2016 et rigtig godt år for gartnerierne
|
|
- Per Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager, planteskoler og især frugt- og bærplantager havde bedre driftsresultater end året før. Foto: Lotte Bjarke et rigtig godt år for gartnerierne Der var fremgang for alle fem driftsformer blandt heltidsgartnerierne i Grønsagsgartnerierne havde de største driftsresultater. Tekst: Steffen Møllenberg, Danmarks Statistik Mail: sml@dst.dk Fremgangen i driftsresultater var størst for potteplantegartnerierne, som mere end fordoblede resultatet til kr. i gennemsnit. Også frugt- og bærplantagerne fordoblede driftsresultatet til kr., mens planteskolernes driftsresultat var på kr. efter en mindre stigning. Grønsagsgartnerierne havde i gennemsnit de største driftsresultater på henholdsvis 1,5 og 1,0 mio. kr. i gennemsnit for væksthus- og frilandsgrønsager. Deltidsgartnerierne havde et driftsresultat på 0 kr., hvilket var næsten uændret i forhold til Det viser gartneridelen af Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 fra Danmarks Statistik. Statistikken er baseret på en stikprøve blandt 997 gartnerivirksomheder inkl. planteskoler og frugt- og bærplantager. Gartnerierne er opdelt i heltids- og deltidsgartnerier, hvor sidstnævnte har et arbejdsforbrug svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget person. Knap en tredjedel af gartnerierne defineres som deltidsgartnerier, hvoraf de fleste producerer på friland.
2 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Mio. kr ,0 Frugt og bær Figur 1. Driftsresultat Gartnerier med væksthusgrønsager og frilandsgrønsager havde de største driftsresultater. Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Flotte resultater i heltidsgartnerier For heltidsgartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på kr. i 2016, mens det var på kr. året før. Ikke i noget tidligere år var det gennemsnitlige driftsresultat så højt. Her skal man dog tænke på, at gartneriernes gennemsnitsstørrelse er steget meget samtidig med, at der er blevet færre af dem. Driftsresultatet var i 2016 noget større end den beregnede aflønning af gartneriejeren og evt. familie. Aflønningen blev beregnet til kr., og driftsresultat efter ejeraflønning blev derfor på kr kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Figur 2. Driftsresultat for heltidsgartnerier. Gennemsnit for alle samt for bedste og dårligste fjerdedel af gartnerierne. Forskel mellem gartnerier Som i tidligere år er der stor forskel på driftsresultatet gartnerierne imellem. Således var gennemsnittet for den dårligste fjerdedel på minus kr., mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var et plus på 2,4 mio. kr. i gennemsnit.
3 Største investeringer i grønsagsgartnerierne Investeringer i gartneriaktiver var på kr. i gennemsnit pr. heltidsgartneri sammenlignet med kr. året før. Investeringerne var størst i gartnerier med grønsager og lavest i planteskolerne. Omtrent halvdelen af investeringerne var i inventar. Driftsresultatet var kr. større pr. potteplantegartneri i 2016 i forhold til Foto: Lotte Bjarke. Stor stigning for potteplantegartnerierne Driftsresultatet pr. potteplantegartneri var på kr. i 2016 sammenlignet med kr. i Både bruttoudbytte og omkostninger steg, men omkostningerne steg mindst. Stigningen i bruttoudbytte og omkostninger hænger sammen med, at arealet pr. gartneri steg med omtrent 700 m 2 til m 2 væksthus. Til gengæld var der kun 191 gartnerier, hvilket er noget færre end i Bruttoudbyttet pr. gartneri, dvs. værdien af produktionen, steg med godt en million kr. til 11,7 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 væksthusareal med potteplanter var på 778 kr. sammenlignet med 746 kr. i Det svarer fuldstændig til prisudviklingen på potteplanter, idet prisen på potteplanter i gennemsnit steg med 4 % i forhold til 2015, hvilket fremgår af Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik.
4 Millioner kr Potteplanter Væksthusgrønts. Frilandsgrønts. Frugt og bær Planteskole Deltid Driftsresultat Renter mv. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Energi Figur 3. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i Potteplanternes omkostninger Omkostningerne steg med godt kr. Der var stigning for en række poster herunder lønomkostninger, som steg med ca. en kvart mio. kr., og med 3,3 mio. kr. er det den største enkeltpost. Også energiomkostningerne steg lidt på trods af lavere energipriser. Det hænger sammen med stigningen i væksthusareal, men også en svag stigning i energiforbruget til opvarmning i gigajoule pr. m 2 væksthus (inkl. elforbrug), se figur 4. Stigningen er dog så lille, at det ikke behøver at være et brud på trenden mod lavere energiforbrug. Vejret var ikke det samme i 2016 som i 2015 bl.a. var 2016 i gennemsnit 0,1 grader koldere end 2015, og lidt lavere energipriser kan have mindsket incitamentet til at spare. Endelig er der naturligvis en lille usikkerhed på tallene, bl.a. fordi der sker en vis udskiftning fra år til år blandt de gartnerier, der er med i statistikken. 1,8 Gigajoule pr. kvm. væksthus inkl. elforbrug Årets gennemsnitstemperatur, grader 11 1,6 Temperatur 1 (højre akse) 10 1,4 9 1,2 8 1,0 0,8 Energiforbrug (venstre akse) Figur 4. Energiforbrug i potteplantegartnerierne samt gennemsnitstemperatur for Danmark.
5 Forskel på potteplantegartnerierne Spredningen i driftsresultatet var igen stor og større end året før. Gennemsnittet i den dårligste fjerdedel af gartnerierne var på minus 0,5 mio. kr., mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på 2,7 mio. kr. i gennemsnit. Det var især blandt de store og mellemstore gartnerier, der var fremgang. Blandt gartnerier med mere end m 2 væksthusareal steg driftsresultatet fra kr. i 2015 til 2,2 mio. kr. i For mellemgruppen mellem og m 2 væksthus steg det fra kr. til kr. Driftsresultatet i gartnerier på under m 2 steg fra kr. til kr., hvilket dog ikke dækkede ejeraflønning på kr. Soliditetsgraden var med 34 % lavest i de største gartnerier, mens den var 51 % i gartnerier under m 2 og 57 % i mellemgruppen. Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af selvejede aktiver den måles efter hensættelser til udskudt skat. Det vil sige, at jo højere soliditetsgraden er, jo lavere er gælden set i forhold til den ikke-forpagtede del af aktivernes værdi. Afkastningsgraden, hvor gartneriets afkast ses i forhold til værdien af aktiverne, steg fra 3,3 % i 2015 til 7,1 % i Investeringerne i gartneriaktiver var på kr. pr. gartneri sammenlignet med kr. i Investeringerne var begge år en del mindre end afskrivningerne, som i 2016 var på kr. Investeringerne kunne finansieres med egne midler, og derudover var der mulighed for at afdrage på gælden. Driftsresultatet var kr. større pr. gartneri med væksthusgrønsager i 2016 i forhold til Foto: Lotte Bjarke. Endnu bedre år for gartnerier med væksthusgrønsager Driftsresultatet steg fra 1,4 mio. kr. i 2015 til 1,5 mio. kr. pr. gartneri med væksthusgrønsager. Væksthusgrønsagsgartnerierne havde dermed det absolut største driftsresultat blandt de fem driftsformer. De havde endvidere størst bruttoudbytte 17,4 mio. kr. i gennemsnit og der var størst beskæftigelse pr. gartneri, timer, svarende til ca. 19 heltidsbeskæftigede. Gartnerierne
6 var med et gennemsnit på m 2 lidt større end året før. Både bruttoudbytte og omkostninger steg derfor i 2016, men bruttoudbyttet steg mest. Omkostninger i gartnerier med væksthusgrønsager Der var stigning for en række omkostningsposter heriblandt løn, som er den største enkeltpost. Lønomkostningerne var på 5,3 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end året før. Omkostningerne til energi var næsten uændrede. Investeringerne var med 1,2 mio. kr. lidt større end i 2015, og investeringerne var som i 2015 større end afskrivningerne, som var på 1,0 mio. kr. Det meste af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 44 % ved udgangen af året. Driftsresultatet var kr. større pr. gartneri med frilandsgrønsager i 2016 i forhold til Foto: Annemarie Bisgaard. Yderligere fremgang for gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager var på kr. i 2016 sammenlignet med kr. i 2015 og kr. i Både bruttoudbytte og omkostninger var større i 2016 end året før, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen hænger delvis sammen med et større grønsagsareal. Arealet med grønsager pr. gartneri steg med 3 ha til 72 ha. Derudover var der landbrugsafgrøder på 79 ha og frugt og bær på 1 ha. Bruttoudbyttet pr. ha med landbrugsafgrøder er langt lavere end for grønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager steg med 0,7 mio. kr. til 10,5 mio. kr., og også bruttoudbyttet pr. ha. med grønsager steg, hvilket bl.a. hænger sammen med, at prisen på frilandsgrønsager i gennemsnit steg med 3 % ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik.
7 Omkostninger i gartnerier med frilandsgrønsager Mange poster blandt omkostningerne steg. Løn var med 3,0 mio. kr. også her den største enkeltpost. Lønomkostningerne steg med 0,4 mio. kr. i forhold til året før, mest p.g.a. flere lønnede arbejdstimer. Afkastningsgraden var på 5,6 % sammenlignet med 5,0 % i Investeringer i gartnerier med frilandsgrønsager var på 1,1 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit sammenlignet med 1,0 mio. kr. året før. Der var stigning i investeringer i såvel fast ejendom som i inventar. I modsat retning trak et fald i værdien af lagerbeholdninger. Samlet set var investeringerne større end afskrivningerne, som var på kr. Investeringerne blev i stort omfang egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 34 % ved udgangen af året. Flere grønsager Grønsager har gennem de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af den danske gartneriproduktion, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 % af gartneriproduktionen, mens grønsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 % var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær. Driftsresultatet var kr. større pr. bedrift med frugt og bær i 2016 i forhold til Foto: Annemarie Bisgaard. Fordoblet driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet for plantager med frugt og bær var i gennemsnit på kr. i 2016 sammenlignet med kr. i Bruttoudbyttet steg, men omkostningerne steg faktisk også lidt på trods af mindre areal pr. plantage 20,7 ha med frugt og bær sammenlignet med 23,8 ha i I frugt- og bærsektoren er arealfordelingen ændret, idet især arealet med solbær er faldet i de senere år p.g.a. lave priser, hvorved arealet med øvrige frugt- og bærarter relativt er steget.
8 Bruttoudbyttet var knap 2,5 mio. kr. Det er 0,3 mio. kr. større end i En del af stigningen skyldes dog andre indtægter fra bedriften, f.eks. maskinstationsindtægter. Frugt- og bærplantagerne har et væsentlig lavere bruttoudbytte pr. bedrift end de øvrige driftsformer, se tabellen og figur 1. Et lidt større udbytte fra et lidt mindre areal betyder større bruttoudbytte pr. ha. Således blev der produceret for kr. frugt og bær pr. ha i gennemsnit i 2016 mod kr. året før. Resultatet hænger sammen med den ændrede arealfordeling, men også med 1 % højere priser på frugt og bær ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik. Omkostninger i frugt- og bærplantager Driftsomkostningerne steg med 0,1 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Heraf udgjorde lønomkostninger kr., hvilket er kr. mere end i Frugt- og bærplantagerne havde med kr. større investeringer i jordbrugsaktiver end i 2015, hvor de var på kr. Blandt andet blev der investeret mere i beplantninger. Som for gartnerier med frilandsgrønsager var investeringerne større end afskrivningerne, som blot var på kr. Omtrent halvdelen af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 38,5 % ved udgangen af året. Driftsresultatet var kr. større pr. planteskole i 2016 i forhold til Foto: Lotte Bjarke. Større driftsresultat i planteskolerne Driftsresultatet i planteskolerne steg fra kr. i 2015 til kr. i Planteskolearealet pr. planteskole var på 18,4 ha i 2016 sammenlignet med 16,9 ha i Endvidere var der 892 m 2 væksthusareal og 16,1 ha med andre afgrøder sidstnævnte var en kraftig stigning fra året før. Bruttoudbyttet var på 5,3 mio. kr., hvilket var et fald på 0,2 mio. kr. fra året før. Langt størstedelen - 4,8 mio. kr. var trods arealfordelingen planteskoleproduktion. Bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var lavere i 2016 end året før.
9 Omkostninger i planteskoler Driftsomkostninger faldt nogenlunde som bruttoudbyttet til 4,6 mio. kr. Lønudgifterne faldt med 0,2 mio. kr. til 1,8 mio. kr., hvilket hænger sammen med færre lønnede arbejdstimer. Blandt de omkostninger, der faldt, var også potter og vækstmedier, hvilket kunne tyde på, at der var mere barrodsproduktion blandt planteskolerne i statistikken, end der var året før. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. og de generelle driftstilskud steg med kr. til kr. p.g.a. større areal og derved større direkte arealstøtte, det vil sige grundbetaling og grøn støtte. Investeringerne faldt kraftigt i forhold til 2015 og var på kr., hvilket var mindre end afskrivningerne, som var på kr. Der var især fald i investeringer i jord og bygninger, mens inventarinvesteringerne på kr. var næsten lige så store som i Langt størstedelen af investeringerne var egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 42 % ved udgangen af året. Deltidsgartnerier med driftsresultat på 0 kroner Deltidsgartnerierne havde et arbejdsforbrug på mindre end én person beskæftiget på fuld tid, dvs. mindre end timer. Driftsresultatet pr. deltidsgartneri var på 0 kr. sammenlignet med kr. året før. Deltidsgartnerierne havde i gennemsnit et frilandsareal med gartneriafgrøder på 2,8 ha, 302 m 2 væksthus samt godt 4 ha, som var med landbrugsafgrøder eller udyrket. Driftsformer 2016 Alle heltidsgartnerier Deltid Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter grøntsager grøntsager og bær skole Antal virksomheder pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal med gartneriafgrøder, ha 0,6 0,4 73,0 21,0 18,9 21,4 20,8 2,8 Arbejdsindsats, timer Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr Bruttoudbytte, 1000 kr Driftsresultat, 1000 kr Afkastningsgrad, pct. 7,1 12,3 5,6 1,4 2,5 4,9 3,8-3,7 Investeringer i gartneriaktiver, 1000 kr Egenkapital ultimo, 1000 kr.* Soliditetsgrad, pct.* *)Efter hensættelser til udskudt skat Virksomhederne og deres driftsresultat, afkastningsgrad, investeringer mv. Hele regnskabsstatistikken Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 med tal og beskrivelser findes på hjemmesiden klik Find statistik/publikationer/publikationer. Publikationen beskriver både landbrug og gartneri. På klik Dokumentation, findes bl.a. også tidligere års publikationer. I Statistikbanken (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller.
DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager
Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI
Læs mereDRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017
Planteskolerne og potteplantegartnerierne øgede driftsresultatet i 2017 i forhold til 2016. Til gengæld havde gartnerier med væksthusgrønsager samt frugt- og bærplantager tilbagegang, mens frilandsgrønsagsgartnerier
Læs mereFremgang i væksthus tilbagegang på friland
Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 24 Gartneriregnskabsstatistik 2003 Horticultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 27 Gartneriregnskabsstatistik 2006 Horticultural Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereRegnskabsstatistik for gartneri 2009
Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag
Læs mereGartneriregnskabsstatistik
Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 EKSPORT... 6 HOLLAND... 7 TABELLER... 8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion... 8 Tabel 2 - Areal med
Læs mereFlere danske grøntsager
25. juni 219 219:1 Flere danske grøntsager Steffen Møllenberg og Karsten Larsen De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 1 år siden. En stor del af de producerede
Læs mereRegnskabsstatistik for gartneri 2008
Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereTal om gartneriet 2010
Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereTal om gartneriet 2015
Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereTal om gartneriet 2007
Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereREGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011
REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag
Læs mereTal om gartneriet 2008
Tal om gartneriet 2008 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereTal om gartneriet 2016
Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster
Læs mereRegnskabsstatistik for jordbrug 2010
Tlf. 3917 3917 www.dst.dk dst@dst.dk REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2010 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 DANMARKS STATISTIK Regnskabsstatistik
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereRegnskabsstatistik for jordbrug
Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereRegnskabsstatistik for jordbrug
Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag
Læs mereRegnskabsstatistik for jordbrug
Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereRegnskabsstatistik for jordbrug
Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Accounts Statistics for Agriculture 2016 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Udgivet af Danmarks Statistik December 2017 Foto
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereRegnskabsstatistik for jordbrug
Regnskabsstatistik for jordbrug 2017 Regnskabsstatistik for jordbrug 2017 Accounts Statistics for Agriculture 2017 Regnskabsstatistik for jordbrug 2017 Udgivet af Danmarks Statistik November 2018 Foto
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003
university of copenhagen Københavns Universitet Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereDansk gartneri i tal 2004
Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneris produkter er enten smukke eller sunde - i mange tilfælde er der tilmed tale om et "både og". Og på trods af mangfoldigheden er de alligevel kendte af forbrugerne.
Læs mereDansk gartneri i tal 2003
Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneris produkter er mangfoldige, men alligevel kendte af forbrugerne. Fra væksthus - potteplanter, snitblomster og væksthusgrøntsager; fra friland - frilandsgrøntsager,
Læs mereGartnerierhvervets produktivitetsudvikling. - samt udviklingen i mængder og priser, herunder bytteforhold, mellem 1980 og 1998/99. Steffen Møllenberg
Gartnerierhvervets produktivitetsudvikling - samt udviklingen i mængder og priser, herunder bytteforhold, mellem 1980 og 1998/99 Steffen Møllenberg SJFI Working Paper no. 7/2000 *DUWQHULHUKYHUYHWVSURGXNWLYLWHWVXGYLNOLQJ
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mereKøbenhavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012
university of copenhagen Københavns Universitet al opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereEffekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document
Læs mereKonkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017
20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereREG N SKA BSA NA LY SE
REG N SKA BSA NA LY SE GA RTNE RIE R 20 17 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen i 2017 for gartnerier 33. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereFakta om dansk gartneri 2016/17
Fakta om dansk gartneri 2016/17 SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhvervs
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereFakta om dansk gartneri
Fakta om dansk gartneri SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale
Læs mereUdvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr. 21 Gartneriregnskabsstatistik 2000 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr.
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOpdaterede indikatorer i energistatistikken 2015
Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereKonkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018
Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereRegnskabsstatistikken d.3. juni 2015
Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen
Læs merePrognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012
Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereDeltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Gartnerierhvervets økonomi og rammevilkår Hansen, Henning Otte. Publication date: 2016
university of copenhagen University of Copenhagen Gartnerierhvervets økonomi og rammevilkår Hansen, Henning Otte Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereFakta om dansk gartneri 2017/18
Fakta om dansk gartneri 2017/18 SIDE 2 Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale erhvervspolitiske
Læs mereRegnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008
Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Account Statistics for Organic Farming 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Udgivet af Danmarks
Læs mereREG N SKA BSA NA LY SE / GA RTNE RIE R
REG N SKA BSA NA LY SE / GA RTNE RIE R 20 18 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen i 2018 for gartnerier 34. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud
Læs mereregnskabsanalyse / gartnerier
2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud
Læs mereGartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse
Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg SJFI Working Paper no. 17/2001 Gartneriets økonomi 1995-99
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2011
Side af 5 Landbrugets gælds- og renteforhold 11 Side 1 af 5 Med udgangspunkt i indberetninger fra realkreditinstitutterne, data fra Danmarks Statistik samt de foreløbige regnskabsresultater, er der gennemført
Læs mereFlere små selvstændige kører med underskud
FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015
Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mere