Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste Kære henrik En lille sending. Vh pkt. Lovgrundlag for afta kis
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3.februar 2009 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.:. Sagsbeh.: JVB Fil-navn: Dokument 2 Notat om det juridiske grundlag for at indgå aftaler vedr. den udvidede fritvalgsordning Disposition: 1. Forespørgsel fra Rigsrevisionen 2. Det udvidede frie sygehusvalg efter sundhedslovens 87 a. Reglerne for indgåelse af aftaler mellem regioner og private sygehuse mv. b. Aftalevilkår c. Indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning d. Henvisning og afregning e. Information/annoncering 3. Kammeradvokatens notat 4. Ministeriets vurdering og konklusion --------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. Forespørgsel fra Rigsrevisionen Rigsrevisionen har bedt om en juridisk udtalelse om, hvorfor ministeriet mener, at annoncering efter tilbudslovens regler ikke gælder i forhold til aftaler, der indgås efter den udvidede fritvalgsordning. På den baggrund kan ministeriet vejledende udtale: 2. Det udvidede frie sygehusvalg efter sundhedslovens 87 Det udvidede frie sygehusvalg til privathospitaler mv. ved ventetid på sygehusbehandling på over 2 måneder blev indført fra 1. juli 2002, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. Sundhedslovens 87 er affattet således: En person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.
2 Stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om afgrænsning af, vilkår for og regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om den behandling, der er omfattet af stk. 1, og kan herunder undtage bestemte behandlingsformer. Stk. 4. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1. Kan parterne ikke opnå enighed, fastsættes vilkårene af ministeren for sundhed og forebyggelse. Stk. 5. Der kan ikke henvises patienter efter stk. 1 til sygehuse, klinikker m.v., som ikke ønsker at indgå aftale på de således fastsatte vilkår. Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4. Den udvidede fritvalgsordning er blevet suspenderet i perioden 7. november 2008 til og med 30. juni 2009 ved en ændring af sundhedsloven. Fra 1. juli 2009 bliver ordningen automatisk genindført. De nærmere regler om den udvidede fritvalgsordning har været fastlagt i bekendtgørelse nr. 1085 af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. (2007- bekendtgørelsen) jf. 15-18 og 32-35, der nu er blevet ophævet som følge af suspensionen. Det forventes, at bekendtgørelsens regler vedrørende det udvidede frie sygehusvalg vil blive videreført i en ny bekendtgørelse med ikrafttræden 1. juli 2009. Der gøres derfor i det følgende rede for reglerne efter 2007- bekendtgørelsen. Det er i 2007-bekendtgørelsen 15 fastsat, at hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde en patient behandling inden 1 måned på egne sygehuse eller samarbejdssygehuse, har patienten mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg til behandling på et privatsygehus eller klinik m.v. her i landet eller et sygehus m.v. i udlandet med aftale med Danske Regioner (aftalesygehuse). Patienten kan benytte denne ret helt eller delvist. Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus. Den udvidede fritvalgsordning omfatter patienter, der er henvist til sygehusbehandling, herunder undersøgelse. Den udvidede fritvalgsordning gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling m.v. Ordningen gælder heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes. Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede produktionstid for
3 den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned (= 30 dage), har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg. I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. Den 1. august 2008 trådte der nye regler i kraft på det børne- og ungdomspsykiatriske område, jf. sundhedsloven 87 a-d. Reglerne betyder, at børn og unge under 19 år, der er henvist til undersøgelse på et af regionernes sygehuse, kan vælge at blive undersøgt på et privatsygehus eller en privatklinik, hvis de skal vente mere end 2 måneder på deres undersøgelse i det offentlige. Med virkning fra 1. januar 2009 gælder der for børn og unge også en frist på 2 måneder til behandling. Reglerne for aftaleindgåelse er de samme, som gælder for den udvidede fritvalgsordning. a. Reglerne for indgåelse af aftaler mellem regioner og private sygehuse Af 2007-bekendtgørelsen fremgik, at regionerne i forening, dvs. i praksis Danske Regioner indgår aftale med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Aftalerne kan ses på www.sygehusvalg.dk. Det er fremhævet i lovbemærkningerne til lovforslaget om ændring af sygehusloven L64/2001, at udenlandske sygehuse vil kunne opnå aftale om behandlingen af danske patienter på samme vilkår som de private danske sygehuse. Sygehuse og klinikker m.v., som har indgået aftale med Danske Regioner (aftalesygehuse), kan samarbejde med hinanden, herunder om levering af diagnostiske ydelser. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra de private sygehuse fastsætte vilkårene for aftalen. Det er således fremhævet i lovbemærkningerne til lovforslaget, at en aftale forudsætter naturligvis enighed om vilkårene. Kan parterne ikke blive enige herom, fastsættes vilkårene på de udestående punkter af indenrigs- og sundhedsministeren (nu ministeren for sundhed og forebyggelse). Amtskommunerne (nu regionerne) vil have pligt til at indgå aftale på de således fastsatte vilkår. Regionsrådene skal løbende offentliggøre, hvilke sygehuse de indgår aftaler med.
4 b. Aftalevilkår De sygehuse og klinikker m.v., der ønsker at indgå aftale efter den udvidede fritvalgsordning med regionerne, skal på anmodning fra regionsrådene eller ministeren for sundhed og forebyggelse fremlægge dokumentation vedrørende: behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende, ventetid til behandling og patientrettigheder. De aftalesygehuse, der har fået henvist en patient til behandling, skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist patienten. Aftalesygehusene her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Aftalesygehusene i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Bestemmelserne herom er fastlagt i den nu ophævede bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf. 32-35. c. Indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning Alle private sygehuse, klinikker mv. her i landet og sygehuse og klinikker mv. i udlandet skal rette henvendelse til Danske Regioner, hvis de ønsker at indgå aftale efter den udvidede fritvalgsordning. Danske Regioner henvender sig ikke selv til sygehuse klinikker m.v. med opfordring til at indgå aftaler. Danske Regioner indleder herefter forhandlinger om en sådan aftale. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er tanken, at udarbejde en fælles "skabelon" for aftalerne. Der vil heri indgå en række krav til de private sygehuse og sygehuse i udlandet, herunder om patientforsikring, indberetningspligt til landspatientregister og relevante kvalitetsdatabaser o.l. Hvad angår takster, vil udgangspunktet være de samme takster (DRG), som benyttes mellem de offentlige sygehusejere. De medregner ikke forrentning og afskrivning eller indgående moms, som en privat udbyder nødvendigvis skal have dækket. Til gengæld har de private sygehuse ingen akutforpligtelser eller udgifter til uddannelse af personale. Det bemærkes, at de aftaler, der er tale om her, er fællesaftaler, der giver frit valg for patienter fra hele landet. De enkelte amtskommuner vil fortsat frit kunne indgå aftale på andre vilkår med enkelte private sygehuse og klinikker m.v. om betaling m.m. for patienter, som amtskommunen selv henviser. En aftale mellem aftaleparterne, Danske Regioner og aftalesygehuset består i praksis af en standardaftale (se bilag), der regulerer de overordnede vilkår for aftalen samt et bilag, der indeholder de behandlingsspecifikke forhold, samt forhold der er afhængig af faciliteterne på sygehuset m.v. Ændringer i aftalerne mellem forhandlingsperioder foretages i allonger. Aftalerne er afgrænset, så aftalesygehusene alene kan udføre bestemte indgreb/behandlinger, der falder inden for rammerne af aftalen.
5 Der kan ikke på forhånd indgås aftale mellem aftaleparterne om et nærmere bestemt antal behandlinger, idet det er patienter, der opfylder betingelserne efter den udvidede fritvalgsordning.- og ikke regionernes sygehuse - der har retten til at vælge sygehus, jf. sundhedslovens 87. Antallet af patienter, som et aftalesygehus kan forvente at få henvist afhænger således - udover af ventetiderne i det offentlige sygehusvæsen - af, hvor mange patienter, der vælger behandling netop på dette sygehus. Nogle klinikker har stort set ikke fået henvist nogen patienter, men andre sygehuse og klinikker har fået henvist mange patienter. På den baggrund kan en aftale ikke værdisættes på forhånd. Hvis Danske Regioner er i tvivl om et sygehus, klinik mv. kan leve op til gældende standarder eller regler fsva. behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende, ventetid til behandling og patientrettigheder, anmoder de Sundhedsstyrelsen om en vurdering heraf. Der var lige forud for suspensionen indgået over 200 aftaler med privatsygehuse og klinikker i Danmark og udlandet, heraf var 6 udenlandske. Hovedparten efter omsætning er indgået med sammenslutningen af Privathospitaler og privatklinikker i Danmark (SPPD) på vegne af deres medlemmer. a. Henvisning og afregning Regionerne henviser patienter, der opfylder betingelserne efter det udvidede frie sygehusvalg, til behandling på det aftalesygehus, patienten har valgt. Afregningen mellem regionerne og aftalesygehusene foregår derefter på baggrund af den aftale, der har indgået mellem parterne. Aftalesygehusene bliver honoreret for de konkrete patienter, de behandler efter de deri fastsatte takster. b. Information/annoncering Interesserede kan læse om adgangen til at indgå aftaler med Danske Regioner efter den udvidede fritvalgsordning, og hvad de skal gøre for at opnå en sådan aftale på Danske Regioners hjemmeside www.sygehusvalg.dk. Her fremgår det også, hvilke aftalesygehuse, som har en aftale, og hvilke behandlinger aftalen omfatter. Hjemmesiden omfatter også regelgrundlaget og en standardkontrakt. Disse oplysninger foreligger også på engelsk af hensyn til udenlandske interesserede. 3. Kammeradvokatens notat Formålet med suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg er at give regionerne adgang til at målrette ressourcerne til nedbringelse af den ventelistepukkel, som er opstået efter forsommerens konflikt på sundhedsområdet bl.a. gennem udbud af sygehusydelser. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i den sammenhæng bedt Kammeradvokaten om et notat, om hvilke udbudsretlige krav regionerne skal opfylde, når de indgår aftaler uden for det udvidede frie sygehusvalg. I Kammeradvokatens notat af 22. oktober 2008 om udbud af sundhedsydelser anføres, at det er Kammeradvokatens vurdering, at de tjenesteydelser, som regionerne skal anskaffe til brug for gennemførelse af de behandlingsmæssige opgaver, der er
6 pålagt regionerne, er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B (hvorimod køb af senge, møbler, apparatur osv. er omfattet af de almindelige regler om vareindkøb). Dette har som konsekvens, at indkøb af de pågældende tjenesteydelser ikke skal i egentlige udbud, men at udgangspunktet er, at alene udbudsdirektivets artikel 23 om benyttelse af ikke-diskriminerende tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om, at der skal gives meddelelse til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer efter kontraktens indgåelse, jf. udbudsdirektivets artikel 21. Såfremt indkøbet af ydelsen har en klar grænseoverskridende interesse, gælder også EF-Traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og proportionalitet, samt de øvrige principper, som kan udledes af EF-Domstolens retspraksis. Herudover opstiller tilbudsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter) en række krav til regionerne ved indkøb af sygehusydelser, dvs. bilag II B-ydelser, såfremt værdien af den pågældende offentlige tjenesteydelseskontrakt overstiger kr. 500.000,-. Beregningen af kontraktens værdi foretages efter samme regler og principper, som gælder i medfør af udbudsdirektivet. Forskellige situationer kan opstå: A) Såfremt der er tale om ydelser, hvis værdi er under kr. 500.000,-, og som ikke har en klar grænseoverskridende interesse, gælder hverken tilbudsloven eller det af EF-Domstolen udviklede princip om gennemsigtighed/konkurrenceudsættelse. Regionerne er dog i sådanne situationer - som enhver anden forvaltningsmyndighed - underlagt grundlæggende nationale forvaltningsprincipper, herunder en pligt til ligebehandling, en pligt til forsvarlig økonomisk forvaltning samt forbuddet mod magtfordrejning. B) Såfremt indkøbets værdi overstiger kr. 500.000,-, men ikke har en klar grænseoverskridende interesse skal tilbudslovens regler om annoncering m.v. følges, jf. nærmere punkt 2.2. ovenfor. C) Hvis ydelsen har en klar grænseoverskridende interesse - uanset værdien af indkøbet - følger det af EF-Domstolens praksis om gennemsigtighedsforpligtelsen, at en virksomhed i en anden medlemsstat skal have adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende kontrakten, før denne tildeles, således at den har mulighed for at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten, jf. sag C-231/03, Coname. Med andre ord skal ydelsen konkurrenceudsættes, ligesom EF-Traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet skal iagttages. Der henvises endvidere her til Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 1. august 2006. Såfremt ydelsen også har en værdi over kr. 500.000,-, skal tilbudslovens regler tillige overholdes, jf. nærmere punkt 2.2 ovenfor. Hvorvidt den pågældende ydelse har en klar grænseoverskridende interesse må bero på en konkret vurdering, som det påhviler den enkelte region at foretage.
7 4. Ministeriets vurdering og konklusion Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfattelse, at de aftaler, som kan indgås efter det udvidede frie sygehusvalg som II B-ydelser ikke skal i egentlige udbud, jf. Kammeradvokatens notat. Udgangspunktet er, at alene udbudsdirektivets artikel 23 om tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om offentliggørelse af kontraktens indgåelse skal iagttages. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at tilbudsloven ikke gælder for aftaler, der indgås efter den udvidede fritvalgsordning. Lovgivningen om den udvidede fritvalgsordning er af speciel karakter i forhold til den generelle karakter tilbudsloven, og den var gældende, da tilbudsloven blev til og trådte i kraft, uden at dette har givet anledning til bemærkninger i den forbindelse. Først og fremmest adskiller den udvidede fritvalgsordning sig fundamentalt fra de situationer, tilbudsloven regulerer. Efter tilbudsloven vinder en eller flere tilbudsgivere en opgave, hvorefter andre ikke får den. Det udvidede frie sygehusvalg er derimod altid åbent for nye leverandører, uanset at andre har en aftale i forvejen. En aftale mellem Danske Regioner og et privatsygehus kan heller ikke værdisættes på forhånd, som forudsat i tilbudsloven, idet der ikke på forhånd kan aftales et bestemt antal behandlinger mellem aftaleparterne, fordi det er patienter (der opfylder betingelserne efter den udvidede fritvalgsordning) - og ikke regionernes sygehuse - der har retten til at vælge, hvilket aftalesygehus patienten vil benytte. Patienten kan typisk vælge mellem flere aftalesygehuse. Det er ministeriets vurdering, at aftalerne kan have grænseoverskridende interesse. I den forbindelse bemærkes, at alle private sygehuse og klinikker mv. her i landet og alle sygehuse og klinikker mv. i udlandet kan principielt - når der bortses fra den aktuelle suspensionsperiode - få en aftale efter den udvidede fritvalgsordning på lige vilkår. Der skelnes ikke mellem danske og udenlandske sygehuse og klinikker mv., når Danske Regioner indgår aftaler, og der finder således ingen diskrimination sted mellem indenlandske og udenlandske sygehuse og klinikker, idet alle har lige adgang hertil på lige vilkår. Der er således tale om ligebehandling i forhold til alle private sygehuse og klinikker mv. her i landet og sygehuse, klinikker mv. i udlandet. Det betyder også, at i alle tilfælde, hvor Danske Regioner er i tvivl om behandlingsstandard og - kvalitet mv., høres Sundhedsstyrelsen herom, inden der indgås aftale med et privathospital. På Danske Regioners hjemmeside www.sygehusvalg.dk informeres/annonceres nærmere om adgangen til at indgå aftaler efter den udvidede fritvalgsordning. Her kan også ses en standardkontrakt. Informationerne foreligger også på engelsk. Derved er der opnået gennemsigtighed for interesserede - også udenlandske. Det er på den baggrund ministeriets samlede opfattelse, at aftalemodellen efter den udvidede fritvalgsordning ikke er omfattet af udbudskrav eller af tilbudslovens regler, men opfylder samme væsentlige hensyn, som ligger bag ved udbudsregler-
8 ne, dvs. almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet.