1. Oprindelig geotermi-løsning 1. 2. Ny geotermi-løsning 8. 6. 4. 2. 3. Sammenkobling af RLL-Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling 4. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med eksisterende flisværk i Roslev 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk med hedtvand i Roslev 3a. Solvarme i Balling 5a. Solvarme i Roslev Figur 19: Sammenligning af CO 2 -reduktioner. En samlet oversigt over de beregnede løsninger ses i Tabel 13. Variable parametre MWh/år ton/år. Referencen 381.53 14.659 1. Oprindelig geotermi-løsning 32.874 7.35 2. Ny geotermi-løsning 31.974 5.457 Ændring i forhold til. Referencen 1. Oprindelig geotermi-løsning -78.656-7.624 2. Ny geotermi-løsning -79.556-9.23 3. Sammenkobling af RLL-Spøttrup og Balling med nyt flisværk i Balling -6.298-2.22 4. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med eksisterende flisværk i Roslev 816-2.954 Ændring i forhold til 3 3a. Solvarme i Balling -16.211-964 Ændring i forhold til 4 5. Sammenkobling af Roslev, Durup og Glyngøre med nyt flisværk med hedtvand i Roslev -9.21-1.438 Ændring i forhold til 5 5a. Solvarme i Roslev -12.33 - Tabel 13: Sammenligning af de forskellige løsninger. Side 36 af 39

For at vurdere, om det er muligt at gå videre med en gradvis implementering af geotermi og sammenkobling af fjernvarmenettene, hvor transmissionsledninger og drivvarmeanlæg etableres inden de geotermiske boringer, skal geotermiløsningerne 1 og 2 sammenlignes. En fordel ved den nye geotermiløsning er, at den åbner op for en gradvis implementering. Herved er det muligt at gå videre og undersøge en udrulningsplan for de undersøgte delløsninger. Delløsningerne udviser også positive resultater med hensyn til selskabsøkonomi. Geotermiprojektet er godkendt ifølge varmeforsyningsloven. Idet investeringsstørrelsen, CO 2 - udledningen, brændselsforbruget samt driftsøkonomien ligger meget tæt op af det godkendte projektforslag for Skive Geotermi og varmetransmission, vurderes det, at løsning 2 kan implementeres indenfor rammerne af det godkendte projektforslag. Det kan nævnes, at varmetabet i transmissionsnettet i løsning 1 er beregnet til 18.4 MWh/år mod kun 5.1 MWh/år (28 %) i løsning 2. Selskabsøkonomien i delløsning 3 med sammenkoblingen af Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk og Spøttrup Varmeværk med et nyt flisværk i Balling er så god, at den bør realiseres så hurtigt som muligt. Selskabsøkonomien i løsninger 4 og 5 er også gode. Løsning 4 er etablering af varmetransmissionsledning fra værket i Roslev med Durup og Glyngøre, mens løsning 5 er etablering af ledningerne samt en ny fliskedel, der er forberedt til geotermi-varmen. Hvis man etablerer ledningerne først og derefter etablerer kedlen er der ligeledes god økonomi i at etablere en ny kedel. Det anbefales at gå videre med løsningerne 4 og 5, hvor der etableres en ny fliskedel i Roslev, og byerne Roslev, Durup og Glyngøre kobles sammen. Hvis geotermien mod forventning ikke realiseres, anbefales det at overveje at etablere solvarme. Det fremgår af løsningerne 3a og 5a, at der kan opnås brændselsbesparelser med solvarme - hovedsageligt ved fortrængning af biomasse. Det skal dog tilføjes, at størrelsen på solvarmeanlæggene og damvarmelagrene ikke er optimerede, og at der derfor er et potentiale for at forbedre selskabsøkonomien i disse løsninger. Side 37 af 39

Bilag A: Rørdimensioner for 6/1 C transmissionsnet Varmesalg Nettab Nettobehov Nettab Stiktab Trans.tab Tilslutning An net Spidseffekt Eks. flis Eks. piller MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år - MWh/år MW MW MW Glyngøre KVV 4.8 2. 6.8 2,4 Durup KVV 8.7 2.25 1.95 3,8 Roslev Fjernvarme 11. 3. 14. 4,9 5, Breum (ny) 8.472 1.59 649 8% 8.356 2,9 Jebjerg (ny) 13.625 1.35 963 8% 12.975 4,6 Oddense (ny) 9.63 863 553 8% 9.9 3,2 Spøttrup Fjernvarme 8.72 1.56 1.28 3,6 2,7 Balling Fjernvarme 8.7 3.6 12.3 4,3 3,6 RLL KVV 11.4 7.6 19. 6,7 Hem (ny) 5.149 565 44 8% 5.7 1,8 Skive Fjernvarme 13. 32. 162. 56,8 28, Skive (udvidelse)??????, I alt 183.32 52.1 36.876 3.792 2.569 27.678 95, 5, 34,2 8.76 Transmissionsledninger Trans.tab Spidseffekt MWh/år MW Durup -> Glyngøre 714,1 Roslev -> Durup 821,1 Jebjerg -> Roslev 323, Jebjerg -> Breum 51,1 Oddense -> Jebjerg 442,1 Balling -> Oddense 442,1 Balling -> Ramsing 498,1 Hem -> Skive 287, Balling -> Hem 45, Geotermi -> Balling 49, Geotermi -> Spøttrup 126, I alt 4.976,6 Geotermi Andel af spids Max. effekt T_frem T_retur DT Flow Tracé Rørdim. A indv. Hastighed Varm Varm Varmetab Varmetab MW - MW C C K m3/h km - m2 m/s W/m - kw MWh/år Durup -> Glyngøre 7% 1,8 85 45 4 38 5,4 DN 8,1 2, 15 1% 82 714 Roslev -> Durup 7% 4,5 85 45 4 99 6,6 DN 125,1 2, 14 1% 94 821 Jebjerg -> Roslev 6, 6, 6 1 5 16 5,2 DN 125,1 2,13 14 5% 37 323 Jebjerg -> Breum 1% 3, 85 45 4 66 4,1 DN 125,1 1,32 14 1% 58 51 Oddense -> Jebjerg 6% 1,6 6 1 5 185 6, DN 15,2 2,55 17 5% 5 442 Balling -> Oddense 6% 12,5 6 1 5 22 6, DN 15,2 3,2 17 5% 5 442 Balling -> Ramsing 7% 4,7 85 45 4 14 4, DN 125,1 2,9 14 1% 57 498 Hem -> Skive 8, 8, 6 1 5 141 3,9 DN 15,2 1,94 17 5% 33 287 Balling -> Hem 8% 9,5 6 1 5 166 5,5 DN 15,2 2,29 17 5% 46 45 Geotermi -> Balling 29, 29, 6 1 5 59 4,1 DN 25,5 2,6 23 5% 47 49 Geotermi -> Spøttrup 3, 3, 6 1 5 53 1,9 DN 8,1 2,75 15 5% 14 126 I alt 52,7 568 4.976 Rørdim. Ø udv. Godst. Ø indv. A indv. Isolering Varm Kold K/V - mm mm mm m2 - W/m W/m - DN 5 6,3 2,9 54,5, Twin 2 11,6 5,3 46% DN 65 76,1 2,9 7,3, Twin 2 13,5 6,2 46% DN 8 88,9 3,2 82,5,1 Twin 2 15,1 6,9 46% DN 1 114,3 3,6 17,1,1 Twin 2 14,8 6,8 46% DN 125 139,7 3,6 132,5,1 Twin 2 14,2 6,5 46% DN 15 168,3 4, 16,3,2 Twin 2 16,8 7,7 46% DN 2 219,1 4,5 21,1,3 Twin 2 17,6 8,1 46% DN 25 273, 5, 263,,5 Serie 3/1 22,8 13,4 59% DN 3 323,9 5,6 312,7,8 Serie 3/1 41,4 17, 41% Side 38 af 39