Undervisningsvejledning til indskolingen

Relaterede dokumenter
Undervisningsvejledning klasse

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til udskolingen

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Undervisningsvejledning klasse

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Årsplan for SFO Ahi International school

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Læringsmål. Materialer

Digitale Sexkrænkelser

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Pædagogisk vejledning til skoler

Digitale Sexkrænkelser

Gældende fra den 1. januar 2017

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

Undervisningsmateriale til indskolingen

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Evaluering af Styr Livet Kursus

Fokus på det der virker

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Er du glad for at gå i skole?

Læringsmål. Materialer

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING?

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

sådan arbejder I med skolens digitale værdier

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Lyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle

Guldberg Skoles trivselsplan

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Digitale Sexkrænkelser

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Lærervejledning - forældremøde

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Klassens egen grundlov O M

Antimobbestrategi for GLS

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Timring Læringscenter

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

LilleStorm siger goddag og farvel

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: dec.

2016 FORLØB KLASSE

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Transkript:

Undervisningsvejledning til indskolingen

INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5 5 7 12 2

INTRODUKTION TIL MIN SKOLE MIN VEN Trivsel og stærke, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. På den årlige trivselsdag har jeres skole derfor valgt at arbejde med TAL ORDENTLIGT (Call me) og Red Barnets skolemateriale Min skole Min ven. Undervisningsforløbet giver eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg. Og gennem dialog får de mulighed for at arbejde med, hvordan disse kan omsættes til konkrete handlinger. Hver klasse skal lave deres egne Min skole Min ven bud, der er forslag til, hvordan man kan øge klassens trivsel og undgå mobning. Buddene skal til slut skrives på kronblade, der sættes på den tilsendte plakat. Plakaten er udformet som stammen på et træ, og sammen med bladene danner den et trivselstræ. Når trivselsdagen er omme, kan I hænge alle klassers Min skole Min ven bud op et fælles sted på skolen. Ud over en plakat per klasse vil jeres skole også modtage en wall sticker per matrikel, som I på skolen selv kan bestemme, hvordan I vil bruge. I kan desuden downloade kronblade og ekstra plakater på redbarnet.dk/minskoleminven. Her finder I også de cases og emojis (smileys), I skal bruge til undervisningen samt spørgsmål og svar om mobning. En af hovedårsagerne, til at mobning opstår, er når en klasse ikke har et stærkt sammenhold. Det er derfor afgørende at sætte fokus på klassefællesskabet så tidligt som muligt for at undgå mobning. Dette undervisningsmateriale hjælper jer med at sætte social trivsel og antimobning på skoleskemaet. 3

MÅLGRUPPE Undervisningen er målrettet elever i indskolingen. Skal du gennemføre undervisning i 3. klasse, kan du evt. kombinere undervisningen med cases målrettet mellemtrinnet. MOBNING ELLER DRILLERI FOR ALVOR? Ordet mobning kan være vanskeligt at forholde sig til for de yngste elever. Derfor anbefaler vi, at man til elever i 0.-2. klasse i stedet bruger begrebet at drille for alvor. Hvis vi driller for alvor, gør vi hinanden kede af det. Vi skubber hinanden væk ud af fællesskabet. Det står i modsætning til at drille for sjov, der er, når vi har det sjovt sammen og griner. Det er en måde at have positiv kontakt på og gør, at vi kommer tættere på hinanden. 3. klasseelever kan godt forstå kompleksiteten i ordet mobning og forskellen på mobning og drilleri. TIDSFORBRUG Undervisningsforløbet er udarbejdet, så det kan afholdes på ét modul. Det kan dog med fordel benyttes over to moduler. Din klasse kan få behov for at gå mere i dybden med bestemte emner. Fx fælles aktiviteter for klassen og tolerance af hinandens forskelligheder. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ind i klassens Min skole Min ven bud. HER HJÆLPER VI HINANDEN 4

KORT OM UNDERVISNINGEN Klasserne laver deres Min skole Min ven bud ved hjælp af undervisningsforløbet, der bliver styret af en af klassens fagpersoner. Det er en fordel, at det er en fagperson, der kender klassen godt. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til to forskellige billeder af børn, der ikke er en del af fællesskabet. Eleverne skal finde frem til, hvordan de kan hjælpe børnene, og hvordan de kan undgå, at nogle i deres klasse får det på samme måde. Derudover skal de tage stilling til, hvordan børnene har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Undervejs i undervisningen brydes formen med lege, der har fokus på fællesskab. FORBEREDELSE Vælg cases Forud for undervisningen skal du vælge de to mest relevante cases, som klassen skal snakke om. Du vælger mellem seks billeder med illustrationer af børn i forskellige situationer. Du finder de forskellige cases på redbarnet.dk/minskoleminven. Til hver case følger der også en række spørgsmål, der kan støtte dig i dialogen med klassen. 5 1. Barn alene på bænk 2. Børn på madras 3. Slåskamp på legeplads 4. Barn mast på legeplads 5. Børn med mobil på bænk 6. Børn, der hvisker i klassen

Print og medbring materialer MATERIALER: De cases, du har udvalgt Kort med emojis (smileyer) Kridt Plakat til klassen Kronblade Klargør lokale I skal bruge meget plads at bevæge jer rundt på i undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole. HER ER ALLE VIGTIGE 6

DREJEBOG FOR UNDERVISNINGEN Her er et bud på et forløb til et enkelt modul. I vil kunne komme i dybden med to cases på et enkelt modul. Legene er med til at styrke klassens fællesskab, skabe et trygt rum og variere undervisningen, men det er samtalerne om casene og buddene, der er det primære. Gentag gerne forløbet samme dag med nye cases. Da eleverne allerede kender undervisningsformen, vil I kunne komme mere i dybden med diskussionerne. Jo dybere de bliver, jo bedre vil klassens Min skole Min ven bud blive forankret i jeres hverdag. DET SKAL DU GØRE: Opvarmningsleg: Klassens temperatur. 5-10 minutter Snak om den første case: 15 minutter Humør-stafetten. 10 minutter Snak om den anden case: 15 minutter Fællesskabsleg: Rækkefølge. 10 minutter Min skole Min ven bud. 5-10 minutter Fællesskabsleg: Trække gulerod. 10 minutter Opvarmningsleg: Klassens temperatur Du starter med at markere tre baser i lokalet: En ja-base, en nej-base og en ved-ikke-base. Du kan fx tegne cirkler på gulvet med kridt eller udnævne tre hjørner af lokalet til baser. Nu skal du stille tre spørgsmål til klassen, som eleverne skal svare på ved at stille sig i en af de tre baser. 1. Tror du, alle synes, vores klasse er god at være i? 2. Tror du, alle har nogle at lege med i vores klasse? 3. Tror du, alle tør sige, hvad de mener i vores klasse? 7

Formålet med øvelsen er: At få et stemningsbillede af klassen som helhed. Det er ikke meningen, at eleverne skal pege hinanden ud. At give dig mulighed for at lægge mærke til, hvilke mekanismer der bliver sat i gang blandt eleverne og styrer den enkeltes svar. Snak om den første case Med udgangspunkt i den første case, du har udvalgt, tager I en fælles snak om, hvordan man kan hjælpe barnet på billedet. Bagerst i dokumentet med cases til indskolingen finder du inspiration til spørgsmål, der kan starte dialogen i klassen. Formålet med snakken er: At få eleverne til at reflektere over, hvordan de kan styrke fællesskabet i klassen, så ingen føler sig alene eller bliver drillet for alvor. At I i fællesskab finder frem til konkrete handlinger, som I vil udføre i klassen for at forebygge ensomhed og drilleri for alvor. At eleverne sætter ord på, hvad de synes, fagpersoner og forældre skal gøre for at forebygge ensomhed og drilleri for alvor i klassen. Opsamling Når I har snakket om billedet, fører du samtalen over på klassen. Du snakker med eleverne om, hvad de kan gøre som klassekammerater, så der ikke er nogen i jeres klasse, der får det som børnene på billederne. Og hvad de vil gøre, hvis situationen alligevel opstår. Kan I lave nogle aftaler om, hvordan I styrker jeres sammenhold i klassen? Fx ved at lave legeaftaler på kryds og tværs eller ved at finde på lege, som hele klassen kan være med til. Eller er der bestemte måder, I vil behandle hinanden på? Fx særligt sprogbrug eller måder at vise omsorg på. 8

I takt med at I kommer på handlinger og aftaler for klassen, skriver du dem ned, så du til sidst kan føre buddene over på kronbladene til klassens trivselstræ. Som afslutning på øvelsen spørger du eleverne, hvad lærere, pædagoger og forældre kan gøre for at hjælpe eleverne i den pågældende situation. Elevernes svar noterer du også på klassens liste med bud. Humør-stafetten Du skal nu starte en humør-stafet. Del eleverne op i tre grupper. Hver gruppe skal placere sig ved en af de tre baser, I brugte til at tage klassens temperatur. Hver gruppe får til opgave at samle emojis (smileyer). Gruppe 1 skal samle forskellige glade emoji-kort Gruppe 2 skal samle forskellige ked-af-det emoji-kort Gruppe 3 skal samle emoji-kort, der viser hverken glæde eller ked-af-det-hed Hver gruppe skal samle ti emoji-kort. Kortene ligger i en stor bunke med ens afstand til gruppernes baser og med forsiden nedad, så ingen på forhånd kan se, hvad kortene viser. Eleverne ved de tre baser stiller sig i en lang række. Den første i hver række løber hen og trækker et emoji-kort, løber tilbage til gruppen, som sammen vurderer, om kortet passer til den slags ansigter, gruppen skal samle på. Passer kortet, beholder gruppen det. Hvis ikke tager næste elev i rækken kortet med retur, lægger det tilbage og trækker et nyt. Når gruppen har samlet de ti kort, sætter alle i gruppen sig ned. Det kan forekomme, at en gruppe har beholdt et forkert kort, så en anden gruppe ikke kan samle ti rigtige kort. Sker det, kan det give anledning til en god snak om, hvordan ansigtsudtryk og følelser kan tolkes forskelligt. 9

Snak om den anden case På samme måde som før skal du nu starte en dialog om den anden case, du har udvalgt. Vær igen opmærksom på at skrive elevernes aftaler ned, så du til sidst kan samle deres Min skole Min ven bud. Fællesskabsleg: Rækkefølge Du skal nu sætte en fællesskabsleg i gang. Børnene får til opgave at stille sig i række efter et bestemt tema, som du vælger. Det kan fx være: Højde Farve på blusen Skostørrelse Håndfladens temperatur Længde fra fingerspids til albue Hårlængde Gennemfør gerne øvelsen flere gange med forskellige temaer. Bagefter tager I en snak om, om der var noget eleverne ikke vidste om hinanden i forvejen. Variation: Hvis du gerne vil gøre legen lidt mere udfordrende, kan I lave legen, hvor børnene ikke må tale sammen. De må kun bruge mimik og kropssprog. Formålet med fællesskabslegene er: At lave et afbræk i undervisningen og sætte fokus på klassens fællesskab. Du kan skifte fællesskabslegene ud med andre lege, du kender. 10

Min skole Min ven bud Klassen har nu delt deres idéer til, hvad man kan gøre for at styrke fællesskabet. Undervisningen afsluttes med, at I sammen gennemgår klassens Min skole Min ven bud og sikrer, at alle kan stå inde for dem. Bagefter skriver I buddene ned på kronbladene og hænger dem op på plakaten i klassen og evt. andre steder på skolen. Fællesskabsleg: Trække gulerod Slut undervisningen af med en leg, der har fokus på fællesskab. Alle eleverne lægger sig på maven i en rundkreds med ansigterne ind mod midten og holder hinanden i hænderne eller i armkrog. Nu skal du forsøge at trække en af eleverne fri ved at trække i børnenes ben. Eleverne kæmper imod ved at holde fast i hinanden. Når en elev er blevet trukket fri, skal han eller hun hjælpe med at trække flere elever fri. De resterende elever lukker hullet i rundkredsen ved at samle sig. Legen fortsætter, indtil de sidste to elever er trukket fra hinanden. Legen er god, fordi den skaber et fællesskab for eleverne. De skal samarbejde og beskytte hinanden. Derudover illustrerer legen, hvordan man nogle gange som gruppe skal kæmpe for at holde fast i fællesskabet. HER ER VI MOD MOBNING 11

FÆLLES MÅL Min skole Min ven har fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe trygge og tolerante børnefællesskaber. Her er det kort beskrevet, hvordan Min skole Min ven er forankret i formål og kompetenceområder for de mest relevante Fælles Mål: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk og kompetencemål for børnehaveklassen. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min ven er formålet blandt andet, at eleven kan forklare og samtale om, hvad der fremmer trivsel i eget liv. Eleven har viden om enkle trivselsfaktorer i skolen og har kendskab til egne rettigheder i relation til skolen. Eleven har viden om egne personlige grænser og kan give udtryk for disse. Endelig har eleven viden om følelser og kan beskrive følelsesmæssige reaktioner. Dansk I arbejdet med Min skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagerens oplevelse af kommunikationen. Endelig har eleven viden om måder, vi handler på gennem sprog. Børnehaveklassen Min skole Min ven er også velegnet at bruge i børnehaveklassen. Her er fokus på, hvordan eleven får kompetencer til at bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre. Det betyder et fokus på, at eleven kan bidrage til at opbygge og efterleve klassens normer og har kendskab til skolenormer. Der er et fokus på samvær, der særligt fokuserer på, at eleven er i stand til at opbygge og vedligeholde relationer til andre gennem kendskab til spillereglerne for samvær i klassen og skolen. Endelig har eleven viden om, at personer er forskellige og handler derefter. 12

Vil I arbejde mere med klassens fællesskab? Red Barnet tilbyder en lang række undervisningsmaterialer via skolesitet redbarnet.dk/skole. Vil I arbejde mere med at skabe trygge, tolerante børnefællesskaber i klassen, anbefaler vi følgende: DropMob: Red Barnet og Skole og Forældres materiale DropMob hjælper skoler med at lave en antimobbestrategi, der virker. Undervisningen, du netop har gennemført, er en del af processen i DropMob. Du henter DropMob gratis på redbarnet.dk/dropmob. Fri for Mobberi: Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi består af en kuffert og et digitalt univers med pædagogisk materiale til elever i indskolingen, fagfolk og forældre. Materialet har til formål at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Du kan købe Fri for Mobberi på friformobberi.dk. HER TALER VI ORDENTLIGT 13

MIN SKOLE - MIN VEN Undervisningsvejledning til indskolingen Min skole Min ven