20 Forebyggende Selvmonitorering

Transkript

1 Formålet med Forebyggende Selvmonitorering er at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til og indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en højere grad af selvhjulpenhed. 20 Forebyggende Selvmonitorering

2 FOREBYGGENDE SELVMONITORERING I dette kapitel præsenterer vi resultaterne af Lev Vel-projektet Forebyggende Selvmonitorering. Vi beskriver baggrunden for projektet og den viden om ældre borgeres motivation til at selvmonitorere deres helbred, vi har skabt i projektet. Derefter beskriver vi de innovationsspor, vi har arbejdet med i projektet og deres resultater. At tage ansvar for sit eget liv har stor betydning for, om man bevarer sin selvhjulpenhed i en høj alder. Handler man i tide, hvis man kan se, at det går den forkerte vej med helbredet? Er man selv aktivt med til at forebygge sygdomme? Vi ved, at fysisk aktivitet er det bedste forebyggelsesmiddel i forhold til hele aldringsprocessen. Opbygning af stærke knogler og god muskulatur er væsentlig for ens fysiske formåen, ligesom kost, rygning, alkohol og levestil har stor indflydelse på både helbredet og hvor hurtigt, man aldres. Derudover spiller livsindstilling, livskvalitet og den mentale indstilling en væsentlig rolle en 80-årig kan således sagtens være mere ung end en 60-årig. Vores gener betyder cirka 25 procent 1 for, hvor hurtigt vi ældes, så langt hovedparten afgøres af ydre vilkår, som vi selv kan være med til at påvirke. I Forebyggende Selvmonitorering har vi arbejdet med, hvordan ældre i højere grad selv kan inddrages i at holde øje med eget liv og helbred - selvmonitorere. Vi har haft fokus på, hvordan ældre kan involveres og deltage i egen behandling, overvågning og genoptræning, hvis der er opstået problemer og forværring af helbredet. Hvis vi kan give ældre og især yngre ældre, altså borgere som typisk stadig er på arbejdsmarkedet, adgang til nyttige oplysninger om eget helbred og eventuel sygdom, giver vi dem også mulighed for i langt højere grad at tage hånd om sig selv. Vi giver dem bedre mulighed for i tide at opdage symptomer, så de kan reagere og få dem behandlet. Derudover skaber vi grundlag for et mere involverende samspil mellem ældre, pårørende og sundhedsprofessionelle gennem øget kommunikation og feedback på konkrete målinger og helbredsparametre, der er til at forstå. Målet er at gøre ældre borgere mere aktive og selvhjulpne omkring deres eget liv og helbred for på den måde at give større velvære og bevare livskvalitet og muligheder i længere tid. Fakta Tid: Aug Feb Projektledelse: DELTA Partnere: GN Resound, Oticon, Welfare Solutions, Denmark Communications Dencomm, Optimov, Nabto, C4U Technologies, Bispebjerg Hospital, Helsingør Kommune, Helsingør Diskuscenter, DI ITEK, Foreningen Sundt Seniorliv, Castberggård, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet Datalogisk Institut, KU CESA, Center for Sundhedsinnovation. 1 Værd at vide (2012): Forebyggelse er mere end tobak interview med Carsten Hendriksen, overlæge, dr. med. ( Forebyggende Selvmonitorering 21

3 Et mål, der også medfører store offentlige samfundsmæssige besparelser. Formålet med projektet Formålet har været at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til og indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en højere grad af selvhjulpenhed. Hvad skal motivere, når man er rask? Vi har haft et stærkt produktfokus i projektet og et ønske om at bevæge os længst muligt i retning af nye og anvendelige teknologier og produkter, der kan kommercialiseres af danske virksomheder. Men vi arbejder også i et komplekst felt, hvor det har været vigtigt at gøre os nogle overvejelser og få en række grundindsigter i det område, vi bevæger os i. Vi har derfor gennem etnografiske studier, interviews, en kvantitativ undersøgelse og flere workshops med brugerne fået indsigt i ældres forhold til selvmonitorering. Et af de forhold, vi har set på, er, hvornår de ældre er interesseret i at tage hånd om deres eget liv og eventuelt ændre adfærd og livsstil. Vores undersøgelser viser, at det ofte først sker, når man bliver syg og dermed klar over, at der skal ske noget. Først der bliver man motiveret til at handle og opstille nye helbredsmål. Vi har også undersøgt de forskellige stadier i forebyggelse. Det vil sige, hvor er den ældre i sin forebyggelse. Er han eller hun i gang med at mindske risikoen for sygdomsudvikling (primær forebyggelse)? I gang med at lindre symptomer (sekundær forebyggelse)? Eller i gang med at forhindre tilbagefald og kroniske tilstande (tertiær forebyggelse)? Jo længere man er i stadierne, jo mere klar bliver motivationen også for at sætte handlinger i gang og ændre på situationen. Forskning viser, at det helt store potentiale i forebyggelse ofte ligger i de tidlige stadier - altså jo før jo bedre. Men hvis man er rask eller ser sig selv som rask, hvad skal få en til at holde øje med sig selv? Til at sætte egne mål og forfølge dem? Hvordan kan vi motivere ældre til at handle tidligere? Vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse har givet os indblik i målgruppens holdning til selvmonitore- ringsteknologier. Undersøgelsen viser, at alder og eventuel kronisk sygdom er afgørende for, om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi. Herunder viser undersøgelsen, at det er aldersgruppen +50-årige, der ejer flest selvmonitoreringsapparater, sammenlignet med de yngre. Teknologien er efterhånden så tilgængelig, at vi kan udvikle en række relevante monitoreringer med godt forebyggelsesperspektiv. Smartphones og applikationer giver os nye muligheder. Vores brugerundersøgelser viser dog, at det er vigtigt at finde en god balance, så borgeren ikke bliver sygeliggjort gennem en målemani. Ligesom der er en etisk overvejelse om, hvordan besøgende hos den ældre opfatter at blive fulgt og overvåget. Der skal derfor arbejdes med at finde en fornuftig balance i monitoreringen. 22 Forebyggende Selvmonitorering

4 4. Tidlig sporing af stress Der er dog ingen tvivl om, at der er store muligheder i feltet, hvis vi forstår at udnytte dem. Det er det fokus, vi har arbejdet med. FREMTIDEN FOR FOREBYGGENDE SELVMONITORERING Vi har igennem projektet forsket i, hvordan man bedst selvmonitorerer, og fået en dyb indsigt i ældres forhold til og interesse i at selvmonitorere eget helbred. Erfaringerne fra vores projekt viser, at teknologien findes, men at den skal gøres meget let tilgængelig, kunne passe ind i daglige rutiner, samt tilpasses den enkelte. Gør vi det, og kan vi samtidig motivere de ældre til at selvmonitorere tidligere, vil vi kunne forhindre eller formindske en række sygdomme og deres konsekvenser, ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet. Du kan læse mere om vores innovationsspor og indsigter på FLERE VEJE TIL SELV AT TAGE ANSVAR FOR SIT HELBRED Vi har i projektet udforsket fire forskellige muligheder for selvmonitorering, som både ældre og yngre kan få glæde af: 1. SELMA Helbredsmonitorering i hjemmet 2. System til hjemmetræning af rygpatienter Brugerstudier Etnografiske studier Antropologiske studier Kvalitative interviews Spørgeskemaundersøgelser Brugerworkshops og test Elektronisk sketching 3. Tidlig sporing af hørenedsættelse Forebyggende Selvmonitorering 23

5 1. SELMA HELBREDS- MONITORERING I HJEMMET SELMA er en personlig og mobil platform til monitorering af egen sundhed i hjemmet enten til brug på smartphones eller tablets. Tanken med SELMA en forkortelse af selvmonitoreringsapplikation er at give især yngre ældre adgang til øget indsigt i egen sundhedstilstand. Dermed får de også redskaber til aktivt at kunne opstille personlige mål for egen sundhed og for at kunne realisere de mål med individuelt tilpassede services, støtte og vejledning. Med SELMA kan man selv gå ind og måle på en række udvalgte sundhedsdata, når og hvor man har lyst til det. Man kan løbende se ens egne sundheds- og helbredsoplysninger og på sigt gennemføre de ændringer i livsstil, man eventuelt måtte ønske sig. Et vigtigt element i SELMA er, at konceptet er tilpasset den enkelte borger. Når man starter med at bruge SELMA, gennemgår man en screeningsproces, hvor ens generelle helbredstilstand og livsstil vurderes. Herefter sættes en personlig profil op, så der måles på relevante data, man får den hjælp, man har brug for, og der opstilles nogle personlige sundhedsmål. Målingerne kan være på helbredsparametre som blodtryk, vægt, kolesteroltal, blodsukker og eventuelt stressniveau. Men altså kun parametre, der er ønskede og vil være meningsfulde for den enkelte ældre. Måleresultaterne visualiseres, så de er hurtige og nemme at forstå. SELMA samler resultaterne, giver overblik og tilbyder en række råd og vejledninger opstillet ud fra den ældres kompetencer og motivation, så de personlige mål bliver realistiske. Platformen skræddersyes altså til den ældre, så både intensitet i målingerne, vejledning og motivation tilpasses behovet og danner udgangspunkt for relevante tjek og eventuelle ændringer i livsstil. Adgang til personlige helbredsoplysninger I dag ligger de fleste personlige helbredsoplysninger hos sundhedsprofessionelle eksempelvis hos lægen. Den ældre har derfor begrænset indsigt i dem. Med SELMA rykker oplysningerne tættere på borgeren. Man får et bedre grundlag for at forstå og handle på dem og måske også et bedre grundlag for en dialog med sundhedssystemet via en øget fælles forståelse for de delte oplysninger. Et af perspektiverne i SELMA er netop, at målingerne fra platformen kan sendes og gerne deles med pårørende, læge eller hospital. Det kunne være inden en konsultation eller led i en længere fælles overvågning af en sygdom. Udgangspunktet er, at den ældre selv ejer sine data og vælger, hvem der får tilladelse til at se alle eller udvalgte data og oplysninger. SELMA giver helt nye muligheder for at handle aktivt på egen sundhed og for løbende at 24 Forebyggende Selvmonitorering

6 blive hjulpet på en måde, der er tilpasset den enkelte. Platformen kan hjælpe med til at bringe den ældre og sundhedssystemet tættere på hinanden i en bedre dialog. Samfundsmæssigt kan den hjælpe med at reducere en række store og voksende sundhedsomkostninger som genindlæggelser, hjælp til hjemmeovervågning og generelt dårligere sundhed hos ældre. Vores prototype på SELMA måler i første omgang kun blodtryk. Men perspektivet er selvfølgelig, at platformen skal kunne måle på en række relevante parametre. Udvikling af SELMA har gjort os opmærksomme på en række forhold, som vi skal adressere i den videreudvikling. Et af disse er, hvordan sundhedsteknologien skal fungere i hjemmet? Derudover hvordan vi motiverer de ældre til at selvmonitore og dele deres oplysninger med andre? Hvordan viser vi bedst resultaterne, så de bliver relevante og nemt tilgængelige? Og hvem ejer borgerens sundhedsdata? Samtidig giver SELMA anledning til overvejelser om de overordnede aspekter af hele forebyggelsestankegangen den nye rolle- og ansvarsfordeling, som den medfører i og med, at den enkelte ældre bliver aktivt involveret i sin egen behandling. Det flytter delvist ansvaret for at opdage og forebygge sygdomme. Ved at gøre de ældre mere aktive og ansvarlige for eget helbred og forebyggelse af sygdomme, er SELMA med til at gøre ældre mere selvhjulpne og spare offentlige ressourcer. Partnere bag SELMA Alexandra Instituttet DenComm C4U Technologies Nabto Foreningen Sundt Seniorliv DELTA Aarhus Universitet KU CESA Forebyggende Selvmonitorering 25

7 2. SYSTEM TIL HJEMMETRÆNING AF RYGPATIENTER Ondt i ryggen er en af de helt store folkesygdomme herhjemme og blandt de største årsager til nedsat arbejdsevne og sygefravær. Rygsmerter berører op mod 35 procent af den voksne befolkning. Det er naturligvis til stor gene for den enkelte, og årsag til cirka to millioner fraværsdage på arbejdsmarkedet årligt. En kolossal omkostning for samfundet, ikke mindst i form af udgifter til træning, genoptræning og operationer. Det betyder, at der er meget værdi at hente i forebyggelse og i nye løsninger på området. Både for den enkelte og for samfundet. 2 Vi har derfor udviklet en prototype på et samlet trænings- system, der skal støtte rygpatienter i at træne derhjemme. Et system, som både motiverer til at træne vedholdende, korrekt og effektivt, men som også er individuelt tilpasset til den enkelte patients behov. Målgruppen er patienter, der har behov for rygtræning mod rygsmerter, både med et forebyggende og et behandlende sigte. Ønsket er, at en del af disse patienter kan træne sig raske og derved undgå operation, og at man kan afkorte sygdomsforløbet, så patienterne hurtigere kan fungere normalt i deres liv igen. På længere sigt vil systemet også kunne bruges af andre, der har behov for træning, f.eks. andre patientgrupper, i genoptræningssammenhænge eller i kommunerne. Bedre hjemmetræning gennem feedback Træningssystemet består af en træningsvideo, et mavebælte udstyret med en sensor, en mindre skærm og en online træningskalender. Patienten instrueres af en fysioterapeut i en række øvelser, som skal udføres derhjemme. Instruktionen foregår på et sundhedscenter, hos en fysioterapeut eller på en specialafdeling på et hospital. Der optages en video af patienten, der udfører øvelserne, som efterfølgende lægges ud på en lukket hjemmeside, hvortil kun patienten har adgang. Her kan patienten logge ind og genopfriske øvelserne, for på den måde at afklare usikkerheder omkring øvelserne og blive tryg ved at udføre dem derhjemme. Patienten træner hjemme med et mavebælte, der er udstyret med en sensor og koblet til en mindre skærm, som også kan være en tablet eller smartphone. Bevægelserne registreres og måles via bæltet og visualiseres. Patienten kan i billed- og lydfeedback holde øje med, at øvelserne udføres korrekt. Bagefter får patienten en score for, hvor godt øvelserne er udført, og dataene læses automatisk ind i en træningskalender med dagbog, hvor patienten løbende kan følge fremgang, kvalitet i øvelserne, og hvor ofte han/hun træner. Ligeledes kan data sendes og deles med fysioterapeuten på diskuscenteret, så der er detaljeret grundlag 2 Koch, Mette Bjerrum, Michael Davidsen, Knud Juel, 2011: De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 26 Forebyggende Selvmonitorering

8 for effektiv og målrettet konsultation og individuel behandling. Træningssystemet tilpasses den enkelte og kan varieres i sværhedsgrad og udfordringer. I træningsdagbogen kan patienten selv gå ind og se videoer, sin træningsplan og få et samlet overblik over sine data. Patienten motiveres med løbende feedback og støtte, styrkes og aktiveres i eget forløb og kan eventuelt via det elektroniske system deltage i onlinekonsultationer med fysioterapeuten. Konceptet er meningsfuldt, motiverende og sjovt at bruge ifølge patienterne, som mener, det vil kunne assistere dem til at forbedre deres rygtræning. De sundhedsprofessionelle brugere ser potentialer i at kunne intensivere og effektivisere rygbehandlingen gennem træning med konceptet. Teknologien og designet skal selvfølgelig justeres og videreudvikles, men der er et stort potentiale i en helhedsløsning til mere effektiv og involverende rygtræning. Partnere bag systemet Center for Sundhedsinnovation Helsingør Diskuscenter Welfare Solutions Optimov KU CESA DELTA Effektiv og involverende rygtræning Træningssystemet er testet sammen med Helsingør Hospitals Diskuscenter og har fået meget positiv brugerfeedback fra både patienter, fysioterapeuter og læger. Forebyggende Selvmonitorering 27

9 3. TIDLIG SPORING AF hørenedsættelse Omkring ti procent af den danske befolkning har nedsat hørelse, og mennesker bruger i dag høreapparat. 3 Aldring er en af de hyppigste årsager til hørenedsættelse. Hørenedsættelsen kan føre til, at man mister arbejdet eller bliver førtidspensioneret. Det kan også føre til, at man isolerer sig socialt, og generelt kan hørenedsættelsen forringe ens livskvalitet betragteligt. Vi har derfor undersøgt, hvordan vi med ny teknologi så tidligt som muligt kan identificere hørenedsættelse. Og ud fra det tidligt sætte ind med tiltag, der kan afhjælpe og forebygge symptomerne og dermed sikre større livskvalitet og være med til at bevare erhvervsevnen for målgruppen. Til glæde for den enkelte og af stor samfundsmæssig og økonomisk værdi. Test din hørelse hjemmefra på nettet Vi har udviklet en onlinehøretest, som er tilgængelig på nettet og kan tages gratis af alle. I høretesten afspilles en række lydklip, hvor tale er sløret af baggrundsstøj. Brugeren skal i testen identificere de tal, som oplæses. Tydeligheden af talen i forhold til baggrundsstøj varierer i de forskellige klip, der præsenteres i testen. Der findes tilsvarende test på andre sprog, og tests med toner, men denne test er den første af sin slags herhjemme. Hørbarhed af tale i støj-metoden er mindre usikker end test med toner, da resultatet ikke er betinget af, hvordan brugerne afvikler dem. Altså, hvorvidt testen tages med højttalere eller høretelefoner, og i støjfyldt eller roligt miljø. Testen foregår som en anonym screening for hørenedsættelse. Identificeres en hørenedsættelse, bliver man rådgivet til at få foretaget yderligere test hos en audiolog. Høretesten er afprøvet i tæt samarbejde med en højskole for hørehæmmede, som arbejder med, hvordan mennesker med hørenedsættelse kan forblive på arbejdsmarkedet. Her vil den fungere som et led i højskolens arbejde og er derudover en generel hjælp til alle, der hurtigt og nemt kan teste sig selv. Med testen kan vi sikre, at blandt andre ældre så tidligt som muligt får gjort noget ved en hørenedsættelse, at de får den rigtige rådgivning og hjælp, og dermed også i længere tid kan bevare et aktivt og socialt liv med en højere kvalitet. Testen ligger i øjeblikket på hjemmesiden Siden vil senere blive flyttet, idet den overdrages til og skal drives af højskolen Castberggård. Partnere bag høretest DELTA Oticon GN Resound Castberggård 3 Rapport 9, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Af Steen Bengtsson og Maria Bøgeskov Forebyggende Selvmonitorering

10 4. TIDLIG SPORING AF STRESS Langvarig stress er én af de største helbredsudfordringer. Langvarig stress har betydning for aldringsprocessen og medfører ofte en række af skadelige påvirkninger på kroppen som hjertekarsygdomme og et svækket immunforsvar. Stress er årligt skyld i cirka hospitalsindlæggelser, førtidspensioneringer og dødsfald danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress, og danskere kontakter hvert år lægen med arbejdsrelateret stresssygefravær Med andre ord er omkostningerne for samfundet og for den enkelte enorme. Der foreligger meget begrænset materiale omkring aldring og stress. Vi har derfor i projektet forsket i, hvorvidt det er muligt tidligt at opspore stress gennem måling af fysiologiske parametre som eksempelvis hjertesignal og hjerterytmevariabiliteten. Tilgængelig forskningslitteratur på området er blevet reviewed for at afklare efterfølgende muligheder for forskning og produktudvikling på dette område. Mulighed for at måle stress Vi har undersøgt, hvordan vi med hjælp fra ny teknologi kan spore stress tidligt. Ved at måle stress kan borgeren sætte ind med forebyggende tiltag og dermed forhåbentligt hindre stressen. Kan stress hindres ved hjælp af monitorerende og forebyggende løsninger, vil det betyde bevaret livskvalitet for den enkelte og være ressourcebesparende for det offentlige. På baggrund af vores forskningsreview har vi fundet ud af, at stress måske vil kunne måles gennem hjerterytmevariabiliteten. Vi har derfor undersøgt mulighederne for at benytte det elektroniske og trådløse plaster epatch til en hurtig, kontinuerlig og usynlig stressmåling. epatch kan usynligt placeres under tøjet på brystbenet og måle hjerterytme og hjertesignal løbende. Målingerne kan via algoritmer behandles og herefter sendes trådløst til eksempelvis en mobiltelefon eller til lægen. Hvis plasteret viser, at man har stress, vil lægen og borgeren tidligt kunne sætte ind ved at ændre vaner og kost, ordinere mere motion, eller andet der kan dæmpe stressen, og måske forhindre, at man går ned med den. Stressplasteret kan give indsigt i stressniveau her og nu og på sigt måske også sige noget om, hvornår stress opstår og udvikling over tid. Teknologien eksisterer, så med udvikling af rigtige algoritmer og yderligere forskning på feltet er der grundlag for nye lovende løsninger. Partnere bag stress-sporing DELTA KU CESA Bispebjerg Hospital DI ITEK 4 Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, Statens Institut for Folkesundhed. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, København, Sundhedsstyrelsen, juni Sundhedsstyrelsen. Kender du til stress. Sådan gør du noget ved det, december Stressforeningen. k2&view=item&id=40:stress-i-tal&itemid=38 Forebyggende Selvmonitorering 29