HØRINGSSVAR. Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet. Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C



Relaterede dokumenter

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. HØRINGSSVAR

Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa. Den 20. november Aarhus Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Fritidspolitik

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

VISION Svendborg Kommune vil:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

FU-analyse 2014 HØRINGSSVAR

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Afslutningsdokument fritidstilbud

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Ungdomsskolens klubmedarbejdere i Odense er fritidsspilfordelere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Ungdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017

33l. Folkeoplysningspolitik

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Opgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Folke. Oplysnings politik

Til dig der har barn der skal starte i klub sommeren Velkomst_folder.indd :18:58

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte. Resume af høringssvar

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Fritidspolitik - udkast til høring

Folkeoplysningspolitik

SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV

Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren

PLUTO. Info- & Forældremøde. Tirsdag den 18. september 2012 kl. 19:30 i PLUTO s lokaler (på 1. sal i sløjdbygningen ved skolen)

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Folkeoplysningspolitik

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Nyhedsbrev November 2010

Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

RAMMER OG ARBEJDSGRUNDLAG FOR FAVRSKOV KOMMUNES UNGDOMSSKOLE

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Bilag 1: Erfaringer med forsøg med nedsat og differentieret kontingent

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Høringssvar fra Integrationsrådet

ForeningsMentor i Tilst

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Forlig. Forlig om fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus kommune. Alle byrådets partier er med i aftalen

HØRING OM LOKALEFORDELING SÆSON 2017/2018. Den påklagede tid der er tale om er:

Administrative retningslinjer for FO-klubber

Hermed fremsendes forslag til ændring af aktivitetsstøtteordningen for børn og unge i høring.

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningsstrategi

Helhedsløsning på fritids- og klubområdet - efter høring Dok.nr.: 6027 Sagsid.: 13/15802 Initialer: Åben sag

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Relationer i foreningen Tidspunkt Sted Kontaktperson. Frederiks Alle 20, Aarhus. Skat og moms i foreningslivet Tidspunkt Sted Kontaktperson

Retningslinjer for den maksimale kommunale andel af udgifterne ved rejser arrangeret af klubber og ungdomsskoler.

Drøftelse af fritidsanalyse

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Julehilsen Klubberne Holme Vestergård & Rundhøj & Legepladsen Rundhøj Byggeren

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen

Transkript:

Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk 21. juni 2012 HØRINGSSVAR Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet (ÅUF) takker for invitationen til at give høringssvar til rapporten med en analyse af fritids og ungdomsskoletilbuddet i Aarhus Kommune. Det er en lidt speciel rapport, vi som paraply og interesseorganisation for det frivillige ungdomsforeningsliv skal tage stilling til. Udadtil fremlægges det som spørgsmålet om en intern omfordeling af ressourcerne for klubområdet i Børn og Unge, og så længe det alene handler om det, har ÅUF ikke mange holdninger hertil. Kigger man efter i rapporten, handler det jo i lige så høj grad om samspillet mellem forskellige aktører med det formål at give børn og unge i Aarhus et godt og varieret fritidsliv i alle dele af kommunen, specielt i de socialt udsatte boligområder. Med det sigte synes vi, at sammensætningen af arbejdsopgaverne og prioriteringerne af ressourcerne på fritids og ungdomsskoleområdet rækker langt ud over den pædagogiske institutionsverden og dybt ind i det frivillige foreningsliv. Her har ÅUF en stor interesse i, at vi giver alle børn og unge i Aarhus det bedst mulige fritidsliv. (ÅUF) er paraplyorganisation for 125 lokalafdelinger af idébestemte foreninger, fx spejdere, rollespillere, politiske, religiøse, mellemfolkelige og internationalt arbejdende foreninger i Aarhus Kommune. Vi kan så ærgre os over, at magistratstyret i Aarhus endnu en gang virker hæmmende på at skabe et fuldt overblik, men i denne rapport gør, at Børn og Unge alene kigger på en intern omfordeling af penge med fremadrettede konsekvenser for de øvrige frivillige tilbud til børn og unge i kommunen uden at tage disse forhold i betragtning. Derfor har vi i dette høringssvar valgt at udvide udsynet. Manglen på samlet overblik gør det fx svært at sammenligne tal mellem FU, FO og frivillige foreninger. Manglen på overblik gør det også svær at se, om det frivillige foreningsliv faktisk ville kunne byde ind på samarbejder eller partnerskaber om at løse opgaver, som FU området løser i dag, så FU området kan koncentrere sig om det, de gør rigtig godt, nemlig at tage hånd om de socialt udsatte, mens det øvrige foreningsliv kan lette behovet for ansatte timer ved fx at udbyde nogle af de aktiviteter, der i dag foregår i FU regi. Partnerskaber er et stort tema i øjeblikket, også i den kommende sports og fritidspolitik, men partnerskaber er en aftale mellem to forholdsvis ligeværdige partnere, hvor begge får noget ud af det. Den vinkel bør politikere og forvaltning have, når man kigger på udgifterne til børn og unges fritidsliv. Med de store begrænsninger der er i tallenes sammenlignelighed, så kan vi alligevel se, at 44 % af 5. kl. til 13 år går i kommunal klub i dagtimerne, 8 % af 14 17 årige går i kommunal klub aften og weekend, gennemsnits udgiften pr. medlem i den kommunale klub er 16.149 kr. (egenbetaling ikke fratrukket, men heller ikke medregnet udgifterne til socialt udsatte, handicappede, ungdomsskolen og bygninger). I FO klubberne med en andel på 13 % er udgiften pr medlem 7.775 kr. En stor del af differencen kan ligge i, at FO klubberne alene har medlemmer fra 14 17 år, og udgifterne (og egenbetalingen) er væsentligt større for 5. kl. til 13 år. Det er derfor også ærgerligt, at en opdeling af udgiften på det kommunale område ikke præsenteres i rapporten. Ungdomsskolen har en andel på 35 % af de unge 14 17 årige med en udgift på 4.938 kr. pr. elev (tal fra seksby rapporten 2011) Aktivitetstilskuddet for Sankt Nicolaus Gade 2 DK - 8000 Århus C Telefon +45 8613 8911 Fax +45 8613 8935 Web: www.aauf.dk E-mail: aauf@aauf.dk

børn og unge i det frivillige foreningsliv opgøres for de 5 17 årige, med et gennemsnitligt aktivitetstilskud på ca. 390 kr. pr. medlem, der gives tilskud til 43.400 medlemmer mellem 5 og 17 år i foreningerne (tal fra folkeoplysningsudvalget, den enkelte kan være medlem i flere foreninger). De sociale kriterier Med opremsningen af udgiften pr. medlem i hhv. FU, FO og frivillige foreninger er der rigtig god grund til at kigge på fritids og foreningslivet i afsnittet om de sociale kriterier rapportens s. 4 6 og uddybet s. 20 33. De socialt udsatte er en kernekompetence for FU områderne, og sammen med gruppen af handicappede er det netop også her, at de kommunale klubber og tilbud for børn og unge gør en forskel. Det er et område, hvor det frivillige foreningsliv kan have svært ved at tilbyde lige så gode forhold, men også et område hvor der er et potentiale for samarbejde og partnerskaber mellem kommunen og det frivillige foreningsliv. Med forslaget i rapporten om 100 % øgning i de sociale midler omfordeles 5,1 mio. kr. til socialt udsatte områder (model 5, s. 38). Sammenholder man det med forslaget om en særlig indsats i de udsatte boligområder og en omfordeling af yderligere 6,5 mio. kr., vil man give de socialt udsatte områder et enormt løft, som ÅUF godt kan bakke op om. Side 2 Spørgsmålet er således, hvordan midlerne bruges i de socialt udsatte områder. Svaret i rapporten er til dels: i større grad at indtænke de frivillige foreninger, rapportens side 22. Det er ÅUF også enig i. Med midler i den størrelsesorden vil der være god mulighed for at indgå i partnerskaber med de frivillige foreninger, både inden for ÅUF området og i særdeleshed med idrætten. Det kunne fx være ved, at man af de 11,6 mio. kr. opretter en pulje, hvor foreningslivet kan søge ind på opgaver, der ligger i forlængelse af opgaven med udsatte unge. (Alene de 11,6 mio. kr. svarer i øvrigt til ca. 2/3 af det samlede beløb på ca. 18 mio. kr., som i alt bruges på aktivitetsstøtte til frivillige foreninger, og som fordeles ud på de 53.000 foreningsaktive medlemmer mellem 5 og 24 år). Mange foreninger vil gerne gøre noget, både for socialt udsatte og for handicappede, men ligesom det i klubverdenen kræver ekstra ressourcer, så kræver det det også i foreningsverdenen. En del af puljen kan således gå til, at foreningerne kan søge ind på pædagogtimer, så de frivillige i foreningen får ekstra hjælp fra en uddannet pædagog, hvis foreningen skal inkludere et socialt udsat eller psykisk handicappet barn. Den eneste ufarbare vej vil være, at hvert FU område bruger midlerne til at ansætte en koordinator, som så skal forsøge at få de frivillige til at løse endnu flere opgaver frivilligt, uden at foreningerne også får noget ud af det eller bliver aflastet mm. Hvis FU lederne skal have rollen med at koordinere og understøtte den frivillige indsats i området, rapportens side 23, er det vigtigt, at det foregår på ligeværdige vilkår med foreningslivet. Det er nemlig vigtigt i et partnerskab, at begge parter er nogenlunde jævnbyrdige, og begge får noget ud af partnerskabet, så det vil i ÅUF s øjne være bedre at afsætte pengene i puljer, som sikrer, at det kommer de udsatte unge til gode og ikke understøtter hverken FU områdernes interne organisation eller foreningslivet alene, uden at begge partner sammen har en ide om, hvordan de vil løse opgaven. I Odense bliver de kommunale klubber blandt andet bedømt på, hvor godt de evner at samarbejde med det frivillige foreningsliv. Nedsat kontingent ÅUF har tidligere advaret om, at nedsat kontingent i de kommunale klubber på længere sigt vil blive en bombe under det frivillige foreningsliv. Det, synes vi, kun er understøttet af nærværende rapport. Det er rigtig fint, hvis det nedsatte kontingent har betydet flere medlemmer blandt de udsatte unge, som vel at mærke ikke i forvejen var aktiveret i anden fritidsbeskæftigelse, men når man samtidig er glad for en medlemsfremgang blandt de mere ressourcestærke unge, så bliver vi bekymrede for, om det betyder, at de unge fx er stoppet i en frivillig forening eller idræt? Rapportens side 51. Når vi samtidig kigger på de aktiviteter, som udbydes de unge i klub og ungdomsskoleregi, som ligger meget tæt op ad de aktiviteter, foreningerne tilbyder de unge, men som af kommunen udbydes enten gratis eller til et symbolsk beløb, så kan foreningslivet ikke konkurrere. Den rigtig store ulempe

ligger i, hvis unge forlader foreningerne som 14 årige, for i nogle få år at benytte rækken af gratis tilbud (se bilag 1), som FU områderne udbyder. Når de så bliver 17 18 år, stopper tilbuddene, men de unge vender jo ikke tilbage og bliver den kommende generation af frivillige ledere og trænere, som en stor del af de, som bliver i foreningerne, gør. Specielt synes vi, at nedsat kontingent (pt. kun symbolsk i forsøgsområderne) i de kommunale klubber er unødvendigt, når der rent faktisk er mulighed for via fripladser i institutioner at tilbyde de unge fra udsatte familier at deltage i klubberne. Det er også fripladskriterierne, der afgør, om unge kan få et såkaldt fripas til kontingent i foreningslivet. Side 3 ÅUF vil anbefale nr. 3 i de modeller, som er skitseret i rapporten på side 28, nemlig at modellen med nedsat kontingent afskaffes efter forsøgsperioden i juli 2013. I stedet tilbydes gratis eller nedsat kontingent i klubberne, som i foreningslivet, via fripladsordningen, evt. simplificeret som den er på sports og fritidsområdet, fripas ordningen. Optimalt er det den samme støtteordning til udsatte familier, som har behov for økonomisk støtte til deres børns fritidskontingent, uanset om det er i en FU, FO klub eller det frivillige foreningsliv. Vi vil på det kraftigste advare mod at udvide modellen med nedsat kontingent i de kommunale klubber til andre områder og især til at de kommunale klubber i direkte konkurrence med det frivillige foreningsliv tilbyder medlemskab til et lavere beløb end et gennemsnitligt foreningskontingent. Vi henleder i den sammenhæng opmærksomheden på, at de kommunale klubtilbud jf. Fritids og ungdomsskoleplanen fra 2007 udbydes via lov om ungdomsskoler, hvor kommunale klubtilbud skal gennemføres på samme økonomiske vilkår, som svarer til den virksomhed, som tilbydes efter folkeoplysningsloven (dvs. FO klubber og frivillige foreninger). Kommentarerne til ungdomsskolelovens 3 stk. 4 siger: Bestemmelsen tilsigter at give ensartede økonomiske vilkår for deltagelse i klub og anden fritidsvirksomhed, uanset om den etableres i henhold til ungdomsskoleloven eller på privat initiativ i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Samspillet mellem FU og FO klubberne ÅUF bakker op om den eksisterende begrundelse for, at antallet af FO klubber i et område har betydning for tildeling af midler til FU området (model 6, s. 38). I rapporten, side 6, står: begrundelsen for at FO klubberne har indflydelse på budgettildelingen til FU områderne er, at ungdomsklubberne og FO klubberne deler den samme aldersgruppe (14 17 år). Tanken har derfor været, at de i de FU områder, hvor der er en FO klub, er et mindre behov for pladser i en kommunal ungdomsklub. ÅUF mener, at man oven i dette også bør kigge på antallet af frivillige foreninger i lokalområderne, fx spejdere og idræt. For ÅUF handler det om, at der tilbydes gode fritidsaktiviteter til børn og unge i alle lokalområder, også de udsatte boligområder. Vi synes derfor, at man sagtens kan forestille sig lokalområder, hvor der ikke er kommunale klubber, hvis der i stedet er et bredt øvrigt fritidsliv. Specielt i en situation, hvor kommunen sparer penge, giver det mening at kigge på nye måder at få mest for budgetterne. Det vil så til gengæld give muligheden for, at der bruges ekstra ressourcer i udsatte områder og områder, hvor foreningslivet står svagt, rapportens side 23. Det er efter ÅUF s mening også vigtigt at udnytte ansatte ressourcer der, hvor behovet er størst. Uddannede pædagoger kan gøre en forskel i områder med mange udsatte børn og unge, mens aktivering og fordybelse i områder med få udsatte sagtens kan ske i frivillige foreninger uden ansatte. Demografisk tildeling af FU budgettet Som beskrevet i ovenstående afsnit om samspillet mellem FU og FO klubberne, ser ÅUF behovet for kommunale klubber som en afledt størrelse af de øvrige tilbud i området. Det vil i ÅUF s øjne derfor give større mening, at de tildelte beløb rent faktisk følger det antal medlemmer, som klubberne har i området. Netop den delvise tildeling af midler i dag efter

målgruppens størrelse i stedet for antal medlemmer gør, at der i dag er en overkapacitet i FU områderne, der kommer til udtryk i rapporten ved, at dels FU området kan rumme flere børn og unge inden for den samme økonomiske ramme, dels ved at der kan findes penge til omfordeling inden for den samme økonomiske ramme, og dels ved at der fremkommer forslag om, at kontingentet (egenbetalingen) kan fjernes inden for den samme økonomiske ramme. Med en tildeling efter medlemmer vil det således også være lettere at sammenligne de forskellige fritidstilbud økonomisk ved at opdele budgettet i andele i forhold til hhv. fritidsaktiviteter for børn 5 kl. til 13 år og unge 14 17 årige. Det frivillige foreningsliv er for det meste aktivt efter almindelig arbejds /skoletid, så med en opdeling vil man også synliggøre over for andre aktører, hvad forbruget er i en kommunal klub på tidspunkter, hvor frivillige foreninger evt. kan samarbejde om en del af aktiviteterne. Side 4 ÅUF finder det også oplagt at kigge på de aktiviteter, der gives tilskud til i FU og FOklubber i forhold til de aktiviteter, der gives tilskud til i det frivillige foreningsliv. Vi erkender, at det ligger uden for afgrænsningen i denne rapport, men vil give et helhedssyn på børn og unges fritidsmuligheder. Folkeoplysningsudvalget i Aarhus giver fx ikke tilskud til perioder, hvor børn og unge ikke er aktiveret af en leder/instruktør, altså fx spiller bordfodbold, uorganiseret idræt eller lign., mens det i høj grad er en klubaktivitet. De frivillige foreninger får ikke tilskud til den tid, hvor man laver mad også en klubaktivitet. Folkeoplysningsloven godkender kun medlemmer, der betaler personligt kontingent, så de frivillige foreninger modtager ikke tilskud, når de laver åbne aktivitetsdage. Foreningslivet kan ikke få tilskud til at lave lektiehjælp efter folkeoplysningsloven, selvom flere gerne vil udbyde det frivilligt som en del af deres kontakt med de unge. Et sidste vigtigt element i samspillet mellem klubber og frivillige foreninger er, at ÅUF finder det enormt vigtigt, at både ressourcestærke som ressourcesvage unge møder voksne, som laver aktiviteter for dem, uden at de får noget for det. Vores foreningsledere og trænere oplever tit, at børnene og de unge i foreningerne bliver meget overraskede, men også glade over, at der er voksne, som ikke får løn for at være der, men er der som frivillige. ÅUF mener, det er et vigtigt signal, som alle unge bør opleve, at voksne også uden for familien vil være sammen med dem, uden at de får løn for det. Derfor synes vi i høj grad, at reelle ligeværdige partnerskaber mellem FU områderne og de frivillige foreninger må være fremtiden, og den mulighed bør indføjes i den foreslåede omfordeling af midler i FUområdet. Med venlig hilsen Mia Skovsgaard Egander formand / Henrik Koch sekretariatsleder

BILAG 1 EKSEMPLER PÅ KLUB OG UNGDOMSSKOLEAKTIVITETER De udvalgte aktiviteter fra ungiaarhus.dk ligner i høj grad det, som det frivillige foreningsliv også udbyder, men gratis eller billigere end kostpris, hvilket er en ulige konkurrence for det frivillige foreningsliv: Gå ikke glip af startskuddet på sæsonen! Vi indbyder alle unge i området FC-XXX fra 14-17 år til en weekendtur af dimensioner! Oplev speedbådssejlads, natløb, prøvedyk, spas, konkurrencer, råhygge og mød nye venner. Pris 150 kr. Piger og drenge, der er friske på udfordringer og oplevelser i særklasse. Meld dig på holdet, der tager mange udfordringer op hen over året fx MTB i skoven, racehall, dykning, topfodbold i Hamburg, vandski, klatring, rapelling, gokart, vandski, bananrace osv. osv. Du er KUN med til de ting du har lyst - du vælger bare fra og til... De fleste ting er GRATIS - og ellers beskeden betaling. Det bliver nice :-) Lær at lave lækre bolcher :-) I Bentes Bolchefabrik kommer du til at lave bolcher i mange former og farver. Vi smovser og smasker, men vi forholder os også til de forskellige ingredienser. Vildmark Naturoplevelser, overnatning i det fri, overlevelsestur, kanotur, sejlads, bålhygge, rapelling, vintersport m.m. Holdet aftaler selv sine aktiviteter. En vildmarkssæson omfatter en til to weekendture - der er ingen fast ugentlig mødeaften. Geografi På Havet Oplev geografiens spændende verden fra XXX s Rib med 300 hk RAPELLING 1. Turen går til sprækkebjerg fritidscenter nær Hammel (www.friluftscenter.dk). Hvor vi gennemføre forhindringsbane og rapeller på 30 m. lodret mur. - turen er både for de seje piger og friske fyre Kanotur En weekend på Gudenåen. Har du lyst til en fed oplevelse med vennerne, så meld dig på holdet hurtigst muligt, og du får en SMS, når holdet starter. Bliv stærkere og kom i bedre form. XXX har et lækkert fitnesslokale med nyt udstyr, hvor du kan komme og træne - GRATIS :-) Meld dig på begge fitnesshold mandag 19-22 og lørdag 12-14. Du kan lige så godt melde dig på begge hold - - så kan du komme når du vil... hele ugen! Der bliver også mulighed for at træne alle hverdage fra 19-22. Klubbens har dygtige instruktører - og du kan også få dit helt eget personlige træningsprogram. Hvis en er nogle venner der ønsker at få jeres egen faste tid - kommer I bare ned i XXX, og reseverer en prøvetime. I kan også resevere en eller flere faste tidspunkter hver uge til jeres lukkede hold. I skal være mindst 5. Kom ned i XXX og se lokalet og få en prøvetime :-) Hvorfor betale for fitness når det er gratis i XXX :-) Bedste instruktører - kanon hygge i klubbben bagefter :-) Politisk Salon Er Du interesseret i magt? Kunne du tænke dig at vide, om demokrati er en bedre styreform end et diktatur? Er du interesseret i at vide, hvorfor nogle mennesker har behov for at gå med rygmærke? Hvad er en bande egentlig, og hvordan kan et menneske hade nogen så meget, at man er villig til at slå ihjel? Hvis du er interesseret i at diskutere ovenstående spørgsmål, er Politisk Salon stedet, hvor du bør komme. Det eneste, der kræves, er, at du er villig til at bruge din fornuft og din kritiske sans. Debatten vil være fri og tolerant. Alle holdninger og spørgsmål er velkomne.