Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL"

Transkript

1 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL

2 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN

3 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Rettighederne gælder alle børn (0-18 år). Det er lige meget, hvordan man ser ud, hvad man tror på, osv. alle skal behandles ligeværdigt (artikel 1 + 2). Voksne (staten) skal sørge for, at alle børn og voksne får kendskab til Børnekonventionen, og at den bliver respekteret og overholdt (artikel ). Børn har ret til at gå i skole og få en uddannelse. Uddannelsen skal støtte børn i at udvikle sig til ansvarlige og deltagende mennesker og fremme, at børn kender til og respekterer børns rettigheder (artikel ). LÆRINGSMÅL I MODUL 2: Eleverne har viden om FN s Børnekonvention. Eleverne kan udtrykke de fire grupper af rettigheder (principper) i Børnekonventionen. Eleverne kan vurdere børns rettigheder i relation til deres eget liv. OVERBLIK OVER MODUL 2: Startleg: Rækkefølge (10 minutter) Opsamling fra sidst og introduktion (10 minutter) Temaøvelser (50 minutter) Temaøvelse 1: FN s Børnekonvention (10 minutter) Temaøvelse 2: Gæt en rettighed (40 minutter) Energizer: Solen skinner på (10 minutter) Afslutning og evaluering (10 minutter)

4 56 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Børnekonventionen fyldte 25 år i Desværre kender kun 23 % af børn i årsalderen til børns rettigheder og endnu færre kender FN s Børnekonvention 28. Formålet med modulet er at øge elevernes kendskab til FN s Børnekonvention og derigennem gøre børns rettigheder nærværende i elevernes eget liv. Når elever kender deres rettigheder, har de lettere ved at insistere på, at disse bliver overholdt, og de har bedre forudsætninger for at sætte egne grænser, respektere andres grænser og søge hjælp. Derfor er udvikling af viden om børns rettigheder et vigtigt element i det forebyggende og trivselsfremmende arbejde i skolen. Elevers kendskab til egne rettigheder og det ansvar, der følger med, er også en del af børns almene dannelse og en forudsætning for at udvikle demokratisk medborgerskab. I formidlingen af børns rettigheder lægges der særligt vægt på, at elever er en del af et større samfund, og at staten har forpligtet sig til at yde beskyttelse til alle borgere (børn og voksne). Samtidig vægtes også betydningen af de mindre og lokale fællesskaber, fx klassefællesskabet, hvor man kan hente hjælp og støtte hos voksne og jævnaldrende. Alle de følgende moduler i forløbet relaterer sig til udvalgte artikler i FN s Børnekonvention. IDÉ: Klasser og skoler kan være med til at fejre Børnekonventionens fødselsdag i november måned læs mere på: LINKS TIL ELEVERNE OM BØRNS RETTIGHEDER OG BØRNEKONVENTIONEN Red Barnets skolesite. Her kan elever læse mere om Børnekonventionen, og fagpersoner kan finde undervisningsmateriale til mellemtrinnet, der særligt omhandler børns rettigheder: under Børns rettigheder. Børneportalen. Her kan elever læse mere om deres rettigheder ifølge FN s Børnekonvention og dansk lovgivning: under Dine rettigheder. Ombudsmandens børnekontor. Her kan elever både se en film og læse om, hvordan de kan bruge Ombudsmandens børnekontor: MATERIALER TIL MODUL 2 Plakaterne Børn har ret til... og Her kan børn få hjælp... ( under Børns rettigheder ) Arbejdsark, modul 2, Børnekonventionens fire grupper af rettigheder (principper) til gruppearbejde Evalueringsark, modul 2 til hver elev 28) UNICEF og Institut for Menneskerettigheder (2014).

5 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 57 STARTLEG RÆKKEFØLGE 10 minutter Formål: at styrke samarbejdet og give deltagerne mulighed for at se hinanden på en ny måde og opleve nye tilhørsforhold. Beskrivelse: Deltagerne får til opgave at stille sig i en række efter et bestemt tema, fx: Højde Alder Farve på blusen Skostørrelse Øjenfarve Hårfarve Håndfladens temperatur Længden fra ens fingerspids til albue Hårlængde Variation: Legeaktiviteten laves, hvor deltagerne ikke må tale sammen og kun bruger fagter. OPSAMLING FRA SIDST OG INTRODUKTION

6 58 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER OPSAMLING FRA SIDST OG INTRODUKTION 10 minutter Fagpersonen indleder modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg eksempelvis eleverne, hvad der gjorde særligt indtryk på dem, og om der er noget, de har tænkt på efterfølgende. Spørg evt. gruppen, hvem der kan huske, hvad I lavede sammen sidst, for at genaktivere elevernes viden. Fagpersonen fortæller herefter, at klassen i dag skal arbejde med børns rettigheder og FN s Børnekonvention, hvor alle børns rettigheder står skrevet ned. Her kan fagpersonen fremhæve børns ret til at kende Børnekonventionen (artikel 42), og skolens ansvar for at fremme børns kendskab til og respekt for børns rettigheder (artikel ). Eleverne bliver introduceret til modulets læringsmål og indhold. Fagpersonen præsenterer modulets tre læringsmål, fx på smartboard eller flipover, og fortæller eleverne, at I skal lave to temaøvelser og en energizer, der handler om: Børnekonventionen De fire grupper af rettigheder (principper) i Børnekonventionen Børns rettigheder generelt. Modulet afsluttes med opsamling og evaluering.

7 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 59 TEMAØVELSE 1 FN S BØRNEKONVENTION 10 minutter Formål: at eleverne får et overordnet kendskab til FN s Børnekonvention. Materialer: Plakaterne Børn har ret til... og Her kan børn få hjælp... ( under Børns rettigheder ) Beskrivelse: 1. Hæng plakaterne op et synligt sted i lokalet. 2. Indled med at spørge gruppen, hvor mange der kender deres rettigheder. 3. Forklar, at du nu vil læse nogle af børns rettigheder op, og at eleverne efter hver enkelt rettighed skal række deres hånd op, hvis de synes, at den rettighed er vigtig/god at have (vælg ca. fem rettigheder ud). 4. Tal med eleverne om, hvorfor de synes, at den givne rettighed er vigtig/god at have, og hvordan denne rettighed kommer til udtryk i børns liv i Danmark. Variation: Alternativt til håndsoprækning kan man spørge eleverne, hvilke rettigheder de synes er vigtige, og bede dem begrunde hvorfor. Eller man kan lave en bevægeøvelse, hvor eleverne skal placere sig i tre hjørner: vigtig, ikke vigtig og ved ikke evt. med efterfølgende dialog. Mulige udpluk: Retten til at leve Retten til at kende sine rettigheder Retten til at blive inddraget i beslutninger, der har betydning for en Retten til at udtrykke sine følelser, tanker og meninger Retten til at vælge sin religion Retten til lægehjælp Retten til at gå i skole Retten til at lege og hvile sig Retten til at tale sit modersmål Retten til at blive beskyttet (fx mod vold, seksuelle overgreb, dårlig behandling, mobning) og til at blive hjulpet af voksne (forældre og staten) Retten til at have et navn og en nationalitet Fortæl eleverne om Børnekonventionen. I nedenstående boks er der forslag til ting, du kan vælge at fortælle om Børnekonventionen. Niveauet af informationer tilpasses din elevgruppe. Du kan evt. skitsere en tidslinje for at give eleverne en historisk bevidsthed i forhold til Børnekonventionen.

8 60 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER OM BØRNEKONVENTIONEN Alle børn i Danmark og resten af verden har rettigheder. Fx har børn ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening og ikke blive udsat for vold og diskrimination. Alle rettigheder er skrevet ned i FN s Konvention om Barnets Rettigheder, der også bliver kaldt for Børnekonventionen. Arbejdet med børns rettigheder startede efter 1. verdenskrig. I 1959 blev Erklæringen om Barnets rettigheder udformet. Børnekonventionen blev vedtaget af FN i De fleste lande i verden har sagt ja til at overholde de regler, der står i Børnekonventionen. Danmark tilsluttede sig Børnekonventionen i I 2014 fyldte Børnekonventionen 25 år. Børnekonventionen indeholder 54 rettigheder (artikler), der gælder for alle børn i de lande, der har tilsluttet sig. Børnekonventionen indeholder overordnet fire grupper af rettigheder (principper): Børn har ret til at blive beskyttet mod diskrimination/forskelsbehandling, og alle børn er lige meget værd. Alle beslutninger om barnet skal tages ud fra, hvad der er bedst for barnet. Børn har ret til at overleve og udvikle sig (de har ret til mad, bolig, sundhed, omsorg, trivsel, skole, fritid, information og leg samt beskyttelse fx mod mobning, vold og seksuelle overgreb). Børn har ret til at udtale sig og blive hørt i forhold til beslutninger, der angår dem.

9 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 61 TEMAØVELSE 2 GÆT EN RETTIGHED 40 minutter Formål: at eleverne forholder sig til de fire grupper af rettigheder (principper) i Børnekonventionen på en legende måde, så de derigennem kan opnå et større kendskab til børns rettigheder. Materialer: Arbejdsark, modul 2, Børnekonventionens fire grupper af rettigheder (principper) til gruppearbejde. Beskrivelse: 1. Del eleverne ud i grupper med ca. fem elever i hver. 2. Giv hver gruppe et arbejdsark med de fire grupper af rettigheder (principper) i Børnekonventionen. Gennemgå, og konkretiser de fire grupper af rettigheder sammen med eleverne. 3. Forklar eleverne, at de i gruppen skal vælge en af de fire rettighedsgrupper (principper) og drøfte, hvordan de kan vise den valgte gruppe af rettigheder i et rollespil på maks. to minutter. Eleverne skal øve sig i at vise rollespillet for resten af klassen. 4. Instruér eleverne i, at de ikke må fortælle de andre i klassen, hvilken gruppe af rettigheder de har valgt, og at øvelsen går ud på, at resten af klassen skal gætte den gruppe af rettigheder, rollespillet illustrerer. 5. Giv eleverne 15 minutter til at forberede rollespillet. 6. Efter 15 minutter samles hele klassen igen, og arbejdsgrupperne viser på skift deres rollespil. 7. Efter hvert rollespil gives der tid til, at eleverne kan gætte, hvilken gruppe af rettigheder rollespillet handlede om. Når gruppen af rettigheder er gættet, kan I have en kort fælles dialog om, hvilke former for ansvar der følger med den pågældende gruppe af rettigheder. EKSEMPEL PÅ RETTIGHED OG ANSVAR Rettighed: Du har ret til at give udtryk for dine meninger, så længe de ikke diskriminerer eller undertrykker andre. Ansvar: Du skal respektere andres meninger. Rettighed: Du har ret til, at dine grænser respekteres. Ansvar: Du skal respektere andres grænser.

10 62 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER ENERGIZER SOLEN SKINNER PÅ minutter Formål: at få elever til at reflektere over børns rettigheder på en legende måde. At illustrere, at eleverne, på trods af at de er forskellige og unikke, også har meget tilfælles. Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. 2. Forklar, at du nu vil sige nogle sætninger, der starter med, solen skinner på. 3. Start gerne med enkle ting, som du ved, mange elever i klassen har tilfælles, og bland derefter andre sætninger ind samt sætninger om rettigheder. Til de ældre elever kan man evt. undlade den indledende sætning: Solen skinner på. 4. De elever, der synes, at sætningen passer på dem, træder et skridt ind i cirklen. Bagefter træder de tilbage i den store cirkel Forslag til sætninger, der starter med, solen skinner på : alle, der har sorte strømper på alle med lyst hår alle med en næse alle, der kan lide fodbold alle, der synes, at børn og unge er lige så vigtige som voksne alle, der har noget familie, der bor i udlandet alle, der stod op før klokken 7 i morges alle, der godt kan lide at lytte til musik Alle, der synes, at er vigtig retten til at leve retten til at kende sine rettigheder retten til at blive inddraget i beslutninger, der har betydning for en retten til at udtrykke sine følelser, tanker og meninger retten til at vælge sin religion retten til lægehjælp retten til at gå i skole retten til at lege og hvile sig retten til at tale sit modersmål retten til at blive beskyttet (mod vold, seksuelle overgreb, dårlig behandling) retten til at blive hjulpet af voksne retten til at have et navn og en nationalitet Variation: Legeaktiviteten kan også laves som en variant, hvor der er stole til alle i gruppen på nær én. Når eleverne er enige om et udsagn, skal de skifte stol. Den, der ikke får en plads, bliver inde i midten sammen med den voksne og er klar til at sætte sig på en stol, når der bliver en ledig. 29) Inspireret af UNICEF (2006).

11 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 63 AFSLUTNING OG EVALUERING 10 minutter Formål: at eleverne får mulighed for at melde tilbage, hvordan de synes, det har været at deltage i dagens modul, samt evaluering af elevernes læring med afsæt i de opstillede læringsmål. Materialer: Evalueringsark, modul 2 til hver elev. Udlevér Evalueringsark, modul 2 til alle elever, og gennemgå arket med dem. Eleverne kan enten udfylde arket alene eller sammen med andre. I kan også have en fælles dialog i gruppen, mens eleverne skriver eller tegner på deres eget ark. Sørg evt. for at have ekstra papir til de elever, der helst vil tegne. Det udfyldte evalueringsark sættes i elevens mappe. Alternativt brug evalueringslegen Kaste med bold, som er beskrevet sidst i modul 8 side 154. Mulige samtaleemner kunne være: Hvad ved du nu, som du ikke vidste før? Hvad synes du, at alle børn bør vide om børns rettigheder og Børnekonventionen? Hvad af det, vi har arbejdet med i dag, vil du gerne dele med dine forældre eller en god ven? Var der nogle bestemte aktiviteter/lege/øvelser, du særlig godt kunne lide?

12 64 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER ARBEJDSARK, MODUL 2 BØRNEKONVENTIONENS FIRE GRUPPER AF RETTIGHEDER (PRINCIPPER) BØRN HAR RET TIL AT BLIVE BESKYTTET MOD FORSKELSBEHANDLING (diskrimination), OG ALLE BØRN ER LIGE MEGET VÆRD. ALLE BESLUTNINGER OM BARNET SKAL TAGES UD FRA, HVAD DER ER BEDST FOR BARNET. BØRN HAR RET TIL AT OVERLEVE OG UDVIKLE SIG (de har ret til mad, bolig, sundhed, omsorg, trivsel, skole, fritid, information og leg samt beskyttelse fx mod mobning, vold og seksuelle overgreb). BØRN HAR RET TIL AT UDTALE SIG OG BLIVE HØRT I FORHOLD TIL BESLUTNINGER, DER ANGÅR DEM.

13 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 65 EVALUERINGSARK, MODUL 2 Skriv det vigtigste, du ved nu, om børns rettigheder: Hvad er FN s Børnekonvention? Skriv/tegn et eksempel på, hvordan en af de fire grupper af rettigheder i Børnekonventionen kommer til udtryk i dit liv: Hvordan var forløbet for dig i dag?

14 66 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER INSPIRATION TIL OPFØLGNING I SKOLENS FAG OG EMNER (MODUL 2 BØRNS RETTIGHEDER) I kan planlægge og gennemføre et udvidet arbejde med børns rettigheder ved at tage afsæt i konkrete læringsmål relateret til flere fag og emner på mellemtrinnet. Det faglige fokus på at udvikle elevernes viden og færdigheder i relation til børns rettigheder kan også tilrettelægges som et led i det pædagogiske arbejde med at styrke elevernes trivsel og fællesskab fx i forbindelse med den understøttende undervisning. Her er der bud på forskellige faglige perspektiver efterfulgt af forslag til undervisningsmaterialer. De nævnte undervisningsmaterialer kan indgå i forskellige faglige og tværfaglige forløb. Historie: Ifølge fagformålet for historie i folkeskolen skal historiefaget bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund. Det skal bl.a. ske ved at styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet, med henblik på at eleverne forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte (jf. Fagformål for historie, Fælles Mål for historie i folkeskolen). I den forbindelse er et historisk perspektiv på menneskerettighederne og Børnekonventionen og den betydning, rettighederne har for børns og unges levevilkår og muligheder, et relevant emne at arbejde med i historieundervisning. FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder indgår i folkeskolens historiekanon, og der kan derfor tages afsæt i de færdigheds- og vidensmål, der knytter sig til historiekanonen under kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng. Dansk: Kompetenceområdet Læsning med fokus på faglig læsning kan integreres i et projektforløb om børns rettigheder. Afhængigt af klassetrin kan der formuleres læringsmål, som knytter sig til informationssøgning og kildekritik. Herudover kan projektforløbets fremlæggelsesdel tilrettelægges med udgangspunkt i færdighedsog vidensområdet Præsentation og evaluering under kompetenceområdet Fremstilling. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Rettigheder er et færdigheds- og vidensområde under kompetenceområdet Sundhed og trivsel i Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningen på mellemtrinnet skal bl.a. bidrage til, at eleverne udvikler forståelse af børns rettigheders betydning i forhold til deres egne og andres liv og trivsel (jf. læseplanen og Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ). Tværfagligt: dansk og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: I et forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt dansk kan der arbejdes med at identificere brud på rettighederne i fiktive tekster, hvor børns rettigheder på forskellig vis krænkes. Ved at arbejde analytisk med eksempelvis fremstillingsformer og virkemidler i konkrete tekster kan der åbnes op for en diskussion om dilemmaer og udfordringer knyttet til børns rettigheder og de handlemuligheder, man har, når ens rettigheder krænkes.

15 Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 67 Forslag til materialer: Red Barnet har udviklet et undervisningsmateriale med fokus på rettigheder til elever på mellemtrinnet: Børns rettigheder beskytter dig mod mere, end du tror. Hæftet og den tilhørende undervisningsvejledning giver et bredt indblik i, hvad børns rettigheder er, og hvad de kan bruges til. Man kan downloade undervisningsmaterialet, de tilhørende elev-opgaver og undervisningsvejledningen på Red Barnets skolesite: Tegneserien Den hvide flamme er en del af ovenstående undervisningsmateriale (s i nævnte materiale). Tegneserien handler om, hvordan Red Barnet (Save the Children) som organisation blev stiftet med det formål at arbejde for børns rettigheder. Tegneserien giver en god baggrundsviden om, hvordan børns rettigheder og Børnekonventionen opstod i forbindelse med et historisk forløb. Med inspiration fra tegneserien Den hvide flamme kan eleverne udvikle egne tegneserier om børns rettigheder. Sex & Samfund har udviklet undervisningsmaterialer med idéer til konkrete øvelser, der kan bidrage til det faglige arbejde med rettigheder og grænser (bl.a. temaforløb om grænser og rettigheder til mellemtrinnet, Uge Sex 2014). Gratis adgang til materialerne fås på Institut for Menneskerettigheders skoletjeneste tilbyder forskellige former for undervisningsmaterialer og undervisningsforløb om menneskerettigheder og Børnekonventionen: På findes et tema med filmklip og inspiration til undervisning om FN s Børnekonvention.

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 37 STÆRKE SAMMEN MODUL

Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 37 STÆRKE SAMMEN MODUL Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 37 STÆRKE SAMMEN 1 MODUL 38 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 39 STÆRKE SAMMEN MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til

Læs mere

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,

Læs mere

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN MODUL

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN MODUL Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN 6 MODUL 114 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 6 - MIN KROP ER MIN 115 MIN KROP ER MIN MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 95 AT BESKYTTE SIG SELV MODUL

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 95 AT BESKYTTE SIG SELV MODUL Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 95 AT BESKYTTE SIG SELV 5 MODUL 96 Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 97 AT BESKYTTE SIG SELV MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA

Læs mere

Modul 3 - FØLELSER 69 FØLELSER MODUL

Modul 3 - FØLELSER 69 FØLELSER MODUL Modul 3 - FØLELSER 69 FØLELSER 3 MODUL 70 Modul 3 - FØLELSER Modul 3 - FØLELSER 71 FØLELSER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Modul 7 - MIG OG OS 129 MIG OG OS MODUL

Modul 7 - MIG OG OS 129 MIG OG OS MODUL Modul 7 - MIG OG OS 129 MIG OG OS 7 MODUL 130 Modul 7 - MIG OG OS Modul 7 - MIG OG OS 131 MIG OG OS MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,

Læs mere

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING 4.-6. Klasse indhold TIL LÆREREN HELE TRE PÅ ÉN GANG SIDE 3 MÅLGRUPPE, TIDSFORBRUG OG ANVENDELSE AF MATERIALET KORT OM BOGEN SIDE 4 FAKTA BAGGRUND SIDE 5 MÅLENE

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187 187 188 189 MIT OMRÅDE en kortlægning 59 60-90 minutter Formål: at give eleverne mulighed for at skabe overblik over deres lokalsamfunds ressourcer og identificere evt. udfordringer, samt hvad de selv

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver

Læs mere

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE Tak, fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet ser frem til samarbejdet med jer. Over hele verden arbejder Red Barnet

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Lærervejledning. Baggårdens børnearbejdere

Lærervejledning. Baggårdens børnearbejdere Lærervejledning Baggårdens børnearbejdere Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Baggårdens børnearbejdere Lærervejledningen er udarbejdet med det formål

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Hvad er en flygtning?

Hvad er en flygtning? Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Drejebog for KA-forældre-workshops

Drejebog for KA-forældre-workshops Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre

Læs mere