COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN
|
|
|
- Ingeborg Petersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks Social Yoga Mats Forfatter Pernille Dam, Pharmakon; Charlotte Rossing, Pharmakon; Hanne Herborg, Pharmakon; Anette Petersen, DLI; Niels Lunding, DLI; Gitte Femerling, Hillerød Kommune; Charlotte Vittrup, Væksthus Hovedstadsregionen; Malene Jæpelt, Væksthus Hovedstadsregionen; Lene Reuther, Bispebjerg Hospital 1 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Brugerindsigter Compliance support Den intelligente pilleæske Forebyggende Selvmonitorering
2 COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Compliance Support Spørgeskema til ny medicin er udviklet som en lavteknologisk og kort instrument for sundhedsprofessionelle, der kan hjælpe medicinbrugere i gang med ny medicin. I sin nuværende udformning er spørgeguiden en papirpjece, hvori medicinbrugeren kan notere aftaler under hvert spørgsmål samt notere information om medicinen. Målgruppen for projektet er selvhjulpne +60-årige, der får ordineret ny medicin. Spørgeguiden vil imidlertid være relevant for alle selvhjulpne medicinbrugere, der har brug for hjælp til at grundlægge gode rutiner omkring deres medicinbrug. Det kan være relevant i forbindelse med påbegyndelse af ny behandling, i forbindelse med kortvarig behandling, som et kvalitetstjek af behandling etc. SPØRGEGUIDEN BESTÅR AF TRE ELEMENTER 1. Tre spørgsmål 2. Tjekliste til sundhedsprofessionelle 3. Medicinbrugerens 10 gode spørgsmål til medicinen 1. TRE SPØRGSMÅL Formålet med de tre spørgsmål i spørgeguiden er at tilpasse medicinen til medicinbrugerens hverdag, så vidt det er muligt, samt at medicinbrugeren skal have en strategi til at håndtere vanskelige situationer omkring sit medicinindtag. Hvornår på dagen eller i hvilke situationer vil det passe dig at tage medicinen? I hvilke situationer kan du forestille dig, at det vil være svært for dig at få taget medicinen? Hvilke løsninger kan vi finde sammen, så du får taget medicinen? 2. TJEKLISTE TIL SUNDHEDSPROFESSIONELLE Tjeklisten til sundhedsprofessionelle har til formål at inspirere den sundhedsprofessionelle med idéer til at hjælpe medicinbrugeren samt gøre den sundhedsprofessionelle opmærksom på, at der kan være lægemiddelfaglige grænser for, i hvor stor udstrækning medicinen kan tilpasses medicinbrugerens hverdag. Tjekliste til spørgsmål 1: Hvornår passer det ind i brugerens hverdag: - I forbindelse med anden medicin, vitaminer etc. - I forbindelse med måltider - I forbindelse med hverdagsaktiviteter Farmakologiske aspekter - Dosering - Virkning/bivirkning - Interaktioner - Kontraindikationer - Forsigtighedsforhold etc. Lægemiddelspecifikke aspekter - Særlige forholdsregler omkring medicinen - Praktiske problemstillinger omkring medicinindtag Lav aftale om, i hvilken forbindelse (tidspunkt/situation) medicinen tages Tjekliste til spørgsmål 2: Bekymringer omkring medicin (oplevelse af bivirkninger, frygt for at medicinen skader, afhængighed, økonomi) Tvivl om nødvendighed af medicin (fx ved symptomfrihed, forestilling om afsluttet kur, tvivl om medicinens effekt etc.) Tjekliste til spørgsmål 3: Opsummering af aftaler fra spørgsmål 1 og 2. Ingen problemer afdækket: Hvis der ikke er afdækket potentielle problemer, afsluttes samtalen med oplysning om, hvad brugeren skal gøre. hvis de glemmer en dosis Én eller flere potentielle problemstillinger afdækket: - Hverdag: Huskestøtte/-teknik; motivation - Afvigelser: Huskestøtte/-teknik; evt. ekstra lægemiddelpakninger til at have liggende dér, hvor det går galt (fx sommerhus, på båden etc.); motivation og strategi for afvigelser. - Bekymring: Information om medicin/ sygdom; motivation - Tvivl om nødvendighed: Information om medicin/sygdom; motivation BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT Formålet med projektet er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. Læs mere om Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort i Lev Vel bogen i kapitel 4 2 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT
3 Fortsat 3. MEDICINBRUGERENS 10 GODE SPØRGSMÅL TIL MEDICINEN Dette er en liste over ting, som medicinbrugeren bør vide om sin medicin. Formålet med listen er at øge medicinbrugerens viden og empowerment i forhold til sin medicin. 1. Hvad er navnet på medicinen? 2. Hvilken virkning har medicinen? 3. Hvilken lidelse behandler medicinen? 4. Hvor meget og hvor mange gange om dagen skal jeg tage medicinen? 5. Kan jeg køre bil, når jeg tager medicinen? 6. Hvor lang tid går der, før medicinen begynder at virke? 7. Hvornår skal jeg stoppe med at tage medicinen? 8. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer en dosis? 9. Er der nogen bivirkninger, jeg bør kende til, og hvornår skal jeg evt. reagere på dem? 10. Kan jeg tage medicinen sammen med min øvrige medicin, mine vitaminer, håndkøbsmedicin, naturmedicin etc.? GODE VANER OG RUTINER ER AFGØRENDE Resultaterne af en kvalitativbrugerundersøgelse viser, at medicinbrugere med gode rutiner omkring deres medicinbrug, oplever, at det volder dem færre problemer at tage deres medicin. I interviewene giver de ældre medicinbrugere udtryk for, at de perioder, hvor nye vaner skal etableres, er særligt vanskelige. De bruger mere energi på deres medicinindtag, indtil vanen er på plads. Interviewene og internationale undersøgelser peger på, at de mest effektive husketeknikker vedrørende medicinbrug er at have medicinen knyttet til en bestemt aktivitet og eventuelt placere medicinen på et sted, der har tilknytning til pågældende aktivitet frem for at fokusere på et bestemt klokkeslæt. Flere af de adspurgte medicinbrugere beskriver situationer, hvor det er vanskeligt at få taget medicinen. Det kan være, at den vanddrivende medicin udskydes til senere på dage, hvor man skal ud. Det kan være, at man glemmer sin aftenmedicin, hvis man har været ude etc. Der er således både tale om. at medicinbrugeren regulerer og tilpasser medicinen til sin hverdag samt, at han/hun kan komme til at glemme at tage den. At have en dialog omkring brug af medicin med en sundhedsprofessionel gør, at medicinbrugeren dels får reflekteret over de vanskelige situationer samt får lavet en strategi til at forebygge og håndtere de vanskelige situationer. Indsigterne fra brugerundersøgelserne stemmer overens med, hvad der tidligere er fundet i lignende internationale undersøgelser. ETABLERING AF STRATEGI Medicinbrugeren oplever at blive spurgt om sine præferencer i forhold til medicinindtag, at blive hjulpet til at etablere gode vaner samt at vælge en hensigtsmæssig strategi for forebyggelse og håndtering af vanskelige situationer. Spørgeguiden opfylder erkendte samt ikke erkendte behov hos brugerne for at få dialog og rådgivning om etablering af hensigtsmæssige vaner omkring medicin samt etablering af strategi for vanskelige situationer omkring medicinbrug. FORMODEDE EFFEKTER Spørgeguiden inviterer til dialog mellem sundhedsprofessionel og medicinbruger. Der tages udgangspunkt i at etablere gode vaner omkring medicinindtag samt at tilpasse medicinindtaget til medicinbrugerens hverdag. Medicinbrugeren tilskyndes til at reflektere over vanskelige situationer omkring medicinindtaget samt at vælge en strategi herfor. Dette formodes at forebygge uhensigtsmæssig medicinbrug og non-compliance. Compliance Support - spørgeguiden har følgende formodede effekter: Concordance, dvs. partnerskabet mellem medicinbruger og sundhedsprofessionel, bliver styrket. Medicinbrugeren får støtte til at etablere hensigtsmæssige vaner omkring den nye lægemiddelbehandling og til at skaffe sig viden om medicinen, som han/hun mangler (empowerment). Medicinbrugeren kommer potentielt bedre og hurtigere i gang med sin nye lægemiddelbehandling. Medicinbrugeren får øget sin opmærksomhed om situationer, hvor det kan være vanskeligt at få taget sin medicin. Medicinbrugeren får hjælp til at lave en hensigtsmæssig strategi for situationer, hvor det kan være vanskeligt at få taget sin medicin. Lægemiddelbehandlingen bliver implementeret på den mest hensigtsmæssige måde for medicinbrugeren forudsat at der ikke 3 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT
4 Fortsat er nogle farmakologiske aspekter, der taler imod dette. Medicinbrugerens perspektiv på medicinens implementering i hverdagslivet høres og drøftes med en sundhedsprofessionel. AFPRØVET PÅ APOTEK OG I LÆGEPRAKSIS Spørgeguiden er afprøvet på et apotek og i en lægepraksis. Afprøvningen har bekræftet relevansen af og potentialet for spørgeguiden. Der er ikke foretaget yderligere udvikling af spørgeguiden på baggrund af brugerafprøvningen. AFPRØVNING PÅ APOTEK Brugerne er rekrutteret på et apotek, hvor de umiddelbart i forbindelse med rekrutteringen har fået spørgeguiden. Spørgeguiden er afprøvet med 42 apotekskunder og 4 apoteksansatte (3 farmakonomer, 1 farmaceut). De apoteksansatte fik 2 timers introduktion til baggrund, spørgeguide, rådgivning og støttematerialer samt cases til træning af rådgivningen. Apoteksansatte afprøvede spørgeguiden over for apotekskunderne. Fra brugerne har været gennem spørgeguiden til tidspunktet for dataindsamling, er der gået 7-14 dage. Der er indsamlet erfaringer fra de apoteksansatte gennem et fokusgruppeinterview med de farmakonomer og farmaceuten, der har afprøvet spørgeguiden på apoteket. På interviewtidspunktet havde apotekspersonalet afprøvet spørgeguiden på i alt 36 kunder. Der er indsamlet erfaringer fra brugerne gennem et spørgeskema. Brugerne havde mulighed for at vælge mellem at udfylde spørgeskemaet elektronisk eller at blive ringet op og besvare spørgsmål gennem interview. SPØRGEGUIDEN BLEV POSITIVT MODTA- GET AF APOTEKSPERSONALE SÅVEL SOM KUNDER. Apotekspersonalet sagde: Det er lykkedes at implementere spørgeguiden i apotekspersonalets hverdag. Spørgeguiden fungerer godt sammen med apotekets øvrige rådgivning og giver mere direkte dialog om compliance. Målgruppen for spørgeguiden kan med fordel udvides til at omfatte yngre aldersgrupper, så også alle, der får ny medicin, kan få glæde af den. I brugerundersøgelsen har apotekspersonalet kunnet afdække og løse relevante problemstillinger hos % af de adspurgte kunder i målgruppen. Rådgivning om compliance vurderes relevant på apotek og hos lægen. Rådgivning om compliance vurderes at være relevant, skaber tryghed og hjælper kunden i gang med ny medicin. Kunderne sagde: 31 kunder har besvaret spørgeskemaet, heraf 12 mænd og 19 kvinder. 71 % af kunderne var i fast behandling med medicin. 26 % havde været i behandling med medicin i 11 år eller længere. Kunderne tog medicin 1-4 gange om dagen. Alle kunderne var kommet i gang med at tage medicinen på opfølgningstidspunktet Mere end 1/3 af kunderne angav at have et stort eller meget stort behov for rådgivning om, hvordan de kommer godt i gang med ny medicin Mere end halvdelen af kunderne mente i høj grad eller meget høj grad, at apotekets spørgsmål hjalp dem godt i gang med at tage medicinen. Hver tredje kunde gav udtryk for, at apotekets rådgivning i høj grad eller meget høj grad hjalp kunden til at tænke over håndtering af situationer, hvor det var vanskeligt at få taget medicinen. Omkring 2/3 af kunderne syntes, at de spørgsmål og den vejledning, de fik om deres nye medicin, i høj grad eller meget høj grad var relevante. Omkring 2/3 af kunderne syntes i høj grad eller i meget høj grad, at apotekets spørgsmål gjorde dem mere trygge ved at skulle i gang med den nye medicin. AFPRØVNING I LÆGEPRAKSIS Spørgeguiden er afprøvet i en lægepraksis i 10 arbejdsdage. 1 praktiserende læge med 20 års erfaring i specialet samt 2 læger under uddannelse til praktiserende læger. Praktiserende læge med 20 år i praksis afprøvede guiden på 20 patienter fordelt på de 10 dage. Spørgeguiden blev vurderet som positiv (systematisk fokus på patientudfordringer i forbindelse med medicinindtagelse; ikke tidsrøvende; patienttilfredshed blev ikke systematisk vurderet, men flere patienter angav, at det var dejligt, at der (pludselig) blev spurgt ind til, hvordan 4 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT
5 Fortsat medicinen kunne passe ind i deres hverdag (og ikke omvendt). Uddannelsessøgende læger angav sparsom nytteværdi (angav, at de nogle gange spurgte ind til patientpræferencer alligevel; nogle gange var det ikke relevant). ENKELT, MEN EFFEKTIVT Compliance Support er klart egnet som dialogredskab på apotek, men vil også kunne bruges af fx praksispersonale, plejepersonale og læger. Det vil være relevant at afprøve det også i disse kontekster. Det er tænkt som et materiale, der kunne ligge på sundhed.dk, så brugeren kan tilgå det efter dialogen. Dette passer endnu ikke til ret mange ældre, men måske til yngre. De årige er en vigtig målgruppe, da de har it-kompetencer og er fremtidens ældre. Redskabet kan evt. anvendes som et støtteredskab uden dialog (folder eller netversion). Det bør dog testes, da det ifølge afprøvningen måske netop er dialogen, der gør forskellen. For nogle af dem, der ikke bryder sig om at blive stemplet som ikke-kompetente medicinbrugere, kunne denne form være mindre direkte og provokerende. Redskabet har en styrke i at være meget enkelt. Den tilhørende tjekliste om viden vil gøre det mere omfattende; men som inspirationsliste kan den være relevant at udlevere. Den kan evt. inspirere til ny dialog senere, når eventuelle nye problemer med medicinbrugen opstår. Disse vidensspørgsmål kunne knyttes til en database, hvor man kunne indtaste medicinens navn og dermed få svar på det, man ikke ved. Dette kræver et større udviklingsarbejde. FAKTA Tid: Aug Feb Projektledelse: Væksthus Hovedstadsregionen Partnere: DELTA, Alexandra Instituttet, Bispebjerg Hospital, Trifork, BioPeople, Pharmakon, Detech Development, Dansk Lægemiddelinformation, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, National Sundheds-IT, Aarhus Universitet - Datalogisk Institut 5 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT
6
Den Intelligente Pilleæske
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere
YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD
Robotteknologiske træningsfliser YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking Sticks
30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort
Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen
ÆLDRES BRUG AF MEDICIN
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere
32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22
32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 Borgerrettede add-ons til Fælles Medicinkort Charlotte Vittrup 4. april 2011 Lev Vel skaber innovation, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne
DELTA. Mikkel Leth Olsen - [email protected] madebydelta.com
DELTA Mikkel Leth Olsen - [email protected] madebydelta.com DEN INTELLIGENTE PILLEÆSKE History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge & corporation
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Opstart af ny behandling
Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang? December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Opstart af ny behandling - hvordan sikres
Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre
Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen
Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter
Robotteknologiske træningsfliser
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks
Tidlig sporing af Stress
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Tidlig sporing af Stress Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Social
Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek
Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon
En best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Generelt om at tage medicin
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme
DIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon
Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance
Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek
Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Klinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter
Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering
Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag
Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved
KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Video som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked. Erfaringer fra Lev Vel
Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked Erfaringer fra Lev Vel Lev Vel skaber innova/on, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne ældre. Lev Vel ledes
En god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
En styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK
SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto
Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Inklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Den vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Specialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Video som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.
Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i
INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer
Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Oplæg v/ Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands
Introduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Introduktion til. Det Fælles Medicinkort
Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens
Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Horsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
udvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne
Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært
Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Medicinsamtaler 6 pharma
6 pharma 9 2016 Undersøgelse: Samtaler gør en forskel På årets FIP-kongres fremviste farmaceut Stine Mai Madsen, Nykøbing Falster Svane Apotek, og farmaceut Alae Houji, Greve Apotek, en undersøgelse af
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang?
Projektbeskrivelse Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang? Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter November 2012 Pharmakon 2012 1 Resumé af projektbeskrivelsen
MinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis?
Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis? Gå-hjem møde, 1. november 2017, KOPA 1 Hvad er Guidet Egen-Beslutning? En metode til fælles beslutningstagning
Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler
Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende
En god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Introduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP
TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt
