CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Vurdering. Bilag 4: Checklister

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

1.0 Indledning Problembaggrund Afgrænsning Problemformulering Metode Databearbejdning:...

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Forfatter, titel: Miguel Juliao, Fatima Oliveira, Baltazar Nunes, and Antonio Barbosa

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Teknologi og evidensvurdering

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Hvad er en Case Rapport

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Horsens på forkant i tal Fup eller fakta workshop. Workshop ved Lise Viskum Hansen, Lone Kjærsvang og Ulla Hjorth

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen. henholdsvis én central og én central + fire perifere fusionslåse?

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

af moderat og svær bulimi

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Cost/benefit og effekt af medicingennemgange

En intro til radiologisk statistik

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Arbejdsdokument Evidenstabel

Ordbog om effektma ling

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Bilag 10: Evidenstabel

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Transkript:

Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory Care, november 80 vol. 25, No 11 Checkliste udfyldt af: Anette Søgaard, Karen Ersgaard og Karen Schmøkel 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Kort men klinisk relevant og velafgrænset problemstilling. Den kliniske problemstilling beskriver den aktuelle praksis omkring anvendelsen af fugtet ilt og manglende data omkring de mulige bivirkninger der relateres til behandling med ilt hos patienter der modtager ilt via nasal kateter, hvor de øvre luftveje er intakte. Den kliniske problemstilling leder fint frem til formålet som er, at undersøge forskelle på de subjektive symptomer relateret til anvendelsen af henholdsvis fugtet og ikke fugtet ilt. Der står at forsøgspersonerne er randomiseret, men det fremgår ikke hvordan. Side 1

1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Der er målt på følgende relevante outcomes: tør næse, tør hals, hovedpine, ubehag i brystkassen, forkølelsessymptomer og slimproduktion. Resultaterne er fremkommet ved hjælp af spørgeskema med ja og nej spørgsmål. Spørgeskemaet kan ikke bidrage til, at belyse alvorligheden af symptomerne. Der anvendes ikke et standardiseret og valideret spørgeskema. 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Der analyseres på 34 personer, men det fremgår ikke hvor stor populationen var og hvorfra patienterne blev rekrutteret. Side 2

1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Ikke relevant. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Der mangler baseline karakteristika. Randomiseringen beskrives ikke og det beskrives ikke om der er foretaget blinding. De statistiske analyser er ikke beskrevet. Det oplyses dog, at der ikke er statistisk signifikant forskel på de to grupper. Der er ikke foretaget styrkeberegning Populationen er meget lille. På baggrund af den lille population er der stor usikkerhed omkring resultaterne. Den manglende blinding i forhold til oxygenadministrationen kan have påvirket resultaternes udfald. Studiet nedgraderes på baggrund af den mangelfulde metodebeskrivelse og yderst begrænset resultatopgørelse i kombination med en meget lille studiepopulation. Den manglende beskrivelse af baseline karakteristika gør det ikke muligt at vurdere til hvilken Side 3

patientgruppe resultaterne kan overføres. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Fugtet kontra ikke fugtet ilt. Oxygen < 4 L/min på næsekateter over en periode på 5-10 dage. 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Tør næse, tør hals, hovedpine, ubehag i brystkassen, forkølelsessymptomer og slimproduktion 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 34 patienter. 19 modtog fugtet ilt og 15 modtog ikke fugtet ilt. 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? Dagligt målt ved hjælp af ja/nej spørgeskema i forhold til de subjektive symptomer. Ingen signifikant forskel (tabel 1) 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) Det fremgår, at resultatet ikke er statistisk signifikant, men der fremgår hverken p-vædier eller sikkerhedsinterval. 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Side 4

3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Se ovenfor under punkt 2. Studiet ekskluderes. Side 5