NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne for nydanskeres pardannelsesmønstre 1. Baggrund I bl.a. 2002 og 2004 gennemgik familiesammenføringsreglerne en række ændringer, herunder er følgende tre regler ændret eller indført: 24-årsreglen, tilknytningskravet og formodningsreglen om tvangsægteskaber. Disse regelændringer kan have ført til ændringer i nydanskeres pardannelsesmønstre. Tal fra Integrationsministeriet viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der blev gift med personer bosat i udlandet, i 2006 var faldet til 38 pct. mod 63 pct. i 2001. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med danskere, steg samtidig fra 16 pct. i 2001 til 24 pct. i 2006. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med andre indvandrere i Danmark, er ligeledes steget fra 2001 til 2006 fra 17 pct. til 29 pct. En undersøgelse med fokus på nydanske unge af pakistansk og tyrkisk oprindelse peger på, at ændringerne af familiesammenføringsreglerne har påvirket de unge nydanske mænds adfærd, idet de i ringere grad dropper ud af uddannelse efter reglernes indførsel. Derimod viser undersøgelsen, at effekten for nydanske kvinders situation som helhed er meget lille. Dog bliver de helt unge kvinder i alderen 18-19-år længere på uddannelsen, fordi de pga. familiesammenføringsreglerne ikke har mulighed for at få familiesammenføring med en person fra deres oprindelsesland. I Danmark findes der ikke faktuelle data for omfanget af tvangsægteskaber. En undersøgelse viser, at 80 pct. af unge indvandrere og efterkommere selv finder deres ægtefælle, mens det gælder for 20 pct. af de unge indvandrere og efterkommere, at deres forældre eller familie var involveret. Blandt unge med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og Libanon er der ifølge denne undersøgelse størst risiko for tvangsægteskaber, mens risikoen er mindre blandt unge med oprindelse i de to øvrige lande, der indgår i undersøgelsen: Eks-jugoslavien og Somalia. 2. Formål Hovedsigtet med denne undersøgelse er at kortlægge, om de ændrede familiesammenføringsregler fra og med juli 2002, har haft betydning for udviklingen i nydanskeres pardannelsesmønstre, og i givet fald hvilken. Det skal bl.a. undersøges om omfanget af fraflytninger til
udlandet har ændret sig, herunder også som følge af den danske formodningsregel om tvangsægteskaber. Desuden skal det belyses om omfanget af og risikoen for tvangsægteskaber har ændret sig og om omfanget af ægteskaber indgået i udlandet for at undgå den danske formodningsregel om tvangsægteskaber, har ændret sig. 3. Krav til ydelsen Tjenesteyder skal gennemføre en undersøgelse, der kortlægger udviklingen i pardannelsesmønstre blandt nydanskere som følge af de ændrede familiesammenføringsregler fra og med juli 2002. Det skal undersøges, hvilken betydning reglerne har haft for unge nydanskeres valg af ægtefælle og deres forældres påvirkning heraf. Herunder skal undersøgelsen kortlægge, hvilken betydning reglerne har haft for omfanget af tvangsægteskaber, samt for ikke-registrerede ægteskaber indgået i Danmark såvel som i udlandet. Undersøgelsen skal desuden afdække, hvilken betydning de ændrede regler har haft for om nydanskere bliver gift i og flytter til udlandet, samt udviklingen i nydanskeres uddannelse og arbejde. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i nydanskere fra hele Danmark, men dele af undersøgelsen kan foregå i de byer, som har den højeste koncentration af nydanskere. 3.1. Definitioner og afgrænsninger Følgende definitioner og afgrænsninger er gældende for denne undersøgelse: Pardannelse: Begrebet dækket over samlevende og par, der har indgået ægteskab. Familiesammenføringsreglerne: De dele af familiesammenføringsreglerne som undersøgelsen skal indeholde er: a. 24-årsreglen. Begge parter skal være fyldt 24 år for at en udenlandsk ægtefælle eller samlever kan få opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til 9, stk.1, nr. 1, i udlændingeloven. b. Tilknytningskravet. Ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Der henvises til 9, stk. 7, i udlændingeloven. c. Formodningsreglen om tvangsægteskab. Ægteskabet eller samlivet skal være indgået efter begge parters eget ønske. Der henvises til 9, stk. 8, i udlændingeloven. Bestemmelsen skal ses som et supplement til 24-årsreglen. De tre ændringer af familiesammenføringsreglerne blev indført fra og med juli 2002. Den gældende udlændingelov kan hentes her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29079. 2
Tvangsægteskab: Hermed menes ægteskab, der er indgået, eller samlivsforhold, der er etableret, imod den ene eller begge parters eget ønske. Fra januar 2004 blev bestemmelsen skærpet, således at det anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske, hvis de to ægtefæller/samlevende er nært beslægtede den såkaldte fætterkusineregel. Nydansker: Indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Etnisk dansker: Person, som har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Udvikling: Med udvikling menes, hvilke ændringer der er sket siden reglernes indførelse. Dvs. fra før 2002 til perioden efter 2002 og så tæt på nutiden, som det er muligt at undersøge. 3.2 Afdækning af målgruppen og beskrivelse af undersøgelsens spørgsmål Målgruppen for undersøgelsen er unge nydanskere i alderen 15-30 år. I samarbejde med Integrationsministeriet udvælges minimum 10 oprindelseslande, som de i undersøgelsen implicerede personer kommer fra. Undersøgelsen skal tage højde for nydanskernes køn, alder, oprindelsesland, opholdstid i Danmark, uddannelsesniveau mv. i besvarelsen af punkterne 3.2.1 3.2.5. De nydanskere, som skal indgå i undersøgelsen skal være bosat i Danmark eller Sverige. I det omfang det er muligt, skal der også indgå nydanskere bosat i udlandet, udover Sverige. I samarbejde med Integrationsministeriet kan der udvælges 2-3 lande. Tjenesteyder skal ved gennemførsel af undersøgelsen selv tilvejebringe oplysninger om udviklingen i nydanskeres pardannelsesmønstre samt formidle de nødvendige kontakter til nydanskere, ambassader, Udlændingeservice mv. 3.2.1 Variation i pardannelsesmønstre Tjenesteyder skal beskrive og vurdere om og i givet fald hvordan, de ændrede familiesammenføringsregler i praksis har påvirket de unges valg og forældrenes forventninger til og påvirkning af de unges ægteskab. a. Hvad er omfanget af par, der som følge af reglerne, bosætter sig i hvert sit land. Enten fordi de har fået afslag på familiesammenføring, eller fordi de vurderer, at de ikke kan få familiesammenføringstilladelse? I givet fald, søger de familiesammenføring og flytter de til Danmark på et senere tidspunkt? b. Har reglerne medført en holdningsændring blandt unge og forældre i forhold til, at de unge gifter sig med en person bosat i Danmark eller EU, herunder etniske danskere? c. Hvad er omfanget af fætter-kusineægteskaber blandt nydanskere i Danmark? Har denne tradition ændret sig, i givet fald hvordan? d. Undlader nydanskere at gifte sig med en person bosat i udlandet og dermed at søge om familiesammenføring? Hvorfor eller hvorfor ikke? 3
e. Hvad er omfanget af registrerede vielser i hhv. Danmark og udlandet? Har dette omfang ændret sig? I givet fald, hvordan har udviklingen været? (I det omfang det er muligt skal udbredelsen af ikke-registrerede ægteskaber ligeledes undersøges). 3.2.2 Afdækning af omfanget af tvangsægteskaber Omfanget af tvangsægteskaber skal undersøges, så vidt det er muligt. Således skal tjenesteyder besvare, hvor stort omfanget er af tvangsægteskaber indgået i Danmark og i udlandet for nydanskere med dansk statsborgerskab eller med opholdstilladelse i Danmark. Det skal undersøges, om de ændrede familiesammenføringsregler har betydet et fald i omfanget af tvangsægteskaber. Problemstillingen skal besvares med udgangspunkt i nedenstående. a. Hvor mange henvendelser om tvangsægteskaber (både registrerede og ikkeregistrerede, herunder også ægteskaber indgået uden nogen myndigheds indblanding) har udvalgte danske ambassader i udlandet, LOKK, Udlændingeservice, politiet og kommunale sagsbehandlere og f.eks. krisecentre, Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune samt sundhedsplejersker eller vejledere og lærere på skoler og uddannelsesinstitutioner fået? Og hvor mange personer har henvendt sig? Er omfanget steget eller faldet? b. Hvad vedrører henvendelserne? Hvilke relationer har de tvangsgifte eller dem, der er i risiko for at blive tvangsgift? Mindst 10 danske ambassader i udlandet skal indgå i undersøgelsen. Desuden skal udvælges mindst 10 uddannelsessteder. Udvælgelsen sker i samarbejde med Integrationsministeriet. Udover besvarelse af ovenstående kan tjenesteyder desuden belyse omfanget af tvangsægteskaber på andre måder. 3.2.3 Udvikling i fraflytninger til udlandet Tjenesteyder skal beskrive, hvad de ændrede familiesammenføringsregler har betydet for, om nydanskere flytter til udlandet. a. I hvor høj grad har de ændrede familiesammenføringsregler ført til, at nydanskere flytter til udlandet, herunder Sverige, for at bo med deres samlever/ægtefælle? b. Har andre faktorer end familiesammenføringsreglerne ført til, at nydanskere er fraflyttet Danmark? I det omfang det er muligt, skal det undersøges, om reglerne har bevirket, at nydanskere bliver gift i udlandet, uden at dette registreres i Danmark. 3.2.4 Afdækning af udviklingen i nydanskeres arbejde og uddannelse Tjenesteyder skal gennemføre en kortlægning af, hvilken betydning de ændrede familiesammenføringsregler har haft for udviklingen i nydanskeres uddannelse og arbejde. a. Har de ændrede regler medført, at de unge gennemfører en uddannelse? At de vælger en anden uddannelse, end de ellers ville have gjort? b. Medfører reglerne, at de unge falder fra deres uddannelse, når reglerne tillader dem at blive familiesammenført med en person bosat i udlandet (eks. når de fylder 24 år)? 4
c. Har de ændrede regler haft betydning for de nydanske unges tilknytning til arbejdsmarkedet? Har nydanskerne fået en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af reglerne? 3.2.5 Yderligere problemstillinger Tjenesteyder kan desuden vælge at belyse yderligere problemstillinger, der er relevante for undersøgelsen ang. familiesammenføringsreglerne. a. I det omfang det er muligt kan tjenesteyder kortlægge den betydning, primært i forhold til bosætning, de ændrede familiesammenføringsregler har haft for etniske danskere, som er samlevende eller gift med en person fra udlandet. Desuden kan udviklingen i omfanget af ægteskaber indgået mellem etniske danskere og personer fra udlandet afdækkes. b. I den udstrækning det er muligt, kan det som beskrevet under punkt 3.2.2.a undersøges, hvor stort omfanget er af ikke-registrerede tvangsægteskaber. Det kan f.eks. være ægteskaber foretaget ved et religiøst ritual, hvor to mennesker indgår et bindende forhold til hinanden, som praktisk kan sidestilles med et ægteskab, men hvor myndighederne ikke er indblandet. Hvorfor vælger nogle nydanskere at blive viet uden nogen myndigheds indblanding? Er der tale om en tendens? I så fald, er den stigende eller faldende? c. Tjenesteyder kan sammenholde resultaterne af undersøgelsen med andre lignende undersøgelser herunder også, dog i begrænset omfang, undersøgelser fra udlandet. 3.3 Generelle krav til metode mv. Tjenesteyder skal ved gennemførelse af undersøgelsen og udarbejdelse af rapporten anvende en almindelig anerkendt videnskabelig metode, der gør det muligt for andre at efterprøve de resultater, tjenesteyder kommer frem til ved gennemførelse af undersøgelsen. Tjenesteyder skal ved gennemførelse af undersøgelsen sikre et dokumentationsgrundlag, der er fyldestgørende til at give et dækkende billede af udviklingen i pardannelsesmønstre blandt nydanskere som følge af de ændrede familiesammenføringsregler. Dokumentationsgrundlaget skal være fyldestgørende til at understøtte delkonklusioner og konklusioner. Tjenesteyder skal ved gennemførelse af undersøgelsen anvende såvel kvantitative som kvalitative analysemetoder. Tjenesteyder skal ved gennemførelse af undersøgelsen selv tilvejebringe data, dokumentation, oplysninger mv. til besvarelse af undersøgelsens spørgsmål. Integrationsministeriet kan stille data til rådighed for oplysninger om antal indgåede ægteskaber blandt herboende nydanskere og etniske danskere. Data findes for perioden 1999-2006. Integrationsministeriet er i besiddelse af oplysninger om: Alder for vielse, 14 udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande for den herboende, om den herboende er blevet gift med en person er bosat i udlandet eller i Danmark samt hvorvidt ægteskaberne er indgået med hhv. 5
en indvandrer, efterkommer eller en dansker. Yderligere oplysninger skal tilbudsgiver selv indhente. 3.4 Rapport Tjenesteyder skal udarbejde en samlet rapport med beskrivelse af undersøgelsesmetode og dokumentationsgrundlag. Rapporten skal angive dataindsamlings- og interviewmetoder, antallet af interviews og beskrivelse af respondenter. Desuden skal anvendt litteratur og materiale og eventuelt spørgeguide eller spørgeskema fremgå af rapporten. Rapporten skal indeholde resultaterne af undersøgelsen. Rapporten skal indeholde delkonklusioner og konklusioner for problemstillingerne nævnt i afsnit 3.2. Rapporten skal være skrevet på dansk, være sprogligt gennemarbejdet og indeholde et let tilgængeligt resumé af undersøgelsen og dens delkonklusioner og resultater. Rapporten skal leveres i overensstemmelse med aftalte tids- og mødeplan jf. bilag 4. Rapporten skal leveres i 50 eksemplarer samt ét eksemplar i html-format til kunden på dennes adresse. HTML-versionen skal leve op til ministeriets grafiske standarder og statens retningslinjer for netpublikationer. Billeder og figurer skal eksempelvis have alt-tekster mv. 3.5 Øvrige aktiviteter Tjenesteyder er forpligtet til i op til 6 måneder efter rapportens indlevering og efter nærmere aftale med kunden at stille sig til rådighed i maks. 30 timer i forbindelse med oplæg, mødedeltagelse og lignende i relation til formidling af projektets resultater i Københavnsområdet over for kunden. 3.6 Elementer som løsningsbeskrivelsen skal indeholde De følgende elementer skal indgå i løsningsbeskrivelsen. 1. Beskrivelse af undersøgelsens metode(r) og planlagte dokumentationsgrundlag 2. Oplysninger om medarbejdere Ad 1: Beskrivelse af undersøgelsens metode(r) og planlagte dokumentationsgrundlag Tilbudet skal i bilag 2 (løsningsbeskrivelsen) indeholde en beskrivelse af, hvorledes tilbudsgiver vil udføre undersøgelsen, herunder udarbejde rapporten, således at de krav, som er opstillet i kravspecifikationen, opfyldes. Tilbudet (løsningsbeskrivelsen) skal indeholde en beskrivelse af den eller de metoder, der vil blive anvendt ved løsning af opgaven i forhold til spørgsmålene i afsnit 3.2 i den udbudte opgave. 6
Tilbudet skal desuden indeholde en beskrivelse af det planlagte dokumentationsgrundlag, dvs. omfanget og typer af data og oplysninger, som tjenesteyder vil indhente i forhold til de ovennævnte elementer af den udbudte opgave i afsnit 3.2. Tilbudsgiver skal i løsningsbeskrivelsen redegøre for, hvorledes tilbudsgiver ved gennemførelse af undersøgelsen vil sikre et dokumentationsgrundlag, der er fyldestgørende til at give et dækkende billede af udviklingen i pardannelsesmønstre blandt nydanskere som følge af de ændrede familiesammenføringsregler. Dokumentationsgrundlaget skal være fyldestgørende til at understøtte delkonklusionerne og konklusionerne om dette emne og den del af rapporten, som er beskrevet i afsnit 3.2. Ad 2: Oplysninger om medarbejdere Tjenesteyder skal i tilbudet (løsningsbeskrivelsen) angive de medarbejdere, som tilbudsgiver vil allokere til opgaven. Beskrivelsen skal tillige indeholde en beskrivelse dels af de pågældende medarbejderes kvalifikationer (f.eks. i form af medarbejdernes cv er med redegørelse for uddannelse og relevant erfaring), dels af de pågældende medarbejderes tiltænkte roller vedrørende opgaven. Tilbudet skal desuden angive den opgaveansvarlige, der varetager forholdet til kunden i forbindelse med opfyldelse af kontrakten. 7