Referat af Møde 17 i Nye Institutioner den 2.-3. december 2010 på Den Gamle Kro i Hornslet Deltagere: Mai Aggerbeck (MAG), Lis Faurholt (LFA), Bente Thorup Andersen (BTH), Ole Michaelsen (OMI), Lars Kofod-Jensen (LKJ), Merethe Bloch Stein (MBS), Susanne Hillersborg (SHI), Susanne Nielsen (SNI), Thomas Kjær (TKJ) (Dag 1), Niels Hasselgaard Jensenius (NHJ) (Dag 1), Ole Wøide (OWØ) (Dag 1). Afbud: Annette Grube Lorentzen (AGL), Niels Jørgen Blaabjerg (NJB), Birgit Brink Lund (BBL), Dorte Birkegaard Thuesen (DBT), Gitte Gjøde (GGJ). Referent: Jakob Nedergaard Mortensen (JNM). Det overordnede formål med mødet var 1.) at få skabt et overblik over programområdets afsluttede, igangværende og påbegyndte aktiviteter og 2.) at få konkretiseret hvilke formidlings- og kommunikationstiltag, der skulle iværksættes til periodens afslutning den 1. juli 2011. 1. Velkomst og dagsorden. Introduktion til programmet MAG åbnede mødet og gennemgik dagsordenen, som blev godkendt uden rettelser. Hun takkede dem i gruppen, der havde leveret gode input til NI strategi- og handlingsplanen, som var blevet fremsendt til og præsenteret for Styregruppen. 2. Opfølgning på studietur (MAG) a. Afrapportering hvor skal vi hen? LKJ, MAG, OWØ og BTA havde holdt et formøde aftenen inden dette møde, hvor de havde arbejdet med opsamlingen på studieturen og en plan for programgruppens kommende, afsluttende aktiviteter. Alle var tilfredse med studieturs-skrivet. Det blev drøftet, om man skulle dele skrivet op kronologisk, fra besøg på den enkelte institution til den næste eller tematisk. Man enedes om at fokusere på de enkelte steder men også at holde fokus på både det horisontale og det vertikale, idet der var stor forskel på universiteter over for high schools og private over for offentlige institutioner. LKJ og BTA redegjorde her for deres pointer vedr. high schools. Særligt væsentlige pointer, ud over de i præsentationen nævnte, var amerikanernes fokus på læseglæde/-lyst samt deres fokus på lydbøger og det bogløse bibliotek. Desuden havde de fokus på biblioteker som skabere af læsekredse, hvilket var relevant i en dansk kontekst, da HF ere læser meget få bøger. Sociale netværk kan fremme læseglæden fx som et værktøj til læsekredse. Det bemærkedes, at bibliotekarer havde en anden kompetenceprofil i USA måske her var noget inspiration at hente. Afsluttende skulle det opklares, hvorvidt det i USA var lovpligtigt for high schools at have et bibliotek. OWØ gennemgik herefter erfaringerne fra studieturens universitetsdel. 1
Det havde været inspirerende at møde Mary J. Case og læse om hendes pointer om de nye bibliotekarroller, herunder magtkampen mellem fakultetet og biblioteket, samt om ombrydningerne for bibliotekaren ift. at samarbejde med forskere, hvor teknologien var forandringsagenten. Bibliotekaren var blevet et aktiv i en proces og ikke længere en passiv rekvirent en ressource frem for en udgift. Kunne man overføre disse tanker og erfaring til danske forhold og definere disse nye bibliotekarroller? Kunne man fx udvikle denne bibliotekartype (et cyber scholarship)? Selve besøget havde dog givet et billede af bibliotekarer som skrankepassere og et nyt bibliotek uden visioner for plads for den fysiske indretning som forandringsagent. OMI noterede sig, at amerikanerne her havde faste læseplaner/curicula, hvor informationskompetence var indskrevet. Kunne man gøre dette på samme vis top-down i Danmark? MBS replicerede, at vi i Danmark har kompetencekataloger, hvilket kunne være godt. Problemet er, at disse ikke er indskrevet i læseplanerne/bekendtgørelserne/studieordningerne, og så længe dette ikke var tilfældet, og der blev sat timer af til det som fag, lige så længe var der ingen formelle forpligtelser på institutionerne. LFA fandt, at IKT skulle integreres i fagene, og ikke nødvendigvis som selvstændige fag. Det blev aftalt at lukke debatten her men at diskutere videre ud fra oplæggene på wikien. b. Regnskab Der var penge til overs fra studieturens budget, hvilket ville blive anvendt til frikøb til rapportskrivningen. BTA og LKJ ville lægge deres input op på wikien BTA desuden med et udkast til en artikel. Det var MAGs ønske at formidle gruppens erfaringer bredere ud end blot til bibliotekarer. Fx kunne Magisterbladet og Gymnasieskolen være udmærkede medier. LFA ville oprette en wiki-side til afrapporteringen på den interne del, hvor BTA og LKJ kunne lægge deres struktur for artiklerne op. c. Afsluttende konference/workshop for NI MAG ønskede at invitere et internationalt trækplaster til en afsluttende konference om bibliotek og uddannelse i det 21. århundrede. Dette kunne være en af de personer, som gruppen havde besøgt på studieturen. Gruppen ville nedsætte et udvalg, der skulle arrangere denne dag. Også her ville LFA oprette en side i wikien til formålet. 3. Handleplan for 2009-2010 og for første halvdel af 2011 MAG havde udarbejdet en oversigt over aktiviteter, som hun efterfølgende ville udsende til gruppen. Generelt var gruppen kommet godt omkring alle med undtagelse af det ene for SOSU-skolerne. LFA orienterede videre, at projektet om uddannelseskompetencer med @ventures nu var vel i hus trods en række knaster på vejen. En afrapportering var på vej, og de overskydende penge skulle anvendes til Lib-guide fase 3, hvor LFA ville blive tilknyttet som konsulent. SNI orienterede her, at Lib-guide 2 nu var endeligt afrapporteret. 2
Der var desuden fremsendt en ny SWIM ansøgning til gruppen. MAG forhørte sig, om dette kunne indtænkes i Lib-guide og inden for den nuværende bevilling. Gruppen enedes om at bringe projektideen videre, dog forudsat at SWIM gjordes mindre tung og stationær ved at blive forkortet og tilpasset. Et møde med NJB om en afklaring af dette var en forudsætning for at gå videre. SNI og BTA ville følge op. MAG orienterede herefter om sin og OMIs deltagelse på SG-mødet den 22. november. Her var programgruppens handlingsplan blevet indsendt. MAG fandt, at Styregruppen (SG) havde været meget kritisk (men også konstruktiv) i sin bedømmelse og behandlet handlingsplanen, som indeholdt den færdige projektansøgninger. Det positive var, at Styregruppen for første gang havde udtrykt en egentlig holdning til gruppens projekter. Den store forskel fra de andre programgrupper synes i øvrigt at være, at denne gruppe drøftede både bibliotek og uddannelse, medens de andre programgrupper primært har fokus på bibliotekerne. Herefter blev kommentarerne fra SG-mødet gennemgået. Vedr. PLE-projektet var det LFAs opfattelse, at SG ikke havde forstået projektets substans og da slet ikke forskellen mellem et LMS og et PLE. Dette fremgik af tilbagemeldingen. Dette var en præsentation af et dashboard/framework for et system, ikke et egentligt system, og dette ville bidrage til elæring og være et sted, hvor institutionerne kunne pushe deres information. SG burde se bredere på dette. Sagen var måske overordnet, at pointen ikke var blevet formidlet klart nok. Der lå altså en udfordring her for både SG og for programgruppen. Det var kommet frem på SG-mødet, at der var lavet en lignende behovsundersøgelse engang, som viste, at folk gerne ville dette, men at de ikke ville betale. JNM ville forsøge at skaffe denne undersøgelse til gruppen. LKJ konstaterede, at hvis der var kunder i butikken, var dette et rigtig godt projekt Der udspandt sig her en diskussion omkring kommunikationen med SG. Denne var for dårlig og kunne evt. fremmes via en mere nær kontakt til UVM-repræsentanterne i SG. OWØ fandt, at gruppen manglede en dialogisk base. Dette kunne evt. drøftes på en intern konference. LKJ fandt, at øvelsen måtte bestå i at kommunikere gruppens projekter anderledes til SG dette skulle der fokuseres på. Her opfordredes Sekretariatet til at tage flere afklaringsmøder med projektansøgerne, så uoverensstemmelser og manglende forståelse kunne afklares før en evt. præsentation for SG. MAG pegede desuden på, at professionshøjskolerne måske nu er så store og så bredt favnende, at man kunne overveje om området skulle være repræsenteret bredere som støtte og sparring til den nuværende repræsentant på området. Dette var en opfordring til SG. Konkluderende ville LFA og LKJ forsøge sig med en revideret ansøgning. Næste punkt gjaldt Lime Guild projektet. MAG skulle mødes med enkelte professionshøjskole-biblioteksledere den 6. januar 2011, hvor deres rolle i projektet skulle afklares. Hun bad om yderligere deltagelse fra et medlem af programgruppen til dette møde. 3
Vedr. projektet om Ressourceknudepunkter var der udelukkende leveret en projektskitse i handlingsplanen. Morten Pilegaard ville levere en projektansøgning til det første SG-møde i 2011. 4. Orientering fra DEFF-sekretariatet a. Økonomi JNM redegjorde her for den økonomiske situation i DEFF. Man havde været ramt af Finansministeriets dispositionsbegrænsninger siden den 10. juni, hvilket umuliggjorde projekttilsagn. Man håbede dog på en afklaring primo 2011, hvorefter man håbede på en normalisering af tilstanden og frigivelse af midler til DEFF-arbejdet. b. Strategi Seneste udkast til den nye DEFF-strategi var blevet drøftet på SG-mødet den 22. november. Der var desuden indkommet høringssvar fra program- og licensgrupper samt fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF), som alle var blevet vurderet på SG-mødet. På baggrund af de indkomne høringssvar og drøftelsen på mødet var det nu DEFF-sekretariatets opgave at revidere det foreliggende Strategioplæg 5 og udkomme med et Strategioplæg 6 medio januar 2011. c. Organisering Vedr. fremtidig organisering af programgrupper var der på SG-mødet opnået enighed om at gå videre det udkast, der var udarbejdet af Mogens Sandfær (og som har været i høring i programgruppen). Ved dette blev det altså besluttet at opretholde de to eksisterende licensgrupper, LUB og LUF, samt fra sommeren 2011 at ophæve de nuværende fire programgrupper og i stedet etablere fire nye med fokus på de fire indsatsområder: 1.) Adgang og infrastruktur, 2.) Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling, 3.) Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling samt 4.) Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme. Desuden blev det på mødet besluttet fremadrettet at tilknytte en konsulentfunktion til område 2.) altså den nuværende gruppe repræsenteret i NI-programgruppen. 5. Møde med Systime v./søren Peter Sørensen (projektleder) og Mikkel Dall (ITchef) Her fulgte et dialogmøde med to repræsentanter fra forlaget Systime (til kommentarer, spørgsmål, drøftelser) om forandringerne fra undervisningsmaterialeprodukter til undervisningsmaterialeprocesser: ibogsplatformen, produktion, rettigheder, distribution, kommunikation. Det var OWØ, som havde arrangeret mødet, bl.a. med afsæt i det faktum, at bøgerne formentlig inde for de næste 10 år ville forsvinde ud af undervisningen. Mange ting, 4
herunder hardware, licenser og forretningsmodeller skulle således udvikles. Intentionen med mødet var altså at få et bedre overblik over dette. Udgangspunktet var, orienterede Systime i sit oplæg, at leverandører og aftagere havde en række interessesammenfald men også konflikter. Man var hinandens venner og fjender. Det optimale måtte være en fælles løsning, som alle var tilfredse med (se præsentationen på den interne del af wikien: http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/intern+information?responsetoken=00a0d4 d8350fd97379811d2491f6da185 nederst under Møde 17). Mødet blev afklarende for begge parter, og begge gjorde sig flere bekendelser undervejs. Eksempelvis blev det fra NI s side understreget, at WAYF givetvis kunne facilitere flere ting, som pt. gav Systime hovedbrud. Systime ville på den baggrund tage kontakt til WAYF, som JNM ville facilitere. Der blev også stillet en række kritiske spørgsmål til Systime, hvis løsningssvar på flere problematikker vedr. udlån til undervisningsinstitutioner nu søgtes løst med MinKonto systemet. ibogen blev eksempelvis præsenteret som the missing link mellem bogen og web en. Her kunne foretages stofselektion og didaktiske valg meget jf. den fysiske bog. Den måtte således være den bedst mulige mellemting. Man ønskede at vide, hvem den var den bedst løsning for, for dette syntes ikke at være skruet således sammen for brugerens skyld. Desuden ville bibliotekarerne få meget ekstraarbejde ved dette, da det gav en række komplikationer. Systime erkendte her, at der var to nødvendige grupper, der skulle tilgodeses her, dels faglærerne, dels de unge brugere. De samlede på disse brugererfaringer fra lærere og elever for at tilpasse sine produkter. Der var dog i sidste ende enighed om i gruppen, at mediet var særdeles interessant, særligt dér hvor ibogen kunne noget, som den fysiske bog ikke kunne. Systime leverede med en case et eksempel, hvor alle elever skulle kunne have adgang til videomateriale på samme tid med alle deres laptops. De tekniske forudsætninger for dette var på plads. OWØ fandt dette meget relevant for gruppens tidligere diskussion vedr. læse- og studielyst. Disse nye medier kunne være en væsentlig forudsætning for dette. Med MinKonto systemet anerkendte Systime, at dette skulle kunne spille sammen med de forskellige bibliotekssystemer. Dette måtte være en forudsætning for et samarbejde. Det var her, at WAYF kunne være en mulig samarbejdspartner. Oplægget ville eftersendes efter mødet (se linket længere oppe i referatet). 6. Afsluttede, igangværende og påbegyndte aktiviteter i programgruppens mandatperiode: Under dette punkt blev der fulgt op på en række af gruppens aktiviteter, såvel bagudskuende som fremadrettet. Af nye aktiviteter var der indsendt en ansøgning til DEFF-sekretariatet om etablering af et formelt netværk inden for 5
gymnasiebibliotekssektoren, som var blevet særligt motiveret af et afklaringsmøde med Mai Buch. NI var desuden blevet tilknyttet som samarbejdspartner på et informationskompetenceprojekt i Århus (v. Susanne Iversen). Belært af DPU-projektet i DEFF-regi, var dette udviklingspulje-projekt blevet præsenteret for en række forudsætninger for tilsagn, herunder en skærpelse af krav om deltagelse i og finansiering af undervisere. Kommunikationsstrategi og formidling o Evaluering MAG konkluderede indledningsvist, at gruppen havde arbejdet ud fra kommunikationsstrategien. Man havde formidlet i artikler, og der var afviklet programgruppemøder med interessenter (i Vejle og denne gang i Hornslet). Ligeledes havde gruppen afholdt temadage, aflagt besøg på professionshøjskoler og på Slette Strand samt deltaget i B.A.G. møder. Desuden var pixibogen med strategiog handlingsplanen lagt på nettet. Dette arbejde til trods, var gruppen ikke lykkedes tilfredsstillende med sin kommunikation, hvis årsag blandt andet blev tillagt de korte tidsfrister og faste skabeloner, som umuliggjorde at nå ønskeligt langt ud til brugerne. Nu skulle der imidlertid evalueres i det næste halve år. MAG foreslog at lave posters med NIprojekter på, som bl.a. kunne anvendes som blikfang for den afsluttende konference. Dels skulle prisen for dette afklares, dels skulle projekter til posteren udvælges, mens alle skulle bidrage til skrivningen. Det blev foreslået at anvende posteren som selve invitationen alternativt at pakke/vedlægge posteren sammen med invitationen, så den kunne hænges op og gøre gratis reklame. Direct mail var en anden mulighed for markedsføring. I sidste ende kunne kommunikationskonsulenten Janne kvalificere teksterne. LFA ville oprette en poster-side på wikiens interne del (http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/posterprojekt), mens MAG ville formulere overskrifter. o Perspektiver og nyttiggørelse kommunikations- og formidlingsaktiviteter Denne øvelse var væsentligt for at sprede viden om NIs projekter. Derfor skulle dette også målrettes særlige målgrupper, da informationen gerne skulle få en effekt og nytte. Materialet skulle sendes ud til fagkonsulenterne, som så måtte videreformidle til underviserne/bibliotekarerne ikke til rektorerne. Materialet skulle pege fremad og bære kontaktoplysninger. Eftersom der ingen tiltag var sket inden for SOSU-sektoren, kunne initiativer stadig overvejes her. Ligeledes kunne det snarlige årsmøde og generalforsamling i B.A.G. være en god anledning til at vifte med NI-flaget. DBT ville deltage her, mens MBS ville invitere Erhvervsskolernes Biblioteksforening og SOSU-bibliotekarerne til den åbne del af mødet. Der fandt her en drøftelse sted om de væsentlige aktører i denne sektor og besværlighederne med at få dem til at agere. Initiativer skulle således komme 6
top-down fra uddannelseschefer, før der blev handlet. Organisering og formalisering af strukturen var således nøgleord og en forudsætning for, at der kunne ageres. Der skulle ligeledes opfindes nogle generiske procesmodeller, som bibliotekarer skulle kunne bruge. Ellers ville arbejdet blive for personbundet og lagt op til den enkelte persons indsats dette var for følsomt. Helt konkret blev det foreslået at lade NI facilitere to proceskonsulenter, en bibliotekar og en underviser, for at afhjælpe denne situation. Desuden kunne man se på eksisterende litteratur og finde gode eksempler for at kvalificere tiltagene inden for dette. Konferencen kunne anvendes til at adressere disse problemstillinger. OMI ville sende en oversigt over det amerikansk-danske samarbejde til MBS. Afsluttende skulle der udpeges en gruppe til at være ansvarlig for konferencen. Dagen ville komme til at ligge sidst i programgruppens periode, fx i juni 2011. 7. Opsummering og afrunding MAG konkluderede, at det havde været et godt og meget konstruktivt møde. Det havde desuden været en lære- og udbytterig session med Systime, som netop havde påvist det gavnlige i at indkalde eksterne samarbejdspartnere til møderne. JNM ville samle sammen på øvelsen under punkt 6 og derpå fremsende referatet til gruppen. 8. Eventuelt LFA henledte under dette punkt opmærksomheden på anmeldelser af og gode APPS til ipad en. Hun ville linke til disse på wikien (http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/ipad+apps+anmeldelser). Der var intet andet under dette punkt. 7