For næsen af Gestapo

Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28

For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-87-3 Lix = 14 I serien foreligger: Mørket sænker sig Hilsen til Helene Skudt ned over Danmark Sabotage Under jorden For næsen af Gestapo Kureren Og det blev forår Forlagets adresse: Forlaget Cadeau Østparken 28, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf og fax: 97446305 www.forlaget-cadeau.dk e-mail: post@forlaget-cadeau.dk 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 4 27/10/11 16:06:28

Indhold 1. Ubudne gæster...7 2. Højt spil...15 3. Helt færdig....23 4. Rygter...28 5. Inden spærre-tid...34 6. For næsen af Gestapo...38 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 5 27/10/11 16:06:28

Januar 1945 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 6 27/10/11 16:06:28

1. Ubudne gæster Degnen stod ved vinduet i den lille skolestue. Han så ud i gården, hvor børnene legede om dagen. Nu var det mørkt, og skolen lå tom og stille. Han havde netop sendt de sidste børn hjem, og mørket sneg sig ind i stuen. Men det var for tidligt at tænde lys. Han kunne høre sin kone tumle med den lille inde i privaten, som hang sammen med skolen. Han var glad for at være lærer. Det havde altid været hans drøm at blive enelærer sådan et lille sted som her. Og han havde fået chancen for fem år siden lige før alt det her skete. Nu var tyskerne i landet. Der var krig i verden. Og den var kommet tæt på nu. Der var tyskere over alt. Også i deres lille by. Han var glad for at kunne yde sit lille bidrag. Selvom det ikke var ret meget, så gjorde det ham tilpas. For kun en uge siden havde han været med for første gang. De havde fået våben ude på heden. De lå nu i kasser nede i hulen. Deres hule. 7 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 7 27/10/11 16:06:28

Marie havde ikke været glad for det. Det er farligt, havde hun sagt. Ja, vist var det farligt. De kunne blive skudt, hvis de blev set. Det var dog gået fint, men hans nerver havde ikke haft det godt. Og hvad med den lille og mig? havde Marie fortsat. De havde talt meget om det, Marie og han. Hun kunne godt se, at det var svært at sige nej. Nogen måtte gøre det beskidte arbejde. Og nu havde Marie også affundet sig med det. Måske var hun også en smule stolt af ham? Han troede det nok. Den lille skreg. Marie pludrede for at trøste. Den lille hed Inger efter sin mormor, og hun var netop blevet tre år lige før jul. Hun var et rigtigt ønskebarn. Med ét genlød gården af larm fra en bil. Et par lygter ramte ruden. Så blev lyset slukket, et par døre gik op og blev smækket i. Lidt efter lød høje slag mod deres dør. Degnen var ikke i tvivl om, hvem det var. Bilen kørte på benzin. Et kort sekund blev han grebet af panik. 8 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 8 27/10/11 16:06:28

Havde de opdaget det hele? Blev han nu taget i sit eget hjem? Lige for øjnene af sin kone og sit barn! Med uro i sindet gik han ud for at åbne. Marie kunne ikke, da hun var ved at bade Inger. Uden for stod to tyske officerer. De gjorde stram honnør. God aften, sagde den ene på dansk. Vi skal bo her. Må vi komme ind? Degnen gloede på manden. Var han en dansk forræder? Hvorfor talte han ellers dansk. Her? fik han svaret. Han håbede ikke, at hans stemme røbede ham. Men han var lettet trods alt. De havde ikke opdaget noget. De skulle bare bo der. Ja, sagde manden og tog sin kasket af. Vi er for mange i byen. Officererne skal bo hos private. Og vi to her. Han pegede på manden ved sin side. Vi skal bare bruge et rum til at sove i. Det er det hele. Han gik ind i den lille entré. Den anden fulgte med. Hvad sker der, Sigurd? Marie stod med 9 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 9 27/10/11 16:06:28

den lille på armen. Hun så meget bange ud. Rolig, frue, sagde den første. Vi gør ikke noget. Vi skal kun sove her. 10 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 10 27/10/11 16:06:31

Marie så på Degnen. Han nikkede. Hvad skulle han ellers gøre? Men det var ikke godt. Hvad skulle han stille op, hvis han skulle af sted om natten? Der var ikke andet at gøre, end at tale med Erik. Han ville forstå det. Og måske finde en løsning. Den første officer vendte sig mod Erik. De undrer Dem måske over, at jeg taler dansk? Ja, helt ærligt, svarede Degnen. Manden lo og sagde, at han kom fra Flensborg. Gammel dansk by, sagde han. Vi taler alle dansk. Ja, den stjal I også, tænkte Degnen. Hvor kan vi bo? spurgte officeren. Marie sagde ingen ting. Hun pegede på en dør. Den førte ind til deres gæste-værelse. Den tyske officer bukkede. Tak, sagde han og åbnede døren. Vi skal lave mindst muligt rod, sagde han med et smil. Så gik de begge ind og trak døren i efter sig. * 11 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 11 27/10/11 16:06:31

Spis pænt, sagde Degnen til den lille. Hun ville absolut spise selv. Marie sendte ham et hårdt blik tværs over bordet. Det nytter ikke noget at skælde ud, bare fordi de er kommet, sagde hun. Hun slog med hovedet i retning af gæste-værelset. I det samme lød hårde slag mod døren. Kom ind, råbte Degnen. Døren gik op. Den danske officer stod uden for. Jeg skal ikke forstyrre, sagde han. Jamen, det gør De, vrissede Degnen. Vi vil gerne spise i fred. Naturligvis, blev der svaret. Jeg vil bare spørge, om vi må bruge baggangen. Vi skal gøre vores våben rene. Og det kan godt svine lidt. Degnen sagde, at det var i orden. Døren blev atter lukket. Mon ikke du skulle passe lidt på med den tone? sagde Marie. Vi kan måske få vrøvl med dem. Vi har vrøvl med dem, lød det korte svar. 12 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 12 27/10/11 16:06:31

Marie hjalp den lille med den sidste mad. Så rejste hun sig og tog barnet på armen. Sig god nat til far, sagde hun. Natfar, sagde barnet. God nat min skat, sagde Degnen og gav hende et kys. Og sov godt. Han rejste sig også og tog servicet ud i køkkenet. Døren til baggangen stod åben. De to tyskere stod derude. Danskeren pegede med sit gevær mod Degnen. Forskrækket løftede han begge hænder over hovedet. Tyskeren smilede. Bare rolig, hr., vi skyder kun sabotører. Og så lo de to tyskere højt. Degnen åndede lettet op. Ja, I skulle bare vide, tænkte han. 13 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 13 27/10/11 16:06:31

14 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 14 27/10/11 16:06:35

2. Højt spil Erik gik ude i skoven. Der var meget, der skulle passes. Gamle træer skulle fældes. Og saves op, så de havde brænde til den hårde vinter. Han svedte. Det var et hårdt job. Men det skulle gøres. Helene havde sagt, at det gav varmen tre gange: Først skulle det fældes. Så skulle det saves op. Og til sidst kunne de brænde det. Og så kunne der tjenes penge på det. Der kom en hel del ud til ham og købte brænde. Det var der også mangel på lige som så meget andet. Erling gik lidt længere inde i skoven. Erik var glad for, at han var kommet. Erling var en kvik ung mand. Han var Jørns fætter. Han læste til læge i Århus, men var flygtet, da hans sabotage-gruppe var blevet taget. Erling havde allerede bevist sit værd. Han var måske lidt for ivrig, men mon ikke han kunne holdes i kort snor? Erik troede det. Han tænkte på samtalen med Degnen tid- 15 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 15 27/10/11 16:06:35

ligere på dagen. Det var en skam, men der var ikke noget at gøre ved det. De måtte undvære ham indtil videre. Og Degnen havde lovet at give ham besked, når tyskerne var væk. Hold lav profil, havde Erik rådet. Han havde grinet en hel del over det med geværet og sabotørerne. Den måtte han huske at fortælle de andre. De kunne ellers godt have brugt et par hænder mere netop nu. I morgen skulle alle deres våben væk fra hulen. De skulle køres til Struer, hvor de skulle læsses på toget. Og i aften skulle de læsses på en last-bil. Med ét fik Erik andet at tænke på. Skoven genlød pludselig af larm fra mange biler. Hvad sker der? mumlede han for sig selv. Svaret fik han lidt efter. En kolonne af tyske biler kom hen imod ham. De har fundet hulen, tænkte han i panik. Nu er det slut. Eller måske har de fundet ud af, at Erling var på slottet? Bare han nu ville holde sig i skjul i skoven. Det var måske ikke så smart, hvis han med ét duk- 16 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 16 27/10/11 16:06:35

kede op. Men på den anden side: Erik havde da lov til at have hjælp i skoven. Det var vel ikke forbudt? Erik trådte ud på stien foran kolonnen, rakte en hånd i vejret og råbte: STOP! De tyske biler gjorde holdt lige foran ham. En høj, rank soldat kom hen imod ham. Hans kasket sagde, at han var officer. Sprechen Sie Deutsch? spurgte han. Nej, sagde Erik. Manden vendte sig om og råbte noget. En soldat kom ilende nede bagfra. De skal flytte Dem, sagde manden. Flytte mig? Ikke på vilkår. Hvad skal De her i skoven? Vi er på øvelse, lød svaret. Øvelse? Erik måbede. Er De ikke klar over, at denne skov er fredet? Det er forbudt at køre og færdes i den. Er De ikke klar over, at det er ulovligt? Det sidste sagde han meget hårdt. De to mænd så hinanden stift ind i øjnene. Eriks blik veg ikke. Det her var en magtkamp. Intet mindre. Han kunne ikke have, 17 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 17 27/10/11 16:06:35

at de kørte rundt i skoven. Tænk hvis de fandt hulen? Så var fanden løs. Sig det til Deres officer. Manden vendte sig og oversatte det, Erik havde sagt. Officeren så på Erik og sagde noget. Det blev straks oversat. Hvis De ikke flytter Dem, vil vi køre Dem ned! Erik veg ikke fra stedet. 18 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 18 27/10/11 16:06:37

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 19 27/10/11 16:06:39 19

Jeg ønsker at tale med Deres chef om det her, sagde han. Officeren så hårdt på Erik. Så gav han et nik. Gut, sagde han. Så vendte han sig mod kolonnen og råbte noget. Der lød en mumlen. Derpå steg de alle ud fra bilerne og satte sig på stien. Nogle gav sig til at ryge. Sammen med officeren og manden, der kunne tale dansk, gik de ned til det hvide slot og ind på Eriks kontor. Han tog telefonen. Nummer? sagde han. Den tyske soldat gav ham det. Og lidt efter havde han kommandanten i røret. Han sagde: De taler med slots-forvalter, hr. Erik Jensen, sagde han med bestemt stemme. Han vidste, at de havde respekt for fine titler. Han bad om at få det oversat. Ja, was ist los? blev der spurgt. Han gentog, hvad han havde sagt ude i skoven. Og med høj, fast stemme råbte han: Og det bliver på Deres ansvar! 20 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 20 27/10/11 16:06:39

IIDer blev stille lidt i den anden ende. Der lød en mumlen, som talte han med en anden i rummet. Da han vendte tilbage, bad han om at tale med officeren. Han fik røret. Nu blev der råbt i den anden ende. Erik kunne høre hvert et ord. 21 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 21 27/10/11 16:06:42

Jawohl, Herr Kommandant. Officeren smækkede hælene sammen. Så lagde han røret og forlod det lille kontor. Og lidt efter kørte hele kolonnen væk. Erik åndede lettet op. Det kunne bare lige passe. sagde han højt. Og så lige netop nu. Et bredt smil bredte sig på hans læber. Han havde spillet højt spil og havde vundet. * Hvad ville de? Det var Helene, som stod bag ham. Hun så bange ud. Han smilede og slog ud med armene. De vil jo erobre hele verden, sagde han. Men vores skov fik de ikke lov til at tage. Han lo højt. Jo, vist var han lettet. 22 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 22 27/10/11 16:06:42