Lev Vels formål og indhold



Relaterede dokumenter
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

Den Intelligente Pilleæske

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Invitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

Horsens på Forkant med Sundhed

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

Bobleprojekter i Inno-SE

Uddybende bilag vedr. projektet: Innovationsnetværket Smart Energy (Inno- SE) forlængelse

Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ian Røpke

Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked. Erfaringer fra Lev Vel

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder

CoLab Denmark. Oplæg, Innovationsudvalget Diana Arsovic Nielsen, Syddansk Sundhedsinnovation

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation

Bobleprojekter i Inno-SE

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

OPI PixiboG. - Fordi ingen kan løse velfærdsudfordringerne alene. Udgivet af:

Formål konkret vil projektet:

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Projekt Forbrug Milepæle Effekter Bemærkninger til Vækstforum

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

20 Forebyggende Selvmonitorering

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Projekt Kronikerkoordinator.

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

- CVR Tueager 1, 8200 Aarhus N

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København

Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Workshop om offentlig-privatinnovation

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Nordic Challenge Prize

Skabelon til leveranceplan for projekter om innovative offentlige indkøb

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden

Fornyelsesfonden. Chefkonsulent Carina Ohm Erhvervs- og Byggestyrelsen

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

JOB-/ROLLEBESKRIVELSE. Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer. Fondenes Videnscenter

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

socialøkonomiske virksomheder

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Et integrerende sundhedsvæsen

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling)

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Transkript:

Lev Vel Slutrapport

Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Lev Vels formål og indhold... 3 Målgruppe... 3 Faglige innovationsprojekter... 4 Store innovationsprojekter... 4 Borgerettede Add ons til Fælles medicinkort... 4 Forebyggende Selvmonitorering... 5 Mødestedet... 5 Potentiale og værdi læringer fra de tre store innovationsprojekter... 5 Mini-innovationsprojekter... 6 Den Virtuelle Højskole... 7 Intelligent bagrollator... 7 Virtuel demonstration af høreapparater... 7 DoseCan... 7 Opstart af ny behandling... 7 Rehabilitering og selvmonitorering... 8 BackTrack - fremtidens rygtræning i hjemmet... 8 Livret 2.0... 8 Medicindosering i hjemmet... 9 Vidensprednings- og matchmakingaktiviteter... 9 Finansiering... 11 Andre aktiviteter... 13 Effekter... 13 Partnerskabets erfaringer... 13 Partnerskabets videre udvikling... 15 Bilag 1

Sammenfatning Lev Vel var et fireårigt strategisk partnerskab om udviklingen af innovative samfundsløsninger, der samlede en lang række partnere om udviklingsprojekter med fokus på services, teknologi og organisation inden for velfærd og sundhed. Projektet startede i 2010, og blev afsluttet den 30. juni 2014. Det oprindelige budget var på 54 mio. kr., men blev nedjusteret til 43 mio. kr. Det overordnede formål for Lev Vel har været at bidrage til at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, som er forbundet med det aldrende samfund. Om 30-40 år vil Danmark have ca. 400.000 flere ældre end i dag, samtidig med at antallet af ansatte i den offentlige sektor falder. Lev Vel har derfor fokuseret på at forbedre ældres livskvalitet, styrke selvhjulpenheden, sikre ressourcebesparelser i den offentlige sektor og udløse kommercielle muligheder igennem udviklingen af nye services og produkter. Lev Vel startede med tre store innovationsprojekter baseret på partnerskaber imellem virksomheder, offentlige aktører og vidensinstitutioner. Projektet Mødestedet udviklede nye typer af mødesteder til understøttelse af digitale kompetencer og fysisk aktivitet hos ældre. Mødesteder der kunne virke tiltrækkende og motiverende og samtidig øge ældres mentale og fysiske fitness gennem en kombination af leg, oplevelse, træning og samvær. Forebyggende Selvmonitorering, det andet store projekt, udviklede nye løsninger, som kunne give ældre adgang og indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, for derigennem at forebygge sygdom og svækkelse. Det sidste større projekt var Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort. Formålet med dette projekt var at udvikle innovative løsninger, der støttede ældre i at tage deres medicin. Læringen fra de tre store projekter var, at meget store projekter med en bred partnerkreds giver netværk, læring, viden og indsigter men i mindre omfang fører til udviklingen af konkrete produkter og services. Derfor var det svært at få virksomheder til at deltage i det store projekter i det omfang, det var nødvendigt for at indhente den budgetterede private medfinansiering. Dette var en udfordring for økonomien i Lev Vel, da medfinansiering fra offentlige aktører som kommuner og hospitaler, kun i mindre omfang talte med i Lev Vel s regnskab. Lev Vel ændrede derfor strategi efter afslutningen af de tre store projekter, nedjusterede budgettet midtvejs i partnerskabsperioden, og besluttede at gennemføre en række miniprojekter for de resterende midler. Miniprojekterne tog udgangspunkt i virksomheders konkrete udfordringer. Den ændrede strategi førte til i alt ni miniprojekter, hvoraf det sidste blev afsluttet i juni 2014. At den nye strategi var en succes, kunne bl.a. aflæses i den markant øgede andel af privat medfinansiering, der afspejler det et øgede engagement og deltagelse hos virksomhederne. Udover de store og mindre projekter gennemførtes en lang række vidensspredningsarrangementer i Lev Vel. Herigennem har partnerskabet sikret deling af resultater og erfaringer fra projekterne og samtidig arbejdet med matchmaking til nye aktiviteter. Resultaterne af, deltagere i og et overblik over Lev Vels innovationsprojekter findes i bilag 1, 2 og 3. Resultater og erfaringer fra Lev Vel er også udgivet i Lev Vel bogen på www.lvvl.dk. 2

Lev Vels formål og indhold Det overordnede formål for Lev Vel var at bidrage til håndtering af de specifikke samfundsmæssige udfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund, når Danmark om 30-40 år har ca. 400.000 flere ældre end i dag. Denne demografiske udvikling sker samtidig med, at de offentlige udgifter er under pres, og antallet af ansatte i den offentlige sektor falder. Lev Vel har derfor fokuseret på: At give ældre bedre livskvalitet ved at sikre at de forbliver selvhjulpne så længe som muligt At sikre ressourcebesparelser og større fokus på brugernes behov i den fremtidige offentlige ældrepleje At sikre kommercielle muligheder for de virksomheder, som deltog i Lev Vels aktiviteter om udvikling af nye services og produkter til ældre. Konkret er arbejdet foregået igennem en række faglige innovationsprojekter. Hvert projekt er blevet drevet og udviklet i et tæt samarbejde mellem offentlige og private parter. Kommuner og hospitaler har fungeret som adgangsvejen til, at brugerne, medarbejderne, de ældre og pårørende er blevet inddraget i afdækningen af behov og udviklingen af nye løsninger. Innovationsprojekterne i Lev Vel er blevet suppleret med en række arrangementer, hvor viden og erfaringer fra projekterne er blevet delt, og emner om ældre og selvhjulpenhed taget op. Målgruppe Målgruppen for Lev Vels innovationsprojekter og vidensspredning har været: Virksomheder med kompetencer, teknologier, koncepter, produkter eller services, der er relevante ift. Lev Vels formål Forsknings- og vidensinstitutioner med kompetencer der understøtter den fælles udvikling af virksomhedernes produkter og services Offentlige aktører (kommuner, hospitaler m.v.) og andre som varetager velfærdsopgaver og derigennem har erfaring og kontakt med ældre Slutmålgruppen for Lev Vels aktiviteter er selvhjulpne ældre. Med selvhjulpne ældre menes ældre, der har bibeholdt evnen til at varetage og udføre dagliglivets opgaver og gøremål, og kun i mindre omfang har behov for hjælp udefra. 3

Faglige innovationsprojekter For at opfylde sine målsætninger har Lev Vel gennemført tre store innovationsprojekter og ni miniinnovationsprojekter. I det følgende præsenteres først de tre større innovationsprojekter og deres baggrund, herefter følger en gennemgang af de ni mindre innovationsprojekter. En oversigt over innovationsprojekterne, deres resultater, samarbejdspartnere samt deltagende virksomheder, findes i Bilag 1, 2, 3 og 4. Store innovationsprojekter De tre store innovationsprojekter bestod af Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort, Forebyggende Selvmonitorering og Mødestedet, der alle blev afsluttet ultimo april 2012. Erfaringer og resultater er uddybende dokumenteret i Lev Vel bogen (se www.lvvl.dk/bog). Projekterne tog alle udgangspunkt i de samme udfordringer. Vi lever længere og længere men også længere med kroniske sygdomme og behov for pleje og behandling. Den røde tråd i alle projekterne har derfor været at styrke ældres selvhjulpenhed. Ældre skulle gennem udviklingen af nye løsninger hjælpes til at bevare et godt helbred i længere tid samt til at bevare kontrol over, og medbestemmelse i, deres eget liv - også når behov for pleje og behandling melder sig. Den primære rekruttering af deltagere til de store projekter foregik igennem en række workshops, der blev afholdt i efteråret 2009 som en del af ansøgningsprocessen. Deltagerne til disse workshops var udvalgte eksperter inden for området samt virksomheder, kommuner og forskere, der blev inviteret på baggrund af annoncering og gennem direkte kontakt. Fokus for hvert af de tre innovationsprojekter blev udarbejdet til workshopsene, og en kerne af interesserede virksomheder, forskere, hospitaler og kommuner blev identificeret til hvert projekt. Projekterne har efterfølgende inddraget yderligere virksomheder eller kompetencer, hvor det har været relevant. Dette er dog kun sket i begrænset omfang, da det har vist sig svært at inkludere nye deltagere i projekter, hvor de øvrige deltagere allerede havde opnået fortrolighed. Nedenfor beskrives de tre store innovationsprojekter kort. Borgerettede Add ons til Fælles medicinkort Gennem de forudgående workshops, og som en del af innovationsprojektet selv, var det blevet identificeret, at ældre generelt set i omfattende grad er medicinerede med mange forskellige medikamenter, og at det er en stor udfordring for de ældre at tage deres medicin, som anvist. Formålet med projektet var at udvikle produkter og services, som kunne understøtte ældres muligheder for at forblive selvhjulpne i forhold til deres medicinering. På baggrund af informationerne fra det planlagte FMK (Fælles Medicin Kort), har projektet udviklet prototyper for henholdsvis et spørgeskema, en app samt en intelligent pilleæske- og dosisdispensering, for at 4

understøtte de ældre i korrekt medicinering. Der blev også arbejdet med at give de ældre borgere støtte til, og forståelse for, egen medicinering og dermed handlemuligheder samt tryghed, for derigennem at reducere fejlmedicinering og skabe større trivsel. Forebyggende Selvmonitorering Projektets formål har været at udvikle produkter og services, der styrker forebyggelse gennem øget selvmonitorering. Ældre skal gennem øget adgang til information og viden om egen sundhed få motivation og forudsætninger for at være mere informerede og aktive og tage bedre hånd om eget helbred og livsstil. Konkret har projektet arbejdet med at evaluere en række teknologiske selvmonitorerings- og forebyggelsesprodukter f.eks. et system til hjemmetræning af rygpatienter. Systemet består af en træningsvideo, et mavebælte udstyret med en sensor, en mindre skærm og en online træningskalender. Herved kunne patientens hjemlige træningsindsat evalueres og måles af fysioterapeuter og patienten selv. Mødestedet Målet for projektet var at skabe nye typer af mødesteder, som fremmer ældres fysiske, sociale og mentale fitness, samt at beskrive hvordan nye produkter og services kan få succes på markedet og skabe værdi for brugerne. Projektet har arbejdet med online fællesskaber knyttet til forskellige fysiske aktiviteter, f.eks. yoga og gåture, hvor ideen har været, at opbygge et socialt sammenhold igennem online fællesskaberne, og herigennem motivere og fastholde ældre i en sund livstil. Konkret har fokus været på forskellige former for social netværksteknologi, som understøtter fysiske og sociale netværk med en virtuel dimension. Potentiale og værdi læringer fra de tre store innovationsprojekter Arbejdet med de tre store innovationsprojekter var med til at skabe vigtige erfaringer. Læringen fra de store projekter er, at den værdi de skaber, kan opsummeres i de fem nedenstående punkter: Helstøbte løsninger på komplekse problemstillinger kræver involvering af både kommuner, hospitaler, forskere, organisationer og virksomheder Virksomhederne skal have adgang til relevant viden og ekspertise fra forskere og andre eksperter Innovation kræver rum at man sætter tiden og ressourcerne af til det. Et rum som projekterne har været med til at give. Tværfaglighed er med til at skabe værdi Projekterne har været med til at skabe en ramme for samarbejde, og derigennem tillid og dialog mellem projektparterne De tre store innovationsprojekter var dog også ramt af en række udfordringer. Særligt har det i så store projekter med mange forskellige typer af aktører været svært at skabe balance mellem de 5

forskellige partneres deltagelse. De store innovationsprojekter oplevede problemer med at tiltrække private virksomheder og herigennem privat medfinansiering. Der manglede et konkret produkt- og kommercialiseringspotentiale for virksomhederne. En udfordring var også, de forskellige ressourcer og tidshorisonter for de deltagende parter, som bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske situation efter 2008, hvor flere virksomheder og organisationer blev presset ressourcemæssigt og derfor skar ned på deres udviklingsaktiviteter. Det blev endvidere forstærket af, at kommuner og virksomheder selv skulle betale for den tid de deltog med, mens forsknings- og vidensinstitutionerne blev betalt af midlerne i Lev Vel. Det var derfor sværere at aktivere kommuner og særligt virksomheder i projekterne. Hertil kom, at kommunernes og hospitalernes arbejde, kun i mindre omfang talte med i medfinansieringen. Samlet set betød udfordringerne med de store projekter, at Lev Vel ændrede strategi efter afslutningen af de tre store projekter og nedjusterede budgettet fra godt 54 mio. kr. til 43 mio. kr. Udfordringerne blev søgt løst, da man i den nye strategi med de resterende midler i Lev Vel gennemførte en række miniprojekter. At den nye strategi var en succes, kunne ses i den øgede grad af privat medfinansiering i de ni miniprojekter, og igennem de mange forskellige private ansøgninger om Lev Vel midler til miniprojekter. Nedenfor præsenteres baggrunden for miniprojekterne og hvert af de gennemførte projekter. Mini-innovationsprojekter I foråret 2012 udbød Lev Vel midler til at gennemføre en række mini-projekter. Midlerne blev annonceret i Lev Vels netværk, via hjemmeside og linked-in-gruppe og via andre netværks hjemmesider. Efterfølgende blev der udbudt midler af endnu to omgange og i alt tildelt midler til ni mindre projekter. Det var et krav at minimum to virksomheder og en forsknings/videninstitution men gerne flere deltog i projektet. Det var desuden et krav at de private virksomheder matchede den offentlige finansiering 1:1. De ni udvalgte mini-innovationsprojekter byggede videre på emner og resultater fra de store innovationsprojekter. Projekterne løb fra medio 2012 til Lev Vels afslutning i juni 2014. De ni innovationsprojekter bestod af: Den virtuelle højskole, Intelligent bagrollator, Virtuel demonstration af høreapparater, DoseCan, Opstart af ny behandling, Rehabilitering og selvmonitorering, BackTrack, Livret 2.0 og Medicindosering i hjemmet. Mini-innovationsprojekterne var i højere grad virksomhedsnære, da der var et klart produktfokus. Der skulle udvikles løsninger, som i sidste ende kunne bidrage til kommercialiserbare produkter for de deltagende virksomheder. Som nævnt var dette skift i fokus med til at sikre en bedre balance mellem deltagernes interesser end i de tre større innovationsprojekter. Også den offentlige sektor viste større interesse for deltagelse i de mere konkrete mini-projekter. 6

Den Virtuelle Højskole Ideen med Den Virtuelle Højskole har været at etablere et stimulerende mødested på internettet, hvor ældre mennesker i selskab med unge har mulighed for at styrke deres digitale kompetencer. Herved styrkes ældres mentale og digitale funktionsniveau og risikoen for social isolation mindskes. Projektets er fortsat udenfor Lev Vel, idet der vil blive udbudt et online engelsk kursus for ældre på Den Virtuelle Højskole og etableret et net-coach kursus til yngre mennesker, som skal kunne støtte ældre i at udvikle deres digitale kompetencer. Projektet blev gennemført af Via University College i samarbejde med Gribskov Kommune, ELCAS og virksomhederne Skandha Media og Serious Games Interactive. Intelligent bagrollator Intelligent BagRollator har udviklet og testet prototyper for teknologisk tilbehør, som gør en ny type rollator - en TaskeRollator - intelligent i kraft af teknologi, der kan understøtte aktive ældre fx på indkøbsturen. TaskeRollatoren sælges i dag af en af de deltagende virksomheder AKP Design, som sammen med andre virksomheder og vidensinstitutioner har arbejdet med at videreudvikle TaskeRollatorens funktioner. Virtuel demonstration af høreapparater Målet med dette projekt var at udvikle et værktøj, der i den indledende fase om valg og indkøb af høreapparat, gør den kommende bruger i stand til at få demonstreret lydkvaliteten af forskellige produkter på markedet. Dermed får brugeren et bedre udgangspunkt for den efterfølgende dialog med høreklinikken omkring valg af produkt og tilpasning. Projektet udspringer af, at mange høreapparater ender i skuffen hos nye høreapparatbrugere, fordi de ikke indfrier forventningerne om at afhjælpe høretabet på en tilfredsstillende måde. Produktet vil fremadrettet blive testet klinisk af de deltagende parter, som var Dansk Hørecenter, Auditiva og DELTA. DoseCan Mange borgere har svært ved at overskue deres medicin, og har derfor behov for hjælp til at håndtere den. Dette projekt har derfor bidraget til udviklingen af en intelligent beholder til dosisdispenseret medicin, som hjælper borgeren med at tage den korrekte medicin på det rigtige tidspunkt. Projektet blev fortsat i regi af OPALL, og i dag står virksomheden DoseSystem med et kommercialiseret produkt på baggrund af erfaringerne fra både Lev Vel og OPALL. Opstart af ny behandling Målet har været at opnå bedre egenindsats og partnerskab i brug af medicin under hensyntagen til den enkelte medicinbrugers ønsker og evner. Det er blevet gjort igennem afprøvning af ydelsen 7

"Kom godt i gang med din medicin" på 5 apoteker med i alt 150 medicinbrugere, udvikling af materialer til apoteker og en evaluering, som belyste ydelsens evne til at øge medicinbrugernes compliance, oplevet partnerskab med sundhedsprofessionelle og selvoplevet handlekompetence. Projektet blev gennemført af Pharmakon på fem apoteker. Rehabilitering og selvmonitorering Det overordnede formål med projektet har været at bidrage til en bedre forståelse for, på hvilken måde rehabiliterings- og monitoreringsteknologier samt aktiviteter i hjemmet skal designes og på den baggrund udvikle prototyper. Projektet testede forskellige former for IT-støtte, bl.a. videokonference mellem patient og læge samt målinger af f.eks. puls, blodtryk og lungekapacitet i hjemmet. Alexandrainstituttet, Aarhus Universitet, CSC Scandihealth og 3Part gennemførte projektet. BackTrack - fremtidens rygtræning i hjemmet Rygsmerter er en af de hyppigste årsager til nedsat arbejdsevne og sygefravær, og op mod 35% af den voksne danske befolkning er berørt af enten rygsygdom eller rygsmerter. BackTrack var et rygtræningskoncept, der tog udgangspunkt i stabilitetsøvelser som en del af behandlingen mod rygsmerter. Konceptet gav borgeren støtte, tryghed og motivation til at træne. Samtidig øgede det muligheden for, at træningen blev vedholdende. Fremadrettet vil projektdeltagerne fortsætte med udviklingen konceptet. I projektet deltog Mobile Fitness, Welfare Solutions, Helsingør og Gentofte Hospital, Center for Sundhedsinnovation og DELTA. Livret 2.0 Som det eneste af miniprojekterne tog Livret 2.0 ikke udgangspunkt i læringer fra et af de store innovationsprojekter, men i et projekt hos Dansk Design Centers, hvor der var arbejdet med at forbedre madservice til ældre. Lev Vel valgte at medtage dette mini-projekt, fordi mad og ernæring er en væsentlig del af forudsætningerne for selvhjulpenhed og et godt ældreliv. Livret 2.0 har videreudviklet nye koncepter og løsninger, som forbedrer den kommunale madservice til ældre. Projektets udgangspunkt var, at mad anses for et personligt anliggende - Det man spiser, er man. Derfor spiser vi som regel ikke det samme. Det skal kommuner og virksomheder imødekomme i deres kommunale madservice til ældre. Livret 2.0 blev drevet af Dansk Design Center, Væksthuset og Alexandra Instituttet med deltagelse af en række designere, private madvirksomheder og studerende. 8

Medicindosering i hjemmet Medicindosering i hjemmet havde til formål at udforske teknologier, der kan sikre og understøtte indtagning af korrekt medicintype, mængde- og indtagelse på de rigtige tidspunkter i eget hjem. Til det formål har projektet udviklet pille-automater til borgerens hjem. Disse er blevet brugerevalueret bl.a. for at sikre et beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen i Bornholms' Regionskommune mod et fremtidigt forpligtende samarbejde. Efterfølgende har Bornholms Regionskommune søgt og modtaget 1 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til at gå videre med projektet. Vidensprednings- og matchmakingaktiviteter Lev Vels matchmaking har primært fundet sted inden for de tre store innovationsprojekter, der har været omdrejningspunktet for de fleste aktiviteter og den største ressourceanvendelse. Herudover har Lev Vel sekretariatet aktivt medvirket til at matche virksomheder og vidensinstruktioner ifm ansøgninger til miniprojekter. Matchmakingaktiviteter fungerede i vid udstrækning som optakten til, og baggrund for, de tre større innovationsprojekter. Her gennemførtes en række workshops i efteråret 2009, hvor der blev rekrutteret deltagere til projekterne og identificeret de udfordringer, som Lev Vel har arbejdet med. De større om mindre innovationsprojekter er blevet suppleret af Lev Vel Klubben. Her er der gennemført en række arrangementer, hvis primære fokus har været vidensspredning, men som også har inkluderet matchmaking. I alt er der registreret 2046 deltagere til Lev Vels arrangementer jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1 - Arrangementer i Lev Vel igennem hele projektperioden Dato Arrangement I samarbejde med Sted Deltagere 06-10-2010 Lev Vel Klubåbning København 150 01-12-2010 BDI Seminar UNIK Odense 50 04-04-2011 Brugerindsigter og konceptudvikling København 35 30-08-2011 Sociale medier for ældre København 35 07-10-2011 Mød din målgruppe - matching event Lyngby 10 24-08-2011 København som øko-system for innovation og udvikling af nye løsninger til DI-ITEK sundhedssektoren København 40 Hvordan skaber private 26-08-2011 virksomheder værdi ved udvikling af UNIK velfærdsteknologi? Vejle 20 01-11-2011 Fremtidens velfærdsløsninger UNIK og IT-Væksthuset København 180 09-11-2011 Velfærdsteknologi 2011 COK, UNIK, DELTA og Duus Communications Odense 290 06-12-2011 Boost dit salg med København 35 9

kundeindsigt 31-01-2012 Møde med Tekes delegation fra Finland København 15 18/20-04-2012 Med e-tel workshop UNIK (studietur) Luxembourg 50 26-04-2012 Viden, Velfærd, Vækst 2012 København 110 08-05-2012 E-health Netmatch, UNIK og BioPeople København 100 14-06-2012 Velfærdsteknologi 2012 COK, UNIK, DELTA og Duus Communications Odense 320 10-01-2013 Deltagere talt Implementering af University College med hos andre telemedicin Syddanmark og UNIK Roskilde aktører 21-11-2013 Patient empowerment Patienternes Hus og OPI Lab Deltagere talt med hos andre aktører 04-12-2013 Empowering Intelligent Health Sundhedsministeriet, Continua, Medcom, Region Syddanmark, Medico Industrien, DI, UNIK, Welfare Tech, Teknologisk Institut, Scion DTU, Medico Innovation og DELTA Hørsholm Deltagere talt med hos andre aktører 04-06-2013 Sundhedsdata Welfare Tech og UNIK København 65 26-09-2013 Telesundhed Teknologisk Institut, DELTA, FORCE Technology og Alexandra Instituttet København 90 04-10-2013 Bliv Klogere på Salg til Welfare Tech og OPALL Kommuner Odense 30 23-10-2013 Velfærdsløftet er lige om UNIK hjørnet København 130 24/25-10-2013 CPH Health Hackday DELTA og Health 2.0 København og Hørsholm 40 31-10-2013 Fremtidens Madservice til Ældre mad til mere København 90 Velfærdsteknologi hvordan 28-11-2013 tilpasses den aldringsprocessen København 80 Deltagere talt 06-03-2014 Workshop om offentligprivat-innovation OPIguide.dk aktører FFUK, OPALL og med hos andre København Velfærdsteknologier: 10-04-2014 Succesfuld interaktion mellem leverandører og aftagere København 60 20-05-2014 Delegation fra Japan til Dansk Dansk Design Center Design Center København 13 10

13-06-2014 Delegation fra Taiwan til Alexandra Instituttet Alexandra Instituttet Aarhus 8 Samlet antal deltagere 2046 Det var oprindeligt tanken, at en del af Lev Vel Klubbens arrangementer skulle danne grundlag for identifikation af emner og deltagere til minimum tre nye store innovationsprojekter i Lev Vel. Det har imidlertid vist sig meget svært at finde midler til nye projekter, hvorfor Lev Vel Klubben primært har arbejdet med videnspredningsarrangementer. I stedet blev der fundet nye deltagere til mini-innovationsprojekterne gennem udbud af de resterende midler i Lev Vel, som blev promoveret igennem netværket skabt af Lev Vel, LinkedIn og Lev Vels nyhedsbrev. Lev Vels linked-in gruppe er løbende blevet brugt til at netværke, formidle viden og annoncere arrangementer o.a. Gruppen har i dag 448 medlemmer og er fortsat en aktiv gruppe, hvor der videndeles, postes nyheder og arrangementer. Finansiering Lev Vel har oplevet store finansielle udfordringer. De tre store innovationsprojekter havde svært ved at få virksomheder til at deltage i det omfang, det var nødvendigt for at indhente den budgetterede private medfinansiering. Da det samtidigt viste sig ikke at være muligt at opnå supplerede funding fra private fonde, som det var forudsat i Lev Vels ansøgning, var hele modellen for medfinansiering af Lev Vel sendt til tælling. De tre væsentlige årsager til udfordringerne med at skaffe tilstrækkelig medfinansiering kan sammenfattes til: Private fonde har ikke som forventet i Lev Vels ansøgning ønsket at støtte Lev Vels innovationsprojekter, da disse indeholder et kommercielt sigte for de deltagende virksomheder, hvilket ikke er i overensstemmelse med fondenes formål. Det har, i forhold til de angivne interessetilkendegivelser i Lev Vels ansøgning, vist sig langt sværere at få virksomhederne til at være med i innovationsprojekterne og med det forventede store antal timer. Dette skyldes bland andet den ændrede økonomiske situation efter 2008, der har sat virksomhederne under pres men i særdeleshed at Forskere og videnspersoner var på forhånd tildelt en øremærket del af Lev Vels bevilling, og har ikke haft incitamenter til at gøre innovationsprojekternes emnefelter specifikt virksomhedsrelevante. Ydermere har Lev Vel s meget omfattende innovationsprojekter med en meget stor partnerkreds vist sig ikke at være hensigtsmæssig set fra virksomheders fokus på mere målrettet produktudvikling. Lev Vel havde en fin medfinansiering fra partnergruppen og offentlige aktører, men da medfinansiering fra offentlige aktører som kommuner og hospitaler, jf. tilsagnsvilkår kun i mindre omfang talte med i Lev Vels regnskab var dette ikke en mulig vej til at kompensere for den 11

manglende private medfinansiering. Lev Vel ændrede derfor strategi efter afslutningen af de tre store projekter, nedjusterede budgettet midtvejs i partnerskabsperioden, og besluttede at gennemføre en række miniprojekter for de resterende midler. Der har løbende været dialog mellem Lev Vels ledelse og Forsknings- og Innovationsstyrelsen om udfordringerne med at tilvejebringe medfinansiering, herunder at det på trods af den ændrede strategi midtvejs ville blev yderst vanskeligt i løbet af Lev Vels levetid at tilvejebringe den samlede private medfinansiering på 18 mio. kr., som oprindeligt budgetteret. Hertil var forbruget på de store innovationsprojekter for omfattende. FI tilkendegav på et møde med Lev Vels ledelse den 4. nov. 2011, at man ønskede at Lev Vel fortsatte sine aktiviteter vel vidende, at kravet om privat medfinansiering ville blive vanskeligt at opfylde. Det blev aftalt, at Lev Vel fuldførte de tre store innovationsprojekter med henblik på at opnå størst mulig tilfredshed og effekt hos de deltagende virksomheder, forskere og andre offentlige aktører. I de ni mindre innovationsprojekter, som fulgte efter de tre større, blev der opnået en langt bedre balance mellem den private og offentlige medfinansiering. Det lykkedes således at indsamle godt ½ mio. kr. mere i privat medfinansiering, end det var forventet i det reviderede budget. Den samlede private medfinansiering i Lev Vel nåede op på lige godt 9 mio. kr. Også konsortiepartnerne og andre og andre offentlige aktører var mere aktive deltagere efter ændringen af strategi og bidrog med mere medfinansiering. Lev Vel nåede op på et samlet omsætning på kr. 47.562.535 mod forventet kr. 43.451.602 i det reviderede budget. Det oprindelige og det reviderede budget for Lev Vel er præsenteret i tabel 2 sammen med det endelige slutregnskab. Tabel 2 - Budgetter og slutregnskab for Partnerskabet Lev Vel Lev Vel budget 2010-2014 Revideret budget 2010-2014 Lev Vel slutregnskab 2010 2014 Statslig finansiering 22.500.000 22.500.000 22.500.000 Konsortieparternes egenfinansiering 7.558.333 6.936.625 9.771.418 Regional finansiering 2.000.000 2.000.000 2.000.000 Anden offentlig med finansiering 3.941.667 3.525.391 4.221.615 Privat medfinansiering 18.000.000 8.489.586 9.069.502 I ALT 54.000.000 43.451.602 47.562.535 12

Andre aktiviteter Selv om det ikke var muligt at finde finansiering til at igangsætte nye større innovationsprojekter, formåede Lev Vel at udvide sine aktiviteter med en ny indsats, som har styrket samarbejdet mellem forskere og virksomheder. I samarbejde med UNIK ansøgte Lev Vel og fik midler fra RTI til projektet TekBoost, hvor virksomhederne med prototyper, produkter eller services til velfærdsområderne kan få målrettet sparring fra et panel af forskere og videnspersoner til at videreudvikle og optimere deres produkter. TekBoost har et samlet budget på kr. 8.168.000 og afsluttes med udgangen af juni 2015. Effekter I hvert af de tre innovationsprojekter blev der arbejdet med fire innovationsspor, der hver resulterede i udviklingen af fire prototyper. Lev Vels sekretariat har kendskab til at i hvert fald to af prototyperne efter afslutningen af lev vel er færdigudviklede og implementerede. DoseSystem er det ene af dem, og har i dag solgt til 11 kommuner i Danmark. Herudover har projekterne leveret nye brugerindsigter, ny viden samt skabt et stærkt netværk blandt deltagerne. De ni miniinnovationsprojekter har ligeledes ført til nye brugerindsigter, viden og netværk. I alt blev der udviklet 11 prototyper i rækken af miniprojekter. Således har Lev Vel bidraget til udviklingen af nye løsninger på fremtidens velfærdsudfordringer. Samlet set har 42 virksomheder, 15 forskellige vidensinstitutioner og 18 forskellige offentlige aktører deltaget i Lev Vels innovationsprojekter. Partnerskabet har derfor både formået at komme bredt ud til en stor kreds af deltagere igennem innovationsprojekterne. Dertil kommer de over 2000 deltagere i vidensspredningsarrangementerne. Resultaterne af innovationsprojekterne er oplistet i Bilag 1. De formelle resultater fra de tre store innovationsprojekter er også samlet i Lev Vel bogen, der blev udgivet på en Lev Vel konference Viden, Velfærd og Vækst i april 2012. Brugerindsigter, viden og uddybende beskrivelser af prototyperne er desuden lagt frem på Lev Vels hjemmeside www.lvvl.dk. I Lev Vel sekretariatets halvårlige rapporteringer til Forsknings- og Innovationsstyrelsen fremgår det i mere detaljeret form, hvilke resultater både de store- samt mini- innovationsprojekterne har skabt, og hvordan viden, indsigter og prototyper er formidlet til et bredere publikum. Partnerskabets erfaringer Lev Vel blev igangsat som et ambitiøst Partnerskab, der i første omgang igangsatte tre store innovationsprojekter af 18 måneders varighed, hver med en stor partnerkreds af 15-25 deltagere. Forventningen til de strategiske partnerskaber var, at de gennem deres innovationsprojekter og 13

netværksaktiviteter skabte markante resultater og effekter inden for følgende områder: Innovation, vidensspredning, vækst, samfundsnytte og samarbejde. Erfaringerne har vist, at det kræver en stor indledende indsats at igangsætte og gennemføre så omfattende samarbejder, og at udviklingen af helt nye produkter og services kræver tid. Det har således ikke inden for den valgte projektperiode været muligt at udvikle prototyper og koncepter helt frem til produkter og services, der var klar til kommercialisering - og dermed til at skabe vækst i de deltagende virksomheder. De store innovationsprojekter har til gengæld været succesfulde ift. innovation og samarbejde. Lev Vel gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i de tre store innovationsprojekter. Her angav 55 % af partnerne, at de har lært nye innovationsmetoder ved at deltage i projekterne, 91 % fik nyt netværk eller nye samarbejdspartnere, og 87 % ville deltage i lignende projekter fremover. De store projekter var således meget succesfulde ift. at videndele og skabe netværk, som de deltagene virksomhede oplevede som værdifuldt. Spørgeskemaundersøgelsen afdækkede fem områder, hvor deltagerne fandt, at de strategiske partnerskabers samarbejdsform var særlig værdifuld. Her fremhæves netop det tværsektorielle samarbejde og mulighederne for at arbejde i innovative rum, hvor en projektleder sørger for at skabe de rette rammer ift. tillid, jura, innovation m.v. Værdien af de store innovationsprojekter er nærmere beskrevet i i Lev Vel bogen under Potentiale og Værdi. De ni mindre innovationsprojekter formåede i højere grad at udvikle kommercialiserbare prototyper og koncepter. Ved at bygge på erfaringerne fra de tre større projekter, sammensatte Lev Vel mindre projektgrupper med et klart produktfokus. Således står f.eks. DoseSystem ApS (deltager i innovationsprojektet DoseCan) i dag med et kommercielt produkt, har fundet investorer og er i gang med salget. Det er overordnet Lev Vels erfaring, at projektgrupperne i de tre store innovationsprojekter blev for store. Det har været svært at etablere et balanceret samarbejde og skabe den fortrolighed mellem parterne, som er en forudsætning for innovation. Alene etableringen af samarbejdsaftaler har krævet tid og ressourcer pga. de mange forskellige interesser. Her kunne der med fordel været stillet aftaleskabeloner m.v. til rådighed fra centralt hold, så ikke alle tilsagnsmodtagere skulle anvende omfattende ressourcer på juridisk arbejde. I spørgeskemaundersøgelsen angav parterne netop etablering af et balanceret samarbejde som en væsentlig udfordring. Herudover blev usikkerhed om resultater, forskelle i ressourcer, tidshorisonter og risici samt juridiske forhold angivet som barrierer. Netop disse udfordringer blev tacklet i de ni mindre innovationsprojekter med en skabelon for en samarbejdsaftale samt mindre projektgrupper. Det har været en udfordring at rekruttere og fastholde såvel virksomheder, kommuner og hospitaler i de store projekter. Dette har til dels grund i den økonomiske rise, der har tvunget parterne til at fokusere på drift og kortsigtet bundlinje. Men det har også til grund i fordelingen af tilsagnsbevillingen, hvor forsknings- og vidensinstitutioner var tildelt et på forhånd kendt beløb. Det betød, at forskerne i mindre grad fokuserede på virksomhedernes og kommunernes behov, og i 14

højere grad havde incitament til at fokusere på egne interesser. Denne tendens blev forstærket af, at Lev Vel i de tre store innovationsprojekter stillede som krav, at videninstitutionerne selv skulle medfinasniere den statslige bevilling 1:1. Dette krav blev ophævet i mini-projekterne. Relateret hertil har det været en udfordring, at kommuner og hospitalers timer ikke kunne medregnes som medfinansiering på lige fod med de private virksomheder. Dette har mindsket incitamenterne til at inddrage kommuner og hospitaler, som netop udgør det marked, hvor de fremtidige løsninger skal sælges og implementeres. Hermed risikerer de strategiske partnerskaber at svigte ift. at skabe de samfundsnyttige resultater, som var en væsentlig forventning til partnerskaberne. Partnerskabets videre udvikling Lev Vel er sammen med UNIK gået ind i det nyligt etablerede Welfare Tech innovationsnetværket for sundhed og velfærdsteknologi, der ledes af Welfare Tech Hertil har Forsknings- og Innovationsstyrelsen bevilliget 12 mio. kr. og Region Syddanmark 8.9 mio. kr. Netværkets samler en bred partnerkreds med kompetencer inden for sundhed og velfærdsteknologi for at styrke udvikling, kommerciel udnyttelse og eksport af dansk sundheds- og velfærdsteknologi. Netværket tager udgangspunkt i den voksende efterspørgsel efter teknologi og services, der kan hjælpe borgere med særlige behov til i højere grad at være selvhjulpne. Eksempelvis når patienter udskives fra hospitalet, men stadig skal holde øje med udviklingen i deres sygdom, eller når borgere efter sygdom eller funktionsnedsættelse har behov for genoptræning og særlige pleje. Innovationsnetværket vil arbejde igennem samarbejde, videndeling og netværk. De opnåede erfaringer fra Lev Vel kommer således til at leve videre i det nye innovationsnetværk, og mange af Lev Vel s partnere vil blive inviteret til at deltage i og følge det nye samarbejde. 15