Vedr. DOF-Vestsjællands generalforsamling den 4. februar 2007 Kl. 13.00 i Sorø Kultur & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø



Relaterede dokumenter
I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

IDA Nordvestsjællands Afdeling

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat af Møllebandens generalforsamling Torsdag, den 09.februar 2017

Referat af ordinær generalforsamling 2012 i Dansk Militaria Forening

Referat af ordinær generalforsamling, den 20. februar I Bramdrupdam sports- og mødecenter. Antenneforeningen Bramdrup Øst.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Indkaldelse til Generalforsamling 2018 i Havkajakroerne. Tid: Fredag den 4. maj kl Sted: Gammelbrovej 70, 6100 Haderslev

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Dato: University Campus Frederiksberg, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg

IDA Nordvestsjællands Afdeling

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

BESLUTNINGREFERAT. fra ordinært repræsentantskabsmøde den 3. juni 2010

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Åens Grundejerforening.

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I PERSONALEFORENINGEN. 26. marts 2019 kl på Genoptræningscentret. Side 1 / 5. Deltagere 45 medlemmer og bestyrelse

Årsberetning for DOF-København 2016

Dansk Vandrelaug Aarhusafdelingen

Generalforsamling Ordrup Præmie Grunde

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

Referat fra Generalforsamlingen torsdag d. 20. februar 2014 kl. 19:00, i Foreningslokalerne i Bunkeren i Kastellet.

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Eurasier Klub Danmark

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

IDA Nordvestsjællands Afdeling

Thyholm Idrætsforening

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Vedtægter for KLF Netværk Vestsjælland

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Vedtægter for Bramdrupdam Lokalråd

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Generalforsamlingen 2019 i Vestsjællandskredsen søndag d. 31. marts i Slagelse

Referat - Minutes of Meeting

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Sjælland/Lolland-Falster

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Medlemsblad nr

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

DAI REGION HOVEDSTADEN. Referat fra. Årsmøde (Generalforsamling)

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Sådan fungerer afdelingsmødet

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Referat af generalforsamling i Hørsholm Skakklub den 9. maj 2011

Dato: 1. marts 2016 Årsberetning DOF København 2015

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

Åens Grundejerforening.

Side 1 af 5

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Referat af generalforsamling

Referat fra generalforsamlingen den 7. april 2018 i Danske Vandværker Region Nord, afholdt på Hotel Comwell Sport Rebild Bakker.

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/ Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Center. Generalforsamling den 9. februar 2010 Rødovre Bowlinghal.

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Generalforsamling den 11. marts 2018 Hornstrup Kursuscenter Referat

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Sjælland/Lolland-Falster

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken den 19. april 2007 kl i Golfcafeen.

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Transkript:

R E F E R A T Vedr. DOF-Vestsjællands generalforsamling den 4. februar 2007 Kl. 13.00 i Sorø Kultur & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø Lokalafdelingens formand, Magnus Bang Hansen, bød velkommen og henviste til dagsordenen, som herefter fulgtes. Ad. 1): Valg af dirigent. Til dirigent valgtes Rolf Lehrmann, som indledte med at erklære generalforsamlingen for lovligt indvarslet i Bladsmutten i decembernummeret. Ad 2): Valg af referent. Til referent valgtes bestyrelsens sekretær, Henrik Wejdling Ad. 3): Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning. Formanden fremlagde den skriftlige beretning, der dels er optaget som bilag I til referatet, dels havde været tilgængelig på lokalafdelingens hjemmeside siden årsskiftet, ligesom medlemmer uden adgang hertil via Bladsmutten havde været opfordret til at rekvirere den hos formanden i skriftlig version. Formanden ville ikke gå i dybden med den 5 sider lange beretning hvortil han henviste særligt interesserede, men koncentrerede sig i sin mundtlige beretning om, at vi nu tager fat på de næste 100 år af DOFs historie. Han fandt, at Regeringen har sørget godt for, at vi ikke forfalder til kedsomhed, idet han henviste til kommunalreformen, som vil påvirke vores arbejde meget. Allerede i det forgange år har lokalafdelingen henvendt sig til kommunerne og tilbudt at indgå i grønne råd. Der ud over har lokalafdelingen fundet 6 kontaktpersoner, som hver i sær har påtaget sig at stå for den direkte kontakt til de enkelte kommuner. Dette orienteres kommunerne om nu med udgangspunkt i en henvendelse, som i udkast er udarbejdet af Fuglenes Hus, og som så målrettes i f.t. hver enkelt kommune med angivelse af vigtige ansvarsarter og lokaliteter m.v. De 6 kontaktpersoner er følgende: Slagelse: Torben Dyhrberg, Kalundborg: Magnus Bang Hansen, Odsherred: Hans Meilstrup, Holbæk: Knud Erik Andersen, Sorø: Søren Harding, Ringsted: Inger Nielsen. MBH oplyste, at lokalafdelingen snarest vil tilrettelægge et særligt arrangement for disse folk, så der opstår fælles fodslag, og således at lokalafdelingens/dofs naturbeskyttelsespolitik kunne gøres alment kendt. Med amtets bortfald opridsede formanden hvorledes det bliver staten, der skal stå for planlægningen også af naturområderne og kommunerne, der skal stå for overvågningen. Der skal derfor samarbejdes med såvel de regionale, statslige centre som med kommunerne. MBH refererede til et møde, som har været afholdt for de grønne foreninger i det tidligere Storstrøms amt + de to gamle DOF-Vestsjællandskommuner, Fuglebjerg og Haslev, hvor det regionale miljøcenter indledte samarbejdet. Der blev i den forbindelse indgået aftale om, at vi

modtager sager for de to kommuner, indtil DOFs love ændres og Haslev og Fuglebjerg formelt overgår til Storstrøm. I Roskilde findes centeret for det øvrige Sjælland, og det er disse to centre, der skal planlægge også for kommunerne. Formanden fandt det betryggende, eftersom kommunerne så ikke frit kan planlægge i strid med natur- og miljøinteresserne. Formanden refererede også til den nye aftale med Miljøministeren, som indebærer, at DOF er kommet på finansloven, idet DOF får et fast, årligt beløb for at stille bl.a. DOF-basens oplysninger til rådighed for offentlige myndigheder, og for at muliggøre bearbejdning af punkttællingsresultaterne. Formanden fandt herefter anledning til at dvæle lidt ved den store frivillige indsats, som foreningens medlemmer udfører. De fleste er jo medlemmer, fordi de holder af at se på fugle, men mange gør en stor, ulønnet indsats i dagligdagen, og de udgør dermed foreningens egentlige grundlag. Fremhævede, at vi skylder alle disse medlemmer en meget stor tak. Refererede til, hvorledes der er bakkedale i det frivillige arbejde, og takkede mange gange for, at det i f.m. lokalafdelingens annoncering af manglende arbejdskraft i bestyrelsen havde vist sig, at nye kræfter havde meldt sig frivilligt. Refererede også til den store indsats i optællingsarbejdet, hvor punkttællingsprogrammet som det ældste har vundet stor, international anerkendelse, og nu også (igen) anerkendes af de danske myndigheder/regeringen, som støtter arbejdet økonomisk. Caretakerprojektet, som omhandler de vigtigste naturområder, har efterhånden også stor tilslutning i Vestsjælland, ligesom alle dem, der afrapporterer observationer til DOF-basen bidrager til opbygning af en kolossal, kollektiv viden. M.h.t. bestyrelsesarbejdet, så synes de nuværende medlemmer af bestyrelsen, at det er udfordrende og spændende, men det er også et stort arbejde. Formanden opfordrede herefter hvert enkelt af bestyrelsens medlemmer til ganske kort at redegøre for deres respektive arbejde i foreningen: Kirsten Laursen: Næstformand. Hjertebarnet er ungdomsarbejdet og var med som moster første gang i 1993. Siden hen som medarrangør med Peter Løn Sørensen, Kis Larsen og Henrik Baark. Har bidraget til indstikket i Bladsmutten i form af et festskrift i anledning af de 25 år, der har kørt ungdomsarbejde i Vestsjælland. Sidder også i ekskursionsudvalget og sørger for indsamling og annoncering af lokalafdelingens mange ture. Korrekturlæser på Bladsmutten. Punkttæller i Broby Vesterskov og på Nekselø. Med i caretakerprojektet i Tystrup-Bavelse Sø, og meget aktiv omkring opførelse af Isfuglekasser ved Tamosen i nordenden af Tystrup-Bavelse Sø. Har været initiativtager til oprettelse af lokalgrupper, hvor det seneste tiltag er en ny kontaktperson for Jyderupgruppen ved Gerth Nielsen. Laver desuden senior-og kvindeture. Henrik Baark: Redaktør af Bladsmutten (indsamler artikler og lay-outer). Laver nu det 40. nummer! Også aktiv i Ungdomsudvalget og Ekskursionsudvalget samt punkttæller og caretaker ved Tystrup- Bavelse Sø. Desuden ansvarlig for medlemsregistrering.

Heidi Rom Petersen: Kasserer styrer kassen med hård hånd. Vil aller helst kigge på fugle, men vil også gerne give et bidrag til foreningens daglige virke, og passer med glæde regnskabet med god hjælp fra SH og ikke mindst revisoren, Poul Erik Weinreich, der med stor påpasselighed gennemgår regnskabet. Søren Harding: Flyttede til Vestsjælland for fire år siden, og blev med sin EDB-baggrund hurtigt involveret i hjemmesidearbejdet og er i dag ansvarlig for denne sammen med IN. DOF-base- og Punkttællingskoordinator, væsentlig drivkraft i caretakerprojektet, og meget aktiv omkring Åmosen, der ligger i hans baghave. Endvidere caretaker for Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Borreby mose. Inger Nielsen: Med i hjemmeside-redaktionen, hvor IN efter eget udsagn (med et glimt i øjet) selv mener at have fundet en fin arbejdsdeling: Hun får ideerne og SH udfører (!). Har været med til at afholde DOF-basekursus i starten af året 2006. Arrangerer lokale fugleture, også på Fuglenes Dag. Har været aktiv deltager i møderne omkring Åmosen, og har lært rigtig meget af det. Repræsenterer DOF-Vestsjælland i Friluftsrådets kreds 17 (Østsjælland), hvor hun taler fuglenes sag, hvilket synes meget nødvendigt i en forening med så mange interesser repræsenteret. Selvbestaltet medlem af Agendarådet i Ringsted kommune og er på forhånd udpeget som DOFs repræsentant i Grønt Råd i Ringsted, som er under etablering (med udgangspunkt i Agendarådet). Caretaker (lokalitetskoordinator) for Tystrup-Bavelse. Har som personlig mærkesag at undgå etablering af et højstatus-boligområde ned til Torpet Mose ved Ringsted. Henrik Wejdling: Sekretær, med i Naturpolitisk udvalg (både lokalt og centralt), caretakerkoordinator (men vældig glad for, at SH har taget initiativer på området, som ellers har været fælt forsømt). Bindeled til DOFs hovedbestyrelse. Eva Nielsen: Oplyste, at hun nu ville stoppe arbejdet i lokalbestyrelsen p.g.a. skiftende arbejdstider, som gør det svært at deltage aktivt i arbejdet. Har brugt meget energi på Åmosen, hvor det forventes i løbet af ganske få dage at blive offentliggjort, om det bliver et af de udvalgte områder til naturgenopretning. Har også lagt meget energi i Friluftsrådet, men må også opgive dette arbejde nu grundet arbejdsforhold. Udtrykte håb om, at Miljøministerens miljømilliard, som bl.a. vil gå til Isefjorden, vil indgå i lokalafdelingens arbejde fremover. MBH benyttede lejligheden til at takke EN for hendes indsats i lokalbestyrelsen. Torben Dyhrberg havde forfald p.g.a. sygdom, Magnus Bang Hansen: Formand. Blev medlem af DOF i 1951 og har været med i lokalbestyrelsen 5-6 år og blev for et par år siden formand. Indebærer en række pligter, som han trives med. Caretaker i Tissø og foretager vandfugletællinger for S&N. Har som formand forpligtelsen til at være bindeleddet til hovedforeningen, som er enormt aktiv og udsender rigtig mange informationer og opgaver. Holder meget af jobbet, og priste sig lykkelig over at være pensionist ellers ville der ikke være tid. Dirigenten efterlyste herefter spørgsmål til beretningen:

Arne Hastrup Larsen fulgte op på spørgsmålet om Agenda-råd og Grønne Råd i kommunerne, og refererede til, hvorledes det længe havde været et ønske fra de grønne foreninger at omdanne Agendarådet i Ringsted til et Grønt Råd. Det har hidtil været afvist, men nu er der nye toner, idet kommunens tekniske forvaltning har bedt Agendarådet om at lave et udkast til vedtægter m.v. AHL har lavet et udkast med afsæt i en perspektivrapport om de hidtidige erfaringer med Grønne Råd i amter og kommuner. Problemet er, hvordan rådet skal sammensættes. Ingen tvivl om, at det skal være ildsjæle, men samtidig skal erhvervsinteresserne repræsenteres. En model kunne være at lade Friluftsrådet som paraplyorganisation for også de grønne foreninger (minus DN) udpege et antal og så blandt sin midte beslutte hvem. Omvendt kunne man pege på de grønne foreninger, der rent faktisk markerer sig. AHL var tilhænger af det sidste. EN refererede til forløbet i Holbæk, hvor de lokale grønne råd/agendaråd og grønne organisationer for de 5 kommuner i den nye Holbæk kommune trådte sammen og dannede et fælles grønt råd allerede inden den formelle sammenlægning af kommunerne. Der afholdes nu en formel generalforsamling, og her vil der givetvis blive taget stilling til sammensætningen og muligvis ske ændringer i vedtægterne herom. Dirigenten mindede bestyrelsen om, at vedtægterne skal justeres i f.m. kommunalreformen, og formanden bemærkede, at det ville ske i forlængelse af ændringerne i vedtægterne for DOF, som vil åbne for den nye lokalafdelingsstruktur, der gøres uafhængig af de gamle amtsgrænser. AHL roste muligheden for at læse beretningen på hjemmesiden og indstillede, at man stemte for den. Mente m.h.t. fremtiden, at vi skal være meget opmærksomme på revisionen af jagttiderne og bekendtgørelsen om bekæmpelse af skadevoldende vildt, og hele spørgsmålet om udsætninger. Fandt, at både DOFs og de øvrige grønne foreningers indsats i Vildtforvaltningsrådet er alt for politiserende, og at der sker alt for lidt. Opfordrede menige medlemmer til at kontakte foreningens formand desangående. Påpegede, at Danmark er det land i verden, der har de mest lempelige regler på jagtområdet, men tilføjede, at det selvfølgelig ikke var noget, lokalafdelingen kunne gøre noget ved direkte. Spørgsmålet må løses på formandsniveau. Formanden lovede at bringe budskabet videre. Generalforsamlingen godkendte herefter beretningen. Ad. 4): Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab. Lokalafdelingens kasserer, Heidi Rom Petersen gennemgik regnskabet, der uddeltes til de fremmødte, og som tillige er optaget som bilag II til referatet.. Kassebeholdningen er reduceret med kr. 14.837 siden sidste år (bemærkede, at det jo ikke kan blive ved at gå, men at der havde været tale om et jubilæumsår). Pegede på, hvorledes der hele tiden indbetales penge til Isfugleprojektet (således kr. 2.337,- i 2006). Regnskabet vedtoges med applaus. Ad. 5): Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år.

Heidi Rom Petersen fremlagde bestyrelsens forslag til budget for 2007, der er indsat som en ekstra kolonne i årsregnskabet. Bemærkede, at der foreslås afsat et rådighedsbeløb til 5 lokalgrupper på kr. 5000,- i alt. M.h.t. ungdomsarbejdet er det sådan, at der ydes tilskud via den centrale Ungdomspulje til afholdelse af lejre, hvorfor der ikke er afsat midler hertil i budgettet. Budgettet vedtoges med applaus. Ad. 6): Valg af fem bestyrelsesmedlemmer. Efter vedtægterne skal der på ulige år vælges 5 til bestyrelsen. Følgende var på valg: Henrik Baark, Eva Nielsen, Inger Nielsen, Magnus Bang Hansen og Kirsten Laursen. Formanden oplyste, at alle på nær Eva Nielsen var villige til genvalg, hvorfor det var bestyrelsens indstilling. Oplyste tillige, at Peter Ellegaard Larsen, Rørvig på baggrund af bestyrelsens efterlysning på hjemmesiden havde vist interesse i at indgå i arbejdet, og PEL indstilles af bestyrelsen til at overtage den vakante plads efter ENs udtræden. PEL præsenterede sig selv kort: Er flyttet til Rørvig for fire år siden og sidder i bestyrelsen for Rørvig Fuglestation. Har i en årrække tillige været medlem af kommunal stigruppe og bestyrelsesmedlem i Rørvig Naturfredningsforening, en lokal uafhængig naturbeskyttelsesorganisation. Var tillige medlem af det grønne råd i den gamle Nykøbing-Rørvig Kommune. Eftersom ingen andre var indstillet til valg, betragtede dirigenten de opstillede som valgt uden afstemning, hvilket generalforsamlingen tilsluttede sig med applaus. Ad. 7): Valg af 2 suppleanter for 1 år. Bestyrelsen indstillede Rolf Lehrmann og Peter Løn Sørensen, som begge genvalgtes. Ad. 8): Valg til DOF's repræsentantskab Efter vedtægterne skal på ulige år vælges mindst én repræsentant og én suppleant til repræsentantskabet, idet formanden er født medlem. DOF-Vestsjælland råder p.t. over i alt 3 pladser i repræsentantskabet, og pladserne besættes af formanden (Magnus Bang Hansen), Torben Dyhrberg og Inger Nielsen, sidstnævnte valgtes som suppleant i 2005 og er siden indtrådt som fuldgyldigt medlem). TD og IN var villige til genvalg, og som suppleant opstillede bestyrelsen Søren Harding, som valgtes. Ad. 9): Indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag. Ad. 10): Eventuelt Kurt ønskede som menigt medlem af DOF at udtrykke sin tak for bestyrelsens indsats, og takkede især for lokalafdelingens imponerende hjemmeside. SH takkede, og lod en væsentlig del af takken gå videre til Steen Flex, som trækker et stort læs med at indrykke nyheder.

MBH udtrykte også stor begejstring for hjemmesiden, og nævnte, at den var gået fra det store nulpunkt til at være én af de mest fremme blandt lokalafdelingerne. Især den direkte visning af DOF-base-observationer gør altid siden særdeles aktuel. IN udtrykte glæde ved, at SH havde meldt sig til i første omgang at stå for hjemmesiden og siden hen måske over at SH også var gået ind i bestyrelsesarbejdet, hvilket gjorde samarbejdet langt lettere. PEL oplyste, at Rørvig Fuglestation kommer i trykken med sin 33. rapport i næste uge. Rapporten dækker observationer i 2005. Kan købes via Rørvig Fuglestations hjemmeside, som er linket til DOF-Vestsjællands. Rapporten vil nogen tid endnu komme i trykt udgave, hvilket PEL i øvrigt oplyste er til stående debat i fuglestationens bestyrelse. RL nævnte, at han formelt er ansvarshavende redaktør for Bladsmutten, og at det er hans letteste job på jorden takket være Henrik Baark og Kirsten Laursen, som han takkede meget idet han opfordrede generalforsamlingen til at udbringe en klapsalve for, hvilket generalforsamlingen gjorde. MBH afsluttede med at takke for fremmødet og for mødets afvikling i en god og behagelig atmosfære. Knyttede en bemærkning til spørgsmålet om trykning versus elektronisk kommunikation, og mente, at vi i hvert fald skal holde fast i Bladsmutten, og bragte også sin tak til HB og KL for det vellykkede blad. Takkede sine kolleger i bestyrelsen og dirigenten. Herefter erklærede dirigenten generalforsamlingen for afsluttet.

Skriftlig beretning for 2006, DOF-Vestsjælland Bilag I Indledning DOF blev i 2006 100 år - og blev fejret med manér. En stor dag var den 14. oktober, hvor 400 medlemmer festede for den gamle forening og ven på Holmen i Københavns havn, og hvor vort bestyrelsesmedlem Henrik Wejdling holdt de menige medlemmers festtale, som i al sin elegante munterhed er gengivet i Bladsmuttens decembernummer. Den 13. oktober hyldede både Dronning Margrete og Miljøminister Connie Hedegård DOF ved en flot reception på Landbohøjskolen. Ved den lejlighed underskrev DOF og Ministeren en aftale mellem Staten og DOF om et femårigt samarbejde til 2.250 mill. skatteborgerkroner. Vort enestående punkttællingsprogram er sikret for de næste fem år og DOF basen er sikret for de kommende tre år. DOF Vestsjælland er aktiv i begge programmer både nu og de kommende år. Udover dette og de sædvanlige aktiviteter med gode fugleture, foredrag osv. fik vi udarbejdet en flot rapport over Åmosens fugleliv, der blev særdeles vel modtaget i Åmose-projektet. Vi har ligeledes opstartet isfuglekasseprojektet i Tamosen, der fuldføres med to kasser i 2007. Der er sket meget i DOF Vestsjælland i 2006. Medlemsstatus Den 2.11.2006 havde lokalafdelingen 754 medlemmer. Fra Hovedbestyrelsen DOF-Vestsjællands kontaktperson i DOFs hovedbestyrelse har siden juni 2004 være Henrik Wejdling, som samtidig er medlem af lokalafdelingens bestyrelse. I det forgangne år har det især været gennemførelse af DOFs 100-årsjubilæum og kommunalreformen, der har været de store emner. Sidstnævnte er endt med, at DOF-Vestsjælland videreføres som hidtil, men med den væsentlige ændring, at når DOFs love bliver revideret i løbet af 2007, så vil de nuværende Fuglebjerg og Haslev kommuner blive 'afstået' til DOF-Storstrøm, idet begge kommuner indgår i nye storkommuner, der fortrinsvis er beliggende i det nuværende Storstrøms amt. Indtil lovændringen er en realitet, vil medlemmer, der bor i de to kommuner, dog som hidtil være tilknyttet DOF-Vestsjælland med stemmeret her, ligesom de fortsat modtager 'Bladsmutten' gratis. Egentlige sager, der har med det offentlige at gøre (f.eks. afgørelser efter Naturbeskyttelseslovens 3) vil dog blive varetaget af DOF-Storstrøm. Trækfugledag ved Storebælt For sjette år i træk gennemførte lokalafdelingen den 15. oktober 2006 den årlige overvågning af Vågetrækket over Storebælt med bemandede poster på Stigsnæs, Halsskov, Flasken (v. Reersø) og i år også på Røsnæs. Mere end 80 mennesker mødte op på posterne og havde nogle fine rovfugleoplevelser. I det næsten vindstille vejr var Storebæltsbroen dog en nitte, idet fuglene tydeligvis foretrak at trække ud over Stigsnæs. Halsskov-folkene havde dog en meget fin Vandrefalkeoplevelse til en start, idet en Vandrefalk slog en Allike lige over obs-stedet. I alt fem Vandrefalke blev set i dagens løb, samt et bredt register af andre rovfugle - ud over godt 400 Musvåger således også Fjeldvåge, Blå Kærhøg, Rørhøg, Spurvehøg og Rød Glente. Stigsnæs havde besøg af TV2, som viste et indslag samme aften.

De tilbagevendende observationer af trækket over Storebælt har primært til formål at eftervise, om Storebæltsbroen er blevet en ny trækleder for rovfuglene. De meget foreløbige indicier efter nu seks års registreringer, tyder på, at broen virker som en kærkommen sikkerhedsline for Musvåger ved noget kraftig nordvestlig vind, hvor fuglene aktivt må baske op mod vinden. Men der skal mange flere observationer til, førend noget kan siges med sikkerhed. Sikkert er det imidlertid, at kragefugle, duer og stære med stor forkærlighed trækker langs broen - snart sagt uanset hvilket vejr, det er. Naturpolitisk arbejde DOF-Vestsjællands naturpolitiske udvalg består af Torben Dyhrberg og Henrik Wejdling, der begge samtidig er medlemmer af DOFs centrale Naturpolitiske udvalg. Det lokale udvalg har i år haft meget stor bistand af også Søren Harding og Sten Flex i det fortsatte arbejde med Åmosen. Ud over de rapporter, som lokalafdelingen således afgav i 2005 i f.m. Friluftsrådets store Nationalparksatsning i Åmose-området, har DOF-Vestsjælland i år afgivet en større rapport vedr. Østlige Åmose, hvor det med afsæt i forekomsterne af fugle i det vådgjorte område af Østlige Åmose søges estimeret, hvad en yderligere fugtiggørelse af hele Østlige Åmose ville medføre. Rapporten bygger dels på lokalkendskab, men især også på indtastninger i DOF-basen, der her har stået sin prøve i det lokale fredningspolitiske arbejde, og rapporten optryktes i sin helhed som 'indstik' i Bladsmutten 3/2006, hvorved alle lokalafdelingens medlemmer har fået glæde af den. Rapporten har indgået som et meget vægtigt bidrag i f.m. udarbejdelsen af fire scenarier for fugtiggørelse af mosen, som COWI har udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen. Især lokalafdelingens fokusering på de også i international sammenhæng betydningsfulde forekomster har vundet gehør, også langt ind i beslutningstagerkredse. Lokalafdelingen har også deltaget i de to offentlige møder, der har været om fugtiggørelsen, men som så ofte før, synes lokale, meget højtråbende særinteresser i at bevare sommerhuse m. v. at skulle vinde over de internationale beskyttelseshensyn. Ud over Åmosen, som har taget en meget stor del af lokalafdelingens tid, har DOF-Vestsjælland også kommenteret en meget principiel sag fra Korsør, hvor kommunen i sit forslag til ny kommuneplan ønskede at placere et ikke særligt veldefineret lokalplanområde for rekreativ udfoldelse klos op ad EF-fuglebeskyttelsesområdet på Halsskov (revet og Lej sø/lejodde). I den forbindelse havde kommunen for det første slet ikke angivet, at det var tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde, og for det andet (derfor) ej heller foretaget den lovbefalede konsekvensvurdering af, hvad den foreslåede lokalplanlægning ville have for naturområdet. Det endte med en halv sejr, idet kommunen opgav at udlægge naboområdet til særligt rekreativt område - men de undlader forsat at angive grænserne for de internationale beskyttelsesområder på kommuneplanens kortbilag. Det tegner alt i alt til at blive en sej kamp op ad bakke, når kommunerne pr. 1. januar 2007 overtager stort set hele naturbeskyttelsen. Med hensyn til amtslige afgørelser, har der i 2006 ikke været anledning til at påtale nogen af disse. Som omtalt i årsberetningen for sidste år har DOF-Vestsjælland dog - forgæves - forsøgt at få indsat nogle konkrete målsætninger for naturbeskyttelsen i den reviderede regionplan, som amtet lader nedarve til kommunerne. Men amtsrådspolitikerne var stejle på dette punkt: Der skulle alene

udarbejdes en såkaldt 'minimumsplan' - dvs. en plan, der kun lige akkurat opfylder de lovgivningsmæssige krav. Herudover har lokalafdelingen bistået DNs lokalkomiteer i Haslev og Rønnede med fugle-data til deres redegørelse til kommunalpolitikerne i anledning af årsskiftet og ny struktur, ligesom bestyrelsen har været på besigtigelse ved Torpet Mose (Ringsted), hvor kommunen er blevet enig med sig selv om at placere store parcelhuskvarterer ud mod Torpet Mose. Og så har lokalafdelingen bistået Statsskovvæsnet med udarbejdelse af de nødvendige ansøgninger i f.m. etablering af to Isfuglekasser ved Tamosen i nordenden af Tystrup-Bavelse Sø. Alt tyder nu på, at redekasserne kan blive en realitet i foråret 2007. Endvidere har lokalafdelingen 'vedligeholdt' DOFs stående aftale med Miljøministeren om at afholde regelmæssige møder på Statsskovvæsnets distrikter, idet Palle Graubæk, Odsherred Statsskovdistrikt, gæstede lokalafdelingens generalforsamling i Haslev og der gav en redegørelse for skovvæsnets arbejde og besvarede spørgsmål. Endelig har lokalafdelingen på det sidste forsøgt at ruste sig til samarbejdet med 'sine' nye storkommuner, idet alle kommunerne er opfordret til at medtage DOF-repræsentanter i deres eventuelle 'Grønne Råd' - en frivillig videreførelse af tilsvarende råd i de nuværende amter. Isfugleprojekt i Tamosen Når man står i fugleskjulet i Tamosen ved Suserupgård og hører et hårdt metallisk kald eller ser en lille skinnende blå juvel med et langt, spids næb komme med stor, hastighed i lav højde langs med bredden, så er man ikke i tvivl. Isfuglen (Alcedo atthis) er her. En af de mest eksotiske udseende danske ynglefugle. I Danmark er den ret fåtallig, men findes heldigvis i vores område. Den er en regelmæssig gæst i Tamosens 3 søer. Isfuglen er meget sky. Den stigende kanosejlads på Susåen og anden forstyrrelse i området gør det svært for Isfuglen at yngle uforstyrret. Den mangler redemuligheder. Derfor er Falsters Statsskovdistrikt, Friluftsrådet og DOF-Vestsjælland gået i samarbejde om at lave 2 isfuglekasser i Tamosen ved nordsiden af Tystrup Sø ved Suserupgårdens marker. Falsters Statsskovdistrikt står som ansvarlig overfor amtet. Grunden til, at der bygges 2 kasser er, at Isfuglen oftest yngler 2 gange årlig, men kræver et helt nyt redehul til 2. kuld unger. Til hjælp i dette arbejde har vi allieret os med en stor kapacitet og kender af Isfuglen. Han hedder Horst Boedler fra Flensborg. Blandt venner kaldes han bare for "isfuglemanden". Siden 1996 har han viet sit liv til isfuglen Se mere her. Redekasserne opføres således, at de frembyder en lodret "jordskrænt" Kasserne bygges af pæle, stokke, grene, pinde, kviste, græstørv og lerjord forstærket med hønsenet og hegnstråd. Kasserne yder også en god beskyttelse mod prædation af især ræv, rotte og mink. Det er meningen, at de placeres i henholdsvis den nordlige og den østlige del af Tamosens 3 søer. De anbringes, så de skjules mest muligt. Fra fugleskjulet vil begge redekasser kunne iagttages uden,

at det forstyrrer isfuglene. I vores nærområde har man med succes lavet et lignende projekt ved Køge Å. Se billeder her og læs artikel her. Status på projektet pr. 6. november. Amtets dispensation er sendt i en 4 ugers høring. Det betyder, at vi ikke får startet projektet op før i 2007. Endnu en attraktion er på vej til Vestsjælland og Tamosen, Vi vil i de kommende numre af Bladsmutten og på DOF-Vestsjællands hjemmeside løbende holde alle orienteret om projektet. Fuglenes Dag den 28. maj 2006. Generelt set, så var vejret var aldeles forfærdeligt, så en tur blev helt aflyst, da der slet ikke mødte nogen op, udover lederen. Men turen til sommerhusområdet i Nordvestsjælland med Peter Løn Sørensen var derimod en succes med 22 deltagere og bl.a. 3 Kærsangere og syngende Gulbug. Dog måtte børnefamilierne stoppe inden turen var slut, så ungerne ikke druknede helt. I alt var der i år 6 ture, hvilket var nogle færre end de andre år, dette skyldes til dels at Fuglenes dag faldt sammen med Kristi Himmelfartsferien, dels at DOF havde et stort arrangement i Skagen samtidig. Men set udfra ovenstående præmisser, så var resultatet alligevel flot, idet der i alt var 61 deltagere, dvs. over 10 deltagere pr. tur i gennemsnit. Også i år tog pressen meget vel mod vores udsendte materiale, også selvom der ikke følger annoncekroner med i købet. Bladsmutten Bladsmutten er udkommet med 4 numre i 2006. 2 af numrene har været udvidet med henholdsvis et festskrift for at markere lokalafdelingens Ungdomsarbejde gennem 25 år, samt en rapport over Fuglene i Østlige Store Åmose. Tegnere, bidragsydere og annoncører takkes for den store støtte til bladet. Ungdomsarbejdet Ungdomsafdelingen i Vestsjællands Amt havde 25 års jubilæum i 2006, og i den anledning blev der som nævnt - udarbejdet et festskrift på 24 sider, som blev bragt som midtersider i Bladsmutten nr. 1 2006. Hyldesttalen til Peter Løn Sørensen blev bragt for hans store indsats bl.a. med ungdomsarbejdet i DOF Vestsjælland i gennem de 25 år. Han blev hædret på DOFs Repræsentantskabsmøde i november 2005. Jubilæumslejren i Rørvig i påsken må fremhæves med over 30 deltagere. Der var deltagere fra alle Sjællandske amter (5 amter) og med repræsentanter fra den første Rørvig-lejr for 25 år siden såsom Rune Palmquist, Anne Marie Sørensen og Henrik Wejdling. De nævnte 3 personer, der havde 25 års jubilæum, er i fuld gang med at planlægge næste års Rørvig-lejr ved Korshage i påsken 2007. Kongskildemarkedet med bygning af fuglekasser for børn blev også afholdt som sædvanlig i midten af september.

Det skal her fremhæves, at Ungdomsudvalget i Vestsjællands amt er en stor succes takket være en flok ildsjæle. Nogle lokalafdelinger i Danmark har slet ingen ungdomsafdeling eller har svært ved at få de unge til at melde sig til aktiviteterne, men dette er heldigvis ikke gældende i Vestsjælland. Seniorudvalget Seniorerne har ikke haft nogle aktiviteter i 2006, men det bør prioriteres højt det kommende år for at tilgodese denne gruppe af medlemmer, som plejer at møde talstærkt op. Kvindeture Kvindeturen i 2006 gik til øen Agersø i Storebælt med 16 deltagere i strålende solskinsvejr med masser af trækfugle over Egholm på nordspidsen af øen. En af DOFs medlemmer og ivrig punkttæller Jane Dam ledte turen sammen med Kirsten Laursen til den nordlige del af øen. Den næste kvindetur er under planlægning til Omø i Storebælt med Kirsten Laursen som turleder. Lokalgrupper Haslev lokalgruppe er som sædvanlig en meget aktiv lokalgruppe med Leif Tureby som kontaktperson med møder på Haslev Bibliotek i vintermånederne og fuglestemmeture fra det tidlige forår til Skt. Hans. Fra næste år kommer Haslev kommune under Fakse storkommune, hvorfor lokalgruppen kommer til at høre under DOF Storstrøm, og stadig med Leif Tureby som kontaktperson. De månedlige ture til Borreby Mose ved Skælskør under ledelse af Anders Jakobsen fortsætter traditionen tro næsten hele året igennem, og det trækker fuglekiggere fra det meste af Sjælland til denne gode fuglelokalitet. Inger Nielsen er som tidligere kontaktperson i Ringsted lokalgruppe, og hun har en morgentur til Torpet Mose på Fuglenes dag. Lokalgruppen i Jyderup er nu kommet i gang igen med Gerth Nielsen fra Jyderup som kontaktperson og turleder med månedlige ørneture til Skarresø og Tissø-området. Sorø lokalgruppe har Rolf Lehrmann og Christian Elbek som kontaktpersoner. Der arrangeres ture i lokalområdet i forbindelse med Fuglenes Dag til Flommen og Suserupgård. Hjemmesiden Hjemmesiden har ikke undergået de store forandringer i 2006. Året før blev hjemmesiden som bekendt total-renoveret. 2006 har dog budt på en række mindre justeringer. Hjemmesidens redaktører har igen i år ydet en flot indsat - der bliver i gennemsnit bragt nyheder mellem hver og hver anden dag. Vi vil gerne sige en stor tak til Steen Flex for hans indsats, han er langt den største bidragsyder. Steen Flex har i den forbindelse ønsket at sige tak til de mange, der sender ham historier og observationer fra felten. Og samtidig opfordres flere til at sende bidrag. Hjemmesiden leverer fortsat nyheder af forskellig slags og der er mulighed for debat. Det er vores vision, at denne facilitet kunne bruges i lidt større grad, da det er kun fantasien, som sætter grænser for mulighederne i den. Der er oversigt over ture og møder. Der vises lokale observationer fra DOFbasen, så vi alle kan følge med i årets gang for fuglelivet fra vore lokale små - og store fuglelokaliteter.

Vi har efterhånden et stort billedgalleri som udstillingsvindue af appetitvækkere, det er rigtig dejligt at se de mange flotte scoops. En stor tak skal derfor også lyde til de mange, der sender deres flotte fotografier - primært af fugle - til hjemmesiden. Vi er mange, der nyder disse pletskud. Nu hvor den nye hjemmeside har fungeret i knapt to år, er det måske på sin plads at se lidt på i hvilket omfang siden bliver brugt. l 2005 blev hjemmesiden besøgt 45 gange dagligt og ved hvert besøg blev der gns. set knapt 9 sider. I år er hjemmesiden gns. besøgt 60 gange dagligt, og her blev gns. 8 sider vist. Det er en stigning på ca. 33 % og det er bestemt en tilfredsstillende udvikling. Der er ikke sket nogen væsentlig udvikling gennem 2006, det kunne tyde på, at der p.t. er fundet et 'naturligt' niveau. Når man tager i betragtning, at der er ca. 750 medlemmer i DOF Vestsjælland må det siges at være et fint besøgstal. Vi vil naturligvis benytte lejligheden til fortsat at efterlyse nyheder og gode ideer, som kan præge hjemmesiden i positiv retning. Punkttællinger Vinterfugletællingen 2005/06 blev optalt med 20 ruter, hvilket er en lille fremgang i forhold til året før. Ynglefugletællingen 2005 blev optalt med 35 ruter, og her er der desværre en tilbagegang. Punkttællingerne er en af grundpillerne i DOFs overvågningsprogram og er også omfattet af den nye aftale mellem DOF og Miljøministeriet, hvor myndighederne vil gøre brug af tællingerne til at belyse udviklingen i biodiversiteten i Danmark. Derfor er det også utilfredsstillende at der er tilbagegang i ynglefugletællingerne, når der i DOF Vestsjælland er tilmeldt over 100 punkttællere, hvilket er flot, set i forhold til medlemstallet. Vi vil derfor i 2007 gennemføre aktiviteter, for at fastholde de bestående ruter og genaktivere flere af de inaktive ruter og om muligt øge antallet af tællere. Caretakerprojektet Specielt efter at lokalafdelingens Søren Harding er gået ind i projektet med friskt mod, synes der nu at være kommet mere gang i projektet, som nu også forventes at kunne fortsætte nogle år endnu. Nu er følgende lokaliteter dækket: Omø, Borreby Mose, Lejodde, Tystrup-Bavelse søerne, Porsemose/Holmegaards Mose, Søerne ved Haslev, Valsølille Sø, Store Åmose, Lille Åmose, Tissø, Alleshavebugten og nu også Bregentved- & Gisselfeld-søerne og Hov Vig. Der afholdes først for i 2007 et opfriskningsmøde for alle tilknyttede. DOFbasen Antallet af medlemmer, der er tilmeldt til DOFbasen har været stødt stigende gennem hele året så vi nu er oppe på 216. DOFbasen har da også fået mange nye forbedringer. Den væsentligste forbedring er for mange, at fuglelokaliteterne nu kan ses på kort med vejnavne m.m. Så man har mulighed for at finde frem til en ellers 'ukendt' lokalitet. Den 19. januar 2006 blev der afholdt et DOFbasekursus i Korsør Kultur-Medborgerhus, hvor knapt 10 deltagere lærte at anvende DOFbasen. Det er glædeligt at se, at stort set alle deltagerne er nu aktive med indrapporteringer til DOFbasen. Hvis der er interesse for det, vil vi afholde et nyt kursus i 2007. Afslutning 2007 bliver året, hvor vi skal leve op til den nye kommunalstruktur. Vi skal starte det

betydningsfulde samarbejde med de nye store kommuner, der overtager det meste miljø- og fredningsarbejde i Vestsjælland. Vi har forberedt os ved at udpege vore lokale repræsentanter i de nye kommuners grønne råd. Navne og adresser på disse nye fuglenes "ambassadører" vil komme i forårsnummeret af Bladsmutten og på vores hjemmeside. Vi opfordrer alle medlemmer til at være agtpågivne overfor indgreb i den lokale natur og benytte sig af vor forenings støtte til fordel for fuglelivet.

Bilag II Årsregnskab, DOF-Vestsjælland Hovedtal ---------- PERIODENS RESULTAT -14.837 ========== A K T I V E R ---------- AKTIVER 28.095 ========== P A S S I V E R Egenkapital 42.932 ---------- PASSIVER 42.932 ==========

SPECIFIKATIONER TIL REGNSKABET I N D T Æ G T E R BUDGET 2007 Bladsmutten abonnement 6.130 6.000 Bladsmutten støttebidrag 1.230 2.000 Bladsmutten annonceindtægter 1.250 2.000 Portostøtte 10.946 10.000 Bladsmutten Indtægter 19.556 Ungdomsudvalg tilskud 1.760 0 Ungdomslejr Rørvig ind 18.265 0 Kongskildemarked ind 810 0 Ungdom Indtægter 20.835 Fuglenes dag 877 0 Isfugleprojekt indtægter 2.337 0 Tilskud fra Hovedforening 25.750 24.000 Indtægter i alt 69.357 U D G I F T E R Gebyr giro 249 250 Bladsmutten trykning 20.653 15.000 Bladsmutten avispost 20.493 17.000 Bladsmutten porto og tlf 130 1.000 Bladsmutten diverse 2.105 2.000 Bladsmutten Udgifter 43.632 Ungdomsudvalg udgifter 512 0 Ungdomlejr Rørvig ud 15.708 0 Kongskildemarked ud 2.439 0 Ungdom Udgifter 18.659 Lokalgruppen Haslev 538 1.000 Lokalgruppen Jyderup 0 1.000 Lokalgruppen Holbæk 0 1.000 Lokalgruppen Sorø 0 1.000 Lokalgruppen Ringsted 0 1.000 Lokalgrupper Udgifter 538 Porto og Telefon 722 2.000 Kontorartikler Ny 1.006 2.000 EDB 1.845 2.000 Hjemmeside 1.167 2.000 Jubilæum 6.292 0 Bestyrelsesmøder 3.312 2.500 Møder og Kurser 1.837 2.000 Kørsel 2.585 2.500 Gaver 1.741 1.000 diverse 853 500 Administration Udgifter 21.363 Udgifter i alt 84.194 PERIODENS RESULTAT -14.837 ============================================

A K T I V E R ------------- Giro 28.095 AKTIVER 28.095 ============================================ P A S S I V E R --------------- EGENKAPITAL Overført fra tidligere år 42.932 Egenkapital 42.932 PASSIVER 42.932 ============================================ Buerup, den 1.februar 2007 Buerup, den 1.februar 2007 Heidi Rom Petersen Kasserer Poul Erik Weinreich Revisor