University of Copenhagen

Relaterede dokumenter
Håndtering af multikollinaritet i regressionsskønnene ved frembringelse af nøgletallene Andersen, Johnny Michael

Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael

Forslag til ændret vægtning for bonitet ved estimering af nøgletal til Danmarks Statistiks Produktionsgrenstatistik Andersen, Johnny Michael

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010

Københavns Universitet. Landbrugets økonomiske situation og udfordringer Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2005

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2000

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2004

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2003

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002

1. Landbruget i samfundet

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

10. Resultatopgørelse

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Over Slagtesvin. Gruppering Alle Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Tabel 2 Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Tabel 11 - Slagtekyllinger Gruppering

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015

Version 8.5- august 2014

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Business Check Slagtekyllinger 2012

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Tal om gartneriet 2011

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

Regnskabsresultater 2016

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Transkript:

university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011). Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til, 4 s., apr. 04, 2011. (FOI Udredning; Nr. 2011/22). Download date: 10. Feb. 2017

Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Johnny M. Andersen 2011 / 22

FOI Udredning 2011 / 22 Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Forfatter: Johnny M. Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg www.foi.life.ku.dk

Fødevareøkonomisk Institut 4. apr. 2011 Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Gartnerne giver hyppigt anledning til problemer ved generering af nøgletal til Serie B. Dels kan det for nogle poster være vanskeligt at opnå signifikante resultater, dels kan den relative spredning være betragtelig. Sidstnævnte skyldes bl.a., at de respektive produktionsgrene (Frilandsgrønsager, Frugt & bær, Planteskole, Væksthusgrønsager og Potteplanter) hver især spænder over en bred vifte af forskellige produktioner med heraf følgende forskelle i omkostninger og kapitalindsats. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå signifikante resultater og/eller den relative spredning har været betydelig, har den praktiske løsning på problemet været at anvende gennemsnitlige omkostninger/indsats pr. ha som estimat. Eksempelvis kan omkostningerne til udsædsmaterialer for potteplanter i 2009 opgøres til 1.239.145 kr. pr. ha via Bilagstabellen 1. Denne løsning er fundet acceptabelt, da driftsformen er rimelig ren, hvorved omkostninger til udsæd nogenlunde entydigt kan henføres til potteplanteproduktionen. Gartnerierne har imidlertid også en uheldig effekt på de øvrige produktionsgrene. Anvender en potteplantegartner eksempelvis kun 1 mio. kr. pr. ha til udsædsmateriale, vil udsædsomkostningerne for de øvrige vegetabilske produktionsgrene på virksomheden blive for små, idet udsædsomkostningerne til potteplanter forlods er sat til 1.239.145 kr. pr. ha. Og omvendt hvis en potteplantegartner eksempelvis anvender 1,5 mio. kr. pr. ha til udsæd. Gartnerivirksomhederne bidrager dermed til en unødig stor relativ spredning på estimaterne for landbrugets vegetabilske produktionsgrene. Det kan påvirke estimatet, men da hovedparten af produktionsgrenene i gartneriet er rimeligt rene, vil det især påvirke spredningen på resultatet. Forslag For at sikre bedre estimater med mindre spredning foreslås derfor følgende: Nøgletal for Planteskoler, Frugt & bær, Væksthusgrønsager og Potteplanter estimeres udelukkende på grundlag af de specialiserede driftsformer som simple vægtede gennemsnit pr. ha, hvor der gradueres på konventionelle og økologiske virksomheder. Intentionen med alene at anvende specialiserede driftsformer er, at disse driftsformer er relativt rene, hvilket gør, at de tilnærmelsesvis kan tolkes som produktionsgrene. Regressionsskønnene for de øvrige produktionsgrene baseres alene på landbrugsbedrifter og frilandsgartneri. Dvs. bedrifter, hvor hovedriftsformen er væksthusgartneri eller permanente beplantninger, er udeladt. Nøgletallene for Planteskoler, Frugt & bær, Væksthusgrønsager og Potteplanter indgår i regressionsskønnene som fikserede værdier mhp. at afstemme de bedrifter, som har de pågældende produktioner som delaktivitet. 1 Ved frembringelse af nøgletal til 2009 statistikken er der imidlertid anvendt særskilte lister, hvor omkostningsposterne pr. ha er opgjort for henholdsvis konventionelle og økologiske brug.

- 2 - Beregningsmetoden og argumentationen er eksemplificeret nedenfor med udgangspunkt i 2009-nøgletallene for de konventionelle brug med den nuværende typologikode. Ved anvendelsen af metoden, skal såvel typologikode, produktionsgrenkode og omkostningskode tilpasses 2010-strukturen. Tabel 1. Gennemsnitlig produktionsvolumen opgjort på produktionsgrene for konventionelle specialiserede gartnerivirksomheder i 2009 (vægtet) Planteskole Frugt & bær Grønsager Potteplanter Typologikode (V3100.V3110) 6.1 6.3 4.1 4.7 1 Vårbyg, ha 2 1 0 0 2 Vinterbyg, ha 0 0 0 0 3 Hvede, ha 0 0 0 0 4 Rug og triticale, ha 0 0 0 0 5 Havre, majs til modenhed og blandsæd, ha 0 0 0 0 6 Ærter til modenhed 0 0 0 0 7 Spisekartofler, ha 0 0 0 0 8 Industrikartofler, ha 0 0 0 0 9 Frilandsgrønsager excl. konservesærter, ha 0 0 0 0 10 Handelsroer, ha 0 0 0 0 11 Raps mv, ha 0 0 0 0 12 Græsfrø, ha 0 0 0 0 13 Kløverfrø, ha 0 0 0 0 14 Andre salgsafgrøder, ha 0 0 0 0 15 (Reserveret) 0 0 0 0 16 Brak, ha 2 0 0 0 17 Foderroer, ha 0 0 0 0 18 Sædskiftegræs, ha 0 0 0 0 19 Vedvarende græs excl. græs u. prod., ha 0 1 0 0 20 Majs, ha 0 0 0 0 21 Helsæd, ha 0 0 0 0 22 Blomster mv. friland, ha 15 0 0 0 23 Frugt og bær excl. jordbær, ha 0 19 0 0 24 Blomster mv. væksthus, ha 0 0 0 1,08 25 Grønsager væksthus, ha 0 0 1,69 0 26 Malkekøer, Antal årsdyr 0 0 0 0 27 Opdræt (malkekøer), Antal årsdyr 0 0 0 0 28 Slagtekalve (malkekøer), Antal producerede dyr 0 0 0 0 29 Ammekøer, Antal årsdyr 0 0 0 0 30 Opdræt (ammekøer), Antal årsdyr 0 0 0 0 31 Slagtekalve (ammekøer), Antal producerede dyr 0 0 0 0 32 Søer og smågrise til 7 kg, Antal årssøer 0 0 0 0 33 Grise 7-35 kg, Antal producerede dyr 0 0 0 0 34 Slagtesvin, Antal producerede dyr 0 0 0 0 35 Høns (æglæggende), Antal 100 årsdyr 0 0 0 0 36 Slagtekyllinger, Antal 1000 producerede dyr 0 0 0 0 37 Andet fjerkræ, Omsætning i 10.000 kr. 0 0 0 0 38 Heste, Antal årsdyr 0 0 0 0 39 Moderfår, Antal årsdyr 0 0 0 0 40 Pelsdyr, Antal årstæver 0 0 0 0 41 Andet vedr. husdyr, Omsætning i 10.000 kr. 0 0 0 0 42 Maskinstation mv., Omsætning i 10.000 kr. 2 4 0 0 43 Bygningsudleje, Omsætning i 10.000 kr. 1 3 0 1 44 Andre kilder, Omsætning i 10.000 kr. 8 2 125 50 45 Jordbær, ha 0 0 0 0 Det fremgår af tabel 1, at driftsformerne for de respektive gartnerivirksomheder er rimelig rene. Der er derfor en god overensstemmelse mellem driftsformen og produktionsgrenen.

- 3 - Dog er omsætningen fra andre kilder (PG_44) betydelig for væksthusgartnerne. Det formodes, at posten især skyldes el-produktion, som med fordel kan udskilles fra PG_44. Det bør i den sammenhæng overvejes, om forbruget af brændsler på lignende vis skal/kan reduceres. For Planteskole og Frugt & bær er bidraget fra PG_44 Andre kilder ubetydeligt og formodes primært at stamme fra detailsalg. Da bidraget er beskedent, vælges der at se bort fra bidraget. Tilsvarende gælder udøvelse af maskinstationsvirksomhed (PG_42) og bygningsudleje (PG_43). Tabel 2. Gennemsnitlige omkostninger/indsats på konventionelle gartnerivirksomheder i 2009 fordelt på specialiserede driftsformer (vægtet) Planteskole Frugt & bær Grønsager Potteplanter Typologikode (V3100.V3110) 6.1 6.3 4.1 4.7 9 Arbejdsindsats, timer i alt 10.301 2.356 18.972 16.966 11a Jordbeholdning, kapitalindsats 34.516 6.566 0 0 11b Indkøbt lagerbeholdning, kapitalindsats 148.445 23.614 254.824 323.243 11c Beholdning af salgsafgrøder, kapitalindsats 1.486.192 69.471 211.191 1.806.832 11d Beholdning af grovfoder, kapitalindsats 0 0 0 0 13 Inventar, kapitalindsats 623.792 508.720 1.318.518 1.862.683 14 Bygninger, kapitalindsats 1.961.684 725.804 5.540.571 4.750.492 101 Udsæd 620.178 5.121 346.000 1.406.670 102 Kunstgødning 46.476 41.984 208.725 64.888 103 Husdyrgødning købt 0 0 0 0 104 Husdyrgødning eget 439 753 0 189 105 Kemikalier 29.367 63.718 13.950 54.573 106 Brændstof 23.019 11.962 14.503 7.345 107 El 29.266 14.024 158.791 341.893 108 Vandafgift 4.792 1.481 10.063 3.249 109A Energi, Opvarmning af væksthuse 1.263 0 1.586.000 681.396 109B Energi, Opvarmning i øvrigt 2.003 819 0 0 110 Maskinstation 55.794 26.436 5.617 4.603 111 Energi i øvrigt 2.508 395 0 1.077 112 Andre planteavlsomkostninger 409.401 68.130 1.385.839 1.371.875 120 Korn og Kraftfoder 2.563 1.971 0 913 123 Indkøbt grovfoder 0 40 0 768 126 Hjemmeavlet halm (og grovfoder) 1.246 1.745 0 362 127 Bedækning 0 20 0 0 128 Dyrlæge og medicin 0 180 0 1.411 131 Diverse omkostninger, husdyr 150 235 0 593 141 Arbejdsindsats 1.761.514 462.396 3.294.485 3.003.070 142 Vedligeholdelse af inventar 84.133 51.220 197.953 164.111 143 Afskrivning, inventar (og leasede aktiver) 110.783 71.281 164.083 317.266 152 Ejendomsskat 9.663 11.738 6.788 4.125 153 Grønne afgifter 5.903 2.340 39.917 48.167 156 Forsikringer 42.701 23.640 110.345 123.467 158 Diverse omkostninger (inkl. bil) 229.061 79.881 279.347 374.149 159 Vedligeholdelse af bygninger 31.525 9.524 127.746 138.404 160 Afskrivning, bygninger 62.860 25.554 411.561 369.419 161 Vedligeholdelse, grundforbedringer inkl. kalk 4.424 4.044 806 244 162 Afskrivning, grundforbedringer 1.080 1.370 0 0 De tilhørende gennemsnitlige omkostningsposter/kapitalindsats for de respektive driftsformer fremgår af tabel 2. Da driftsformerne er rimelig rene, og dermed er approksimationen for produktionsgrenene, kan nøgletallene umiddelbart bestemmes som omkostninger/kapitalindsats divideret med produktionsvolumen. Resultatet fremgår af tabel 3.

- 4 - Tabel 3. Anvendte nøgletal for konventionelle gartnerivirksomheder i 2009 fordelt på Produktionsgrene (vægtet) Planteskole Frugt & bær Grønsager Potteplanter Produktionsgren PG_22 PG_23 PG_25 PG_24 9 Arbejdsindsats, timer i alt 672 123 11.226 15.709 11a Jordbeholdning, kapitalindsats 2.252 11b Indkøbt lagerbeholdning, kapitalindsats 9.683 1.230 150.784 299.299 11c Beholdning af salgsafgrøder, kapitalindsats 96.947 3.618 124.965 1.672.993 11d Beholdning af grovfoder, kapitalindsats 13 Inventar, kapitalindsats 40.691 26.496 780.188 1.724.706 14 Bygninger, kapitalindsats 127.964 37.802 3.278.444 4.398.603 101 Udsæd 40.455 267 204.733 1.302.472 102 Kunstgødning 3.032 2.187 123.506 60.081 103 Husdyrgødning købt 0 0 0 0 104 Husdyrgødning eget 105 Kemikalier 1.916 3.319 8.255 50.531 106 Brændstof 1.502 623 8.582 6.801 107 El 1.909 730 93.959 316.567 108 Vandafgift 5.955 3.008 109A Energi, Opvarmning af væksthuse 938.461 630.922 109B Energi, Opvarmning i øvrigt 110 Maskinstation 3.640 1.377 3.323 4.262 111 Energi i øvrigt 164 21 0 997 112 Andre planteavlsomkostninger 26.706 3.548 820.023 1.270.254 120 Korn og Kraftfoder 123 Indkøbt grovfoder 126 Hjemmeavlet halm (og grovfoder) 127 Bedækning 128 Dyrlæge og medicin 131 Diverse omkostninger, husdyr 141 Arbejdsindsats 1 - - - - 142 Vedligehold inventar 5.488 2.668 117.132 151.955 143 Afskrivning, inventar (og leasede aktiver) 7.227 3.713 97.091 293.765 152 Ejendomsskat 630 611 4.016 3.819 153 Grønne afgifter 385 122 23.619 44.599 156 Forsikringer 2.785 1.231 65.293 114.322 158 Diverse omkostninger (inkl. bil) 14.942 4.160 165.294 346.434 159 Vedligehold bygninger 2.056 496 75.589 128.152 160 Afskrivning, bygninger 4.100 1.331 243.527 342.055 161 Vedligeholdelse, grundforbedringer inkl. kalk 289 211 162 Afskrivning, grundforbedringer 70 71 1) Arbejdsindsatsen målt i kr. bestemmes som timeantallet multipliceret med en timesats, som udgør 165 kr. pr. time i 2009. Anm. I de tonede områder indgår produktionsgrenen ikke i regressionsmodellerne. De pågældende resultater, er dels nøgletal for de pågældende konventionelle produktionsgrene, dels konstanter (restriktioner) for regressionsskønnene for de konventionelle landbrugsbedrifter og frilandsgartnerier. For at friholde disse regressionsskøn for spredningen fra Planteskoler, Frugt & bær, Væksthusgrønsager og Potteplanter, baseres regressionsskønnene alene på landbrugsbedrifter og frilandsgartneri (V3100 = 1, 2, 3 eller 5). Anvendelsen af de i tabel 3 viste resultater, som restriktioner i regressionsskønnene, skal således alene sikre, at evt. delaktiviteter fra de udeladte produktionsgrene håndteres på konsistent vis.