Kvalitet i regionerne

Relaterede dokumenter
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Debat. Én hovedindgang til det

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Sundhedsstyrelsens notat om karakterberegning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Fra strategi til virkelighed

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Monitorering af sundhedsområdet

Kvalitet i regionerne

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Nøgletal for sundhed November 2006

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Notat. vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Statistik og beregningsudredning

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Velkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP

Kvalitet i regionerne

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nye nøgletal for de nationale mål

Måling af patienterfaringer i Danmark

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland.

Afrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer til Regionsrådet i Region Syddanmark

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

SPECIALHOSPITALET.DK. PATIENTRETTIGHEDER Generel information om dine rettigheder som patient

DET TALTE ORD GÆLDER INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS TALE PÅ EPJ- OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE DEN 25. OKTOBER 2006.

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Akkreditering almen praksis

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

IKAS. 4. december 2009

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Visioner for Sundhedsaftalen

SUNDHEDS PLATFORMEN FAKTA: SUNDHEDSPLATFORMEN

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

Juni På RSI s vegne. Jens Andersen

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Genoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Klynger - kom godt fra start. Ved spørgsmål kontakt mobil:

De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Strategi Regionshospitalet Randers

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Inspirationens dag 2011 Patient Ekspert Panel. Sydvestjysk Sygehus v/ Ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen

Dine rettigheder som patient

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

Planlagte opfølgninger på kvalitetsområdet i henhold til driftsaftalerne

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

! "! #! " # $% & '( ) * (( ) +, $ " -,!

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Dine rettigheder som patient

Kvalitet for og med patienten

Transkript:

Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Information om kvalitet

Borgere og patienter har krav på nyttig viden om, hvad der foregår i sygehusvæsnet og svaret fra regionerne er åbenhed og gennemsigtighed. Formidling af kvalitetsinformation er en nøglefaktor i denne åbenhed og et vigtigt middel til at klæde patienter på til bedre inddragelse i egen behandling og frit valgsituationen. Vi er dog meget bevidste om at, intentionen ikke bliver opfyldt ved blot at åbne dørene og lukke borgerne og patienten indenfor. Vi har sammen med de øvrige parter i sundhedsvæsnet et ansvar for, at åbenheden fører til, at patienter, pårørende og borgere kan anvende den nye viden aktivt samt at de får en bedre forståelse af, hvordan sundhedsvæsnet er indrettet. Det indebærer blandt andet, at vi ikke overlæsser borgerne med for meget information, som de selv skal finde rundt i. Indenrigs- og Sundhedsministeren har lanceret et informationssystem, sundhedskvalitet.dk, der er et skridt på vejen mod mere åbenhed i sundhedsvæsnet. Ministeren har erkendt, at sundhedskvalitet.dk er et førstegenerationssystem, der skal videreudvikles med tiden. Vi må håbe, at ministerens valg af strategi ikke underminerer den tro på offentliggørelse og formidling som kvalitetsfremmende middel, som efterhånden er opbygget blandt de sundhedsprofessionelle, ikke mindst via Danske Regioners formidling af resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt og de øvrige kliniske kvalitetsdatabaser på sundhed.dk Ministeren har selv sammenlignet sundhedskvalitet.dk med en bil, som han nu har konstrueret og drejet nøglen i tændingen, men som han godt er klar over skal have justeret motoren og have fyldt benzin på undervejs. Vi er enige i, at Sundhedskvalitet er et godt initiativ med nogle alvorlige mangler, men Danske Regioner vil ikke nøjes med en rolle som mekaniker og tankpasser. Formidling af kvalitetsinformation skal designes og udvikles som et driftsikkert køretøj fra starten og Danske Regioner vil hér gerne skitsere vores idéer om, hvordan man kan løse den opgave. 3

Danske Regioner vil formidle kvalitetsinformation, der er både overskueligt og nuanceret. Søger man på sundhedskvalitet.dk efter den bedste samlede behandlingskvalitet for operation for hoftebrud ender Viborg Sygehus på en delt sidsteplads med to stjerner ud af fem mulige, selvom sygehuset har den 3. laveste dødelighed af samtlige 28 sygehuse, der opererer patienter med hoftebrud. - Hvordan skal patienten anvende den information hvad skal han eller hun tro på? Det der på sundhedskvalitet.dk trækker Viborg Sygehus samlede karakter ned er, at de er for dårlige til at vurdere patientens funktionsevne og ernæringstilstand. Begge faktorer er vigtige for, hvilken genoptræning patienten skal have og om patienten eventuelt skal have lagt en kostplan, men alt andet lige mener vi det er stærkt misvisende, når Viborg Sygehus ikke placerer sig blandt de bedste, når de har så gode resultater målt på overlevelsen. Eksempel illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvad stjernesystemets overskuelighed koster, når det kommer til den reelle forståelse og anvendelighed for patienten eller borgeren. Kvalitetsinformationer skal vejlede, ikke vildlede og formidlingen bør derfor være mere nuanceret end tilfældet er på sundhedskvalitet.dk i dag. I forhold til behandling af hoftebrud vil det for eksempel kræve en sundhedsfaglig afvejning af, om reoperationsrater og overlevelseprocenter er vigtigere end genoptræning og ernæring. Eller endnu mere præcist, hvor meget vigtigere er det? Det er en udfordring vi skal og vil tage op. Sammenligning af sygehusene skal ske på et fair grundlag og derfor bør der tages hensyn til patientsammensætningen. Et stort antal meget behandlingskrævende og svært syge patienter bør ikke trække uforholdsmæssigt meget ned i karaktererne for det enkelte sygehus. Danske Regioner vil arbejde for, at kvalitetsinformationer til borgerne konstant opdateres, så borgerne hele tiden kan se det mest aktuelle billede af kvaliteten på sygehusene. Skal kvalitetsinformationer have værdi for borgerne kræver det, at informationerne modsvarer det aktuelle kvalitetsniveau på de enkelte sygehusafdelinger. Det kræver med andre ord, at de data, der ligger til grund for resultaterne, konstant opdateres. Danske Regioner tager i øjeblikket første skridt på vej mod en IT-understøttelse af formidlingen, der på sigt kan sikre både den elektroniske opdatering af data og den videre formidling af kvalitetsinformation til borgere og sundhedsprofessionelle. Formidling af kvalitetsinformation skal kunne håndtere brugerens individuelle behov. En af vores første målsætninger med IT-understøttelse af formidlingen er blandt andet at give brugere af kvalitetsinformation flere og bedre valgmuligheder. De indebærer for 4

eksempel, at brugeren selv kan bestemme, hvordan kvalitetsinformationen vises - hvilken grafik, hvem/hvad sammenlignes etc. Vores vision er, at den enkelte patient kan oprette sin egen sundhedsprofil ved at indtaste sine personlige data; andre sygdomme, ryger/ikke-ryger, kondital, alder, vægt etc. Med patientens data udvælges herefter den afdeling, der er bedst til at behandle netop hans eller hendes profil. Med IT-understøttelsen vil vi desuden sørge for, at Den Danske Kvalitetsmodel kan tilbydes en IT- og kommunikationsmæssigt gennemtænkt og velafprøvet platform at formidle deres kvalitetsinformationer på. Formidling af kvalitetsinformation skal ske på Den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk. Sundhedsvæsnets parter har etableret sundhed.dk med det formål, at den skal være en fælles samlet indgang til sundhedsvæsnet for borgere og sundhedsprofessionelle. Derfor er sundhed.dk det logiske og for borgeren mest hensigtsmæssige sted at formidle kvalitetsinformation. Kvalitetsinformation skal understøttes af personlig råd og vejledning og styrke medinddragelsen af patienter i egen behandling. Vi mener ikke, at kvalitetsinformationer på sundhed.dk skal stå alene som sundhedsvæsnets eneste tilbud til patienter, der ønsker at benytte det frie sygehusvalg. Ikke alle patienter eller pårørende bruger internettet og det gælder i særlig grad de svært syge eller de ressourcesvage patienter. Derfor vil Danske Regioner arbejde for, at formidling af kvalitetsinformation på sundhed.dk samtænkes og støttes med personlig råd og vejledning. Borgerne skal have adgang til deres egne patientjournaler på sundhed.dk. Danske Regioner er klar med projektet Min e-journal, som giver borgerne adgang til deres egne patientjournaler på sundhed. dk. Alt der kræves er en digital signatur via sundhed.dk. Min e-journal igangsættes inden udgangen af 2006. Formidling af kvalitetsinformation og Min e-journal har tilsammen et stort potentiale som støtte til patientens dialog med de sundhedsprofessionelle og ad den vej styrke patientens medinddragelse i egen behandling. Alt sammen med henblik på en endnu bedre behandling for den enkelte patient. Skal behandlingskvaliteten hæves eller fastholdes kræver det ligeledes, at der arbejdes aktivt på de enkelte sygehuse blandt de sundhedsprofessionelle. Det gælder alle faggrupper fra hjertekirurger til fysioterapeuter, som alle skal have adgang til elektroniske patientoplysninger. Naturligvis skal patientsikkerhed og datasikkerhed tilgodeses ligeligt og adgangen til patientjournalerne styres, men det er vigtigt at fastholde, at enkel og hurtig adgang til patientoplysninger er et fundamentalt element i optimering af patientforløb. 5

Kvalitetsmonitorering af hver fjerde patientforløb Danske Regioner overvåger kvaliteten på 32 forskellige sygdomsområder fra kræft og diabetes til skizofreni, hjerteoperationer og lyskebrok. Hvert sygdomsområde har en database, der dækker i alt godt 550.000 patientforløb ud af de 2 mio. patientforløb, der årligt behandles på de danske sygehuse. Danske Regioner har altså mere end hvert fjerde patientforløb under kvalitets-luppen. Vi har offentliggjort og formidlet resultater fra hovedparten af databaserne på sundhed.dk siden 2004.

Diamanten - et alternativ til stjerner Danske Regioner har et bud på, hvordan kvalitetsinformation kan formidles mere nuanceret end sundhedskvalitet.dk s stjernesystem, og hvor man samtidigt bevarer overskueligheden. Konkret har vi skitseret en model, kaldet Diamanten, der i en enkel grafik kan vise sammenlignelige kvalitetsniveauer for flere forskellige, valgfrie kvalitetsmål. Med Diamanten kan man således hurtigere og nemmere vurdere et sygehus kvalitetsniveau i fht. for eksempel landets eller regionens bedste sygehus. Diamantmodellen er endnu ikke færdigudviklet. For at sammenligne flere sygehuses kvalitetsniveau skal Diamanten suppleres med en anden grafisk model, der kan håndtere flere sidestillede sygehuses kvalitetsniveau Den yderste (grønne) ramme angiver niveauet på fire - seks forskellige kvalitetsmål for det bedste (evt. best-practice) sygehus i landet. Den indre (blå) ramme angiver de respektive niveauer for et enkelt sygehus. Talværdierne 0 1 er omregnede indextal for kvalitetsniveauet, hvor 1 er bedst. Diamanten skal aflæses sådan, at jo nærmere den blå ramme befinder sig på den grønne ramme, jo højere er kvalitetsniveauet for det enkelte sygehus. Afstanden mellem rammerne angiver derfor hvor meget plads til forbedringer, der er på det enkelte sygehus i forhold til landets bedste sygehus. En valgmulighed for brugeren kunne være, at man selv vælger, hvilke kvalitetsmål Diamanten skal vise eller om der sammenlignes med regionens eller landets bedste sygehus for hvert kvalitetsmål. Kontaktperson Behandlingskvalitet 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Patienttilfredshed Ventetid 7

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø T 3529 8100 F 3529 8300 E regioner@regioner.dk www.regioner.dk Danske Regioner, november 2006 ISBN: Trykt udgave 87-7723-458-8 ISBN: Elektronisk udgave 87-7723--6 Tryk: Danske Regioner