Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Relaterede dokumenter
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Notat nr Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Aftale om overdragelse af Greve/Ishøj Erhvervsområde UDKAST

REVIDERET BUDGET 2018 FORELØBIG BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021 og 2022

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Robust og bæredygtig bioenergi

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

-en forsyningsfamilie fuld af energi

understøtte Herning Kommunes planer

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Hvidovre Kommunes selskaber og interesser i energisektoren

Den sidste store by i Danmark får fjernvarme

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Baggrund, Formål og Organisation

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE

Plan- og Miljøudvalget

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Præsentation af REFER-CDR

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan ton / år m 3 / år

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

VEKS Embedsmandsudvalg Møde nr. 155 Referat fra møde onsdag den 26. november 2014

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Kommunen har anmodet Selskabet om at præcisere, hvilke udgifter der relaterer sig til markedsføring/fremstød for fjernvarmeforsyning.

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Skal fjernvarmen til Bred? Ved Allan Stihøj, Kundecenterchef

Biogas. Fælles mål. Strategi

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

Velkommen til Fjernvarme Fyn

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november Jette Ellegaard Vejen

Fjernvarmeindustriens årsmøde 15. september 2016

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Notat om biogasanlæg i Solrød Kommune

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt. Onsdag den 30. september 2015 kl

FAQ om biomasseværket

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni Charlotte Forsingdal

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

64. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag for lukning af værket

Strategiske energiplanlægning

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

Sønderjysk biogas organisering og teknik. Michael Dalby, E.ON Danmark Billund, 23. maj 2017

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning

VEKS Bestyrelse Møde nr. 165 Referat af møde fredag den 25. april 2014

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Transkript:

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner? Lars Gullev Direktør, VEKS

Hvem er VEKS? Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S Formål: Opsamle og fordele overskudsvarme. Kommunalt interessentskab såkaldt 60-selskab. Ejet af 12 kommuner. Etableret i 1984. Investering i ledningsnet m.m. kr. 2,5 mia. Ca. 65 medarbejdere Omsætning ca. kr. 1,3 mia./år

Samarbejdsprojekter Hvilke erfaringer har VEKS gjort? Konvertering af naturgaskunder: Tune og Reerslev Ishøj Lille Industriområde Ragnesminde Brøndby Tranegilde Fjernvarme Køge Udnyttelse af biogas i fjernvarmenettet Solrød Biogas

Samarbejdsprojekter Hvilke erfaringer har VEKS gjort ved konverteringsprojekterne? Helt afgørende for projekternes realiseringen: Enkelt for kunden at blive tilsluttet. Tilslutningsomkostninger indeholdt i varmeprisen. Nem finansiering (eks. VEKS låneordning) Fint at fjernvarme er miljøvenlig - skal samtidig være billigere sammenlignet med alternative muligheder. Fokus på kunder større end 300 m 2, da det er vanskeligt med de nuværende energipriser at konvertere parcelhuse.

Tune og Reerslev Forsyningsområde i to kommuner Høje Taastrup kommune Greve kommune Samarbejde med lokale fjernvarmeselskaber Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Greve Fjernvarme a.m.b.a. VEKS bidrag Sætte sig ved bordet med de to lokale fjernvarmeselskaber. Estimere det potentielle varmemarked samt investeringer i ledningsnet m.m. ved anvendelse af software, VEKS har købt licens til. Fødselshjælper.

Ishøj Lille Industriområde Forsyningsområde Ishøj kommune Samarbejde med lokalt fjernvarmeselskab Ishøj Varmeværk (kommunalt) Ishøj Varmeværk står for den endelige finansiering. VEKS bidrag Udarbejdelse af businessplan og projektforslag Udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør. Bygge- og økonomistyring samt projektledelse Overdragelse af det færdige anlæg til Ishøj Varmeværk primo 2015. Katalysator for projektets realisering. Samlet entreprise: kr. 15 mio.

Ragnesminde erhvervsområde Forsyningsområde Brøndby kommune Samarbejde med lokalt fjernvarmeselskab Brøndby Fjernvarme a.m.b.a. Brøndby Fjernvarme står for den endelige finansiering. VEKS bidrag Styring af udarbejdelse af projektforslag Udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør. Bygge- og økonomistyring samt projektledelse Overdragelse af det færdige anlæg til Brøndby Fjernvarme december 2014. Katalysator for projektets realisering. Samlet entreprise: kr. 150 mio.

Ragnesminde erhvervsområde Projektforslag COWI Projektgrundlag Udbud af bygherrerådgivning (Alectia) Skitseprojekt, der danner baggrund for udbud af entreprenørydelse. Udbud i totalentreprise (Kamco) Totalentreprenør (rør + projektering) Varmeforsyningsloven Rammebetingelser for overdragelse

Tranegilde Fjernvarme Forsyningsområde Ishøj og Greve kommune Samarbejde med lokalt fjernvarmeselskab Ishøj Varmeværk (kommunalt) Greve Fjernvarme a.m.b.a. VEKS bidrag Udarbejdelse af businessplan og projektforslag Udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør. Bygge- og økonomistyring samt projektledelse Evt. overdragelse af det færdige anlæg til Ishøj Varmeværk og Greve Fjernvarme efter 2018. Katalysator for projektets realisering. Samlet entreprise: kr. 200 mio.

Køge Fjernvarme Forsyningsområde Køge kommune Køge by Samarbejde med Køge kommune Køge Fjernvarme v/veks VEKS står for den endelige finansiering. VEKS bidrag Styring af udarbejdelse af projektgrundlag samt kontrahering med rådgiver og entreprenør. Bygge- og økonomistyring samt projektledelse. Drift og administration. Mulighed for overdragelse til Køge kommune, når/hvis kommunen ønsker det. Katalysator for projektets realisering. Samlet entreprise: kr. 600 mio.

Partnere Efteråret 2009 igangsatte Køge kommune et samarbejde med disse partnere: DONG Energy Energiselskab ejet af den danske stat og ejer af kraftvarmeværket. Junckers Industrier En af Europa s største producenter af parketgulve og leverandør af flis / aftager af procesdamp fra kraftvarmeværket. VEKS Fjernvarme transmissionsselskab Mål At udarbejde en udbygningsplan for klarlægning af økonomien ved etablering af fjernvarme til større kunder i Køge by baseret på udnyttelse af overskudsvarme fra det biomassefyrede kraftvarmeværk.

Rollefordeling Udbygningsplan (Forretningsplan) Udarbejdes af forsyningsselskab for at skabe et grundlag for beslutning om evt. at gå videre. Fokus på samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi samt miljø. Fokus på projektets følsomhed for ændringer i forudsætninger. Projektforslag (Myndighedsprojekt) Udarbejdes af forsyningsselskab som grundlag for den efterfølgende myndighedsbehandling i kommunen. Kommunen skal sikre, at projektforslaget lever op til kravene i Varmeforsyningsloven. Under forudsætning af, at projektforslaget lever op til de fastsatte krav, skal kommunen godkende projektforslaget og efterfølgende arbejde for at projektet realiseres.

Solrød Biogas anlæg Råmaterialer samt interessenter Indsamlet tang fra strandrensning (Solrød) Citrusskaller fra virksomheden CP Kelco (Køge). Biomasse fra Chr. Hansen fra produktion af mælkesyre (Hvidovre) Husdyrgødning (Opland til Solrød). Varmeafsætning til 12 kommuner.

Solrød Biogas anlæg Råmateriale, metan produktion og bidrag til projektet Råmateriale Leverance til biogas anlægget tons/år Kalkuleret metan produktion 1.000 m 3 /år Bidrag til projektet Husdyrgødning Tang CP Kelco Chr. Hansen 53.200 7.400 79.400 60.000 578,8 (9,5 %) 31,6 (0,5 %) 4.514,8 (75 %) 918,7 (15 %) Gasproduktionen og proces stabilitet Næringsstoffer og forbedrede vandkvalitet Gasproduktionen Gasproduktionen og næringsstoffer I alt 200.000 6.000 (100 %) Fordele for miljøet

Solrød Biogas anlæg Risikoafdækning 3 afgørende risici Gasproduktionen er biogasanlæggets indtægtskilde. Grundige udrådningsforsøg (som nogle af de eneste i landet). Forsigtighedsbetragtning. Gasudbytte Stabil afsætning af varme helt nødvendig for biogasanlæggets rentabilitet. Afsætning af biogas/varme til VEKS sikrer stabil varmeafsætning året rundt. Afsætning af varme Leverandør- og afsætningssiden søges inddraget i projektet i forpligtende samarbejder. Der søges at indgået 10-årige aftaler Leverandør- og afsætningssikkerhed

Solrød Biogas anlæg Konsekvenser for miljøet Fakta Udledning Konsekvens Årlig reduktion af udledningen af CO 2 40,500 tons Ca. 60% af Solrød kommunes klimamål. Årlig reduktion af udledningen af kvælstof til Køge Bugt. Årlig reduktion af udledningen af fosfor til Køge Bugt. 62 tons Ca. 70% af det samlede reduktionsmål for kommunerne langs Køge Bugt 9 tons Mere end 100% af det sandsynlige reduktionsmål for kommunerne langs Køge Bugt.

Solrød Biogas anlæg Sammenfatning Biogasanlægget sikrer: Udnyttelse af affald fra industri og landbrug. Løser et miljøproblem i form af opskyllet tang på stranden. Biogasanlægget reducerer udledningen af drivhusgasser: Tang fjernes fra stranden (tang udsender drivhusgasser metan, når det rådner). Ved erstatning af fossile brændsler til energiproduktion. Biogasanlægget genererer afgasset biomasse: Bedre binding af gødning i jorden Reducerer miljøbelastningen, der ellers sker ved udvaskning af kvælstof og fosfor.

Hvilke roller og opgaver skal/kan kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen? Selskaberne besidder erfaring i planlægning og drift af fjernvarmesystemer. Kan agere som sparringspartnere for lokale initiativer. Kan agere som igangsættere for nye projekter. Rammebetingelser vedtægter - kan være en barriere for tværkommunale initiativer. De kommunale fjernvarmeselskaber kan påtage sig opgaven men det er en politisk afgørelse om de skal.

Tak Yderligere information www.veks.dk lg@veks.dk